Kastrering af hund?

[Brunosmor]

Vi var i går ved dyrlægen til kontrol med vor "lille" Bruno på 8 måneder.

Vi fik at vide, at han var en vældig fin, rask og sund hund, men dyrlægen anbefalede, at vi fik han kastreret. Grunden skulle være, at dyrlægen opfattede ham som agressiv, fordi han vendte sig og om nappede efter dyrlægen, da dyrlægen følte på Brunos tekstikler.

Jeg indrømmer, at Bruno er en meget bestemt herre, og ikke finder sig i hvad som helst. Desuden har han det også med at nappe. Indtil i går opfattede jeg det egentlig bare som "teenagestreger", men dyrlægen var bestemt af den opfattelse, at her var den eneste løsning kastraktion - og jo før jo bedre, så han ikke "når at udvikle flere uheldige træk, så som at strinte indenfor, strejfe etc", hvilket Bruno slet ikke gør.

Vores holdning er, at vi egentlig har lyst til at se tiden lidt an, og træne på at få ham til at holde op med at nappe i stedet, men hvordan træner vi det? Og hvad mere I om kastraktion?

[NannaSoko]

At fjerne testiklerne vil ikke ændre på, at hunden ikke kan lide at dyrlægen rager på ham. Hvis i iøvrigt er tilfredse med Brunos opførsel, ville jeg stille og roligt lære ham at der ikke sker noget ved at blive rørt ved og helt sikkert ikke kastrere af den grund. Og så ville jeg nok finde en anden dyrlæge :blink:

[Umulia]

Jeg er delvis enig med dyrlægen. Ikke i at jeres hunds aggression i netop den situation skyldes kønshormoner - det kunne lige så godt være frygt. Men han har ret i at der er mulighed for at hanhunde, i forbindelse med kønsmodning, kan udvikle adfærd som strinten og strejfen. Det forebygger man med kastraktion.

 

Kort fortalt, I kan ikke forvente at jeres hunds adfærd bliver ved med at være den samme, og kastraktion kan som regel ikke løse adfærdsproblemer når de først er opstået. Derfor er der en vis fornuft i at dyrlæger foreslår kastraktion i 6 - 8 mdrs alderen.

[Gæst Beaglepack]

Find en anden dyrlæge - det kan vist ikke gå for stærkt.

Jeg er selv en af de hunde ejere der blev tudet huden fuld af min dyrlæge i sin tid. Min dalmatiner var "aggressiv", i følge dyrlægen og derfor var det eneste at gøre at kastrere ham - han nævnte også det med at han hunde ikke var til at styre - at de ville strinte - ja samme historie lidt a la din.

Dum var jeg jo dengang så han blev selvfølgelig kasteret når nu dyrlægen sagde det - man tror jo på dyrlægen ikke

Men jeg blev klogere - min hund ændrede sig ikke selvom han blev kasteret for det viste sig jo at være et adfærds problem - som jeg i stedet fik trænet ham, så han blev mere fornuftig. Han var 1 år da han fik kappet kuglerne. Aldrig har jeg fortrudt noget mere end da jeg gjorde det. Af samme grund holdt jeg også op med at stole ubetinget på dyrlægerne og mere på mig selv.

De 3 jeg har nu er alle han hunde og ingen af dem er kasteret - og bliver det kun hvis det skulle opstå sygdom.

[Ulla H]

Denne dyrlægen siger, at kastration skulle forebygge , at hunden strejfer. Flere af mine ville strejfe, uanset kastration, hvis lågen stod åben, for nogle hunde gør det, efter at deres jagtinstinkt bliver tændt. Og hvis de ikke er under opsyn/kommando. Og altså ikke kun pga kønsdrift.

Tror min gamle sterile Laura ville suse over i skolegården efter en gammel ostemad og æbleskrog. Og andre på katte/ egernjagt.

[anne-lise hansen]

det er jer der bestemmer - ikke dyrlægen !

[jukl]

Kan vi ikke snart få lært div. pengelystne dyrlæger at de skal holde sig fra vores hanhundes nosser...Grrr. Jeg er lige en kamphund...

