Hvis dette skete for jer. Hund bliver passet og bider 2 årig.

[PinPoynter]

man behøver altså heller ikke bide ret meget til, før der kan gå hul på et barn! Langt mindre, end for at lave mærker i en hund, eller en voksen mands arm f.eks. så en hund kan sagtens bide hul, ved et uheld, når vi taler om tynd barnehud, især omkring ansigtet, hvor der er ikke langt ind til knoglerne.

[PBC]

Vi er ikke enige og jeg kan ikke tilføje mere. Kun gentage mig selv En hund som bider for alvor er farlig for børn. Længere er den ikke i min verden. Heldigvis tror jeg at 80% af hundene har den instinktive bidehæmning i behold. De sidste 20 % håber jeg så bare holdes ude af avlen ellers vil problemet udvikle sig.

[PinPoynter]

vi bliver i hvertfald aldrig enige, hvis vi snakker om to forskellige ting

[Hopsa]

Hvorfor i alverden er det lige at alle hunde skal kunne med eller acceptere børn?

Jeg ville ikke have det mindste problem eller bekymring med at overtage en hund der ikke bryder sig om børn eller har markeret et barn eller tilmed bidt ud efter et barn. Er børn en slags barometer for hundens kvalitet i avlsøjemed?

 

Der er da adskildelige eksempler på at en hund der ikke fungerer i ét hjem, kan være en ganske velfungerende hund når den flyttes fra dette hjem. Efter min mening eller opfattelse er det meget, meget få hunde som reelt har en brist af en slags, der gør det uforsvarligt at lade den leve. Men jeg skal da love for at mange hunde skal lade livet fordi de tilfældigvis havner i en familie der ikke evner at varetage hundens interesser og tilgodese dens behov.

[PBC]

Hvorfor i alverden er det lige at alle hunde skal kunne med eller acceptere børn?

Jeg ville ikke have det mindste problem eller bekymring med at overtage en hund der ikke bryder sig om børn eller har markeret et barn eller tilmed bidt ud efter et barn. Er børn en slags barometer for hundens kvalitet i avlsøjemed?

 

Der er da adskildelige eksempler på at en hund der ikke fungerer i ét hjem, kan være en ganske velfungerende hund når den flyttes fra dette hjem. Efter min mening eller opfattelse er det meget, meget få hunde som reelt har en brist af en slags, der gør det uforsvarligt at lade den leve. Men jeg skal da love for at mange hunde skal lade livet fordi de tilfældigvis havner i en familie der ikke evner at varetage hundens interesser og tilgodese dens behov.

 

Jeg tror det vil være klogt at hundeejere tager til efterretning at det faktisk bare er sådan det er uanset om man er enig, hvilket jeg så er. Ellers tror jeg faktisk det øvrige samfund vil gribe til ganske drastiske reguleringer af hvordan man må holde hund. Altid i line i offentligt rum. Altid mundkurv på osv. Hvis ikke man som udgangspunkt kan regne med at hunde er helt ufarlige ifht børn, har de en meget begrænset plads i et moderne samfund. Jeg håber ikke mange ikke hunde elskere som har børn læser med herinde, for her er virkelig stof til restriktioner overfor hunde i den holdning der udtrykkes i Hopsas indlæg. Det kunne nemt føre til flere tvangsaflivninger fx. da det jo er tydeligt at en del hundeejerne ikke selv kan og vil tage afære.

[Hopsa]

Jeg tror det vil være klogt at hundeejere tager til efterretning at det faktisk bare er sådan det er uanset om man er enig, hvilket jeg så er. Ellers tror jeg faktisk det øvrige samfund vil gribe til ganske drastiske reguleringer af hvordan man må holde hund. Altid i line i offentligt rum. Altid mundkurv på osv. Hvis ikke man som udgangspunkt kan regne med at hunde er helt ufarlige ifht børn, har de en meget begrænset plads i et moderne samfund. Jeg håber ikke mange ikke hunde elskere som har børn læser med herinde, for her er virkelig stof til restriktioner overfor hunde i den holdning der udtrykkes i Hopsas indlæg. Det kunne nemt føre til flere tvangsaflivninger fx. da det jo er tydeligt at en del hundeejerne ikke selv kan og vil tage afære.

 

Er det sådan hvad er?

Det er da fuldkommen underordnet om der bor en hund i mit hus der ikke er begejstret for børn, eftersom jeg ikke har børn og her ikke kommer børn.

Skulle der alligevel en dag være et barn der meldte sin ankomst, så er problemet da ikke af et større omfang, end at hunden kan få lov at befinde sig i et andet rum end barnet, så den ikke bliver forulempet. Jeg synes godt nok der bliver malet med en bred og farverig pensel her.

