Hop til indhold

Hvad skal opdrætter Socialisere?


Aslan
 Share

Recommended Posts

Jeg mener en opdrætter har til opgave at forberede hvalpene til at kunne flytte ind i et nyt hjem. Dette gennem struktureret renlighedstræning, omgang med forskellige mennesker, motoriske udfordringer i miljøet hvalpene færdes i, at lade hvalpene befinde sig i et miljø der svarer overens med den type hjem de flytter ud i som 8-10 uger. Tilvænning af halsbånd og line, oplevelsen af at køre bil og være ved dyrlægen.

Jeg mener faktisk at hvis et hvalpekuld bygger på god og stærk genetik, så bør det ikke være nødvendigt at overdrive prægningen og i nogle tilfælde mener jeg faktisk at den overdrevne prægning kan give bagslag. En oplevelse er ikke noget værd hvis ikke der efterfølgende er tid til at lagre og bearbejde den, så for mig giver det mening at lægge et godt fundament, der så gerne skulle gøre at hvalpen fremadrettet, sammen med sin nye familie, kan rumme den socialisering og prægning som de vælger at give den.

 

Til det markerede, det kunne jeg godt have ønsket mig at Shorts' (min foxterrier i DK) opdrætter havde gjort. Hun troede virkelig hun gik i stykker da hun fik halsbånd på og kunne overhovedet ikke bevæge sig. :sjov:

Link til indlæg
Del på andre sites

Her får hele flokken halsbånd på når de er ca. 7 uger og så kommer de enkeltvis med ud og gå med lang line på, sammen med en af de voksne hunde som ikke er deres mor. Der er så meget nyt for en lille hvalp når den flytter hjemmefra, der er ingen grund til at den så oven i skal opleve at få halsbånd og line på for første gang. Mange er jo tvunget til at skulle ud på offentlig vej fra første dag, og det må trods alt være lettere for alle, hvis hvalpen så ikke bruger energi på at forholde sig til noget den nemt kan lære her fra.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har lige sammen med vores nabo, leveret 7 dejlige hvalpe ud til nye hjem - min Chewie blev udvalgt til at være far. Vi har samarbejdet om, at passe og socialisere hvalpene på bedst mulig vis - bla efter http://www.hundeleksikon.dk/4perioder.html. Om dagen, når naboen har været på arbejde, har vi fra hvalpene var 3 uger, lavet daglige øvelser både inde og ude, hos ham og hos os med vores 2 hunde og ude i byen og på besøg hos venner og familie. De fik små halsbånd på, da de var 3 uger og fra de var 5 uger, er de kommet ud med snor på. Vi har inviteret folk af forskellig køn og alder hjem, vist dem underboens katte. Vi har afspillet "sounds for life" i stigende volumen fra de var 3 uger - det er en cd med mange af hverdagens lyde, plus fyrværkeri, skud, torden mm. Vi har gjort meget ud af, at hver dag give hver hvalp 15 minutter helt uden andre hunde i nærheden, dagligt tjekket negle, ører og børstet deres pels, fået dem til at ligge på ryggen på vores skød og lavet tillidsøvelse - nusse dem på maven og givet dem masser af kærlighed. Vi har også forberedt dem på, lidt mere voldsomt nus - i ved, at der altid er nogle der vil komme med hænderne ovenfra osv, så de også var trygge ved det. Vænnet dem til dørklokken, banken på døren, støvsuger og anrde almindelige gøremål. Spise sammen, alene, med vores hunde og tage hånden ned i skålen, nusse dem imens de spiser, tage legetøj fra dem, øve bidehæmning, ud og køre bil og hvad vi ellers lige har kunnet komme i tanker om. Vi har også haft dem med til dyrlæge flere gange og vejet dem og hilst på, inden de skulle vaccineres. Jeg har nydt det, men for pokker, det er også et stort arbejde :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu går jeg jo lidt og leger med tanken om et kuldhvalpe når Aiyo bliver lidt ældre og i den forbindelse tænker jeg da en del over hvad jeg mener at hvalpene skal prøve inden de flytter hjemmefra.

For mig er det en selvfølge at de vokser op inde i huset så de bliver vant til alm hverdagslyde og tænker sådan noget som støvsugeren skal de bare vænne sig til at den er positiv ( påtænker at støvsuge når de spiser for at de forbinder lyden med noget godt ) Aiyo havde feks aldrig hørt støvsugeren da opdrætter havde klinker og trægulv og bare brugte en kost. vaskmaskine/tørretumbler skulle også undersøges meget grundigt for det havde hun heller ikke oplevet.

Derud over tænker jeg at jeg vil have dem med ud at køre mindst 2-3-4 gange Skov/strand og dyrlæge til sidst ( altså i hver sin ombæring)

Da det bliver langhårs hunde skal de også vænnes til at blive børstet og redt samt klippet negle.

Så tænker jeg noget med at de skal prøve at spise på forskelligt underlagt Trægul/klinker/grus/græs/hvad jeg lige finder på og af skåle af forskelligt matriale.