Nej jeg er såååå træt af at læse at folk igen og igen bliver rådet til kastration, for så forsvinder alle problemer siger de...Gu gør de ej, nogen gange tvært imod.

Undskyld de ikke pæne gloser der lige kom med her.

[Kirsten90]

Futte er kastrat og strejfer gerne hvis han får chancen - Efter en hare, dådyr, pindsvin osv. af samme grund har vi hegn om haven.

 

Futte blev kastreret da han var 11 måneder fordi vi i familien har mange tæver og vi ønskede at kunne have ham med os uanset. Vil dog sige at havde jeg kendt de bivirkninger det er ved det var han nok ikke blevet det. Det er blevet dyrt at han dengang blev kastreret.

Før kunne han altid have mad til at stå, pludselig blev han aldrig mæt. Derfor spiser han råt kød for at komme op på en mængde hvor han bliver mæt men samtidig ikke tager voldsomt på, for mig er det nemlig vigtigt at min hund ikke bliver overvægtig fordi jeg har taget et valg på hans vegne.

[AnneMangetal]

Jeg er jo så en af dem der, imod flertallet, mener at alle hanhunde bør kastreres, med mindre der er en god grund til ikke at gøre det, fx avl eller arbejdsdrift.

 

Meget bliver i mine øjne "nemmere" med en kastrat, bla. omgang med andre hunde. Man forebygger sygdom, herunder prostatakræft. Og så ret æstetisk er de kugler bare ikke kønne:oops:

 

Men jeg er enig i at det er hundeejerens valg, og at dyrlægen ikke skal bestemme. I øvrigt tror jeg ikke at hans napperi har noget med kuglerne at gøre, bare en blanding af manglende opdragelse/træning (på det punkt) og utryghed. Så uanset hvad, må i træne at han bliver rørt ubehagelige steder, alternativt anskaffe en blød mundkurv til dyrlægebesøg, og det er der bestemt ingen skam i:-)

[Gæst Anne P]

Jeg har altid kun haft hanhunde. De to første var ikke kastreret, og hold da op hvor et gedemarked der var når hunhunde var i løbetid! Den tredje som jeg overtog da han var 8 år, var kastreret og det var en hel befrielse. Der var ingen problemer med en stædig hund der lagde sig ned og ikke ville rejse sig op før jeg gik med til at gå i retning af, hvor han kunne dufte hunhundene. Heller ingen problemer med at gå amok på sit tæppe i perioder, som de to andre havde tendenser til Så fremover, vil jeg nok foretrække at kastrere den kommende hund, med mindre det påvirker det som jeg vil bruge den til.

[Gæst Anne P]

Vi var i går ved dyrlægen til kontrol med vor "lille" Bruno på 8 måneder.

Vi fik at vide, at han var en vældig fin, rask og sund hund, men dyrlægen anbefalede, at vi fik han kastreret. Grunden skulle være, at dyrlægen opfattede ham som agressiv, fordi han vendte sig og om nappede efter dyrlægen, da dyrlægen følte på Brunos tekstikler.

Jeg indrømmer, at Bruno er en meget bestemt herre, og ikke finder sig i hvad som helst. Desuden har han det også med at nappe. Indtil i går opfattede jeg det egentlig bare som "teenagestreger", men dyrlægen var bestemt af den opfattelse, at her var den eneste løsning kastraktion - og jo før jo bedre, så han ikke "når at udvikle flere uheldige træk, så som at strinte indenfor, strejfe etc", hvilket Bruno slet ikke gør.

Vores holdning er, at vi egentlig har lyst til at se tiden lidt an, og træne på at få ham til at holde op med at nappe i stedet, men hvordan træner vi det? Og hvad mere I om kastraktion?

 

Jeg har også hørt mange steder, at det er bedst at kastrere hanhunden, så tidligt som muligt, så den undgår at få for mange nykker. Men det er ikke noget jeg synes at dyrlægen skal bestemme.

[AnneMangetal]

Min gamle hanhund var i øvrigt ved at blive kastreret akut 2 gange. Første gang var på mistanke om prostatakræft. Det forholder sig hos hunde som ved mænd - ALLE hanner får en vis grad af prostatakræft med alderen, spørgsmålet er så bare om det er en aggeressiv cancer, og hvor gammel hannen er (om han dør af andre ting før kræften tager over).

