Hop til indhold

I hvor høj grad tager du stilling?


Hopsa
 Share

Recommended Posts

  • Svar 94
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Arh undskyld du spørger hvad jeg spørger om;) fnis

jo altså hvordan fant du ud af at du ikke ville købe ved en hvalpefabrik;) på samme måde finder resten af køberne også ud af det;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Arh undskyld du spørger hvad jeg spørger om;) fnis

jo altså hvordan fant du ud af at du ikke ville købe ved en hvalpefabrik;) på samme måde finder resten af køberne også ud af det;)

 

Jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig har gjort det, vel fordi jeg godt kunne regne ud at det var noget skod at støtte (selvom mit hjerte selvfølgelig bløder totalt ved tanken). Men at JEG gør eller ikke gør det, ændrer ikke noget i det store hele, ikke før jeg forklarer det til en anden som havde tænkt sig at købe fabrikshvalp eller at jeg melder mig ind i en eller anden sag eller hvad ved jeg. Det er det jeg mener.

Link til indlæg
Del på andre sites

Da jeg skulle have min første tavle-hund, der lavede jeg standarten.

 

Tog kontakt til den nærmeste kennel..!!

 

Heldigvis for mig, så gad opdrætter overhovedet ikke ulejlige sig med at svare på min mail.

Jeg har senere fået større indblik i hundeholdet på den matrikel og jeg kunne aldrig drømme om at købe hund af sådan en person

 

Jeg gav det så lidt tid ( Rod i forhold ) Og et halvt år senere var vi klar til at finde "the one"

 

Der undersøgte jeg så lidt dybere og fandt en kennel med hvalpe.

De havde allerede på hjemmesiden gjort opmærksom på, at man ikke bare lige fik en hvalp derfra. De havde krav til deres købere og forholdene hunden skulle leve i.

Der var krav om røntgen, da de gik meget op i hvad der kom ud af avlen.

 

Jeg tog kontakt til opdrætter og blev gjort opmærksom på at alle hvalpe egentlig var reserveret, men de ville gerne møde os.

Så vi drog sydover. Startede rigtig flot med at køre forkert og komme en time for sent :damn:

 

Først så undrede jeg mg over, så pænt og rent der var med 12-13 hunde i huset.

De var så lukket væk, så først tænkte jeg at de nok ikke kom i stuen.

Men da vi havde været der lidt, så blev et par stykker lukket ind, og vupti.. Så delte vi en 2 prs sofa med 2 labber.

Opdrætter fortalte at her kom alle hunde i møblerne. Den første havde fået lov og da nr 2 kom, så måtte de jo fortsætte .

 

Senere kom hele flokken ind og sikken et hus... Aldrig har jeg fået så meget labbe-love :hjerte:

Jeg blev så gjort opmærksom på at der gik rygter om at deres hunde havde dårlig temperament. Men det kunne jeg jo selv vurdere

 

Men det endte med at vi var der 3 timer og bare så og snakkede. Både min eks og opdrætter havde boet i USA i deres ungdom, så der var rigeligt at snakke om.

 

Dagen efter fik jeg mail om, at hun var sikker på at en af drengene gerne ville flytte nordpå. Og de næste 5 uger var laaange

 

Siden hen har jeg fået et tæt forhold med min opdrætter og vi ses også privat.

Jeg har fået kæmpe indblik i "labbe-verdenen og folks hundehold og har ret hurtigt fundet ud af at hendes hunde lever i "Hundehimlen på jorden"

 

Ingen hunde bliver aflivet eller solgt fordi de ikke kan avle mere.

Er de syge, så bliver de behandlet lige gyldigt, hvad det koster. (uden forsikring) Og selvom det er dyre behandlinger, så bliver alt prøvet.

Hun avler ikke kvantitet, men kvalitet. Og det kan også ses på sundheden på hendes avl.

 

Jeg kender "fine populære" opdrættere, hvis hunde altid står i hundegård.

Er der noget i vejen med sundheden, så bliver de aflivet eller solgt uden ny køber bliver opmærksom på at hunden er bærer af en gen-sygdom.

Man laver kuld med 2 hunde, selvom man ved at der er stor sandsynlighed for at begge forældre er bærer og hvalpene kan blive syge.

Når en hvalpe-køber så tager kontakt for at gøre opmærksom på at deres lille vidunder er syg af sygdommen, så bliver de bare ignoreret og alt ansvar er fraskrevet.

De kan finde på at sprede rygter om eget opdrættet hanhunde, for selv at score nogle parringer.. :badr:

 

Fair nok ikke alle knus-elsker deres hunde, eller giver en skid for deres hvalpekøbere.

