Hund tilbage til opdrætter?

[Hopsa]

Jeg er nysgerrig

 

Hvis en opdrætter inden salg af hvalp, informerer om at hunden til enhver tid skal returneres til opdrætter (evt. for et aftalt beløb) hvis ikke den kan blive i familien den sælges til, vil du så se det som et urimeligt/uforståeligt krav, eller som et udtryk for at opdrætter ønsker at følge og tage vare på de hvalpe som denne producerer?

 

Jeg hører indimellem at argumentet for ikke at overholde en sådan aftale er, at man ikke mener at hunden vil få det godt der eller lignende. Jeg tænker i den sammenhæng at jeg som udgangspunkt aldrig ville købe en hvalp et sted hvor jeg ikke ville bryde mig om at sende den tilbage til.

 

Hvad er jeres holdning?

Ser I det som negativt eller positivt?

[Shii]

Jeg ville se det som noget positivt. Jeg ville dog kun, som du også nævner, købe hvalpen et sted hvor jeg ville have lyst til at aflevere den tilbage!

[Dorte]

Jeg har den klausul i Maggies kontrakt - og er 100% tryg ved at sende Maggie tilbage, hvis det skulle blive nødvendigt (det gør det selvfølgelig ikke).

Jeg ved, at opdrætter vil tage sig godt af hende og finde et godt hjem til hende.

[Therese]

Meget positivt Jeg ville stille mig ret uforstående overfor, hvis opdrætter sagde det modsatte og IKKE ville tage hunden tilbage, hvis jeg af en eller anden grund ikke kunne have den mere. Det ville sikkert få mig til at købe et andet sted

 

Og nej, hvis man ikke synes at hundene har det godt på stedet, burde man da ikke købe der i første omgang :hmm:

[Miss_M]

Min opdrætter har gjort det meget, meget klart, at hun absolut har tænkt sig at gøre alvor af tilbagekøbs klausulen hvis jeg nogensinde skal af med Yoda

 

Jeg ville som jer andre heller ikke købe hvalp et sted hvor jeg ikke trygt ville levere den tilbage til igen.

Jeg ser tilbagekøbsklausulen som at opdrætter altid skal med på råd inden en evt. omplacering og altid har førsteret til at købe hvalpen - Men ikke som en fast aftale om, at den med garanti kan leveres tilbage til opdrætter.

 

Opdrætters situation kan jo ændre sig, såvel som ens egen kan, så jeg forventer ikke at jeg til enhver tid kan sælge hvalpen tilbage.

Men forventer at opdrætter vil hjælpe med at bruge sit netværk, hvis hun ikke selv kan tage hunden tilbage.

[Hopsa]

Ja præcis den med netværket synes jeg er meget relevant, for selvfølgelig vil det ikke altid være en mulighed at en returhund kan blive hos opdrætter, men man må formode at de fleste opdrættere har et stort netværk inden for racen og derved har bedre muligheder for at finde et godt nyt hjem til hunden inden for en overskuelig tidshorisont. Det kan osse være at der er behov for at bruge nogle uger sammen med en returhund, for at kunne vurdere dens behov så den kommer ud i et kvalificeret hjem.

[korvis]

Min opdrætter har gjort det meget, meget klart, at hun absolut har tænkt sig at gøre alvor af tilbagekøbs klausulen hvis jeg nogensinde skal af med Yoda

 

Jeg ville som jer andre heller ikke købe hvalp et sted hvor jeg ikke trygt ville levere den tilbage til igen.

Jeg ser tilbagekøbsklausulen som at opdrætter altid skal med på råd inden en evt. omplacering og altid har førsteret til at købe hvalpen - Men ikke som en fast aftale om, at den med garanti kan leveres tilbage til opdrætter.

 

Opdrætters situation kan jo ændre sig, såvel som ens egen kan, så jeg forventer ikke at jeg til enhver tid kan sælge hvalpen tilbage.

Men forventer at opdrætter vil hjælpe med at bruge sit netværk, hvis hun ikke selv kan tage hunden tilbage.

