Hop til indhold

Sommerferie med hund?


Sitto
 Share

Recommended Posts

I år skal vi ingen steder, men hvis ellers Zazu laver lige så store fremskridt det næste års tid, som hun har gjort det seneste år, altså ifht gøen af andre hunde og sådan, så vil vi gerne have dem med på ferier jo.

 

Michael er nok den af os der lider størst afsavn til syden - men jeg nægter simpelthen at tage på ferie uden hundene. Både fordi at for mig er ferie lig med kvalitid med mine piger, og egentlig har jeg slet ikke lyst til at holde ferie uden dem - max forlænget weekend indimellem! - og for det andet vil jeg ikke bede familie om at passe fire hunde i hverken en uge eller fjorten dage! Det er altså voldsomt mange hunde, lige sådan at skulle dele hverdag med i 7-14 dage, når man ikke er vant til det.

 

Michael har dog accepteret at charterrejser o.lign er et overstået kapitel :mrgreen:

 

Men jeg ville intet have imod at tage på camping i Italien/Frankrig el.lign - et sted vi kan komme til i bil - og så med pigerne på slæb.

 

Ingen af os har et kæmpe behov for at vade landet tyndt for turistattraktioner, det vi sætter mest pris på er vidst gåture med pigerne og ellers bare slappe af, og nyde varmen, på en campingplads/ved stranden og sådan.

 

Skal vi til udlandet ligger det i hvert fald fast at det skal være en hundeferie, for med skal de altså, hvis vi skal afsted.

 

Er der nogen herinde som campere (i hytte/med telt) i udlandet med hunde? Og som kan anbefale steder som er hundevenlige? Og hvad laver i på sådan en ferie, når i har hunde med? Og hvis man enten lejer hytte eller ligger i telt, er det så muligt at lave en lille indhegning omkring, til hundene? I ved bare af sådan noget alm grønt havehegn fx.

 

Som om sagt, ikke aktuelt i år - men derfor kan man jo godt undersøge i forvejen, og drømme lidt ;-) men alt afhænger dog af Zazu, hvordan hun udvikler sig ifht gøen af andre hunde. Umiddelbart med de fremskridt hun har gjort indtil nu, så tror jeg absolut på at det bliver muligt at tage dem med på ferie! :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

Jeg har aldrig prøvet at være syd på med mine hunde. Så jeg kan egentlig ikke svare på dit spørgsmål ;-) men vil bare sige jeg har ikke været på charterferie siden vi fik hund for over 8 år siden. Jeg har det ligesom dig. Når jeg har ferie vil jeg være sammen med min mand og to drenge-vovser ;-)

- og det er simpelthen fordi de er alene hjemme 8 timer i alle hver dage.

 

Men for første gang, har vi i år lejet et sommerhus ved vesterhavet i en uge i august hvor begge hunde skal med. Det bliver lidt spændende, 300 meter til vandet og et lidt luksus sommerhus med spa bad, sauna mv ;-)

 

Så der skal bare gåes lange ture og vejret tja har bestil godt vejr med sol og sommer:-) så det håber jeg blir godt.

 

Grunden til at vi skal afsted i år, er at jeg blev 40 år her i januar og min mand bliver 50 i august den uge vi er i sommerhus. Istedet for at holde fest blev det til et luksus sommerhus hvor hundene kan komme med. Så det bliver en hundefest istedet for en familie fest :mrgreen: Det var hvad vi havde lyst til :-)

 

Følger lige din tråd her ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har camperet en del med hunde, dog mest i DK. Og lidt i Tyskland! :lol: Men søster har kørt med hele familien og to hunde i campingvogn helt til Kroatien.

 

For os er det helt oplagt at vi holder ferie sammen med hundene, og så er det blevet til camping. Først i telt og camp-let, og nu senere campingvogn. Campingpladser rundt om er generelt meget hundevenlige, så det er sjældent et problem. En indhegning er kun et problem på danske campingpladser, hvor det faktisk egentlig ikke er tilladt. Men de fleste steder får man alligevel lov, hvis man spørger pænt først. I de fleste andre lande må man godt, men det er en god idé at spørge først.

 

Hvis man hellere vil leje hytte/værelser skal man nok gøre et godt forarbejde, og evt. reservere hjemmefra. For det er ikke altid tilladt med hund.

 

Man skal forberede sig på at ha' hundene med overalt, især hvis det er første gang man er ude, og ikke ved hvordan hundene ta'r det at bli' efterladt alene på værelse/hytte eller i campingvogn/telt. Fungerer det ikke er man nødt til at ha' dem med hvor man end går. Vi har nogle gange efterladt hundene i kortere tid i campingvognene, vel at mærke hvis det ikke har været varmt ude, for det bli'r også varmt i både telte og campingvogne!

 

Andet at tænke på er at undersøge om hundene skal vaccineres behandles for div. sygdomme og parasitter der findes i en del andre lande.

 

Men når alt det er sagt, så er campingferie med hund altså vildt hyggeligt! Det bli'r virkelig kvalitid sammen med hundene, og man er sammen 24/7. Jeg glæder mig allerede til Iso og jeg skal ud at bo i campingvogn i sommer, selv om det "kun" bli'r til en uges Hundeferie og måske en tur til Belgien...