Jeg vil bare aldrig støtte sådan en opdrætter. Og jeg er glad for at jeg for at ramte den rigtige, da Cody kom ind i min verden..

For måske ville jeg tro at sådan holder alle store opdrætter hunde, hvis jeg kom ud til 10 hunde i hundegård 24/7, da min første "kennel-hund blev indkøbt

 

Og da vi skulle udvide for 1½ år siden forsøgte jeg mig i GB, for at få nyt blod hjem.

Men da jeg fik indblik i britiske opdrætteres væremåde over for "Miss Nobody", så skyndte jeg mig at lægge billet ind på min opdrætters næste kuld, som ville have samme linjer som den jeg allerede havde.

Måske ikke den store udstillings-stjerne, men temperament og sundhed er tip-top..

Link til indlæg
Del på andre sites

da vi købte basso, var vi ovre ved opdrætter både for at se hvalpene og deres forældre og blive godkendt af opdrætteren - efterfølgende valgte opdrætter hvilken hund vi skulle have. de beholdt en hanhund fra kuldet og har ikke planer om mere end de 2 kuld der allerede er produceret. jeg checkede hd og ad ved forældredyrene og har stadig en god mavefornemmelse mht opdrættet selv om vi måtte aflive ham pga lymfekræft før han blev 2 år, da jeg ikke (og heller ikke vores dyrlæge)mener man kan gardere sig mod den slags sygdomme - det er bare sort uheld :(.

vi vil gøre det samme med den kommende hvalp og vi har allerede mødt et muligt emne (i tævens mave), hvor opdrætter har en tæve fra det sidste kuld og vil beholde en fra det kommende. moderen har et dejligt sind og er velopdragen - er sådan noget egentlig arveligt :-)

det er køkkenopdræt med socialisering, køreture osv før hvalpene forlader hjemmet og vi blev "krydsforhørt" om forskellige relevante ting af opdrætterne - det er selvfølgelig også ok at de er kritiske overfor os ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Fair nok ikke alle knus-elsker deres hunde, eller giver en skid for deres hvalpekøbere.

Jeg vil bare aldrig støtte sådan en opdrætter. Og jeg er glad for at jeg for at ramte den rigtige, da Cody kom ind i min verden..

For måske ville jeg tro at sådan holder alle store opdrætter hunde, hvis jeg kom ud til 10 hunde i hundegård 24/7, da min første "kennel-hund blev indkøbt

 

Det tror jeg er helt rigtigt.... Jeg havde besøg af en med to unge grander, da hun skulle til at køre spør hun om hun må komme ind og se mine hunde.

Timingen var ikke perfekt og jeg kviede mig lidt, hun siger så "jamen de er i stalden, ikke"?

 

Stalden??

Nææh, det er en hestestald jeg har.

Jamen har du ikke 6 hunde, er de inde i huset?

 

Og ja, det er de da og vi grinede lidt af det, for hendes to hunde er nemlig købt hos staldopdrættere, så det forventede hun da var sådan det var at være opdrætter.... Hendes hunde kommer begge fra opdrættere der sælger til og importerer fra hele verden og som er ganske anerkendte, så hun var vitterligt ikke klar over at der kunne foregå anderledes. Faktisk var denne situation med til at sætte snakken i gang omkring det at tage stilling til hvad man som hvalpekunde støtter.

 

 

Og lige en tilføjelse.... selvfølgelig nytter det at tage stilling og selv gå foran for det man ønsker skal være anderledes.

Hvis alle siger at det nytter ikke noget at jeg alene tager stilling og sorterer i hvad jeg vil støtte, s sker der helt sikkert aldrig noget. Jeg tror heller ikke jeg flytter noget særligt ved at købe økoæg, men lidt har osse ret, og man må bidrage med det man kan, hvor lidt det end måtte være.

Link til indlæg
Del på andre sites

Eris var et meget egoistisk køb fra vores side af :-)

Hun blev købt "hurtigt". Vi besøgte opdrætter et par uger inden vi købte hende.

Opdrætter havde på det tidspunkt 2 kuld hvalpe (8 stks).

Det var dog ikke noget vi spekulerede over, da vi ikke tænkte over, hvad vi ville støtte, men mere på at vi skulle have en lille hvalp.

Kennellen er nedlagt og har aldrig hørt fra ham siden :vedikke:

 

Med Suki var det meget anderledes..

Vi ringede rundt til forskellige kenneler og mistede faktisk modet efter at have snakket med to af dem..

Jeg er lidt i tvivl om det var mig der stillede dumme spørgsmål? Jeg følte det ihvertfald sådan. De var ikke rare at snakke med i telefonen.