[Therese]

Jeg tror det vil være klogt at hundeejere tager til efterretning at det faktisk bare er sådan det er uanset om man er enig, hvilket jeg så er. Ellers tror jeg faktisk det øvrige samfund vil gribe til ganske drastiske reguleringer af hvordan man må holde hund. Altid i line i offentligt rum. Altid mundkurv på osv. Hvis ikke man som udgangspunkt kan regne med at hunde er helt ufarlige ifht børn, har de en meget begrænset plads i et moderne samfund. Jeg håber ikke mange ikke hunde elskere som har børn læser med herinde, for her er virkelig stof til restriktioner overfor hunde i den holdning der udtrykkes i Hopsas indlæg. Det kunne nemt føre til flere tvangsaflivninger fx. da det jo er tydeligt at en del hundeejerne ikke selv kan og vil tage afære.

Lad os lige trække vejret dybt ned i maven her :blink: Tvivler på tvangsaflivninger kommer på tale, fordi nogle hunde ikke kan lide børn. Reserverede hunde, som ikke kan lide fremmede børn har altid været her og heldigvis er det mit indtryk, at langt de fleste hundeejere, der køber en reserveret race er opmærksomme på dette og tager de hensyn, som det nu engang kræves for at have en hund, som ikke føler et behov for at kaste sig i armene på ethvert fremmede menneske og erklære sin kærlighed til dem eller finde en ny bedste ven hver dag.

 

Måske skal man heller ikke kun lægge ansvaret over på hundeejeren. Jeg oplever flere og flere børn, som ikke spørger, om de må snakke med min hund. De gør det bare - en enkelt er endda kommet løbende bagfra og klappet ham på ryggen. Med min er det ligemeget, for han er overnævnte type, som tror alle mennesker er sat på jorden for at klappe ham, så han vender sig bare om og deler kys ud

Men det er jo ikke alle hunde, der er så venlige. Så jeg tænker da, at forældrene også må lidt på banen og lære deres børn, at hunde på gaden ikke er alle-mands-eje, som man bare kan klappe, som man lige har lyst til, som vi lærte, da jeg var barn.

 

De må også have en interesse i at deres børn ikke bliver bidt :hmm:

[Therese]

Hvor mange børn bliver egentligt bidt om året?

[Shii]

Hmmm... Det forstår jeg ikke. Jeg blev behandlet for hundebid på skadestuen i 2011 eller 12 husker det ikke... Røntgenfotograferet, brækket håndrodsknogle, stivkrampevaccine og sting i håndryggen... Ingen spurgte på noget tidspunkt om info til at anmelde skaden. Jeg anmeldte ikke selv, da jeg ikke synes det var så slemt - tog kun på skadestuen da det hævede voldsomt op... Det er første og eneste gang jeg nogensinde er blevet bidt og den hund var syg i hovedet og er siden blevet aflivet.

 

Alle gange jeg er blevet behandlet på skadestuen er der blevet spurgt til hvordan skaden er opstået, mest som sådan en "icebreaker", jeg kan kun huske en gang hvor lægen trak mig til siden, og sagde at han var usikker på om jeg talte sandt, og han gerne ville have at jeg vidste det kun blev anmeldt hvis jeg ønskede det, men at han ville vide sandheden.... Måske du bare ikke har tænkt over at du har fortalt dem grunden? Og hvis de ikke ser nogen grund til at anmelde skaden behøves de jo ikke spørge ind til det.

 

Hvorfor i alverden er det lige at alle hunde skal kunne med eller acceptere børn?

Jeg ville ikke have det mindste problem eller bekymring med at overtage en hund der ikke bryder sig om børn eller har markeret et barn eller tilmed bidt ud efter et barn. Er børn en slags barometer for hundens kvalitet i avlsøjemed?

 

Der er da adskildelige eksempler på at en hund der ikke fungerer i ét hjem, kan være en ganske velfungerende hund når den flyttes fra dette hjem. Efter min mening eller opfattelse er det meget, meget få hunde som reelt har en brist af en slags, der gør det uforsvarligt at lade den leve. Men jeg skal da love for at mange hunde skal lade livet fordi de tilfældigvis havner i en familie der ikke evner at varetage hundens interesser og tilgodese dens behov.

 

Enig! Det handler jo netop om at nogen hunde bare trives bedre i forskellige hjem. Og hvis man som ejer kan sætte sig ind i hvad hunden har behov for, så burde der aldrig at kunne ske skader. Udover uheld. Og det er jo oftest det som sker når det handler om hunde der bider børn. Hunden bliver forskrækket (Og det ER sgu okay!) og markere, men fordi barnet er 10 cm fra hundens hoved og et barn er så sårbart, sker der bare mere skade end hunden nok havde intentioner om. Jeg har da rendt rundt med store blå mærker fra når en af vores hunde lige får fat i en leg, og jeg har haft limet underlæben fordi en af vores hunde som hvalp hoppede op og snappede mig i læben, og efterlod en kæmpe dyb rift, og det stod ud med blod.

