Barn og egen hund

[Kalokagathia]

Familien hjemme hos os består af Mor Emma, Mor Tenna, vores datter Dana på 4,5 år, vores to hunde og to katte. Det er skønt og vi nyder det

 

Dana har et stykke tid snakket om, at hun gerne vil have sin helt egen hund. Hun er meget interesseret i at være med til at træne, gå ture, nusse etc., men hun er selvfølgelig alt for lille endnu.

 

Jeg har sagt noget om, at det kan vi kigge på, når hun skal konfirmeres.

 

Men hvornår er et barn egentlig stort nok til "egen" hund? Altså, vi ville selvfølgelig stå med ansvaret for gåture og opdragelse, men det skulle være sådan at Dana kunne være den primære træner og selv holde styr på vovse på gåture (i selskab med en voksen).

 

Vi har absolut ingen aktuelle planer, men jeg vil meget gerne høre andres erfaringer og inputs

 

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg ville ELSKE det, hvis hun også blev bidt af hund og ville med til træning, konkurrencer etc.

[Umulia]

Normalt siger man 12 år, men det er meget individuelt. I min tidligere klub var der et børnehold, og der var nogle 10-årige, der havde helt styr på hvad de gjorde. Til gengæld kan jeg så give min egen søn som eksempel - han er 16, og jeg vil stadig ikke lade ham have ansvaret for en hund i mere end et par timer

 

Så se tiden an, og lad det komme an på hvordan datteren udvikler sig. Piger bliver som regel "fornuftige" lidt tidligere end drenge, så der er håb. Og hold udkik efter en klub med børnehold. Det er virkelig motiverende for dem :5up:

[Tullemus]

...og så læste jeg lige noget af nederste linie først :at jeg ville ELSKE det, hvis hun også blev bidt af hund...og tænkte WTF ... hvem er det, der gerne vil have, at nogen bliver bidt af en hund...ja ja...så kan jeg lære, at begynde fra oven af

[korvis]

Min nevø fik sin egen hund som 13-årig, efter at ha' snakket om egen hund i flere år. Han er flasket op med hunde og hundetræning, og ville virkelig gerne ha' sin egen agilityhund, og gå til stævner med sin mor og mig. Og det er vel gået både godt og skidt. Forældrene står jo med det overgribende ansvar, hvilket de også var klare over fra start. Aftalen var så at nevøen selv skulle stå for al træning og pleje (børstning etc.), og han skulle være medansvarlig for fodring og gåture. Træningen er gået super, mht. nevøen. Hunden har så været sværere end beregnet, men det er absolut ikke nevøens skyld. Børstningen er gået rigtig dårligt. Fodringen går fint, da der er endnu en hund i huset deles de lidt om at fodre, indimellem får nevøen besked på at fodre hundene og det kan han sagtens klare. Han ville nok ikke selv huske at gøre det hver dag dog! Gåture går si som så. Hans hund er igen besværlig, så han går helst ture sammen med forældrene, men går hver dag.

 

Nevøen er nu 15, og er viiirkelig teenager. Det gi'r problemer mht. hunden, for der er pludselig så mange andre ting der er vigtigere end hunden... Han går til træning, men får ikke trænet derhjemme ret tit. Meningen var jo at han skulle gå til agilitystævner, men det er desværre gået i vasken, da hunden er virkelig sær. Det er absolut ikke nevøens skyld. Gåturene bli'r dog stadig passet.

 

Set i bakspejlet så tror jeg at hans mor virkelig fortryder. Men måske ikke så meget at han fik sin egen hund, som racevalget. De ledte virkelig efter en hund der kunne passe til nevøen, og det fik de. Desværre passer hunden ikke til familiens anden hund, og heller ikke til søster, der ellers godt kunne overtage hunden nu, i hvert fald trænings-/konkurrencedelen...

 

Samtidig ser jeg én af hans jævnaldrende, datter af nogle af vores agilityvenner, vokset op med hunde på præcis samme måde som nevøen. Hun har ikke fået sin egen hund endnu, men får den om ikke ret længe, som ca. 15-årig. Hun har i mellemtiden trænet og konkurreret med lånehunde, med stor succes. Hun har ikke mistet interessen, og gør det næppe nu, hvor hun er kommet godt ind i konkurrenceverden. Men hvad gør forskellen? Lånehund/egen hund, eller dreng/pige? Eller er de bare forskellige personligheder? I don't know...