 

Har det nok lidt som dig - at det mere handler om at opdrætter bli'r informeret og taget med på råd, hvis den uheldige situation skulle opstå. Men ville godt nok skide højt og flot på det hvis det viste sig at opdrætter ikke var det man troede, eller udviklede sig i en negativ retning! For den situation stod jeg jo i med min gamle hund. Altså jeg skulle overhoved ikke af med hende, men hendes opdrætter gik fra at være en ok én af slagsen til at bli' noget jeg slet ikke kunne stå inde for... Og det samme ville jeg gøre hvis det handlede om at "redde" en hund fra en dårlig opdrætter, hvilket jeg aner er inspirationen til tråden..? Eller, om ikke inspirationen, så kommer tanken måske fra den tråd jeg tænker på...

[soegaard]

Her er det bestemt også positivt, og der er samme klausul i kontrakten på Ludwig - altså at opdrætter skal med på råd. Det har jeg det rigtig godt med.

[søster lagkage]

som udgangspunkt synes jeg, at det er positivt - men hvis jeg ved, at opdrætter ikke kan beholde hunden, og alligevel vil omplacere den, vil jeg hellere selv have hånd i hanke med omplaceringen - jeg kender ham trods alt bedst. og det ville helt ærligt være totalt grænseoverskridende for mig at sende min hund retur til en opdrætter der ikke har set ham siden han var lille hvalp, der så ville sende ham videre til nogen, som jeg ikke havde mødt/godkendt/informeret om hundens særheder og karaktertræk. men det er da betryggende og positivt at have en opdrætter i ryggen, der også har interesse i hunden efter den er flyttet hjemmefra.

[korvis]

Og selvfølgelig synes jeg det er positivt med sådan en klausul - forudsat at det er en god og ordentlig opdrætter!! Men som også SL skriver, så har opdrætter måske ikke set hunden siden den var hvalp, så helt uden egen indflydelse ville jeg alligevel ikke stå...

[Hopsa]

Har det nok lidt som dig - at det mere handler om at opdrætter bli'r informeret og taget med på råd, hvis den uheldige situation skulle opstå. Men ville godt nok skide højt og flot på det hvis det viste sig at opdrætter ikke var det man troede, eller udviklede sig i en negativ retning! For den situation stod jeg jo i med min gamle hund. Altså jeg skulle overhoved ikke af med hende, men hendes opdrætter gik fra at være en ok én af slagsen til at bli' noget jeg slet ikke kunne stå inde for... Og det samme ville jeg gøre hvis det handlede om at "redde" en hund fra en dårlig opdrætter, hvilket jeg aner er inspirationen til tråden..? Eller, om ikke inspirationen, så kommer tanken måske fra den tråd jeg tænker på...

 

Jojo tanken kom derfra, men debatten er er relevant underordnet den anden tråd. Det er min klare opfattelse efter at have færdes på lidt forskellige fora gennem tiden, at der er stor forskel på forståelsen for de kriterier forskellige opdrættere måtte have. Jeg har ikke en kilometer lang tillægskontrakt på mine hvalpe, men der er nogle enkle ret klare punkter som jeg uddyber inden salg, det ene er at hunden ikke må sælges eller overdrages til tredjemand uden min accept og at jeg til enhver tid har forkøbsret til en forudaftalt købssum.

[Drentsche]

Jeg har en forkøbsret i kontrakterne, og et beløb, men hvis ejerne finder en anden god familie, er der ingen grund til at hunden skal "vende" her hos mig, men folk skriver under på, at hvis de skal af med hunden, skal jeg kontaktes først, jeg vil til enhver tid tage den tilbage, og vurdere hvad der skal gøres.

[PBC]

Det er naturligt positivt hvis en opdrætter giver garanti for at tage hunden tilbage hvis man gerne vil af med den af en eller anden grund.

 

Men jeg ville ikke købe en hund med den klausul at den kun kan leveres / sælges til opdrætteren hvis man vil af med den. Hvis jeg har købt hunden er den min og jeg kan sælge den hvis jeg vil til hvem jeg vil. Har opdrætteren ikke tillid til mig i første omgang skal han ikke sælge en hvalp til mig.

 

Jeg kan acceptere andre klausuler som fotografering af hofter, udstilling osv.

 

Vh PBC

[biine]

Her er det lidt blandede følelser

som udgangs punkt synes jeg det er et tegn på ansvar fra opdrætterens side, og umiddelbart vil jeg ikke have problemer med at sende hunden retur, havde jeg haft det havde jeg ikke købt hunden der.

Når det er sagt så har jeg det som søster lagkage, meget svært ved at se formålet med at hunden skal retur til opdrætteren hvis h*n alligevel skal omplacere den, jeg vil gerne have hjælp og råd/vejledning fra opdrætteren men at den skal i et midlertidigt hjem for at blive omplaceret igen, det ville jeg synes var synd og unødvendigt.

