Hop til indhold

Ondt i ryggen


Gæst Stella
 Share

Recommended Posts

Gæst Stella

Tjaldur har jo skævt bækken og spondylose og gigt i forbenet. Efter fodring med j/d, daglige gåture i vand og 4 dages kure med previcox er forbenet stort set normalt, det er ikke hævet eller varmt og han reagere ikke på at man bøjer det. Ryggen blev så god, kiropraktoren var meget imponeret og faktisk var det kun lige omkring spondylosen at hun rettede ham. Så var vi glade.

 

Så blev Tjaldur overfaldet af et stort skrummel af en newfoundlænder. Og jeg ÆRGER mig gul og blå over at jeg ikke fik hendes telefon nummer, for allerede bagefter havde jeg fornemmelsen af der var noget galt, han haltede, savlede og var selvfølgelig chokeret. Hun gav mig skylden og sagde min hund åbenbart ikke var vant til hundesprog.

 

 

Ca 6 dage senere gik han rundt som en flitsbue og skreg hvis han forsøgte at hoppe op til mig, når jeg sad på en stol. Jeg kontakede dyrlægen og kiropraktoren og han fik previcox igen og vi måtte en tur forbi kiropraktoren en gang til. Hun sagde at han havde meget meget ondt i ryggen, hans bækken var skubbet helt skævt og han havde fået et ordenligt vrid i lænden. Tjaldur hylede meget da hun ordnede ham.

 

Bagefter virkede han glad, men vi forsatte med previcox, Tjaldur forstår ikke at skåne sig selv, han køre på som han plejer.

 

I dag en uge senere, går han igen rundt som en flitsbue, han er helt krumrygget.

 

Ærligt sagt, jeg har ikke råd til kiropraktor igen i denne her måned, det andet kostede 1000 kr plus dyrlæge. Er det i øvrigt overhovedet sundt at gå til kiropraktor for en hund så mange gange i træk ?

 

 

Hvis jeg havde fået fat i kvindes nummer, havde hendes forsikring så betalt, når det drejede sig om kiropraktor behandling, dog udført af dyrlæge, samt smertestillende behandling ?

 

 

Desværre dækker min egen sygeforsikring på Tjaldur ikke kiropraktor, hellere ikke selvom det er udført af dyrlæge.

 

Jeg er meget ked af at det lige er endt sådan, netop fordi det gik så godt med ham.

 

Hvad kan man gøre for ham ? Når jeg får råd ville jeg anskaffe et backontrack dækken.

 

Men hvad mere kan jeg gøre ??

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Som sædvandlig viser han ikke han har ondt, man kan kun se det fordi han går krumrygget og fordi han giver et hyl fra sig hvis han lige hopper forkert op ( jo jo jeg øver skam konstant at han ikke skal hoppe op og at når han skal i sengen og sofaen, så at bruge en sækkestol at hoppe på først ).

Link til indlæg
Del på andre sites

Har du nogen mulighed for at finde Newf. ejeren ? hvis I fks lufter de samme steder ? det kan jo være der er andre der kender hende - det var da iøvrigt en underlig beskyldning om at din hund ikke kan hundesprog , det kan hun da slet ikke udtale sig om ! alternativt ville jeg tale med kiropraktoren - hvis du er vant til at komme der , og høre om ikke du kunne få en afbetalingsordning - det måtte jeg have da jeg fik aflivet Racer og det var ikke noget problem hos min Dr. Dyr , så det kan da være du også kan få det hos kiropraktoren ?nogen

gange kan man også søge forskellige fonde - det kan du da undesøge.

Redigeret af anne-lise hansen
mangel
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville lige tjekke på dba.dk om de havde nogle netdækkener til salg, og faldt over dette:lun:

 

Hundedækken, Back on track,... – dba.dk – Køb og Salg af Nyt og Brugt

 

Hvilken størrelse han mon bruger? Der er et til salg til 300 i str. 40.... Hundedækken, Back on Track – dba.dk – Køb og Salg af Nyt og Brugt

 

 

Hvad med noget massage ellers? Jeg giver 150 kr. for en times massage hos Magtor. Jeg tænker at det kunne hjælpe at løsne lidt op.

 

Stakkels fyr, altså!

 

Kan du forresten måske eftersøge damen ved at sætte sedler op i hundeskoven?

Link til indlæg
Del på andre sites

Stella- kan du ikke via en dyrlægeerklæring (1 ste. behandling af rygskaden)bede din forsikring om at de henviser til buljen om skader påført at ikke identificerede hunde. Hvis det var et regulært overfald og med de skader, bør han jo hjælpes.