Vi ønskede en familiehund, men kennelerne ville kun sælge, hvis vi gik på udstilling/eller købte en udstationeringshvalp.

Hvilket egentligt er helt okay! De har jo andre mål med deres avl.

For mig lød det bare som om, at hundene var "ting" der skulle sælges og udstilles.. Det vil jeg ikke støtte..

Jeg kan ikke udtale mig om, hvordan de holder hunde eller hvordan de er som personer, da jeg aldrig har mødt dem. Men sådan som de snakkede i telefonen, så havde jeg en ØV fornemmelse i maven. Der vil jeg bare ikke købe hvalp fra..

 

Den kennel jeg har valgt at købe Suki fra, var meget imødekommende i telefonen. De inviterede mig på besøg, stillede spørgsmål og fortalte om deres hunde.

Deres hunde ligner ikke en "million", men jeg har valgt at støtte op om, at deres hunde er deres familie og ikke en "ting". Alle hundene bor indenfor, kommer med på camping osv. De gør alt for deres hunde. De har interessen og vil gerne holde kontakt med alle hvalpekøbere :-)

De er helt igennem nogle fantastiske mennesker, og jeg vil gerne støtte måden de holder hund på:hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Janni privat
Det tror jeg er helt rigtigt.... Jeg havde besøg af en med to unge grander, da hun skulle til at køre spør hun om hun må komme ind og se mine hunde.

Timingen var ikke perfekt og jeg kviede mig lidt, hun siger så "jamen de er i stalden, ikke"?

 

Stalden??

Nææh, det er en hestestald jeg har.

Jamen har du ikke 6 hunde, er de inde i huset?

 

Og ja, det er de da og vi grinede lidt af det, for hendes to hunde er nemlig købt hos staldopdrættere, så det forventede hun da var sådan det var at være opdrætter.... Hendes hunde kommer begge fra opdrættere der sælger til og importerer fra hele verden og som er ganske anerkendte, så hun var vitterligt ikke klar over at der kunne foregå anderledes. Faktisk var denne situation med til at sætte snakken i gang omkring det at tage stilling til hvad man som hvalpekunde støtter.

 

 

Og lige en tilføjelse.... selvfølgelig nytter det at tage stilling og selv gå foran for det man ønsker skal være anderledes.

Hvis alle siger at det nytter ikke noget at jeg alene tager stilling og sorterer i hvad jeg vil støtte, s sker der helt sikkert aldrig noget. Jeg tror heller ikke jeg flytter noget særligt ved at købe økoæg, men lidt har osse ret, og man må bidrage med det man kan, hvor lidt det end måtte være.

Hahaha folk tror også altid vores er i stalden eller i hus nr. 2 :shock: I starten lukkede jeg alle hundene ud til folk, men på et tidspunkt opdagede jeg at folk synes at 10 hunde er mange..Da vi så kom op over 10 stoppede det..Så nu kommer der kun nogle ud.. Det er rigeligt for folk.. Men insisterede se kunn de nok godt se ngle flere..Det e jo bare at åbne døren ind til :mrgreen:

 

Omplacering, ja :-)
:engel: hehe derfor den ikke kom fra en opdrætter :mrgreen:

 

Eris var et meget egoistisk køb fra vores side af :-)

Hun blev købt "hurtigt". Vi besøgte opdrætter et par uger inden vi købte hende.

Opdrætter havde på det tidspunkt 2 kuld hvalpe (8 stks).

Det var dog ikke noget vi spekulerede over, da vi ikke tænkte over, hvad vi ville støtte, men mere på at vi skulle have en lille hvalp.

Kennellen er nedlagt og har aldrig hørt fra ham siden :vedikke:

 

Med Suki var det meget anderledes..

Vi ringede rundt til forskellige kenneler og mistede faktisk modet efter at have snakket med to af dem..

Jeg er lidt i tvivl om det var mig der stillede dumme spørgsmål? Jeg følte det ihvertfald sådan. De var ikke rare at snakke med i telefonen.

Vi ønskede en familiehund, men kennelerne ville kun sælge, hvis vi gik på udstilling/eller købte en udstationeringshvalp.

Hvilket egentligt er helt okay! De har jo andre mål med deres avl.

For mig lød det bare som om, at hundene var "ting" der skulle sælges og udstilles.. Det vil jeg ikke støtte..

Jeg kan ikke udtale mig om, hvordan de holder hunde eller hvordan de er som personer, da jeg aldrig har mødt dem. Men sådan som de snakkede i telefonen, så havde jeg en ØV fornemmelse i maven. Der vil jeg bare ikke købe hvalp fra..