 

Vi skal ikke have børn, vi omgåes ikke børn, så jeg kan ikke se hvorfor mine hunde skal elske børn. Selvfølgelig vil jeg gerne at de er trænet til at de ikke er bange for dem, men børn skal altså ikke kramme mine hunde eller den slags. F.eks. da min niece på 1½ var på besøg, var der da altid en i røven af hende, så hundene aldrig var alene med hende...

 

Er det sådan hvad er?

Det er da fuldkommen underordnet om der bor en hund i mit hus der ikke er begejstret for børn, eftersom jeg ikke har børn og her ikke kommer børn.

Skulle der alligevel en dag være et barn der meldte sin ankomst, så er problemet da ikke af et større omfang, end at hunden kan få lov at befinde sig i et andet rum end barnet, så den ikke bliver forulempet. Jeg synes godt nok der bliver malet med en bred og farverig pensel her.

 

Ganske enig igen. Dog må jeg indrømme at jeg sidder og tænker der jo findes den slags hundemennesker der så holder på at "hunden bor her og har førsteret" og derfor fravælger at fjerne hunden, og dermed forstørre risikoen for ikke at tage hensyn til hundens behov.... Og det er jo nok også problemet, rigtig mange hundeejere vil hellere være hundens advokat og sørge for at dens såkaldte rettigheder bliver overholdt, fremfor at tænke over hvad der er bedst for hunden.

[AnneMangetal]

Hvor mange børn bliver egentligt bidt om året?

 

For få

[PBC]

Hvad man gør og har i private hjem og på privat grund er en privat sag.

 

Men med den holdning der lægges for dagen her tror jeg der er brug for et "Wake up call". Hvis hunde på nogen måde er eller bliver en risiko for vore børn i det offentlige rum, så bliver hundene tabere. At tro andet vil jeg kalde naivt og helt fuldstændigt urealistisk. Det skal være sådan at hvis et barn kommer til at vælte over i en hund på gågaden i Nyborg, så bliver barnet ikke bidt. Har man en hund der ville bide i sådan en situation, må den have mundkurv på eller holdes væk fra områder hvor det kan ske.

 

Hunde der færdes i det offentlige rum skal være sikre også hvis de bliver forskrækkede eller føler sig truet, så længe de kan undvige. Undtagelser kan naturligvis forekomme, hvor en hund er trængt op i en krog eller hvis man er særlig uheldig, men som grundregel er det altså hunden der skal tage hensyn til børn. Det gælder da for øvrigt også os selv. Hvis et barn kommer til at stikke et flag op i hovedet på mig inde i gågaden pander jeg da ikke barnet en på siden af hovedet.

[Lykkeliv]

PCB siger det meste af det jeg mener, så jeg giver lige et :5up:

 

 

Men lige er lille spørgsmål til alle "hundens rettigheder forkæmpere", tænker I over konsekvenserne ved at man lader sådanne hunde rende rundt i samfundet?

Hvis et barn bliver bidt vil det måske blive vansiret for livet. Gennemgå utallige smertefulde operationer og alligevel aldrig se "normalt ud" igen. Det kan miste brugen af en hånd ved nerveskade eller synet, det vil være livsvarrigt. Det vil, i værste fald, kunne dø.

Sat ret meget på spidsen, men vi taler jo ødelagte menneskeliv.

 

Er det bare a-okay, fordi de kunne jo bare lade være eller hvad?

 

Og Hopsa, du er jo opdrætter. Ville du lade sådan en hund indgå i avlen?

 

I øvrigt har jeg bemærket at mange af de her "bryder sig ikke om børn"-hunde bor hos "bryder sig ikke om børn"-mennesker.

Ay den slags smitter er måske naturligt nok, men jeg ser det nu som ens forbandede pligt som hundeejer at socialisere dem på alt. Også ildelugtende børn.

[Hopsa]

Hvad man gør og har i private hjem og på privat grund er en privat sag.

 

Men med den holdning der lægges for dagen her tror jeg der er brug for et "Wake up call". Hvis hunde på nogen måde er eller bliver en risiko for vore børn i det offentlige rum, så bliver hundene tabere. At tro andet vil jeg kalde naivt og helt fuldstændigt urealistisk. Det skal være sådan at hvis et barn kommer til at vælte over i en hund på gågaden i Nyborg, så bliver barnet ikke bidt. Har man en hund der ville bide i sådan en situation, må den have mundkurv på eller holdes væk fra områder hvor det kan ske.