Jeg vil tilgengæld håbe og forvente at hvis jeg kom og sagde til opdrætter at jeg desværre var nødt til at omplacere hunden, men jeg har den her veninde der fungere super med hunden og de virkelig har en kontakt der sagde spar to, at opdrætteren ville kigge nærmere på vedkomne inden at der overhovedet blev overvejet at hunden skulle midlertidigt retur

[Maria84]

Katos opdrætter kræver også at de får besked og de kommer med på råd eller selv overtager ham, hvis det skulle ske at vi skulle af med ham. Jeg ser det helt klart som noget positiv at hvis vi kommer i problemer, så hjælper de os og prøver at sørge for at Kato ikke bliver en stakkels kastebold imellem mange forskellige familier.

[Drentsche]

Det er naturligt positivt hvis en opdrætter giver garenti for at tage hunden tilbage hvis man gerne vil af med den af en eller anden grund.

 

Men jeg ville ikke købe en hund med den klausul at den kun kan leveres / sælges til opdrætteren hvis man vilnaf med den. Hvis jeg har købt hunden er den min og jeg kan sælge den hvis jeg vil til hvem jeg vil. Har opdrætteren ikke tillid til mig i første omgang skal han ikke sælge en hvalp til mig.

 

Jeg kan acceptere andre klausuler som fotografering af hifter, udstilling osv.

 

Vh PBC

 

Ja så bliver det ikke herfra i hvert fald, for det forlanger jeg simpelt hen. Hvis der nu kommer skilsmisse/dødsfald/nyt krævende job/flytning hvor hunden ikke kan være der, så er det ikke alle, der har overskud til også at finde den rigtige familie til hunden, og jeg vil under ingen omstændigheder finde hunde, herfra på internater.

 

Kan ejeren selv finde et godt sted, er det ok med mig, men de gør det ikke uden min viden.

[korvis]

Jojo tanken kom derfra, men debatten er er relevant underordnet den anden tråd. Det er min klare opfattelse efter at have færdes på lidt forskellige fora gennem tiden, at der er stor forskel på forståelsen for de kriterier forskellige opdrættere måtte have. Jeg har ikke en kilometer lang tillægskontrakt på mine hvalpe, men der er nogle enkle ret klare punkter som jeg uddyber inden salg, det ene er at hunden ikke må sælges eller overdrages til tredjemand uden min accept og at jeg til enhver tid har forkøbsret til en forudaftalt købssum.

 

Jeg har en forkøbsret i kontrakterne, og et beløb, men hvis ejerne finder en anden god familie, er der ingen grund til at hunden skal "vende" her hos mig, men folk skriver under på, at hvis de skal af med hunden, skal jeg kontaktes først, jeg vil til enhver tid tage den tilbage, og vurdere hvad der skal gøres.

 

Jeg er som udgangspunkt positiv til tanken om en tilbagekøbsklausul. Men... Der er jo så mange ting der spiller ind! F.eks. er det jo ikke sikkert at man er skide god til voksne hunde, og deres evt. større eller mindre problemer, bare fordi man er en god opdrætter? Iso's opdrætter f.eks. ved jeg er eminent til at opdrætte, og til at socialisere/præge hvalpe til at fungere godt i deres nye hjem. Men jeg aner nada om hvilke erfaringer hun har med hunde som den Iso er i dag - en hund der desværre har problemer med andre hunde, pga. dumme oplevelser. Jeg kender Iso ud og ind, og ved hvilket hjem hun burde ha' hvis jeg ikke kunne ha' hende mere. Og jeg har også selv et rigtig godt netværk, der uden tvivl kunne finde det helt rigtige hjem til hende. Hvorfor skulle jeg så sende hende til et helt ukendt hjem i Belgien, når jeg kunne "sluse" hende skånsomt over i et nyt hjem herhjemme? Og sådan er der jo så mange ting, der er forskellige fra opdrætter/køber til opdrætter/køber. Så selv om jeg grundlæggende synes det gi'r et positivt indtryk, vil jeg nok alligevel selv ha' lov til selv at ha' det afgørende ord. Jeg synes det er helt ok at opdrætter har krav på at vide hvad der sker - men ikke bestemme over mit hoved...

