Hvad skal opdrætter Socialisere?

[Aslan]

Aslan vare jo ikke evigt - heldigvis holder han minimum 30 år endnu!!!

 

 

Nå men på et tidspunkt skal der jo en hvalp ind i huset igen - og martins forældre har lige fået den nemmeste lille lab hvalp, fra en opdrætter hvor de virkelig har vægtet socialiseringen (ja og så er nogle labber jo bare nemme).

 

Så ud over at jeg skal have fat i det "skema" de har fulgt, så må man jo også lige tjekke ude i hunde verdenen.

 

 

Hvad skal en opdrætter gøre?

Og hvad har i gjort?

 

Har i gjort noget ekstra?

[PinPoynter]

man skal ihvertfald glemme alt om et skema, det er da den nemmeste vej til stress og frustration.

[NickiA]

man skal ihvertfald glemme alt om et skema, det er da den nemmeste vej til stress og frustration.

 

Der vil jeg så være uenig, da vi skulle have Aya, så var vi til et aftenkursus med en hundeadfærdterapeaut der anbefalede at vi hver især lavede et skema med ting hvalpen skulle nå og opleve inden den blev 14 uger. Inden for rimelighedens grænser self. Og det var super lækkert lige at kunne krydse af når ens hvalp havde haft en god oplevelse med et eller andet... vi var bla. på plejehjem, og ude og køre med bus og tog, og besøge bondegårdsdyr. Der var ikke noget stress omkring det.

[Therese]

Jeg tænker, at jeg ville se på om de prægede hundene på de mest almindelige ting, som de med stor sandsynlighed ville støde på hos deres nye familie. F.eks. en tur i skoven eller ved stranden, en køretur i bil, en gåtur i gågaden og sådan nogle ting. Der vil nok altid dukke ting op, som opdrætter ikke lige havde tænkt over at præge hvalpene på, men hvis de bare har haft gode oplevelser med forskellige ting, vil de også nemmere kunne tackle det, hvis de pludselig bliver udsat for noget nyt. Tror jeg

[Amocca]

Jeg tror jeger lidt ligeglad tror det hænger meget mere sammen med sind end noget andet. Karla havde aldrig set andetend lejlighedens 4 vægge. Du kan starte en bulldozer ved siden af hende uden at hun rokker et øre. Johna er vokset op i en børnefamilie, har været med til byfest og fiskekonkurrencer som lille osv. Hun tager også alting oppe fra og ned...

 

Det jeg gerne vil sige med det er: skråt op med skemaet. Ville langt hellere have en hvalp fra gode nervefaste forældre, der havde gået i hundegård hele dens opvækst. End en hvalp der har været igennem skemaet men hvor forældredyrene var nervøst anlagt.

 

Kan man få begge dele er det jo fint. Men jeg tror såmænd nok, at jeg kunne nå at lære min hundehvalp det der er i min hverdag på de første par uger jeg har den

[Doberfan]

Jeg er ikke vildt erfaren udi hvalpeverdenen, de eneste jeg har haft fra helt små er Shorts, min foxterrier i DK, og Sadie (doberman på 16 uger). Dengang var vi ikke så obs på at hvalpe skulle socialiseres på alt muligt, og aner ikke hvad opdrætterne havde udsat dem for. Men både Shorts og Sadie var altid med os på job og begge var totalt frygtløse.

 

Leah var nok noget ældre end vi troede da vi fik hende (5-6 mdr) og det er garanteret at "opdrætteren" ikke har gjort noget som helst for at socialisere hende, hun og hendes kuldsøskende var totalt overladt til sig selv, efterladte og underernærede. Men i dag er hun totalt velfungerende.

 

Min teori er nok lidt at når hvalpen/hunden beslutter at den kan stole 100% på ejeren, så kan den også kapere hvad den ellers bliver udsat for, så længe ejeren forholder sig rolig og upåvirket.

[Howlucky]

Jeg er ret enig med Dober(og faktisk også Amocca)

Vi overtog vores hund, da han var 11 måneder, og der var da klart mange ting han ikke havde oplevet, og der var kun ganske få ting han reagerede skeptisk overfor. Men efter det første halve år, var disse forbehold forsvundet, og det tror jeg da, hang sammen med hans tillid til vi havde styr på tingene, og ikke udsatte ham for noget "farligt"

Er også lidt imod skema socialisering, de kan da lære tingene efterhånden som de får brug for det:) antager dog stadig at de, når de kommer fra opdrætter har mødt mennesker af forskellig størrelse, prøvet snor, bil og prøvet at tisse udenfor. Men at de har kørt både bus, tog og lastbil synes jeg er noget man må tage i takt med man får brug for det.

