Hop til indhold

Holder DINE fordomme stik?


Hopsa
 Share

Recommended Posts

  • Svar 218
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

TF ;-) Jeg har også mødt en brun lab, der blev inviteret med igen, men 50 som bytter vildt, stjæler vildt, tygger vildt, piber eller laver andre fjollet ting på jagt, så jeg vidste godt fordommen ikke passende, men der skal jo altid være en undtagelse der beskæftiger reglen.

Jæs, så har den noget at lave, den regel. :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det med farve og temperament har jeg også læst noget om tidligere at der er lavet undersøgelser på...lige sådan hårlag. At den ruhårede variant i en race ofte er mere "stridbar" eller "Hård" end dens korthårede eller langhårede racefæller.

 

Om det holder stik altid ved jeg ikke, men det skulle ikke undre mig om der med genet for feks ruhåret pels følger en større portion stædighed feks. Den røde pelsfarve er jo også oppe at vende i mange dyrearter, både hest, hund og menneske som at være dem med mest temperament? Det forekommer mig at vi har diskuteret det en gang før her på hf...

 

Så hvis jeg skal komme med en fordom, så kunne det være at i en race med flere hårlagsvarianter, så er den korthårede den mest aktive, den langhårede den mest rolige og milde og den ruhårede den mest stædige og "barske".

Link til indlæg
Del på andre sites

Cavalier'er er ovenud venlige hunde der ikke siger fra, men desværre ofte har ejere der ikke støtter dem særlig meget i møder med andre hunde.

Jeg siger fra på vejene af mine hunde, man bliver hurtig kendt som den sure :mrgreen:

 

¤ Alle cavalier'e er bange for deres egen skygge - eller meget dovne.

 

¤ Gravhunde-ejere ejer ikke deres gravhunde. De er bare de mennesker, hundene tilfældigvis bor hos og som fodrer dem - ifølge hundene selv.

 

Nop... Til gengæld hader de frembrusende hunde, der absolut skal begrave deres snuder ned i deres bagdel... og dovne, gør sig bestemt heller ikke gældende her

 

Gravhunde til gengæld... giver dig helt ret :lol:

 

Gravhunde hader alt.

 

Heldigvis ikke alle :engel:

 

 

 

... Jeg er selvfølgelig helt fordomsfri :engel::mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor også gener for farve sitter. :slem:

 

Kæft, hvor bliver det sjovt, hvis man en dag hitter ud af, hvordan de forskellige gener i virkeligheden spiller sammen....om fx krøller eller ej spiller ind på temperamentet?

 

Ja?

Som jeg osse har skrevet.

 

Og ja, det kan sagtens være at man en dag finder ud af at genet for dovenskab er det samme som genet for brun, men det er da stadig genet der bestemmer og ikke farven?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jamen så blev jeg da lige kategoriseret som en ikke god hundeejer og Pelle blev frustreret og stresset, da han hverken går til spor, agility eller på jagt

 

 

 

Øjøjøj...

 

 

 

Man skal altså bare holde sig fra de dersens labber og deres snoskedumme ejere

 

 

 

Det er godt nok nogle grove generaliseringer, du der har lavet dig

 

 

 

Hmm... "Langhåret golden"? Findes der også en kortåret eller måske ligefrem ruhåret golden? D-)

 

Som jeg skrev senere, er flere af dem tilbagevist. Men det er jo ikke sjovt.

 

Langhårede goldens er dem, der aldrig bliver trimmet og er helt formløse pga. pelsen. Som i øvrigt er mat og kedelig. Jeg skulle nok have præciseret.

 

 

Det med labradorerne, skyldes uheldige oplevelser. MEN nu har jeg efterhånden mødt mange, der ikke lever op til fordommene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Fordomme holder som regel ikke.

Der vil altid være nogle de passer på, det er vel derfor de er kommet til, men, nej de holder ikke, hverken de positive eller de negative fordomme.

 

I en anden tråd blev rottweileren diskuteret og det blev hurtigt besluttet at "sådan er rottweilere nemlig". Nix, sådan "er" rottweilere ikke, de kan være sådan ligesom alle andre racer kan være sådan.

 

Jeg kan have en fordom overfor vildt tatoverede, piercede og skaldede mænd. De "er" nogle hårde bananer. Ind i mit TV træder så denne store, piercede og skaldede, meget tatoverede mandsperson, som så viser sig at være adfærdsbehandler for katte og faktisk sidder og får våde øjne, når han bliver berørt og det bliver han ret ofte.