Hunde med smerter går jo akavet som vi mennesker , så der ofte kommer andre skader.

Og uanset hvilket sprog han taler, er denne hundeejers undskyldning da for langt ude.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Tak for svar, det var ikke en hundeskov der hvor jeg bor, så kommer der ikke lige igen, så det bliver nok ikke nemt at efterlyse hende, tvivler sku også stærkt på at hun henvender sig hvis hun skulle se sedlen. Selvom det var hendes hund der gik lige i flæsket på Tjaldur, 2 sekunder efter de havde snust til hinanden og Tjaldur fløj gennem luften og skreg og skreg, kunne kun se newfoundlænderen , Tjaldur lå under den. Ejeren gjorde ikke en skid, jeg var den eneste der råbte og slog den med en flexline for at få den til at stoppe. Mirakuløs hvis blev han ikke bidt, måske fordi han skreg så meget. Men ejeren fik endelig fat i sin hund og sagde at min hund tydligvis ikke var vant til hundesprog for sådan havde hendes hun ikke gjort før :damn: jeg græd af chok og fik ham båret ud af skoven. Han haltede, savlede, havde diarre og var meget chokeret. Jeg undersøgte ham for bidskader, men kunne ikke se noget. Jeg havde min bror med og det ærgede mig faktisk lidt, for han ser overordenligt let på tingene og ønskede damen en forsat god dag :damn: og synes vist nærmest det var morsomt og kæftede op at at der jo ikke var sket noget. Men dagen efter gik Tjaldur krumrygget og så har det været galt lige siden. Jeg burde virkelig virkelig have fået kvindens nummer, for i Tjaldurs tykke krøllede pels ville jeg jo hellere ikke umiddelbart kunne se bidhuller.

 

Men altså kan jo slå mig selv i hovedet med det fra nu af og til juleaften. Jeg stoler ikke længere på store hunde, så nu kommer jeg kun i ebeltoft hundeskov hvor der er to skove, en for små og en for store hunde, så holder vi os bare i den for små hunde.

 

Men hvor er det noget p.... med den ryg altså. Jeg har også ledt på DBA efter netdækner, men kan ikke finde en i hans størrelse, han skal have en str 50. Men tak fordi du kiggede for mig Anne :-P

 

Jeg har snart fødselsdag og har ønsket mig et netdækken til ham, men tror ikke jeg får det, det er for dyrt.

 

Jeg vidste ikke at baldrian var muskelafslappende, men ville give ham det. Giver ham også previcox igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Jeg ringer til min kiropraktor på mandag og høre om hun eventuelt kan hjælpe omkring forsikring og økonomi. Louise, tusind tak for dit søde tilbud, jeg venter lige og ser til på onsdag hvor jeg har fødselsdag ( tænkt så er det et år siden Tjaldur kom til mig :lun: ) om jeg måske kunne være så heldig at få lidt penge så jeg selv kan spæde lidt til og så få købt et til ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Noget andet er at jeg efterhånden er overbevist om at Tjaldur har allergi. Han klør sine ører konstant, sine læber, han bider sig i rumpen, han bider sig i siderne og bider i sine poter. Han har hverken skab, lopper eller andet. Det er taget meget til over den sidste måned. Har givet ham antihistiman i 4 dage, men kan ikke mærke nogen forskel på ham, tænkte at det nok måske var noget pollen allergi. Tænkte så at det måske var fordi han tit var i saltvand, så undlod saltvand i 14 dage, men det var ingen forskel. Årh får grå hår i hovedet af bekymring. Men overvejer meget en blodprøve for allergi og borrelia i september, da jeg den måned er kommet lidt til penge igen. Han har nemlig også haft grotesk mange flåter på sig, så tænkte at en blodprøve for borrelia kunne være en god ide.

Link til indlæg
Del på andre sites

Stella.

Ved du at utrolig mange cockere har for dybe læbefolder i underste kæbe. Når de drikker bliver vandet så stående og udvikler svamp og bakteriel infektion. Det klør og svider og kan blive så slemt at hunden ikke kan æde for smerter..

Derfor skal de altid være temmelig kortklippet i ansigtet, især om sommeren. og evt. tørres godt efter de drikker.