[Umulia]

Det primære for mig at er hvalpene har været i nærkontakt med mennesker de fleste af døgnets timer, at de har været i opdrætters stue, og sovet i bunke ovenpå mennesker i sofaen. Jeg synes ikke opdrættere behøver at fare rundt med hvalpene til alle mulige ting, det kan jeg godt selv gøre.

 

Og skemaer, nej tak! Det er fint at have en liste over ting, en hvalp har godt af at prøve, som inspiration, men det vigtigste er at hvalpen er fortrolig med de ting, den kommer til at opleve hos mig. En tur i tog eller metro er f.eks. urealistisk, så hvorfor skulle vi gå slavisk frem efter et skema, der ikke har noget med vores liv at gøre?

[PMJ]

Nogle kan godt lide skemaer andre bliver stressede af dem. Sådan er det vist også med hunde.

Hvis man henter hvalpen, når den er 8 uger gammel, så kan man selv nå det meste.

Jeg er enig i at

Ville langt hellere have en hvalp fra gode nervefaste forældre, der havde gået i hundegård hele dens opvækst. End en hvalp der har været igennem skemaet men hvor forældredyrene var nervøst anlagt.

 

Hvis begge forældredyr har vist at de lever et liv som jeg gerne vil have det (ingen alene hjemme problemer, ingen nytårsproblemer, fokuseret arbejde og miljøstærke) så er grundlaget i orden.

 

Som opdrætter sørger jeg for at hvalpene er i hænder hver dag og indretter det udendørs legeanlæg med nye ting hver dag. I den sidste uge er de også ude at køre bil, i skoven, byen og selvfølgelig hos dyrlægen.

Diverse hvalpekøbere sikrer at hvalpene bliver vant til gæster og mennesker i alle størrelser, tykkelser og farver.

[Drentsche]

Jeg tog ikke mine hvalpe ud at køre med tog, eller udsatte dem for farvede mennesker med turban, og ældre damer med gangstativer,men sørgede for at de kunne komme ud og kravle på sten/træstammer, gå i græs, gå på fliser/grus, lærte at kende vand, i form af regn og bruser (vinterkuld). De var i køkkenet hvor der blev skramlet med potter og pander når der skulle laves mad, blenderen larmede, når der skulle blendes hundemad, knægten havde kammerater med hjem, der gerne sad på gulvet når de var her. De lærte at "gå tur", ved at skulle følge flokken, når jeg var ude på grunden, med de store hunde. De lærte fløjten at kende, når de skulle have mad, de lærte at spise, af hver deres madskål, og nogen gange finde deres mad i haven, og at nogen hunde, måtte de kravle på og andre måtte de ikke (altså basal hundesprog). Ved det sidste kuld, var jeg heldig at mange familier havde børn, og i flere aldre, så der var flere hold børn hver uge, som de fik kravlet på og bidt i De lærte også, at når det er nat, så sover vi, for hvalpene sov for sig selv, fra de var 5 uger, de lærte automatisk tisse rutiner, da alt blev gjort på samme måde, og tid hver dag, og alt det, der er brug for når man skal ud til en ny familie.

Jeg har aldrig været fan af skemaer, hvor man kan krydse af hvor mange forskellige typer mennesker og hvornår, som hvalpen har mødt, om de har været i bus/tog, på gågade i butikker, 2 gange på græsunderlag og 1 gang på tæppe af sisal

Skal jo ikke glemme at sige, at jeg jo beholdt en af tæverne selv, og hun er den mest cool hund jeg har haft, er formidabel til hundesprog, og ikke bange for noget, med en skøn nysgerrighed, stadigvæk, selvom hun nu er 10 mdr.