 

En fordom jeg tit hører er, at små hunde er hysteriske. Det har naturligvis intet på sig, deres kropsvolumen giver dem bare denne skingre gøen. Hvis en GD, rottweiler eller anden stor hundefætter gøede på samme måde (eksplosivt og vedvarende) ville dens kropsvolumen få den til at lyde anderledes. Hysterisk ville nok ikke lige være det ord, der faldt folk mest naturligt at anvende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Som jeg skrev senere, er flere af dem tilbagevist. Men det er jo ikke sjovt.

 

Langhårede goldens er dem, der aldrig bliver trimmet og er helt formløse pga. pelsen. Som i øvrigt er mat og kedelig. Jeg skulle nok have præciseret.

 

 

Det med labradorerne, skyldes uheldige oplevelser. MEN nu har jeg efterhånden mødt mange, der ikke lever op til fordommene.

 

Jeg tog det ikke for mere end det var :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tog det ikke for mere end det var :-)

 

Det er jeg glad for.

 

Jeg vil også gerne vedkende mig, at det er nemt for én at få fordomme om labradorens manglende sociale hunde-evner, når man har en spidshund af en race, hvor de gerne hilser på gamle venner ved først, at ignorere hinanden, derefter tisse på samme plet, og så kan de allernådigst lige næsedutte, inden de igen vender ryggen til hinanden - man skulle jo nødig blive opfattet som interesseret.

 

Så ER det heller ikke nemt, at være en anden slags hund, som bare er glad og vil lege. Uanset hvor stille og forsigtig man er. :rolleyes:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det med farve og temperament har jeg også læst noget om tidligere at der er lavet undersøgelser på...lige sådan hårlag. At den ruhårede variant i en race ofte er mere "stridbar" eller "Hård" end dens korthårede eller langhårede racefæller.

 

Om det holder stik altid ved jeg ikke, men det skulle ikke undre mig om der med genet for feks ruhåret pels følger en større portion stædighed feks. Den røde pelsfarve er jo også oppe at vende i mange dyrearter, både hest, hund og menneske som at være dem med mest temperament? Det forekommer mig at vi har diskuteret det en gang før her på hf...

 

Ja?

Som jeg osse har skrevet.

 

Og ja, det kan sagtens være at man en dag finder ud af at genet for dovenskab er det samme som genet for brun, men det er da stadig genet der bestemmer og ikke farven?

 

 

Det er imo, og så vidt jeg ved heller ikke ifølge andre, pelsen som sådan der bestemmer det, eller farven som sådan, eller snudens længde, eller ørernes stilling, eller krølle på halen eller ej.

Det ER derimod dét at man har avlet specifikt efter de træk der gør det. Til tider endda ensidigt efter de træk. Så er der altså andre ting der bliver nedprioriteret i stedetfor. Det kommer man ikke uden om. Og dermed har man sammenkoblingen mellem bestemte egenskaber (eller manglen heraf) og pelstype/farve/øreplacering/snudelængde/whatever.

 

Der er dermed ikke tale om at genet for dovenskab er det samme som genet for brun. Der er derimod tale om at man i ens "jagt" på f.eks. brune labber til udstilling, ikke har prioriteret de egenskaber som kendetegner den gode labrador retriever særligt højt. Ja til tider slet ikke har haft det med i ens prioriteringer. Gør dét igennem adskillige årtier, så ender man der hvor vi er i dag, og derfor kan man med næsten 100% sikkerhed sige, at er en labrador brun, så er den ikke af jagt- og markprøvelinjer, med de egenskaber en hund af sådanne linjer specifikt er avlet efter at besidde.

Er den sort eller gul, så er man nødt til at kigge hvilke linjer den er fra for at vide om den er af jagt-avl eller ej.

 

Det er ikke raketvidenskab det her.

Og nu vil jeg så trække mig, inden jeg ryger helt af sporet for tråden :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er imo, og så vidt jeg ved heller ikke ifølge andre, pelsen som sådan der bestemmer det, eller farven som sådan, eller snudens længde, eller ørernes stilling, eller krølle på halen eller ej.

Det ER derimod dét at man har avlet specifikt efter de træk der gør det. Til tider endda ensidigt efter de træk. Så er der altså andre ting der bliver nedprioriteret i stedetfor. Det kommer man ikke uden om. Og dermed har man sammenkoblingen mellem bestemte egenskaber (eller manglen heraf) og pelstype/farve/øreplacering/snudelængde/whatever.

 

Der er dermed ikke tale om at genet for dovenskab er det samme som genet for brun. Der er derimod tale om at man i ens "jagt" på f.eks. brune labber til udstilling, ikke har prioriteret de egenskaber som kendetegner den gode labrador retriever særligt højt. Ja til tider slet ikke har haft det med i ens prioriteringer. Gør dét igennem adskillige årtier, så ender man der hvor vi er i dag, og derfor kan man med næsten 100% sikkerhed sige, at er en labrador brun, så er den ikke af jagt- og markprøvelinjer, med de egenskaber en hund af sådanne linjer specifikt er avlet efter at besidde.