 

Den kennel jeg har valgt at købe Suki fra, var meget imødekommende i telefonen. De inviterede mig på besøg, stillede spørgsmål og fortalte om deres hunde.

Deres hunde ligner ikke en "million", men jeg har valgt at støtte op om, at deres hunde er deres familie og ikke en "ting". Alle hundene bor indenfor, kommer med på camping osv. De gør alt for deres hunde. De har interessen og vil gerne holde kontakt med alle hvalpekøbere :-)

De er helt igennem nogle fantastiske mennesker, og jeg vil gerne støtte måden de holder hund på:hjerte:

Jeg har lige noget til den med d 2 opdrættere..Det kan være der er nogle fjolser i den race ligesom med løverne... PÅ et tidspunkt begyndte jeg at få ret mange enslydende mails..godt nok for jeg tit mails men folk skriver ikke ens..Når jeg svarer er det personligt, ingen standard mail her.. Men efter 15-20 mails undrede jeg mi sq alligevel over det samme ordvalg..og alle reserverede tid til at komme på besøg og så dukkede de bare aldrig op.. På et tidspunkt fortalte jeg en veninde det og hendes mand sagde "ved du at du kan se hvor folk skriver fra, hvilken adresse?" Det anede jeg ikke, men han tjekkede og det var same ip adresse med alle..og ip adressen fandt vi på en mail fra en anden opdrætter..SÅ det var altså hende der lavede fakemails..Så har man sq for meget tid... Men måske har de 2 opdrættere været ude for noget lignende? eller også var de bare fjolser
Link til indlæg
Del på andre sites

Hahaha folk tror også altid vores er i stalden eller i hus nr. 2 :shock: I starten lukkede jeg alle hundene ud til folk, men på et tidspunkt opdagede jeg at folk synes at 10 hunde er mange..Da vi så kom op over 10 stoppede det..Så nu kommer der kun nogle ud.. Det er rigeligt for folk.. Men insisterede se kunn de nok godt se ngle flere..Det e jo bare at åbne døren ind til :mrgreen:

 

:engel: hehe derfor den ikke kom fra en opdrætter :mrgreen:

 

Jeg har lige noget til den med d 2 opdrættere..Det kan være der er nogle fjolser i den race ligesom med løverne... PÅ et tidspunkt begyndte jeg at få ret mange enslydende mails..godt nok for jeg tit mails men folk skriver ikke ens..Når jeg svarer er det personligt, ingen standard mail her.. Men efter 15-20 mails undrede jeg mi sq alligevel over det samme ordvalg..og alle reserverede tid til at komme på besøg og så dukkede de bare aldrig op.. På et tidspunkt fortalte jeg en veninde det og hendes mand sagde "ved du at du kan se hvor folk skriver fra, hvilken adresse?" Det anede jeg ikke, men han tjekkede og det var same ip adresse med alle..og ip adressen fandt vi på en mail fra en anden opdrætter..SÅ det var altså hende der lavede fakemails..Så har man sq for meget tid... Men måske har de 2 opdrættere været ude for noget lignende? eller også var de bare fjolser

Ej, hvor er det barnligt :shock::lol: Hvorfor gør man dog sådan noget??

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Spilop

Så har man meget lidt at give sig til.

 

Nå nu tror jeg, jeg er med på det der overordnede noget.

 

Nej jeg kommer ikke usunde hunde, nej jeg kommer ikke hunde fra hvalpefabrikker, nej jeg køber ikke ikke velpræget og usocialiseret hundehvalpe, hverken herhjemme fra eller fra udlandet. Min omplaceringhunde kommer fra DK, da jeg synes der er nok at redde herhjemme.

 

Og jeg har et helt overordnet mål med mine hunde. Gode egenskaber og gode egenskaber. Jeg kan sagtens finde på at købe en hund fra en løbegård, eller fra en opdrætter med 20 hunde, hvis hundene og hvalpene er velfungerende og har det godt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Den kennel jeg har valgt at købe Suki fra, var meget imødekommende i telefonen. De inviterede mig på besøg, stillede spørgsmål og fortalte om deres hunde.

Deres hunde ligner ikke en "million", men jeg har valgt at støtte op om, at deres hunde er deres familie og ikke en "ting". Alle hundene bor indenfor, kommer med på camping osv. De gør alt for deres hunde. De har interessen og vil gerne holde kontakt med alle hvalpekøbere :-)

De er helt igennem nogle fantastiske mennesker, og jeg vil gerne støtte måden de holder hund på:hjerte:

 

Det, du beskriver her, er også noget af det der er vigtigt for mig. Jeg vil hellere købe hvalp hos en tilfældig familie, der bare lige skulle have et kuld for oplevelsens skyld, hvis det er nogle der elsker deres hunde og behandler dem som familiemedlemmer, end jeg vil købe et sted hvor der er testet for alt, men hundene bor i en stald.

