Søger råd til fræk hund (indkald)

[Pernille og Lucca]

Lucca er en ganske normal hund og kan som mange andre hunde godt lige lide at gå en tur selv.. også selvom mor ser det og kalder på hende. Og hun synes det er mega fedt at lalle videre med halen højt rundt omkring:evil:

 

Hun ved godt indkald er lig med ros og godbid, men der er de der gange hvor man bare har lyst til at sende hende retur til Rumænien

 

Hvad gør i? Jeg har prøvet lidt af hvert.

[nr 49]

en af mine kolleger har haft et kuld hvalpe hvor de fra start hørte fløjten, når der blev serveret fra skål/ græsplæne, men det er jo lidt for sent for alm hundeejere...

 

jeg har en madglad hund og bruger fløjte - dvs jeg fløjter, hun kommer hen til mig og får godbid.

 

det kan øves indendørs i lukket rum, i line af forskellig længde osv - hun får bare ikke muligheden for at løbe rigtigt langt væk fra mig.

 

efter min mening skal en hund helst forbinde et indkald med både noget godt og at det er en klar ordre - ikke en høflig henstilling om den evt kunne få lyst, tid og lejlighed til at afbryde noget for at komme hen til ejeren...

 

- og nej - mit kræ kommer heller ikke altid men vi arbejder dagligt med opgaven, så gode råd om 100% indkald modtages med kyshånd

[Doberfan]

Det er ikke så ligetil at rette op på, når hun nu HAR fundet ud af, at hun kan ignorere dig.

 

Jeg ville nok starte helt forfra og sætte en ny kommando på. Og når du øver det, skal du kun give kommandoen, når hun ikke har mulighed for at "fejle". Du kan evt bruge en sporline/lang line så du kan forhindre hende i at stikke af. Og brug helst en godbid der er over middel i værdi.

[Gæst DorteDK]

Her bruger jeg også fløjten, men ja det er måske lidt sent at begynde på nu, to fløjt og de skal komme, det virker ikke 100% men næsten vil jeg sige selvfølgelig fløjter jeg ikke lige hvis de står med næsen i et eller andet lækkert, men eller som Doberfan skriver begynd forefra og med en line så Lucca ikke får succes med at stikke af. Ellers prøv at øve det med fløjten indenfor og udvid til haven og se om du kan få det til at fungere ?

[Ulla H]

Jeg tror det bunder en del i hundens ane-arv. Jeg har selv haft meget mere bavl med mine 2 græske , end med mine cockerer. Netop mht indkald. Nana er jo en hønsehundemix, der som ung bare ville løbe og løæbe. Og hun kunne stikke af på et splitsekund og rende så lang væk ud over markerne, at man ikke kunne se hende. Måske hørte hun fasan eller agerhøns, jeg ikke kunne høre. Snoopy er stortset udenfor pædagogisk rækkevidde , som løs. Han gør lige , hvad der passer ham. Nana er blevet fin med alderen, men Snoopy er nu 6 år og stadig helt ustabil. Begge har været til hvalpemotivation og efterfølgende unghundetræning. Og til træning var han dygtig, men smuttede også lige, hvis han så en hund i periferien.

Så lang snor = 8 meter Flex er indkøbt til ham.

[Pernille og Lucca]

Får hun altid line på når hun kommer?

 

Nej det gør hun ikke. Men jeg har fundet ud af en god måde - hendes svaghed er pinde, så hun får pind i stedet for godbid og hun er blevet meget bedre til indkald Dog er hun stadig fræk, men hun er jo et væsen

[Siri]

Kan du ikke tage et godt stykke legetøj med i stedet for at bruge pinde? Har set så mange skader efter pinde, så jeg er blevet lidt allergisk overfor pindekastning.

[Gæst Krøllebølle]

Jeg har nu haft min internat hund i 2 år. Indkald var en by i rusland. Vores største problem, har været at han jagter ALT der bevæger sig, om det er biler, løber, cykellister, fugle, katte, ALT. Træning træning og mere træning har gjort at han nu kan være løs flere steder.

 

I lange tider var det i en hundeskov når der ikke var andre ( bor øde, så hundeskoven er tit helt tom ) og her var det bedste, at jeg aldrig kaldte, men bare hele tiden skiftede retning, så han skulle holde øje med mig.

 

Træning i sporline var nytteløst, da han ikke behøvede at holde øje med mig og i øvrigt udmærkede vidste at han var i line.

 

Men øvelser som at gå på min side, kigge på mig, kalde ham til mig flere gange på en tur i almindelig line, få ham til at sætte sig hver gang der kom løber eller cykellister. Derudover gåture om aften på mennesketomme strande, hvor jeg bare gik modsatte retning, hvis han løb for langt i forvejen og ved indkaldt kaldte jeg ikke på ham, men lavede høje lyde og interessante ting med pinde i jorden eller satte mig på hug eller kiggede på vandet. Så fik han hurtig interesse for det jeg lavede og kom spurtene og fik masser af ros. Øvelse med at komme ikke er lig med frihed slut, har også været godt. Han kom, fik snor på, skulle gå pænt på min side, masser af ros, øjnekontakt og blev så sluppet igen.