Er den sort eller gul, så er man nødt til at kigge hvilke linjer den er fra for at vide om den er af jagt-avl eller ej.

 

Det er ikke raketvidenskab det her.

Og nu vil jeg så trække mig, inden jeg ryger helt af sporet for tråden :-)

 

Du behøver ikke at overbevise mig om noget, det er dig der har besluttet at vi ikke er enige, men jeg kan ikke se at du skriver andet end det jeg osse mener.... så :vedikke:

 

Jeg skrev "Hans påstand var at de harlekin er dem med mest gang i". "Denne opdrætter mente at i et kuld med harlekin og sorte hvalpe, der var det altså de harlekin der toppede i energi".

 

"Min påstand er nu stadig at temperamentet ikke sidder i pelsen, men i genetikken/linjen".

 

Jeg er ikke klar over hvad det er du er uenig i, og med mindre debatten kan fortsætte uden at omhandle markprøver, jagthunde og andet (for mig) irellevant, så har jeg vist ikke meget mere at bidrage med.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Spilop
¤ Folk, der insisterer på, at deres hund er af racen "sharpoodle" og ikke bare er en blanding imellem sharpei og puddel, eller tilsvarende designerracer, har samme IQ som gennemsnittet på Paradise Hotel. Eller er tidligere deltager.

 

 

 

Og min allerstørste fordom:

 

¤ Der findes tre slags hunde-ejere:

Dem, der ikke burde have lov til at nærme sig en hund i en 200 meters radius.

Dem, der ikke er dedikerede nok, og burde få en hamster i stedet

- og dem, der er FOR dedikerede.

 

hold nu om hvor du kan, jeg er så en af dem der burde have et hamster

 

Jeg kommenterer glad og gerne på alt.... :mrgreen: , hvad skal jeg sige?

 

Rigtigt eller forkert, men er ved at være lidt udvandet.

 

Jamen det er der da ingen uenighed om, men at sige at temperamentet på hvalpene i et kuld er bestemt af hvalpenes farve er måske at tage den et skridt for langt.

Farven bestemmer ikke noget, det er genetikken der bestemmer. Og ja, farven er lissom alt det andet osse genetisk bestemt, og man vil derfor i de race hvor man ikke blander alle farver sammen i en pærevælling, opleve at nogle farver generelt fremstår med et ensartet temperament.

 

Men mine hunde er gule, de er ikke blevet rolige eller dovne af den grund. De er mindst lisså aktive som de harlekin, og det er de altså ikke fordi de er fejlfarvede harlekin, men fordi jeg målrettet har valgt at bruge gule hunde i mit opdræt, som har noget mere drive end gennemsnittet.

 

Jeg kunne vælge at parre en driftig harlekin med en doven gul, der ville ret sikkert komme nogle dovne harlekin ud af det.

 

Nå men ind til benet.... farven på hunden er bestemt af genetikken ja.

Hvordan bliver det til at temperamentet er bestemt af farven?

 

Minkavlere har prøvet at lave mere "rolige" og venlige mink, så de har (af flere omgange) parret de mest egnet "burhøns" De bliver fejlfarvet.

 

Men er grundlæggende enig, Farven og temperamentet er bestemt af gener.

 

Mine fordomme:

 

Udstillingsdommere hader hunde.

 

Udstillere hader både dommere og de andre udstillere.

 

Arrangøren af en udstilling hader både dommere, udstillerne og deres hunde, men tager dog gerne mod deres betalinger.

 

Hunde på udstilling hader både dommeren, de andre udstillere og deres hunde, deres egen ejer, og arrangøren af udstillingen.

 

Gravhunde hader alt.

 

Udstillere har kun hunde for at gå på udstilling. Hvis klubben gik konkurs og der ikke længere kunne laves udstillinger, ville de straks få deres hunde aflivet, eller solgt til dyreforsøg.

 

Labber er asociale over for alt andet end labber, og sommetider også labber.

 

Hvis Schæfere var mennesker ville de øjeblikkeligt få tilkendt invalidepension, mange ville desuden ende i psykiatrien.

 

Formænd for stambogsførende foreninger opfatter foreningen som deres personlige ejendom.

 

Dyreværnsfolk behøver ikke tilegne sig ny viden, de har fundet den eneste sandhed der findes, ligesom også Moonierne, Jerhovas Vidner, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

 

Dyreværnsfolk kan se alle de fejl andre laver, og mere til, men kan ikke se problemet i at deres egen gravhund vejer 50 kilo.