[Howlucky]

Nu når du skriver mørke mennesker med turban, fik vi at vide, at Rex ikke kunne lide mørke mennesker, da vi hentede ham:) dem har han så ikke mødt nogen af siden, han kunne i starten ikke for godt lide de der mennesker i neon arbejdstøj, men han fandt ret hurtigt ud af, at kunne jeg lide dem/var ligeglade med dem, så var de nok ikke så skræmmende. Og sådan tror jeg generelt det er med mange ting, man tager dem hen af vejen, når man støder ind i dem. For som sagt, havde Rex været vores fra starten, havde socialisering på mørke mænd med turban været spildte krafter..

[chr68866]

Der vil jeg så være uenig, da vi skulle have Aya, så var vi til et aftenkursus med en hundeadfærdterapeaut der anbefalede at vi hver især lavede et skema med ting hvalpen skulle nå og opleve inden den blev 14 uger. Inden for rimelighedens grænser self. Og det var super lækkert lige at kunne krydse af når ens hvalp havde haft en god oplevelse med et eller andet... vi var bla. på plejehjem, og ude og køre med bus og tog, og besøge bondegårdsdyr. Der var ikke noget stress omkring det.

 

Det kan du så også finde adfærdsterapeauter der siger at du kan stikke hen hvor solen ikke skinner.

 

men kan sagtens følge et skema, men hvis man ikke formår at tolke hundens signaler udfra skemaet, så er det ret ligegyldigt.

[chr68866]

Og så vil jeg tilføje at det er også meget forskeligt fra race til race og fra kuld til kuld hvad socialisering kræver. Nogen hunde kan vokse op i en tændstikæske og fungere 100% når de kommer ud i verden, mens andre kræver et enormt socialiseringsarbejde.

[Gæst Beaglepack]

Her er ikke gået efter skema. Mine hunde kommer fra en opdrætter hvor der er liv i huset - gennemgang af andre hunde og katte - folk der kommer forbi og så har de et udendørsliv på et ret stort areal hvor de kan rode og snuse rundt. Der er startet på renlighed som for mig er en af de vigtigste ting. Fra huset lærer de også lyde af opvaskemaskine, støvsuger mv.

 

Jeg har ikke fulgt nogen retningslinjer eller læst tykke bøger om hvalpe socialisering. Mine hvalpe har først været udenfor matriklen når de har været over 14 uger gamle og mere rosbuste til at møde verden udenfor hækken - jeg har sådan en indstilling at når tiden er inde går man et skridt videre -

[Ulla H]

For mig er socialisering til livet udenfor kennelen vigtigt. Jeg bor alene og ville ikke kunne sælge hvalpe, der f.eks var bange for voksne mænd, fordi de aldrig havde mødt en høj mand eller hørt en dyb mandestemme. Eller hørt stemmer fra hektiske børn med hurtige bevægelser. Eller var bange for voksne hunde, der ikke var deres mor. Mange opdrættere er kvinder og hvis der ingen mand er i huset eller ham der findes, ikke beskæftiger sig med hvalpene, kan de hurtig trække sig for mænd.

Men i virkeligheden tror jeg, at de meget små nervøse hvalpe, man kan møde, er resultatet af, at opdrætter er blind for tævens pzykiske kvaliteter. Jeg mener, at eksteriør ikke er nok for at få gode sunde hvalpe. Tæven bør have et stabilt overskudsagtig sind, så hvalpene præges med et indtryk af, at livet er herligt.

Men jeg synes alligevel, at en vis liste over ting, der bør opleves inden f.eks 14 ugers alderen , er et gode for nye hundeejere.

For mig at se er hvalpe, der er opvokset uden ret meget menneskekontakt ofte de sværeste at få på plads . Jeg har da haft et par græske hvalpe, der virkelig havde brug for hjælp, før de kunne videreformidles. Men også en del, der bare elskede kontakt.

I øvrigt mener jeg ikke, at alle hvalpe bør forlade opdrætter, bare fordi de er 8 uger. De er i mine øjne ofte for uudviklede til nyt hjem.

[Ninjamor]

Hvis opdrætteren bor ude på landet og jeg i midtbyen, ville jeg foretrække, at min hvalp havde været på småture ind mod byen, så den ikke gik i chok, når den mærkede trafikken suse den om ørene.

 

Ellers har jeg det sådan lala med det for hvis opdrætteren ikke deler min opfattelse af god socialisering, vil jeg hellere stå for det selv, evt. ved at besøge hvalpen ofte og få lov at tage den på småture, hvis muligt. Ellers tager jeg den fra hvalpens niveau, når den kommer hjem.