 

Nå, men med det jeg har set, så ville jeg ikke ha' nogle betænkeligheder med at lade et barn træne med en hund, så snart det ser ud til at kunne fungere. Her tror jeg det største "problem" er at finde et træningssted hvor de er villige til at ta' et barn ind på hold. At barnet går tur med hunden (under voksens opsyn) tror jeg også man fint kan gøre så snart barnet har fysikken til at kunne holde hunden - forudsat at den voksne kan både forudse og træde ind hvis der opstår "situationer". Men jeg ville for alt i verden vælge en race/hund som jeg selv kunne tænke mig at ha'/træne med, og som passer sammen med de øvrige hunde i familien. For ingen tvivl om at i de aller fleste tilfælde ender det med at det er forældrene der står med hunden...

[Gæst Janni privat]

MIne børn er jo vokset op i en kennel så de har ret hurtigt fået deres egen/ege hunde..

Natascha var 9 da hun "overtog" den dsg som vi havde fået da hun var ½ år... Obama fik hun da hun var 15, og så kom de andre lidt senere..

Oliver var 11 og Jonathan 12 da de fik deres egne hunde..

Men reelt er der ikke den store forskel på om det er deres eller mine..De har jo hele tiden været en del af kennelen med de pligter der nu har været. Bla har de altid været tvangsindlagt til at være med til ringtræning en gang om ugen..resten af gangene er frivilligt..Socialisering og udstilling er de også med til, det er en del af pligterne ved at være kennel-børn, ligesom rengøring og grooming er det.

 

Men hvis jeg skulle sælge en hvalp til et fremmed barn, så ville jeg nok først gøre det når barnet var omkring 15..Medmindre det var forældrene der brændte for en ekstra hund og det så bare hed at det er barnets.

[Gæst kleo]

Jeg var 7 da jeg fik min første hund, en puddel jeg gik til træning med sammen med min mor, hun trænede med vores schæfer vi havde kennel så der var mange hunde min helt egen Pussie gik jo med i den daglige pleje og pasning, men hun var min;)

[sonja77]

Jeg har her i foråret haft en pige på... 10-12 år vil jeg tro? på et træningshold med sin coton. Moren har været med, men holdt sig i baggrunden. Det er pigen, der har lavet alt arbejde med hunden, og hun har også trænet en masse med den derhjemme mellem kursusgangene. De blev et supergodt team, pigen var virkelig engageret og dygtig, og hunden havde en fest. Moren fortalte også, at hunden var begyndt at lystre pigen meget mere derhjemme i hverdagen. Så omkring den alder tænker jeg i hvert fald, at det kan fungere rigtig fint, selvom forældrene selvfølgelig stadig har det primære ansvar. Man ved selvfølgelig aldrig, hvad der sker, når teenagealderen sætter ind, og interesserne ændrer sig.

[AnjaCS]

Jeg gik til træning med en pige på ti år, da basse var hvalp.

 

Hun havde en mops som hun troligt trænede med. Hun arbejdede flittigt og det var tydeligt at hun også brugte tid derhjemme.

Forældrene kørte hende og så på, men det var hende der kørte showet.

 

Hvis man er indforstået med at barnet måske mister interessen når puberteten slår ind, tænker jeg at ti år +/- er en fin alder

[korvis]

MIne børn er jo vokset op i en kennel så de har ret hurtigt fået deres egen/ege hunde..

Natascha var 9 da hun "overtog" den dsg som vi havde fået da hun var ½ år... Obama fik hun da hun var 15, og så kom de andre lidt senere..

Oliver var 11 og Jonathan 12 da de fik deres egne hunde..

Men reelt er der ikke den store forskel på om det er deres eller mine..De har jo hele tiden været en del af kennelen med de pligter der nu har været. Bla har de altid været tvangsindlagt til at være med til ringtræning en gang om ugen..resten af gangene er frivilligt..Socialisering og udstilling er de også med til, det er en del af pligterne ved at være kennel-børn, ligesom rengøring og grooming er det.

 

Men hvis jeg skulle sælge en hvalp til et fremmed barn, så ville jeg nok først gøre det når barnet var omkring 15..Medmindre det var forældrene der brændte for en ekstra hund og det så bare hed at det er barnets.