 

En Grand Danois kan højst blive 5 år, og er ligeså tit i stykker som et IC4 tog.

 

En dyrlæge kan løse alle konsultationer, minus aflivning, med Hills eller Eukanuba.

 

Dyrlæger kan ikke regne.

 

Der er ingen deklaration på Hills poser med hundefoder, læs evt deklarationen på de billige hundefoder i Aldi; indholdet er det samme.

 

He he Kim sådan har jeg det også når jeg kommer ind på en udstilling, så snart jeg sætter benene der, så bliver jeg overfaldet af mennesker der hader dit og dat, siger altid til dem hvorfor de gider bruge deres tid og penge på det. "Se nu, den dommer kan KUN lide det helfarvet", "se nu, den dommer kender den kennel" etc.

 

Holder fordomme stik, ja der må være en grund til vi har fået det, men der er altid nogle de ikke passer på. Problemet med kasser er vel at vi får dømt nogle uretfærdig på forhånd.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan du evt. bare pille det frem der er relevant og skrive det på dansk her?

Jeg indrømmer blankt at motivationen for at gennemlæse en lang engelsk tekst ikke er overvældende :-)

 

 

 

Så godt da, det sidste link er faktisk også til den forkerte tekst - ved ikke hvor den anden er blevet af :hmm:

 

Sagen er at der efterhånden er lavet en række studier, der påviser en sammenhæng mellem farve og tendens til aggression. Der er et spansk forsøg med hvalpe af Cocker og Labrador, hvor de udsatte hvalpene for forskellige former for kontakt, og noterede deres reaktioner. Konklusionen var at hos Labben var de lyse mest aggressive, derefter de sorte, medens de brune var mindst aggressive. Hos Cockeren var det vist nok også de lyse, der var mest aggressive, derefter de røde og de sorte, medens de flerfarvede (roan?) var mindst aggressive.

 

Så er der det russiske ræveforsøg, der har varet over 40 år, hvor man selektivt avler på de mindst aggressive dyr. Her har det vist sig at allerede efter få generationer begyndte rævene at skifte farve. Så der er altså en eller anden form for sammenhæng.

 

Mere uvidenskabeligt: En Thai Ridgeback opdrætter, jeg engang talte med, mente at de røde af hans race var klart de mest aggressive. Han havde en rigtig hvalpefabrik, hvor hundene gik nogle stykker sammen i løbegårde, og et af hans mange problemer var at de røde ikke kunne gå så mange sammen som de andre farver.

Link til indlæg
Del på andre sites

En af mine stærke fordomme er at hunde på forbudslisten ejes af Brian typer eller blonde unge piger der mener at alt kan ordnes med kærlighed og godbidder ;) og ja jeg syntes faktisk ofte den holder;) der findes undtagelser men det er ikke mange

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Spilop

Har en ide om (nu må i jo sig om det holder stik) at der er en del fordomme om folk der går på jagt herinde, kom med dem.

Altså udover at vi vælger de nemme hunde (altså ikke chr) og at vi træningsmæssigt vælger de "nemme" veje.

Link til indlæg
Del på andre sites

Har en ide om (nu må i jo sig om det holder stik) at der er en del fordomme om folk der går på jagt herinde, kom med dem.

Altså udover at vi vælger de nemme hunde (altså ikke chr) og at vi træningsmæssigt vælger de "nemme" veje.

 

Ja, og at træningen foregår i jagthundeklubber :slem:

Link til indlæg
Del på andre sites

Har en ide om (nu må i jo sig om det holder stik) at der er en del fordomme om folk der går på jagt herinde, kom med dem.

Altså udover at vi vælger de nemme hunde (altså ikke chr) og at vi træningsmæssigt vælger de "nemme" veje.

Har spyttet mine ud. :engel:

 

Nåeh jægere,. altså selve det at gå ud og plaffe et dyr ned, se det er jo en helt anden sag. :slem: Personligt tænker jeg at de må have nogle kedelige liv, når de kan synes det er spændende at sidde en hel dag med fætteren fremme og vente på at der ikke kommer noget forbi de kan knalde noget hagl efter, alligevel. :vedikke: Men hvad ved jeg...

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja?

Som jeg osse har skrevet.

 

Og ja, det kan sagtens være at man en dag finder ud af at genet for dovenskab er det samme som genet for brun, men det er da stadig genet der bestemmer og ikke farven?

Jeps. Men hvordan generne spiller sammen, mangler vi desværre at hitte ud af. Det bliver ret spændende, når det sker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...