 

Min personlige erfaring er, at hvis man opnår en god tillid fra sin hvalp, så tager den de fleste ting som de kommer, når den præsenteres for dem

[NickiA]

Det kan du så også finde adfærdsterapeauter der siger at du kan stikke hen hvor solen ikke skinner.

 

men kan sagtens følge et skema, men hvis man ikke formår at tolke hundens signaler udfra skemaet, så er det ret ligegyldigt.

 

Alle er vel forskellige, siger jo ikke at det er den eneste rigtige måde, siger bare at som ny grøn hundeejer, var det super fedt med inspiration til ting som hvalpen ville have godt af at opleve, for det var ikke det hele jeg af mig selv ville tænke over og vi var jo ikke tvunget til slavisk at følge listen..... Og har da hvis jeg selv skal sige det, en hund der er meget upåvirket i næsten alle situationer så for os har det været en kanon hjælp.... om jeg så ville bruge det når jeg engang skal have hund nr. 2 ved jeg så ikke, for der har jeg jo en bedre forståelse af hvad hvalpen ville have godt af at opleve, men ligemeget hvad synes jeg det har været et super godt arbejdsredskab.

[Howlucky]

Er lidt enig med dig Ninjamor, tror bestemt også de tager tingene i stiv arm, hvis de ledsages af en fornuftig ledsager.

For det hjælper da hat, at opdrætter er enlig kvinde ude på landet, som i misforstået godhed/antagelse af god skik, socialiserer hvalp på høje mænd og trafik i byen, hvis hun ikke forstår at bakke evt utryg hvalp op. Så kan hun vel nærmere gøre mere skade end gavn:)

[skade]

Min erfaring med socialisering er meget blandet, jeg har haft en hund der kom fra en eneboer og som ikke havde oplevet ret meget, opvokset i total modsætning til de mest basale ting man kan finde i div. bøger om avl mm. Derudover var vi meget uvidne og naive i forhold til at få en hvalp hjem, alligevel blev han den mest harmoniske hund med en enorm selvtillid og tillid til alle omkring ham.

 

Jeg har også haft en hvalp fra en seriøs opdrætter, der var blevet socialiseret grundigt fra opdrætteren, alligevel reagerede den enormt voldsomt på alt omkring ham og havde enormt svært ved at tilpasse sig og blev meget påvirket.

 

Jeg tror at en hund har grundlæggende personlighed, der selvfølgelig kan påvirkes negativt og positivt, men man kan ikke fjerne den.

Mange ting spiller ind, gener, personlighed, påvirkninger udefra og selvfølgelig hvordan vi som hundeejer agere i forskellige situationer.

Et godt fundament vælter ikke så let som et skrøbeligt.

[Gæst Beaglepack]

Min erfaring med socialisering er meget blandet, jeg har haft en hund der kom fra en eneboer og som ikke havde oplevet ret meget, opvokset i total modsætning til de mest basale ting man kan finde i div. bøger om avl mm. Derudover var vi meget uvidne og naive i forhold til at få en hvalp hjem, alligevel blev han den mest harmoniske hund med en enorm selvtillid og tillid til alle omkring ham.

 

Jeg har også haft en hvalp fra en seriøs opdrætter, der var blevet socialiseret grundigt fra opdrætteren, alligevel reagerede den enormt voldsomt på alt omkring ham og havde enormt svært ved at tilpasse sig og blev meget påvirket.

 

Jeg tror at en hund har grundlæggende personlighed, der selvfølgelig kan påvirkes negativt og positivt, men man kan ikke fjerne den.

Mange ting spiller ind, gener, personlighed, påvirkninger udefra og selvfølgelig hvordan vi som hundeejer agere i forskellige situationer.

Et godt fundament vælter ikke så let som et skrøbeligt.

 

 

Det er jeg ganske enig i!

Hundens personlighed betyder rigtig meget i sådan en sammenhæng og det tror jeg rigtig mange glemmer at lytte til fordi de får info om at socialisere hvalpen næsten før man får den ind af døren.

Jeg har selv været meget inde omkring hvilke personligheder mine beagler har i forhold til hvor langt man skulle gå i følge deres personligheder.

[soegaard]

Jeg er også ret ambivalent i forhold til skema og at man "skal" nå en masse ting...jeg kunne i hvert fald hurtigt som 1. gangs hundeejer have stresset mig selv helt op....