Og kan man finde den kombination, hvor der er testet for alt OG hundene bliver behandlet perfekt, så er det jo bare at hive sedlerne frem :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Janni privat
Ej, hvor er det barnligt :shock::lol: Hvorfor gør man dog sådan noget??
Aner det ikke..For alle oplysninger står på min hjemmeside..Hvad koster en hvalp? hvad følger der med? Hvilke hvalpe har du i øjeblikket?..Men fed være med at idioten skriver..men at lave en aftale om besøg og så sidder jeg en hel dag og venter..Kan hverken køre på stranden eller noget for det er dårlig stil ikke at være hjemme når en kunde kommer..
Link til indlæg
Del på andre sites

Hahaha folk tror også altid vores er i stalden eller i hus nr. 2 :shock: I starten lukkede jeg alle hundene ud til folk, men på et tidspunkt opdagede jeg at folk synes at 10 hunde er mange..Da vi så kom op over 10 stoppede det..Så nu kommer der kun nogle ud.. Det er rigeligt for folk.. Men insisterede se kunn de nok godt se ngle flere..Det e jo bare at åbne døren ind til :mrgreen:

 

:engel: hehe derfor den ikke kom fra en opdrætter :mrgreen:

 

Jeg har lige noget til den med d 2 opdrættere..Det kan være der er nogle fjolser i den race ligesom med løverne... PÅ et tidspunkt begyndte jeg at få ret mange enslydende mails..godt nok for jeg tit mails men folk skriver ikke ens..Når jeg svarer er det personligt, ingen standard mail her.. Men efter 15-20 mails undrede jeg mi sq alligevel over det samme ordvalg..og alle reserverede tid til at komme på besøg og så dukkede de bare aldrig op.. På et tidspunkt fortalte jeg en veninde det og hendes mand sagde "ved du at du kan se hvor folk skriver fra, hvilken adresse?" Det anede jeg ikke, men han tjekkede og det var same ip adresse med alle..og ip adressen fandt vi på en mail fra en anden opdrætter..SÅ det var altså hende der lavede fakemails..Så har man sq for meget tid... Men måske har de 2 opdrættere været ude for noget lignende? eller også var de bare fjolser

Det må også være træls at få de samme mails/opkald/spørgsmål flere gange - og det gør man jo som opdrætter.

Jeg er bare så fræk at ringe, så ved jeg hvem jeg taler med :engel:

Spørger selvfølgelig om de har tid :mrsgreen:

 

Jeg snakkede engang i Tlf med en Shikoku opdrætter. Hende vil jeg virkelig gerne have hvalp fra en dag! :mrsgreen:

Hun snakkede så passioneret om sine hunde, at det tog 2 timer før vi var færdige :mrsgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Janni privat
Det må også være træls at få de samme mails/opkald/spørgsmål flere gange - og det gør man jo som opdrætter.

Jeg er bare så fræk at ringe, så ved jeg hvem jeg taler med :engel:

Spørger selvfølgelig om de har tid :mrsgreen:

 

Jeg snakkede engang i Tlf med en Shikoku opdrætter. Hende vil jeg virkelig gerne have hvalp fra en dag! :mrsgreen:

Hun snakkede så passioneret om sine hunde, at det tog 2 timer før vi var færdige :mrsgreen:

Nej ej synes ikke det er træls..Jeg elsker jo at snakke om mine hunde og om racen. Men det var træls at brug en masse tid på en idiot :stupid:
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er interessant at tænke på, at mange der opdrætter rigtig meget , kun har gamle hanhunde og sjældent tæver over den fødedygtige alder. Ved godt at nogle udgåede tæver stadig får nye hjem, men hvad med de andre??? Hvis folk har for mange staldhunde, er de jo sjældent stuerenlige.

En bekendt var for nylig ude at parre med en udenlands hanhund, der midlertidig var i DK. Begge de voksne i denne kennel avler ,( hver sin race) og der var 3 kuld, + et helt nyfødt og tillige 3 formegenlig drægtige tæver.

Jeg synes personligt, det lyder af meget, og ville ikke købe nok så lovende hvalp fra dette sted.