 

Jeg var 7 da jeg fik min første hund, en puddel jeg gik til træning med sammen med min mor, hun trænede med vores schæfer vi havde kennel så der var mange hunde min helt egen Pussie gik jo med i den daglige pleje og pasning, men hun var min;)

 

Jeg har her i foråret haft en pige på... 10-12 år vil jeg tro? på et træningshold med sin coton. Moren har været med, men holdt sig i baggrunden. Det er pigen, der har lavet alt arbejde med hunden, og hun har også trænet en masse med den derhjemme mellem kursusgangene. De blev et supergodt team, pigen var virkelig engageret og dygtig, og hunden havde en fest. Moren fortalte også, at hunden var begyndt at lystre pigen meget mere derhjemme i hverdagen. Så omkring den alder tænker jeg i hvert fald, at det kan fungere rigtig fint, selvom forældrene selvfølgelig stadig har det primære ansvar. Man ved selvfølgelig aldrig, hvad der sker, når teenagealderen sætter ind, og interesserne ændrer sig.

 

Alle jeres 3 indlæg beskriver forskellige eksempler på det jeg mener vil kunne fungere - børn kan sagtens træne (og endda konkurrere), men til syvende og sidst er det forældrene der står med ansvaret. Kan godt li' det Janni skriver, hvor det i grunden er forældrenes ekstra hund men det hedder at det er barnets... Det tror jeg er den løsning med størst chance for succes.

[Kalokagathia]

Aldrig.

 

Det vil altid være forældrenes ansvar i sidste ende. Tænk bare når hun skal flytte hjemmefra, til at studere osv., hvor hunden måske ikke lige passer ind.

 

Det er jeg helt med på. Jeg ville aldrig anskaffe en hund, som jeg ikke i sidste ende selv ville være indforstået med at være ansvarlig for. For selvfølgelig er ønsker/behov/muligheder ikke det samme når man fx er 10 som når man er 20, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det ikke kan være en god idé, hvis bare vi står klar som back up-plan

[korvis]

Det er jeg helt med på. Jeg ville aldrig anskaffe en hund, som jeg ikke i sidste ende selv ville være indforstået med at være ansvarlig for. For selvfølgelig er ønsker/behov/muligheder ikke det samme når man fx er 10 som når man er 20, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det ikke kan være en god idé, hvis bare vi står klar som back up-plan

 

Hvis bare I er parate til at overtage, så er det en fin idé, tror det er rigtig godt og sundt for børn at træne hund! Jeg ville selv ta' et børn fra ca. 10-årsalderen på mine agilityhold, og har også gjort det. Det går fint, hvis hunden vil samarbejde. Nevøen og hans hund har gået alt fra hvalpehold til lydighed og agility, og har indtil nu haft et kanon samarbejde fordi han har været den eneste der har trænet med hunden. Og at det ikke går så godt lige nu har altså med hunden at gøre, og ikke knægten...

[Gæst Janni privat]

Det er jeg helt med på. Jeg ville aldrig anskaffe en hund, som jeg ikke i sidste ende selv ville være indforstået med at være ansvarlig for. For selvfølgelig er ønsker/behov/muligheder ikke det samme når man fx er 10 som når man er 20, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det ikke kan være en god idé, hvis bare vi står klar som back up-plan

Og hvis I så holder fast i ansvarligheden, så lærer hun jo også noget af det.. SOm hun kan bruge senere i livet...

[Retrieveren]

Jeg begyndte at gå tur med en låne-hund da jeg var 10 år gammel. Jeg gik alene rundt med ham. Han var 2 år gammel. Inden længe var han hos mig hver eftermiddag, og sov hos mig hver weekend. Han blev altså mere og mere min hund. (Mine forældre er ikke rigtig hundemennesker). Da jeg var 11 år, begyndte jeg til træning med ham. Jeg havde SÅ mange gode timer med den hund, vi brugte mellem 4 og 5 timer hver eftermiddag på at være ude i naturen, besøge veninder og deres hunde, cykle til åen så han kunne bade, hundetræning, agility, konkurrencer osv. Jeg overtog ret hurtigt hunden og han var min egen. Jeg skulle selv fodre ham, gå ture med ham, børste ham, træne ham, tage ham til dyrlægen (okay der tog min mor altid med ind), og jeg betalte også selv alt (foder, dyrlæge, træning osv.). Han var alene mit ansvar. Mine forældre tjekkede ikke op på det (I hvert fald ikke hvad jeg vidste af, men de har nok holdt øje med mig). Alle sagde at det ville vare til jeg var teenager. Da jeg var 16 fik jeg lov at købe min egen hvalp. Så jeg ejede to hunde som 16 årig. Alle mine frie timer blev brugt på hundene. Jeg var sjældent med til fester, de fleste af mine weekender gik med hund. Den gamle lånehund blev 12 år og blev aflivet her for et par år siden, efter et fantastisk liv fyldt med indhold som mange andre hunde kun kan drømme om. At være hund for et barn med oceaner af tid, som nærmest alt sammen bliver brugt på hunden - jeg er overbevist om at han havde et fantastisk liv!