Kan blive så slemt at hunden stinker af rådden fisk. Det skal dyrlægebehandles med en creme og nedklipning, + tørring.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Eller læbefolderne skal fjernes via operation - Min Charlie har fået fjernet sine - første gang i feb. 12 og anden gang i april 12 - læbefolds svamp er ikke noget at spøge med og hos os var der gået rigtig sygdom i det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Tjaldurs læbefolder er fine. Han blev jo trimmet helt i bund for ca 3 uger siden. Hans læber er langt mindre end Teiturs der tit lugtede surt. Tjaldur ikke faktisk ikke meget læbefold og de er fine og tørre og som de skal være. Så det er ikke svamp. Teiturs allergi bestod jo også i at klø sine læber som en sindsyg.

 

 

Men bare lige for at tvære det ud i pap at jeg ikke har penge, så valgte min kanin lige at få revet sit ben op ind til knoglen, dog kunne det sys, så nu er han på dyrehospitalet. En weekend, en aften, selvfølgelig, skal da ikke tro jeg sådan bare kan slippe. Heldigvis var dyrlægen til at snakke med, men alligevel :( får trang til at grave mig ned.

Link til indlæg
Del på andre sites

Er du sikker på han skal bruge str. 50 i BOT netdækken?

 

Det lyder meget stort i mine ører, hvis han er en cockerstørrelse - min store engelsk springertæve bruger str. 55 og måler ca. 60 cm. i ryggen. Min yngste springertæve, der er korrekt i springerstørrelsen, svømmer i en str. 55 og hun måler ca. 56 cm. i rygmål.

 

Netdækkenerne er store i størrelsen og medmindre du er helt vild med at bruge halehullet, så kan de snildt bruge en mindre størrelse (min tæve ville godt kunne bruge halehullet i hendes dækken).

 

Måske du skulle spørge en af forhandlerne? Det koster ihvertfald ikke noget og man behøver jo ikke købe fra dem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Hej igen. Det går bedre med hans ryg, det var lidt som om det langtsom blev bedre. Han er dog stadig lidt krumrygget, men han virker ikke til at have ondt. Han er glad og løber og opføre sig igen som han plejer, til trods for at han krummer ryggen. Min kiropraktor til ham har ferie. Men er ikke så bekymret for hans ryg lige nu, det virker som om der er ro på igen.

 

Men hans kløe, for filan altså, han laver jo snart ikke andet end at klø og bide sig, jeg bliver sindsyg, mest fordi det gør ondt på mig at se ham klø sig sådan, puha ligesom med Teitur, det er frygtelig. Han bider sig konstant i siderne, på sin hundetissemand, i sin rumpe og han klør ører og læber så snart han kan komme til det. Jeg er ikke længere i tvivl om at jeg står med en hund med allergi, igen. Selvfølgelig. :damn:

 

Jeg kan jo huske lige så tydeligt sidste sommer hvor jeg lige havde fået ham, hvor han simpelthen bare bed og kløede sig hele tiden. Der fik han binyrebarkhormon i 14 dage som tog det meste af hans kløe. Jeg endte med at slå det hen med hans elendige pels, som jo ikke havde været trimmet, ja i nok et år. Det var helt sikkert også noget af det, men kløen aftog i takt med at vejret blev koldere. Hele vinteren har der ikke været noget særligt. så startede det igen for ca 2 måneder siden. Jeg tænker han simpelthen har pollenallergi. Så er spørgsmålet bare over for hvor mange slags pollen ?

 

Jeg giver ham antihistamin 2 gange om dagen, men det er slet ikke nok. Han får også urter mod kløe, i sådan nogle piller man kan købe til hunde. Men mindes ikke at antihistamin hjalp på Teitur overhovedet, men han havde jo også mange allergier.

 

Han får lakseolie hver dag nu, men det har ingen effekt. Han er desværre ikke villig til at få skyllet poter hver gang han har været ude. Det er med tvang og hylen og skrigen og han render også selv ind og ud af havedøren, så det er ikke nemt. Overvejer at forsøge at give ham et bad i aften med kløestillende shampoo jeg købte til Teitur. Men ved at det bliver et møg projekt, med en hund der hyler og skriger og gør og mig der får smadret mine arme og et badeværelse der ligner noget der er løgn. Men bliver nok nød til at forsøge.

 

 

Næste skridt er nok desværre binyrebarkhomon igen. Men ville så gerne undgå det.

 

Og igen hans pels er fin, ingen skæl, ingen tørhed, ingen rødme, ørene er super fine, læberne ligeså, rumpen er normal, ingen fyldte anal kirtler. Kort sagt, det er som en grum genudsendelse af Teitur. Ham kunne man bare hellere ingenting se på overhovedet men han kløede sig konstant.

 

Jeg håber på masser af regn og køligere vejr, så hjælper det forhåbenligt på hans kløe, som er gået helt amok i denne her uge, i takt med denne her ulidelige varme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...