Jeg er af den mening, at staldhunde burde være en undtagelse, der kun skulle foregå i f.eks en løbetid, men kan godt se, at folk med måske 6 hanhunde ofte ikke kan styre dem sammen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Spilop

De fleste af mine hunde komme ude fra en stald, eller kald det hvad i vil

 

I Sverige hvor sådan og zuper er fra, bor mor og hvalpene i hundehuset, Marie bor der ude alle 8 uger, de har et lille køkken etc, der ude. Deres hus rummer som her 10 hunde og de har unge, gamle og hunde der ikke kan fungere, men deres hvalpe bor ikke inde i huset

 

Get It jeg lige har købt, gik inde indtil han blev 6 uger, så kom de ud i løbegården med moderen. Konen gik hjemme og var ved dem det meste af tiden. Get It er nu 12 uger gammel, meget velfungerende hundehvalp, som jeg ovenikøbet er så heldig at han er renlig allerede. Hvis hvalpene har et godt og tæt forhold til mennesker bliver hånteret tit, og trivse, så er det nogle fine forhold.

 

Jeg har flere gange kikket hvalpe som gik i en stald, når man stak hænderne ned til dem, så løb de, hvis man tog dem ud af båsen, så var de skræmt fra vid og sans, så er jeg kørt igen og engang endte det ved dyreværnet, da synes jeg lige det var galt nok.

Link til indlæg
Del på andre sites

Måden at holde hund på er der forskel på, at opdrættere eller andre har hunde i hundegårde af og til fx kan ikke hidse mig op hvis det er racer der "passer" til det, fx vil en del brugshunde formodentlig have det bedre i hundegård hvis de skal være alene, en opdrætter skal bruge tiden på hundene, hvalpe skal fødes og vokse op inde hvis det skal være interessant for mig;) men jeg vil faktisk hellere købe en hvalp fra en opdrætter der har hvalpene i hundegård når de er alene når de er 4-5 uger, end fra et sted hvor hvalpene bliver nødt til at tisse m.m i et køkken;)

Med andre ord, Jeg ville ikke købe fra et sted hvor hundene bor​ i hundegård/stald, men gerne fra et sted hvor de er i hundegård når de er alene :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Janni privat
Jeg synes det er interessant at tænke på, at mange der opdrætter rigtig meget , kun har gamle hanhunde og sjældent tæver over den fødedygtige alder. Ved godt at nogle udgåede tæver stadig får nye hjem, men hvad med de andre??? Hvis folk har for mange staldhunde, er de jo sjældent stuerenlige.

En bekendt var for nylig ude at parre med en udenlands hanhund, der midlertidig var i DK. Begge de voksne i denne kennel avler ,( hver sin race) og der var 3 kuld, + et helt nyfødt og tillige 3 formegenlig drægtige tæver.

Jeg synes personligt, det lyder af meget, og ville ikke købe nok så lovende hvalp fra dette sted.

Jeg er af den mening, at staldhunde burde være en undtagelse, der kun skulle foregå i f.eks en løbetid, men kan godt se, at folk med måske 6 hanhunde ofte ikke kan styre dem sammen.

Nu ved jeg jo ikke hvad det er for en race (selvom jeg har en ide om hvem det er)... Men for det meste får jeg 2 kuld samtidig. Dels for at have en anden tæve hvis noget skulle gå galt..Men også fordi løverne får små kuld...2-3 stk og jeg kan godt lide at de har nogle at lege/lære med.. Men mine har jo overhovedet heller ikke nogen problemer med at gå sammen hverken i løbetid, som drægtige eller med nyfødte hvalpe.. Det er helt normalt at jeg er nødt til at mærke hvalpene hvis 2 tæver får ens hvalpe samtidig.. Når hvalpene er 3-4 dage gamle slæber de dem ud af sengene og hælder dem sammen i en kurv, og så har de et hvalpekollektiv..

Hanhundene går sammen, også under løbetid, kun adskilt fra pigerne med en babylåge.. Og der er aldrigngen der står ved lågen og vogter eller knurrer af de andre.. I starten havde vi lidt problemer med den tibetanske terrier. Deres temperament er meget anderledes end løvernes. Men løver slås ikke, og jeg holdt øje så nu er tt blevet en løve :mrgreen:

 

Hvis jeg skulle købe sådan et sted fra ville jeg kigge på hvor lang tid der var mellem hvalpene og om opdrætter socialiserede dem ift deres alder og kørte ud med dem i hold.. bare en uges aldersforskel har meget at sige i starten..

Men hvis de blev socialiseret godt nok ville jeg godt turde købe.. Men hvis de har arbejde ved siden af så nej.