[søster lagkage]

Ja så bliver det ikke herfra i hvert fald, for det forlanger jeg simpelt hen. Hvis der nu kommer skilsmisse/dødsfald/nyt krævende job/flytning hvor hunden ikke kan være der, så er det ikke alle, der har overskud til også at finde den rigtige familie til hunden, og jeg vil under ingen omstændigheder finde hunde, herfra på internater.

 

Kan ejeren selv finde et godt sted, er det ok med mig, men de gør det ikke uden min viden.

 

men der er også forskel på at insistere på at være involveret og så KRÆVE at hunden under alle forhold - også hvis ejeren har fundet den helt rigtige nye ejer - skal tilbage til opdrætter. det kunne jeg heller ikke acceptere, mest af alt fordi det ikke er i hundens bedste interesse.

[Jane]

Jeg har også den klasul på både Oskar og Victor. Det siger mig at opdrætter ikke er ligeglade med hvor deres hunde eventuel kunne risikere at havne henne. Men ved også det er en regel, der kan være svær at håndhæve. Det handler om tillid parterne imellem.

Gurli en tæve, som opdrætter viderformidler og som købere skriver under på at hun skal tilbage til opdrætter, hvis køber af en eller anden årsag ikke kan beholde hunden. Tiden går og opdrætter får at vide at alt går godt med hunden, når de snakker sammen. Efterhånden bliver det mindre og mindre de har kontakt til hinanden. Men intet usædvanlig i det, for alt går jo godt med Gurli.

En dag bliver opdrætter ringet op fra et dyrehospital i Sønderjylland. De har fået Gurli indleveret til aflivning. Kun fordi at dyrlægen var vågen og undrede sig og havde stillet en masse spørgsmål, får han en mistanke om at noget er galt. Ejeren er en ældre dame, som ikke magter hunden, har fået sin søn til at køre hunden til dyrlægen og få den aflivet. Heldigvis går sønnen med til at dyrlægen godt må prøve, at finde ud af hvor hunden oprindelig stammer fra. Der er ikke fulgt en stamtavle med, da den gamle dame købte hunden. Nå men for at gøre en lang historie kort, lykkes det at finde frem til opdrætteren, som henter hunden. Køberen som opdrætteren solgte hunden til var en dame midt i 50'erne. Om hun havde solgt hunden til den ældre dame vides ikke, for efter hendes egen udsagn, så havde hun vidersolgt hunden til en på hendes egen alder.

Hunden var med DKK stamtavle og hvor den i forløbet har mistet sin stamtavle er der ingen de ved. Måske har opdrætter været for naiv og har troet for meget på køberen eller også er det for nemt at snyde. Men det er vel den eneste mulighed opdrætteren har for at vide hvor deres hunde er. Og ingen opdrætter kan tage rundt og se om det passer. De må stole på køberne og alle købere er nok hellere ikke lige gode til at at bevare kontakten og det samme gælder også opdrætteren.

[PBC]

Ja så bliver det ikke herfra i hvert fald, for det forlanger jeg simpelt hen. Hvis der nu kommer skilsmisse/dødsfald/nyt krævende job/flytning hvor hunden ikke kan være der, så er det ikke alle, der har overskud til også at finde den rigtige familie til hunden, og jeg vil under ingen omstændigheder finde hunde, herfra på internater.

 

Kan ejeren selv finde et godt sted, er det ok med mig, men de gør det ikke uden min viden.

 

Nej, men det bliver det jo heller ikke

 

Jeg træner mine hunde. Og når jeg har trænet et Spaniel så den er klar til alle relevante jagtlige dicipliner kan jeg ret let finde en god jæger som jeg kender og som gerne giver lidt extra for en veltrænet Spaniel og samtidig er JEG sikker på at netop den hund JEG har taget ansvaret for får et godt liv.