 

Malde havde pludselig blod i urinen, og havde tendens til lidt dryp inden døre. Han blev undersøgt, og prostata fandtes forstørret. Han blev dog sat på penicillinkur, og det havde heldigvis effekt, så i den omgang slap han.

 

Et halvt års tid senere fik han store forfrysninger på løgposen, og måtte indlæggs for at få såret renset. Det var en temmelig lang helingsproces, og jeg tror i bagklogskabens klare lys, at det havde været mindre smertefuldt for ham at være blevet kastreret dengang.

 

I øvrigt havde Malde altid mundkurv på ved dyrlægen for en sikkerheds skyld. Han kunne godt snappe hvis han var meget utryg, så for alles skyld, havde han sådan en blød en på, hvor de slet ikke kan åbne munden.

[Ninjamor]

Vores første hanhund var kastreret og aldrig har vi haft en strejfer som ham!

 

Der er flere årsager til at hunde strejfer og kun den årsag, som bunder i sex, kan ændres ved at kastrere.

 

En hund er ikke aggressiv - den kan udvise aggression i bestemte situationer og oftest er denne aggression ganske rimelig, som f.eks. når en hund står på et bord og en fremmed person bare begynder at befamle hunden. Et nap er i mine øjne ikke aggression som i at hunden er aggressiv, det er at afværge. Naturligvis bør en hund ikke nappe i den situation, men det handler om indlært tillid og at kastrere på baggrund at dette er ikke kun unødigt, det er ganske tåbeligt.

 

I hvilke situationer napper Bruno og hvor hårdt napper han?

Hvilke racer er han et mix af?

[BassilBerner]

Jeg går også ind for kastration/sterilisation af hunde, der ikke skal avles på...

 

Så får man ingen ups'ere.. (og det er mit eneste argument..)

[Gæst DorteDK]

Jeg har to han hunde, og ingen af dem er kastreret, jeg har dog tit tænkt tanken, men jeg har ingen strinten indefor - ingen af dem hænger fast på mit ben, men er der hun hunde i løbetid kan de godt være lidt trælse, de piver lidt og det er det, og trækker lidt for meget i snoren når vi går tur. MEN jeg har en veninde som har en lab, hun fik ham kastreret fordi han netop trak i snoren og pev når hun hunde var i løbetid. Det hjalp intet, den trækker stadigvæk i snoren under løbetider og piver stadigvæk.

 

I det her tilfælde ville jeg nok finde en anden dyrlæge, da jeg (men det er min personlige mening) ikke mener man kastrerer en han hund fordi den napper? Det handler vel mere om at lære hunden at det er OK at blive befamlet.

[Brunosmor]

Vores første hanhund var kastreret og aldrig har vi haft en strejfer som ham!

 

Der er flere årsager til at hunde strejfer og kun den årsag, som bunder i sex, kan ændres ved at kastrere.

 

En hund er ikke aggressiv - den kan udvise aggression i bestemte situationer og oftest er denne aggression ganske rimelig, som f.eks. når en hund står på et bord og en fremmed person bare begynder at befamle hunden. Et nap er i mine øjne ikke aggression som i at hunden er aggressiv, det er at afværge. Naturligvis bør en hund ikke nappe i den situation, men det handler om indlært tillid og at kastrere på baggrund at dette er ikke kun unødigt, det er ganske tåbeligt.

 

I hvilke situationer napper Bruno og hvor hårdt napper han?

Hvilke racer er han et mix af?

 

Bruno napper når han glad - f.eks. når vi kommer hjem, når vi får besøg, når han møder fremmede mennersker på gåture og de vil snakke med ham, når vi besøger andre mennsker etc. Han napper også, når vi leger, f.eks. har han udviklet en leg, hvor han hopper op i sengen, når jeg reder senge om morgenen, og så bider han i mig, sengetøj og alt, hvad der er i nærheden. Han griber også ofte fat i vore hænder, når vi leger ruskereb med ham. Han kan f.eks. også finde på at nappe, når vi sidder stille og roligt i sofaen. Eller kommer og gribe fat i vore haser eller bagdel, når vi går. Han bider halvhårdt. Ikke så der kommer mærker, men så man har lyst til at sige AV. Vi har forsøgt at sige AV højt, gået væk derfra, afbrudt legen, vendt rykken til ham, skældt ham ud, men intet hjælper.