Derud over kommer de til at møde lidt forskellige mennesker da her jævnligt kommer folk forbi, dog vil jeg planlægge at de når at møde min farmor, hun elsker hunde og har ikke selv nogen, men egentligt mere af den grund at hun kører i elkørestol og den tænker jeg det vil være super at præsentere hvalpene for, for den er nu mækrelig sådan en . Unge mennsker skal min datter og veninder nu nok sørge for at kommer forbi ( og de vil nu også gerne give en hånd så vi kan få alle hvalpe med på tur) småbørn har vi i familien og da vi alligevel spiser sammen 1-2 gange hver 14 dag så skulle det ikke blive noget problem

 

Samtidig planlægger jeg at have et sommerkuld så vi kan være ude i haven en stor del af tiden, og har vil jeg lave en "hvalpegård" med lidt forskellige ting og sager bla rør/huler de kan gemme sig i i , plastik der rasler/de kan kravle over, sten de kan kravle op på, en tunnel, et brædt der vipper en lille bitte smule, legetøj af forskellig slags og hvad jeg nu ellers lige kan finde på.sideløbende kommer der så de lyde der er i haven folk der snakker /griner, unger der hopper i trampolin/leger i haven, cyklerr/knalleter der skal ud og ind af skuret.

 

 

Inden de flytter hjemmefra vil jeg gerne de er vant til lidt af hvert og at de er vant til Halsbånd/ sele og line , at de har prøvet at "gå" tur flere gange uden flokken

Har en ide om at jeg vil lave en "hvalpens bog" hvor jeg skriver lidt om hvad de har oplevet den dag og hvordan de har taget det.

 

 

Umiddelbart er det i hvertfald tankerne her inden jeg får et kuld, men nu må vi se om jeg i det hele taget får et kommer an på hvad div. test siger når den tid kommer

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvornår vil man kunne vurdere tævens temperament i forhold til evt. avl? Fra 2 års alderen? Og hvad er tævens genetiske arv - og hvad er en eller flere dårlige oplevelser.... jeg mener, hvordan skelner man?

En ting, jeg vil fokusere på næste gang, jeg køber hvalp - vil selvfølgelig være meget i menneskehænder, men også fra et sted med flere hunde, gerne lidt blandede racer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg opdrætter schæferhunde, og har som regel meget store kuld, 10-12 stk. Mine hvalpe er stueopdrættede, og de har ingen kasse de første uger de ikke kan komme ud fra, de kan kravle ud når som helst de vil, og det gør de også, for hvalpe er født renlige, og vil meget gerne væk fra deres seng når de skal tisse og skide. De bliver forsynede med halbånd fra fødslen af, og de er sammen med flere voksne hunde også fra fødslen af. Fra de er 5 uger gl. bliver de vandt til at komme på bord og bliver tjekket i øre og mund og så bliver de børstet.

Noget som for mig når jeg selv skal have en ny hvalp fra anden opdrætter er vigtigt, det er at lære denne så godt at kende, så jeg kan opleve den virkelighed som er skjult for rigtig mange hvalpekøbere, og noget som er meget vigtigt for mig, det er at tæven i virkeligheden får lov til at være sammen med sine hvalpe, at hun og hvalpene får det at spise de har brug for, når de er sultne, og ikke sår lov til at ligge og skrige meget længe uden at tæven kommer ind til dem eller der stilles foder frem til dem...Ting som man tager som en selvfølge, men desværre er virkeligheden meget tit en anden . Og man sjkal være ret erfaren inden man kan se hvad der virkeligt sker...Men man oplever så virkeligheden når man får hvalpen hjem, og det basale ikke har været i orden hos opdrætter.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tankevækkende!

 

Meget! Hun er bange for alt! Vi har forsøgt at passe hende en enkelt gang. Mennesker og hunde hun sr minimum 1 gange om ugen. Vi måtte opgive og tage hjem i deres hus at være - hun var panisk angst og nærmest sygeligt stresset over at være her. Siden er hun kun blevet passet i eget hjem.

 

På gåture er hun bange for alle mennesker og andre hunde hun møder. Nye mennesker på egen matrikel får hende til at tisse, dæmpe som en sindssyg og gemme sig i kælderen. Hun er næsten 4 år.

 

jeg tror hun er den værste af dem. Men de tre andre søskende er heller ikke i orden i min verden. Selvom de ikke er helt ligeså slemme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Meget! Hun er bange for alt! Vi har forsøgt at passe hende en enkelt gang. Mennesker og hunde hun sr minimum 1 gange om ugen. Vi måtte opgive og tage hjem i deres hus at være - hun var panisk angst og nærmest sygeligt stresset over at være her. Siden er hun kun blevet passet i eget hjem.

 

På gåture er hun bange for alle mennesker og andre hunde hun møder. Nye mennesker på egen matrikel får hende til at tisse, dæmpe som en sindssyg og gemme sig i kælderen. Hun er næsten 4 år.

 

jeg tror hun er den værste af dem. Men de tre andre søskende er heller ikke i orden i min verden. Selvom de ikke er helt ligeså slemme.

Det siger bare en del om hvor vigtigt det er at grundlaget er i orden!

Link til indlæg
Del på andre sites

Alle er vel forskellige, siger jo ikke at det er den eneste rigtige måde, siger bare at som ny grøn hundeejer, var det super fedt med inspiration til ting som hvalpen ville have godt af at opleve, for det var ikke det hele jeg af mig selv ville tænke over og vi var jo ikke tvunget til slavisk at følge listen..... Og har da hvis jeg selv skal sige det, en hund der er meget upåvirket i næsten alle situationer så for os har det været en kanon hjælp.... om jeg så ville bruge det når jeg engang skal have hund nr. 2 ved jeg så ikke, for der har jeg jo en bedre forståelse af hvad hvalpen ville have godt af at opleve, men ligemeget hvad synes jeg det har været et super godt arbejdsredskab.

 

Du taler om ing hundeejeren skal eller ikke skal gøre, men tråden handler om hvad opdrætteren skal gøre :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...