 

Ludwig havde kørt i bil sammen med resten af flokken, er opvokset på landet og midt i køkkenet. Havde været hos dyrlægen men ellers ikke oplevet så meget uden for matriklen.

MEN han havde været i masser af hænder og oplevet et helt almindelig hus og været på marken og snuse og så havde han fået uendelige mængder kram og kærlighed af både 2- og 4benede.

 

Han blev taget med ind til byen, tissede første gang vi satte ham på græsset og har taget larm og ballade og hvad der ellers er herinde med ophøjet ro. Vi bruger betonbor i lejligheden og Ludwig står ved siden af os for at se hvad der sker. Han kørte i elevator fra han var helt lille, selvom han aldrig havde prøvet det da han kom. Vi tog ham med, men har faktisk ikke gjort noget specielt for at socialisere ham....andet end "gået ud i verden" og mødt hvad vi nu ar mødt.

 

Var første gang ude at køre med metro ca. 1 år gammel, på tur gennem Strøget og hjem fra Nørreport station. Det var ikke en udfordring for Ludwig. :banan:

 

Så min holdning er også helt klart at hans arvematriale og hans grundlæggende tro på mennesker har gjort at der skal meget til at slå ham ud.....

[Hopsa]

Jeg mener en opdrætter har til opgave at forberede hvalpene til at kunne flytte ind i et nyt hjem. Dette gennem struktureret renlighedstræning, omgang med forskellige mennesker, motoriske udfordringer i miljøet hvalpene færdes i, at lade hvalpene befinde sig i et miljø der svarer overens med den type hjem de flytter ud i som 8-10 uger. Tilvænning af halsbånd og line, oplevelsen af at køre bil og være ved dyrlægen.

Jeg mener faktisk at hvis et hvalpekuld bygger på god og stærk genetik, så bør det ikke være nødvendigt at overdrive prægningen og i nogle tilfælde mener jeg faktisk at den overdrevne prægning kan give bagslag. En oplevelse er ikke noget værd hvis ikke der efterfølgende er tid til at lagre og bearbejde den, så for mig giver det mening at lægge et godt fundament, der så gerne skulle gøre at hvalpen fremadrettet, sammen med sin nye familie, kan rumme den socialisering og prægning som de vælger at give den.

[luckyluna]

Gener betyder bare helt klart mest her! Hvis det fundament er usikkert, så skal der en meget forsigtig og grundig socialisering til på primært, mennesker, hunde og generelt miljø. Skidt med om hunden møder køer eller kører i bus, det er klart min oplevelse at det kan de lære senere

 

Sociale færdigheder er nummer et. Det er mangel på tryghed ved dette der slår hunde ihjel

I den henseende tror jeg ikke en døjt på at det betyder ret meget om hvor stor tiltro hund har til ejer.

 

Og nogle hunde kan du så nøjes med at bare møde dem du træffes på din vej og andre må du nøje planlægge gode møder, hvis du vil i mål og få en tryg hund. Og får en uerfaren hunde ejer den sidste hvalp, så skal de være helt usandsynligt heldige hvis det går godt. .Det kræver kæmpe indsigt at socialisere en genetisk utryg hvalp så den bliver ok.

[Hopsa]

Gener betyder bare helt klart mest her! Hvis det fundament er usikkert, så skal der en meget forsigtig og grundig socialisering til på primært, mennesker, hunde og generelt miljø. Skidt med om hunden møder køer eller kører i bus, det er klart min oplevelse at det kan de lære senere

 

Sociale færdigheder er nummer et. Det er mangel på tryghed ved dette der slår hunde ihjel

I den henseende tror jeg ikke en døjt på at det betyder ret meget om hvor stor tiltro hund har til ejer.

 

Og nogle hunde kan du så nøjes med at bare møde dem du træffes på din vej og andre må du nøje planlægge gode møder, hvis du vil i mål og få en tryg hund. Og får en uerfaren hunde ejer den sidste hvalp, så skal de være helt usandsynligt heldige hvis det går godt. .Det kræver kæmpe indsigt at socialisere en genetisk utryg hvalp så den bliver ok.

 

Den sidste hvalp?

Hvordan?

[luckyluna]

Den sidste af de to eksempler. Ikke den sidste i kuldet. Men den usikre hvalp.