Bruno er en blanding mellem en toypuddel og en shiz tzu.

[Ulla H]

At have fertile hanhunde er da ikke lig med at have en indendørs markeringsstrinterhanhund. Mine 2 første hanhunde boede med 2 tæver her og har aldrig strintet indendørs. Den ene dog ved besøg i fremmed hundehjem, men ovenpå deres egen hanhundestrint.

Min 3 de fertile gjorde det aldrig, trods fertile tæver i huset og Snoopy aldrig. Han er dog kastreret pga ikke ønsket parring med miner rene tæver.

tror jeg engang har set Freddy i 2 års alderen ligge op til et benløft ved spisebordet. Tilfældigt stod jeg i nærheden og han fik et ben i numsen og et HOV.Så det er ikke normen at de tisser indedørs.

[Lykkeliv]

Ingen strinten indenfor eller andre hanhunde-nykker hos min intakte hanhund, selvom han deler hjem med en intakt tæve.

Han har haft lettet ben enkelte gange herhjemme, dette da han var omkring 6 mnd og i forbindelse med besøg af andre hanhunde der har markeret der først.

Jeg var totalt upædagogisk i de der situationer og lod ham straks vide at det IKKE var ok med temmelig høj stemmeføring og et los ud af havedøren - ikke hårdt naturligvis. Siden har vi ikke haft problemet.

Det ER og forbliver et spørgsmål om opdragelse og træning, ikke kastration vs. ikke kastration.

[Gæst Beaglepack]

Hmm tråden er er vist ved at udvikle sig :hmm:

Men ingen af mine 3 hverken strinter eller letter ben indendøre. De er faktisk meget afdæmpede - det sker en af dem synger serenader i vindues karmen hvis der er en løbsk tæve i nærheden - men det er heller ikke et problem.

Jeg lærte jo lektien af min dalmatiner - at det i sidste ende handler om opdragelse

[Ninjamor]

Bruno napper når han glad - f.eks. når vi kommer hjem, når vi får besøg, når han møder fremmede mennersker på gåture og de vil snakke med ham, når vi besøger andre mennsker etc. Han napper også, når vi leger, f.eks. har han udviklet en leg, hvor han hopper op i sengen, når jeg reder senge om morgenen, og så bider han i mig, sengetøj og alt, hvad der er i nærheden. Han griber også ofte fat i vore hænder, når vi leger ruskereb med ham. Han kan f.eks. også finde på at nappe, når vi sidder stille og roligt i sofaen. Eller kommer og gribe fat i vore haser eller bagdel, når vi går. Han bider halvhårdt. Ikke så der kommer mærker, men så man har lyst til at sige AV. Vi har forsøgt at sige AV højt, gået væk derfra, afbrudt legen, vendt rykken til ham, skældt ham ud, men intet hjælper.

Bruno er en blanding mellem en toypuddel og en shiz tzu.

 

Det napperi du beskriver, har absolut intet med dominans eller aggression at gøre.

Bruno mangler at lære at hæmme sit bid.

Leg med ruskereb kan gøre en hund mere vild i sin leg, især hvis dette er dens primære form for leg/aktivitet.

 

At have fertile hanhunde er da ikke lig med at have en indendørs markeringsstrinterhanhund. Mine 2 første hanhunde boede med 2 tæver her og har aldrig strintet indendørs. Den ene dog ved besøg i fremmed hundehjem, men ovenpå deres egen hanhundestrint.

Min 3 de fertile gjorde det aldrig, trods fertile tæver i huset og Snoopy aldrig. Han er dog kastreret pga ikke ønsket parring med miner rene tæver.

tror jeg engang har set Freddy i 2 års alderen ligge op til et benløft ved spisebordet. Tilfældigt stod jeg i nærheden og han fik et ben i numsen og et HOV.Så det er ikke normen at de tisser indedørs.