 

I dag kan jeg med mere og mere ro i sindet slippe ham på feks stranden eller på grønne områder. Jeg kalder stort set aldrig på ham, skifter bare retning og roser når han kommer hen til mig. Ser han noget spændene, feks mennesker eller andre hunde, så går jeg modsatte vej, jo længere væk jeg er, jo mindre modig er han og han nøjes ofte med at kigge på dem og så komme hen til mig.

 

De største problemer med ham er når han er i snor, eller tæt på mig. Han føler han skal beskytte mig, han føler sig truet når han er i snor, og han er overmodig når jeg står lige bagved.

 

Når han løber løs, kan han godt blive helt hypnotiseret af fugle i luften og min erfaring er at får han lov til at forsætte " jagten " går han helt i stressmode og løber og løber, mens han kigger opad og gør og skriger, fordi han ikke kan få fat i fuglene oppe i luften. Det forbygger jeg ved at tage ham i snor flere gange under " frit løb " og forlange øjenkontakt og lidt kontakt øvelser, samt godbidssøgning, mens han er i snor. For at holde hans stress nede og få ham til at tænke på andet end fugle. Det plejer at virke rigtig godt.

 

 

Men at gå løs på steder hvor der jævnligt kommer løber eller cykellister, eller ved veje med biler eller ved steder med skov og vildtområder, det kommer han aldrig til at lære, der er gået noget tabt ved at jeg ikke har haft ham fra hvalp og som jeg anser for at være uoprettelig.

[Ascha]

Jeg synes Ninjamors metode med at generelt gøre sig spændende på turen virker rigtig godt, altså at det hele ikke bare bliver indkald og at hunden ellers passer sig selv, men også at man f.eks. "opdager" en bunke lækre godbidder i skovbunden eller et træ hvor der "gror" godbidder i sprækker på barken osv.. Den første hund jeg havde var født med at reagere positivt på indkald (måske fordi hun var en lidt usikker hvalp) og da var godbidder nok, men for de andre har leg eller tilbud om andre aktiviteter slået godbidderne med flere meter og været nødvendigt for mig at benytte mig af, for at de ikke skulle sortere mig fra. Selvom det har været samarbejdende jagthunde har både Thailo og Shandie været ret selvbevidste hvalpe med indstillingen: Jeg kan selv.

 

Min hund kender mange signaler for indkald. Der er "så går vi" = afslut det du er i gang med og følg med, "Shandie" = kig på mig (og fordi min mor også passer hunden= kom hen og få en godbid), "kom" = stop hvad du laver umiddelbart og kom direkte og ikke kun i trav. Den sidste bruger jeg kun hvis jeg er 99% sikker på at hunden nu også gør hvad jeg kræver, men skulle det smutte at jeg skal kalde mere en 2 gange, ryger hun i en timeout på ca. 10 sekunder når hun kommer hen, hvor vi lige kigger hinanden i øjnene og jeg fortæller hende at jeg altså ikke er imponeret. Jeg skælder ikke ud eller trykker hende, men kan altså ikke få mig selv til at rose en hund i sådan en situation. Så laver jeg en lille let øvelse og hun får fri igen. Hvis jeg laver et indkald og hun nærmest vender i luften og kommer styrtende, leger jeg jubelidiot og kaster godbidder hist og pist og evt. noget lejetøj. Ved at variere hvor positivt man roser og hvor længe (alt efter hvilken respons man ser) tror jeg man tydeliggør for hunden hvad der ønskes af den.

[PMJ]

Jeg har også en hund som er dømt til at gå i line :blink:

Når næsen er slået til, så er hørelsen slået fra og sådan skal den være :klap:

[Pernille og Lucca]

Tak for jeres svar, jeg vil prøve om ikke jeg kan bruge dem konstruktivt

 

Har også oplevet at det hjælper med en stemme der næsten skriger i ørerne, haha.

[Tullemus]

Tak for jeres svar, jeg vil prøve om ikke jeg kan bruge dem konstruktivt

 

Har også oplevet at det hjælper med en stemme der næsten skriger i ørerne, haha.

 

Mener du, at du skriger/råber ad hunden ?...for så opnår du ikke andet end, at den mister tilliden/respekten til dig

[Pernille og Lucca]

Nej jeg skriger naturligvis ikke af min hund Men jeg bruger en meget lys tone, den er åbenbart mere lokkende

[lizi]

Hej - har ikke været her længe - men ved ikke helt hvordan jeg skal gribe det an. Min Labrador springer over hegnet derhjemme. Det er ikke mere end 50 cm men det har ikke været et problem før - hun er 2 1/2 år. Men vores genbo og andre i nabolaget har syntes det var så hyggeligt at hilse gennem hegnet - selvom vi har sagt til dem at de skulle lade være - men nu hopper hun - og det synes de jo mærkeligt nok ikke er så sjovt. Skal siges at hun er en meget legesyg og godmodig hund - og gør ingen fortræd - hverken mennesker, børn eller dyr - men folk kan jo blive bange for en løs hund - og det er da f...... irriterende at hente hende udenfor. Gode råd søges - andet end et højere hegn. Ved ikke helt hvordan jeg kan inspirerer/lokke hende til at blive inde? Gode råd søges