Link til indlæg
Del på andre sites

I de år hvor vi begge arbejdede ude var hundene altid med på ferie. Det var camping. Mest i Danmark, men også Tyskland, Frankrig og Tjekiet. Camping er dejligt med hunde. Vi har aldrig brugt indhegning men ofte et læsegl som dels kunne give lidt skygge og når det står mellen det åbne bagagerum med hundeburdet og campingvognen giver det lisom et hunde hjørne som hundene godt forstår er Deres "sted".

 

De senere år, hvor min kone har gået hjemme og jeg også arbejder meget hjemmefra, har vi nydt en uges storbyferie, cruise eller lignende hvor hunde ikke passer ind og så har de været på pension. Det har ikke givet problemer.

 

Ellers bruger vi vores sommerhus, hvor det er ualmindelig herligt at have hundene med. Skønne, store fællesarealer hvor der gerne må være hunde uden snor, men under kontrol. Morgen badning før der kommer andre eller dasen i skyggen af store egetræer.. Det er sommerferie for både os og hundene............ Også selvom der ikke er spa:slem:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil bare sige: GØR DET! :5up:

 

Vi har camperet i mange år, og altid haft hunden med. Dog mest i Tyskland, men en enkelt gang også i Frankrig. Tager man sydpå skal man dog huske på, at det kan være meget varmt. Vi havde vores hund med til St. Tropes, og det viste sig at være en meget dårlig ide. Han led meget under sydens sol, selvom han havde skygge osv. så det gør vi ALDRIG mere! :damn:

 

Til gengæld er Tyskland et herligt land at ha' hund med. Hunde er velkommen de fleste steder - på restauranter har vi ofte oplevet at hunden fik serveret vand før vi blev spurgt hvad vi kunne tænke os :-) Og en enkelt gang, da vi skulle ind og se noget hvor hunde ikke måtte komme med, tilbød de at "passe" ham imens, så han ikke skulle ligge i en varm bil imens. Men, de fleste steder er hunde velkommen - vi har haft ham med på både små sejlture, kørsel med veterantog og han har set en del tyske seværdigheder. Det kræver lidt planlægning hjemmefra, vaccinationer, hundepas osv. men er absolut muligt.

 

De sidste år har vi valgt at leje huse i Tyskland, og der er mange dejlige steder, hvor man kan ha' hunde med. Vi går efter huse hvor der er en lukket have, og som ligger i nærheden af skov eller lign. så man har mulighed for at gå nogle gode ture. Det er bare den perfekte ferie for os, så pyt med at vi nok ikke kommer på charter mere!

Link til indlæg
Del på andre sites

vi har haft Loui med på Rügen i lejlighed - det fungerede fint men vi spiste heller ikke på restaurant overhovedet - der var lukket mange steder i julen....Tyskerne virker generelt meget hundeglade :-)

 

i september regner vi med at tage til Frankrig men er stadig i tvivl om hun skal med - hvis hun skal med vil vi leje hus med have. vi har selv været på teltferie, men det synes jeg ikke er optimalt for hende - derudover har jeg hørt fra en anden, at hunde ikke er tilladt på alle italienske strande.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for jeres indlæg :5up:

Med fire hunde er turistattraktioner o.lign som er hundevenlige, ikke rigtig nødvendige. Tror det bliver en anelse svært at manøvre rundt med de fire tosser blandt turister for at se på seværdigheder. :lol: Så skal det være udlandet, så er det blot for afslapning, badning i havet, det varme vejr og gåture i flotte områder. Så de behøver heller ikke blive efterladt i hytte el.lign - de skal med os rundt.

 

Vi overvejer dog sommerhus igen, her i dk først - vi var jo afsted sidste år, men havde lejet sommerhus med ikke indhegnet grund - og på billederne så haven meget lukket ud. Det var den så langt fra! Så de kunne ikke gå i haven uden snor :roll: så er det altså belastende! For vi kunne ikke have døren til at stå åben, vi skulle med dem ud hver gang de skulle tisse osv. Men næste gang vil vi indkøbe hegn til at tage med, og smække op, det er jo ikke noget problem på en sommerhusgrund :-)

 

Så det kunne godt tænkes at vi næste år afprøver sommerhus i dk igen og forsøger os at tage pigerne med nogle steder med lidt flere mennesker, hunde mm, end de er vant til i vores bette landsby, og ser hvordan de tackler dét og vurdere så derudfra om en campingferie i udlandet kunne være en mulighed året efter fx :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Sidst valgte vi kør-selv ferie, med hundevenligt hotel.

Jeg ville nemlig heller ikke rejse fra Lion.

Så kørte vi ud fra hotellet, og fandt nogle ting/byer vi gerne ville se.

Lion var med rundt det han kunne holde til og der hvor det var hundevenligt, ellers var han parkeret i bilen, hvor han er 100% tryk, var faktisk meget overrasker over ham, ham kunne ligge helt afslappet i bilen på en kæmpe p-plads, i centrum af en stor tysk by.

 

Så det er bestemt en slags ferie vi vil benytte os af en anden gang.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...