 

Min interesse for hund startede da jeg begyndte at gå med min låne-hund, og aldrig har jeg fralagt mig det ansvar eller den interesse. Hundene har været mine (mine forældre har ikke selv hund), de har gerne ville passe hvis jeg skulle noget (f.eks.) studietur, men ellers har jeg sjældent haft brug for at de skulle passe hundene, da jeg altid (også som teenager) planlagde mit liv efter at vovserne var afhængige af mig (og jeg nok også lidt afhængige af dem ). Da jeg flyttede hjemmefra har jeg altid valgt steder hvor jeg kunne have hundene med, for de var/er en del af mit liv.

 

Jeg tror det kommer an på barnet. Rigtig mange vælger fester, rejser, studie i storbyer (lejlighed uden tilladelse til dyr) osv. Derudover synes mange unge nok også det er dyrt at have hund på su. Jeg har valgt alle de ting fra, og har valgt hunde til. Hvem kunne have forudsagt det da jeg var 10 år? For mig har det været et helt naturligt valg, som jeg aldrig har fortrudt. Derudover tror jeg på at jeg tidligt lærte nogle ting om livet, som jeg måske endnu ikke ville have lært, uden hundene.

 

Det var min historie. Jeg kan ikke sige om din datter vil beholde interessen, eller hvornår hun er moden til en hund, men bare fordi barnet en dag bliver teenager, behøver det altså ikke miste interessen for hund. Og selvom jeg var barn/ung teenager, så passede jeg fint min egen hund, uden hjælp. Jeg huskede altid selv at fodre, fylde vand i skålen, træning osv.

Selvfølgelig havde jeg mine forældres opbakning, og de stod klar hvis jeg havde brug for hjælp, og gjorde mange ting for at jeg kunne hygge mig med min hund (kørte mig til træning, konkurrencer, på hundelejr osv.) Men alt det daglige klarede jeg helt selv.

[Amocca]

Den yngste jeg har haft på hold var en dreng på 11 med hans ruhårede gravhund. De to var et fantastisk team! Hans far var jæger og hundens skulle bruges til gravjagt, men det var drengen der gik til både hvalpe- og unghundetræning med den hos os og til jagttræning andetsteds. Far var med, men holdt sig i baggrunden. Han trænede med den en enkelt gang - da drengen skulle til noget skolearrangement, men måtte leende indse, at dette var sønnikes hund og ikke hans...

 

De vandt både hvalpe og unghundeprøven på mine hold, og så vidt jeg kunne forstå, så gik jagttræningen også fantastisk mellem de to. Han havde alt ansvaret for hunden, men var jo en del af en hundefamilie. Faren havde også 2 hunde der blev brugt til jagt.

 

Lige nu har jeg 3 unge piger på agilityhold. Victoria på 14, hendes storesøster Katarina på 16 og Anna på 15. De er alle 3 "ejere" af deres egne hunde i hverdagen. Victoria og Katarinas papilloner er knap 3 år begge to - de fik dem samtidig. Annas labrador er 5 år. Så de har også fået egen hund ret unge alle 3. Der er dog stor forældreopbakning indover, og jeg forestiller mig fx at mor kommer til at tage en hel del over nu her når Katarina starter på gymnasiet efter sommerferien....

[AnjaCS]

man-skal-nok-også-ære-indstillet-på-at-his-interessen-holder-ed-så-ER-det-arnets-hund.

så-når-arnet-flytter,-flytter-hunden.

[Gæst Janni privat]

man-skal-nok-også-ære-indstillet-på-at-his-interessen-holder-ed-så-ER-det-arnets-hund.

så-når-arnet-flytter,-flytter-hunden.

Men det tager trods alt også nogle år og så kan man jo få sig en hund selv eller bare glæde sig over ikke at have nogen mere....

Sommetider glæder jeg mig da til Natascha flytter..Hun har 4 hunde og 3 heste men på den anden side så får jeg jo et problem, for så har jeg ingen til at passe mine når jeg er på udstilling... :slem:

[Gæst Janni privat]

man-skal-nok-også-ære-indstillet-på-at-his-interessen-holder-ed-så-ER-det-arnets-hund.

så-når-arnet-flytter,-flytter-hunden.