 

Jeg har haft en enkelt hanhund som strintede, når han var alene hjemme. Ellers ikke.

 

Ingen strinten indenfor eller andre hanhunde-nykker hos min intakte hanhund, selvom han deler hjem med en intakt tæve.

Han har haft lettet ben enkelte gange herhjemme, dette da han var omkring 6 mnd og i forbindelse med besøg af andre hanhunde der har markeret der først.

Jeg var totalt upædagogisk i de der situationer og lod ham straks vide at det IKKE var ok med temmelig høj stemmeføring og et los ud af havedøren - ikke hårdt naturligvis. Siden har vi ikke haft problemet.

Det ER og forbliver et spørgsmål om opdragelse og træning, ikke kastration vs. ikke kastration.

 

Jep.

 

Mine hanhunde har også været renlige selv om de har levet sammen med en anden han og tæver samtidig.

 

Hmm tråden er er vist ved at udvikle sig :hmm:

Men ingen af mine 3 hverken strinter eller letter ben indendøre. De er faktisk meget afdæmpede - det sker en af dem synger serenader i vindues karmen hvis der er en løbsk tæve i nærheden - men det er heller ikke et problem.

Jeg lærte jo lektien af min dalmatiner - at det i sidste ende handler om opdragelse

 

Det er nemlig ofte et spørgsmål om opdragelse. Pt. er her lækre damehunde i området og Pelle hygger sig gevaldigt med at snuse, smage, klapre tænder osv. på vore ture. Han får lov at fordybe sig 100% i de tissepletter han interesserer sig for og vi går først videre, når han er færdig med pletten. Når vi er hjemme igen er han afslappet.

[Brunosmor]

Ja, det mener jeg også det er Ninjamor, men hvordan lærer jeg Bruno at hæmme sit bid?

[Gæst Beaglepack]

Jamen det er også noget af det jeg gør. At lade dem få lov at fordybe sig i de her duft spor - snuse og savle - det kan tage laaang tid nogle gange. Den anden dag stod både min mand og jeg med hver vores beagle på samme sted mens de stod skulder ved skulder og snaskede i en dejlig duft - vi stod der nok 5 min. mindst før de var klar til at gå videre - men så oplever jeg også at de er rolige hjemme.

[Gæst DorteDK]

Jamen det er også noget af det jeg gør. At lade dem få lov at fordybe sig i de her duft spor - snuse og savle - det kan tage laaang tid nogle gange. Den anden dag stod både min mand og jeg med hver vores beagle på samme sted mens de stod skulder ved skulder og snaskede i en dejlig duft - vi stod der nok 5 min. mindst før de var klar til at gå videre - men så oplever jeg også at de er rolige hjemme.

 

He he har lige været på aftenstur med mine to han hunde, de stod også skulder mod skulder og duftede i noget lækkert nytisset græs, de gryntede, savlede og klaprede tænder bagefter... og ja det tog da nok 5 min

[Ninjamor]

Ja, det mener jeg også det er Ninjamor, men hvordan lærer jeg Bruno at hæmme sit bid?

 

Prøv at gå fra ham hver eneste gang han tager for hårdt fat. Hvis det skal virke skal det vitterligt være hver eneste gang ellers forstår han det ikke.

 

Et fast "nej" i en intens tone og efterfølgende afledning når han stopper vil sikkert også virke.

[AnneMangetal]

Jeg siger ikke at det er den rigtige eller pædagogiske måde at gøre det, men et MEGET højt og bestemt nej, sagt på samme måde som en skideballe, har været måden Bella har lært "regler" - hvis det hat været nødvendigt. Jeg tror egentlig at de eneste to regler hun har lært på den måde er, ikke at få ud på vejen og ikke at gå ud af haven. Begge er regler der kan koste hende livet hvis hun bryder dem, og derfor er det vigtige regler. At bide kan jo principielt også koste en hund livet. Dog er det måske for sent at bruge den metode, når han nok er sluppet afsted med det for mange gange.