 

Nogle af mine voksne har fået nye hjem... Men jeg har en del gamle som ikke skal væk..Min Blaster er 11 år.. Terry er 10 år.. ANgel 8...og så kommer der en stribe næste år der blvier for gamle..Delica, Toffee og Magic bliver også 8 næste år.. De skal heller ingen steder hen...

Men sommetider sorterer jeg i mine 1-2 års hanhunde..Jeg beholder jo oftest hvertfald en fra hvert kuld og hvs de blvier gode alle sammen så beholder jeg alle sammen :oops:..så ser jeg når de skifter tænder og vokser til...

 

Ps.. 6 hanhunde synes jeg ikke lyder af meget, men der er jo raceforskelle..Og jeg ville for alt i verden ikke være foruden den glæde JEG har ved at have dem i flok.. Jeg kan til stadighed forundres over deres samspil.. og hvordan ældre hanhunde gelejder og viser yngre hanhunde bedre opførsel, når de f.eks kommer tonsende og vader på Min Blaster som ligger og solbader.. Så siger en af de andre voksne hm hm ro på nu... Eller når hvalpene er ude sammen med dem.. Så er ALLE lige pludselig helt rolige og spurter ingen steder, men bevæger sig roligt rundt..

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Janni privat
Måden at holde hund på er der forskel på, at opdrættere eller andre har hunde i hundegårde af og til fx kan ikke hidse mig op hvis det er racer der "passer" til det, fx vil en del brugshunde formodentlig have det bedre i hundegård hvis de skal være alene, en opdrætter skal bruge tiden på hundene, hvalpe skal fødes og vokse op inde hvis det skal være interessant for mig;) men jeg vil faktisk hellere købe en hvalp fra en opdrætter der har hvalpene i hundegård når de er alene når de er 4-5 uger, end fra et sted hvor hvalpene bliver nødt til at tisse m.m i et køkken;)

Med andre ord, Jeg ville ikke købe fra et sted hvor hundene bor​ i hundegård/stald, men gerne fra et sted hvor de er i hundegård når de er alene :)

Der er nemlig forskel...

Jeg kom til at tænke på en opdrætter jeg kender.. Da jeg lærte hende at kende var alt fint, men så fik hun andre interesser og samtidig en veninde der hentede hvalpe i øst.. Hun fik øjnene op for de lette penge. Og hurtigt skiftede hendes opdræt karakter til en business.. Alt skulle være så billigt som muligt..Skodfoder fra Aldi overlevede de fint på, hun droppede udstillinger, og dyrlægen kom de kun til når de skulle vaccineres.træning var også sparet væk... Hun laver kuld konstant som ikke bliver socialiseret..Og er de ikke solgt når de er 8-10 uger sætter hun prisen ned, men de kommer aldrig ud og ser noget..nogle rejser når de er 6-8 mdr..totalt bange, men billige.

Hendes hunde kan ikke gå sammen. De bor i hver sin lille kattekasse i stalden. Hun "keder" ikke engang hundene rigtigt

Hun har masser af tid til sine andre interesser..Hesteopdræt bla. og film/serier

 

Jeg har lige så mange hunde som hende, måske endda flere. Mine bor i huset. Jeg sætter ikke prisen på hvalpene ned hvis de ikke bliver solgt.. De kommer ud i verden, også hver for sig.

Stort set alle mine penge går til foder, dyrlæge, og udstillinger :roll:.. Jeg slæber hundene med alle steder, også de voksne på skift.

Jeg kender alle hundene..Jeg kan høre hvem der gøer udenfor..Jeg kan se når de vil have bolden eller heller vil have rebet..Alle mine kan gå sammen.. Selv når babyerne forlader "reden" er alle søde og forsigtige ved dem... Mine kan ikke en skid.. jo de kan udstilles og kæles med. De elsker alle mennesker.. nå jo og så går de ikke gennem bestemte døre medmindre deres navn bliver sagt.. men de kan hverken sitte eller dække eller finde tabte ting eller løbe agility :hmm:men de respekterer hinanden, og det er nok det der er vigtigst hos os.. Jeg kan ikke have en halv million hunde hvor halvdelen ikke kan sammen..eller hvor jeg er nødt til at dele dem op i hold (medmindre der er løbetid)

 

Jeg har ingen andre interesser end hundene.. Jeg lever for hundene, eller hundene er hele mit liv..Bestem selv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er nemlig forskel...