Forresten hvis din pc opfører sig grimt og du ikke ved hvad det er, så kan du gendanne den til før den begyndte at skabe sig

[Linda]

jeg synes der er kommet rigtig mange gode svar

 

og jeg synes også det er individuelt fra barn til barn jeg fik min første hund som 9 årig. Racen helt forkert det blev en samojede fordi han var den flotteste på hvalpefabrikken. Jeg kæmpede og kæmpede og gik trofast til træning hver uge og stillede også op til klub konkurrencer det gik så ikke så godt men det opfattede jeg vidst ikke rigtig, jeg var det eneste barn i hundeklubben så der var altid trøstepræmie til mig

 

Jeg gik da ture med ham men kan da godt huske at mine forældre skulle være lidt efter mig med børstningen og de daglige gåture nogle gange men de vidste jo på forhånd at jeg ikke kunne stå med ansvaret selv så de havde jo også en del arbejde i det. Kærestens datter på 10 år ville jeg godt kunne have givet en hund hvis jeg havdetid til en hund til og hun boede fast her hun er meget moden og virkelig en hundepige, har en til træning her på 11 vidstnok og de er de dygtigste på pladsen

[chr68866]

Jeg fik min første hund da jeg var 11 som jeg udstillede og gik til træning, -senere prøver- med.

 

Jeg var 14 da jeg opdrættede mit første kuld hvalpe.

 

-mine forældre har stået bag og kørt mig til alt, men jeg kommer ikke fra en hundetosset familie hvor der var hund i forvejen.

[Gæst 1stkholm]

Som der bliver skrevet er det individuelt, men tidligst 16 år! anbefalet er 18 år når de er vokse og ved hvad de vil med livet.

Når teenage alderen, puberteten og fester indtræder ved 12-16 års alderen er så mange ting mere spændende end hunden.

I børn forvente at betale alt ved hunden. indkøb, foder,træning, forsikring og dyrlæge. Når barnet bliver 18-20 år og skal studere videre, og ikke længere bor hjemme, så kan de nok ikke tage hunden med, medmindre den virkelig er deres et og alt.

Købte selv min første hun en uge efter jeg blev 18 år, trænet den, betalt alt og skal have have en hund mere om 2 måneder. Det eneste problem jeg har haft, er at kunne tage en hund med i lejlighed. Lejligheden hvor 2 hunde er tilladt, regner jeg med kommer om et halvt års tid, efter 1½ års ventetid. Ser jeg tilbage ville jeg godt kunne have fået en hund tidligere mht. ansvar - dette var ikke muligt økonomisk og mine forældre ville ikke.

Hilsen en ung mand på 19½ år.

[Gæst Janni privat]

Som der bliver skrevet er det individuelt, men tidligst 16 år! anbefalet er 18 år når de er vokse og ved hvad de vil med livet.

Når teenage alderen, puberteten og fester indtræder ved 12-16 års alderen er så mange ting mere spændende end hunden.

I børn forvente at betale alt ved hunden. indkøb, foder,træning, forsikring og dyrlæge. Når barnet bliver 18-20 år og skal studere videre, og ikke længere bor hjemme, så kan de nok ikke tage hunden med, medmindre den virkelig er deres et og alt.

Købte selv min første hun en uge efter jeg blev 18 år, trænet den, betalt alt og skal have have en hund mere om 2 måneder. Det eneste problem jeg har haft, er at kunne tage en hund med i lejlighed. Lejligheden hvor 2 hunde er tilladt, regner jeg med kommer om et halvt års tid, efter 1½ års ventetid. Ser jeg tilbage ville jeg godt kunne have fået en hund tidligere mht. ansvar - dette var ikke muligt økonomisk og mine forældre ville ikke.

Hilsen en ung mand på 19½ år.

Fester ved 12 års alderen? aj vel??

[Gæst snuseren]

Fester ved 12 års alderen? aj vel??

 

Nye tider Janni....nye tider :blink:

[Gæst 1stkholm]

Hehe ikke lige festerne nej, men teenageårene og interesse for det modsatte køn starter for nogle i den alder.

Jeg burde nok være lidt mere klar i det. - Har selv en lillebror på 12 år, og han fester dog ikke endnu

[Gæst Janni privat]

Nye tider Janni....nye tider :blink:

JA det må du nok sige

[Gæst Janni privat]

Hehe ikke lige festerne nej, men teenageårene og interesse for det modsatte køn starter for nogle i den alder.

Jeg burde nok være lidt mere klar i det. - Har selv en lillebror på 12 år, og han fester dog ikke endnu

JA jeg blev sq helt bekymret.. Jeg har 7 børn, heldigvis alle over 12. Men den lille ikke ret meget over. Med dem er festerne startet med gymnasiet. Og der har de åbenbart været så gamle at de ikke har gidet...