 

vh PBC

[Drentsche]

Jeg er som udgangspunkt positiv til tanken om en tilbagekøbsklausul. Men... Der er jo så mange ting der spiller ind! F.eks. er det jo ikke sikkert at man er skide god til voksne hunde, og deres evt. større eller mindre problemer, bare fordi man er en god opdrætter? Iso's opdrætter f.eks. ved jeg er eminent til at opdrætte, og til at socialisere/præge hvalpe til at fungere godt i deres nye hjem. Men jeg aner nada om hvilke erfaringer hun har med hunde som den Iso er i dag - en hund der desværre har problemer med andre hunde, pga. dumme oplevelser. Jeg kender Iso ud og ind, og ved hvilket hjem hun burde ha' hvis jeg ikke kunne ha' hende mere. Og jeg har også selv et rigtig godt netværk, der uden tvivl kunne finde det helt rigtige hjem til hende. Hvorfor skulle jeg så sende hende til et helt ukendt hjem i Belgien, når jeg kunne "sluse" hende skånsomt over i et nyt hjem herhjemme? Og sådan er der jo så mange ting, der er forskellige fra opdrætter/køber til opdrætter/køber. Så selv om jeg grundlæggende synes det gi'r et positivt indtryk, vil jeg nok alligevel selv ha' lov til selv at ha' det afgørende ord. Jeg synes det er helt ok at opdrætter har krav på at vide hvad der sker - men ikke bestemme over mit hoved...

 

Mon ikke at de fleste opdrætter har så god erfaring, at de ved hvad de skal gøre med en hund der har særlige behov, jeg har f.eks haft flere omplaceringshunde her i huset, med specielle behov, nogle er formidlet videre, andre er blevet. Det bedste for alle parter incl. hunden, er jo også at ejer selv, kan finde et nyt hjem til hunden, men nogen gange, er det jo bare ikke en mulighed, og der skal vi træde til, og få alt til at gå op i en højere enhed.

[Maria84]

Kato var næsten 6 måneder da vi fik ham direkte fra opdrætteren, så de kender ham nok bedre end de fleste kender deres hvalpe når de bliver solgt som 8 ugers. Men kom jeg i den situation, så ville jeg helt klart snakke med vores opdrætter om hvilket hjem jeg synes Kato skulle have og hvilke ting jeg synes var specielt vigtigt ved/med ham, så vi i fællesskab kunne finde et godt nyt hjem til ham.

[Dina]

Hvis en opdrætter inden salg af hvalp, informerer om at hunden til enhver tid skal returneres til opdrætter (evt. for et aftalt beløb) hvis ikke den kan blive i familien den sælges til, vil du så se det som et urimeligt/uforståeligt krav, eller som et udtryk for at opdrætter ønsker at følge og tage vare på de hvalpe som denne producerer?

Jeg vil bestemt opfatte det som noget positivt . Helt bestemt. Jeg kan slet ikke forstå, at et sådant ønske skulle kunne opfattes på anden måde.

 

Men skulle en sådan situation opstå (helt utænkeligt!!!), så ville jeg selv have hånd i hanke med omplaceringen. Uf, jeg kan ikke engang lide at skrive det ord.

[korvis]

Mon ikke at de fleste opdrætter har så god erfaring, at de ved hvad de skal gøre med en hund der har særlige behov, jeg har f.eks haft flere omplaceringshunde her i huset, med specielle behov, nogle er formidlet videre, andre er blevet. Det bedste for alle parter incl. hunden, er jo også at ejer selv, kan finde et nyt hjem til hunden, men nogen gange, er det jo bare ikke en mulighed, og der skal vi træde til, og få alt til at gå op i en højere enhed.

Jamen det er der bare ikke alle der har, bilder jeg mig ind. Det kommer jo helt an på hvem man er. Har opdrætter udelukkende haft velfungerende hunde, så har man måske ikke den store erfaring. Og har hvalpekøberen så et virkelig godt netværk, med mange kendere af racen - så er hvalpekøber måske bedre rustet til at finde et velegnet hjem? Det ville f.eks. uden tvivl være tilfældet med min gamle hund! Som sagt, jeg er grundlæggende positiv til en tilbagekøbsklausul, men vil ikke være stavnsbundet af den.I de tilfælde hvor opdrætter har større kendskab/netværk/whatever end hvalpekøber, så vil det selvfølgelig være en rigtig god idé. Og uanset hvad, så er jeg helt med på at opdrætter har krav på at underrettes om hvad der bli'r af deres opdræt!

[korvis]

Jeg vil bestemt opfatte det som noget positivt . Helt bestemt. Jeg kan slet ikke forstå, at et sådant ønske skulle kunne opfattes på anden måde.

 

Men skulle en sådan situation opstå (helt utænkeligt!!!), så ville jeg selv have hånd i hanke med omplaceringen. Uf, jeg kan ikke engang lide at skrive det ord.

 

Jamen der er det jo igen. Vi synes sådan set det er en god idé - men alligevel vil vi helst selv bestemme...