Jeg kom til at tænke på en opdrætter jeg kender.. Da jeg lærte hende at kende var alt fint, men så fik hun andre interesser og samtidig en veninde der hentede hvalpe i øst.. Hun fik øjnene op for de lette penge. Og hurtigt skiftede hendes opdræt karakter til en business.. Alt skulle være så billigt som muligt..Skodfoder fra Aldi overlevede de fint på, hun droppede udstillinger, og dyrlægen kom de kun til når de skulle vaccineres.træning var også sparet væk... Hun laver kuld konstant som ikke bliver socialiseret..Og er de ikke solgt når de er 8-10 uger sætter hun prisen ned, men de kommer aldrig ud og ser noget..nogle rejser når de er 6-8 mdr..totalt bange, men billige.

Hendes hunde kan ikke gå sammen. De bor i hver sin lille kattekasse i stalden. Hun "keder" ikke engang hundene rigtigt

Hun har masser af tid til sine andre interesser..Hesteopdræt bla. og film/serier

 

 

Går ud fra du mener at hun ikke "kender" hundene, for det andet tror jeg mindre på :mrgreen:

 

Men i øvrigt tror jeg det er en historie, der går igen rigtig mange gange! Folk starter med de bedste intentioner, men efterhånden bliver opdrættet reduceret til en kilde til lettjente penge. Eller de mister simpelthen overblikket og det hele gror til i skidt. Som f.eks. den raceklub-formand og top-opdrætter, der blev afsløret i at have usoignerede hunde gående i deres eget skidt i små bure i sin kælder. Sådan har det garanteret ikke altid været hos hende, men åbenbart magtede hun det bare ikke længere.

 

På en måde er opdrættere ligesom rockbands - efter det 5. album/kuld bør de holde en pause indtil de har fundet inspirationen igen ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Janni privat
Går ud fra du mener at hun ikke "kender" hundene, for det andet tror jeg mindre på :mrgreen:

 

Men i øvrigt tror jeg det er en historie, der går igen rigtig mange gange! Folk starter med de bedste intentioner, men efterhånden bliver opdrættet reduceret til en kilde til lettjente penge. Eller de mister simpelthen overblikket og det hele gror til i skidt. Som f.eks. den raceklub-formand og top-opdrætter, der blev afsløret i at have usoignerede hunde gående i deres eget skidt i små bure i sin kælder. Sådan har det garanteret ikke altid været hos hende, men åbenbart magtede hun det bare ikke længere.

 

På en måde er opdrættere ligesom rockbands - efter det 5. album/kuld bør de holde en pause indtil de har fundet inspirationen igen ;-)

:sjov: tak for den :mrgreen:..

 

Jeg tror du har ret... døgnet har de timer døgnet har.. hvis folk skal arbejde, sove og lave deres pligter..samtidig med de har en masse hunde..SÅ skal de jo mislykkes et eller andet sted.. Og så er hundene de nemmeste at nedprioritere..Stakkels hunde!

Link til indlæg
Del på andre sites

Det må også være træls at få de samme mails/opkald/spørgsmål flere gange - og det gør man jo som opdrætter.

Jeg er bare så fræk at ringe, så ved jeg hvem jeg taler med :engel:

Spørger selvfølgelig om de har tid :mrsgreen:

 

Jeg snakkede engang i Tlf med en Shikoku opdrætter. Hende vil jeg virkelig gerne have hvalp fra en dag! :mrsgreen:

Hun snakkede så passioneret om sine hunde, at det tog 2 timer før vi var færdige :mrsgreen:

 

Jeg har aldrig ikke givet mig til til at tale om min race hvis jeg er blevet spurgt. Jeg svarer personligt på mails jeg modtager og det kan godt blive en timelang samtale hvis personen der ringer er nysgerrig og interesseret.

Men lige præcis det med at aftale besøg, det kræver for mig noget planlægning (og rengøring) og et mega spild af tid hvis vedkommende ikke dukker op. For satan det ville jeg godt nok blive træt af, jøsses et jammerligt lille menneske, med et så bizart behov for at genere et andet menneske :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

Der blev jeg godt nok blød i knæene. Vores første airedale var Sandys Sokrates, skønt der nok ikke var meget filosof over ham. Det var en meget vindende opdrætter, som præsterede at købe en tæskedyr hanhund fra England, hvorefter hun fandt ud af, at temperamentet simpelthen var for skarpt. Han indgik aldrig i avlen. Hende ville jeg godt have kendt!
Birgit Buhl var vist også speciel - desværre døde hun jo af kræft , nogle år efter at jeg fik min 1. hund, den mest kendte af hendes hanhunde var vist Turith commander - men han indgik da i avlen - lå noget tilbage blandt en af mine gamle hunde, - jeg har lige ryddet op så jeg har ikke de gamle stambøger mere og jeg kan ikke huske hvem han lå bag.
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...