 

Hunde der færdes i det offentlige rum skal være sikre også hvis de bliver forskrækkede eller føler sig truet, så længe de kan undvige. Undtagelser kan naturligvis forekomme, hvor en hund er trængt op i en krog eller hvis man er særlig uheldig, men som grundregel er det altså hunden der skal tage hensyn til børn. Det gælder da for øvrigt også os selv. Hvis et barn kommer til at stikke et flag op i hovedet på mig inde i gågaden pander jeg da ikke barnet en på siden af hovedet.

 

Hvad får dig til at tro, at hvis man vælger at overtage en hund der har et problematisk forhold til børn, så er man ikke samtidig i besidelse af evnen til at vurdere hvor denne hund vil have gavn af at komme med?

Vi diskuterer forskellige ting her (håber jeg) for jeg forholder mig udelukkende til, at en hund der ikke bryder sig om børn, meget nemt kan være en problemfri familiehund i en familie uden børn. At have hunde/racer med forbehold for nyt og/eller fremmede, skulle gerne betyde at man har truffet en beslutning om, at man netop ikke lever et liv hvor hunden skal deltage i alt og skal elske 30 fremmede hunde i parken eller nabobørnehavens brugere.

 

Ift. avl, så er det altså begrænset hvad der nedarves. Når det kommer til tolerancen for børn, så handler det i højere grad om tidlig prægning. Som opdrætter uden egne børn, så låner jeg andre folks børn når jeg har hvalpe, sådan at hvalpene møder mennesker i forskellige indpakninger. Lissom jeg har min gamle far med hat, briller og fuldskæg til at komme her, da hans fremtoning osse er anderledes end flertallet. Så selvom jeg evt. bruger en hanhund der ikke elsker børn, så kan der sagtens komme hvalpe ud i den anden ende, som fordi de præges på børn og efterfølgende flytter ind i en børnefamilie, kommer til af fungerer glimrende med små mennesker der bevæger sig underligt.

 

Nå, men det korte af det lange er, at jeg mener det er fuldkommen urimeligt at slå dyr ihjel fordi deres menneske har fejlet, når der i de fleste tilfælde er den mulighed at skifte dyrets miljø ud med et der er bedre for den.

[Ascha]

nej det mener jeg ikke. En normal og instinktsikker hund med et godt temperament vil aldrig bide for alvor med mindre de bliver sat skak mat og ikke har noget valg.

Og det betyder ikke noget for dig at børn (det er som regel dem der bliver bidt i ansigtet) har ekstrem tynd hud i forhold til en hund (som hundens bidehæmning er tilpasset) og at en hund derfor godt kan få revet hul uden at bide for alvor. En tand kan faktisk slå hul på huden uden at hunden forsøger tage fat med tænderne,.. og så bliver stort set alle skader i ansigtet syet, ikke fordi det er nødvendigt for helingsprocessen men for at undgå synlige ar.

 

Men jeg vil give dig ret i at vi bruger begreberne forkert. Når jeg læser indlæg synes jeg bare man bliver nødt til at forholde sig til at en markering ofte bliver kaldt et bid, ligesom med så mange andre begreber der også har flere former af betydning.

[PBC]

Jeg mener den instinktsikre hund er meget, meget bidehæmmet - og det er arveligt ligesom alle andre instinkter. At avle på en hund som kunne finde på at bide - børn eller andre er uansvarligt. Og værst af alt det vil være ødelæggende for hundens rolle og placering i samfundet. Flere restriktioner, flere krav, flere steder hunde ikke er velkomne og til sidst - ingen hunde indenfor bymæssig bebyggelse uden line og mundkurv i det offentlige rum. Så ved vi også hvem vi kan takke. Uansvarlige opdrættere som forveksler dårlig socialisering med mangel på fundamental instinkt for bidehæmning.

 

Jeg har set udviklingen hos visse hunde der bruges på ræv. Det er tydeligt at visse linjer mangler denne bidehæmning ifht. egen flok, mens andre, mindst lige så skarpe hunde overfor ræve er fuldstændig bidehæmmede over for mennesker. Det er dem med stærk bidehæmning vi skal avle på, de andre skal holdes så ingen mennesker kommer til skade og tages ud af avlen.

[Hopsa]

Jeg tror jeg vælger, endnu en gang, at anerkende at dit udgangspunkt for dine holdninger til hundehold bygger på et helt andet end mit, og at vi derfor ikke helt forstår hvad hinanden mener med det vi skriver. Jeg har ihf. tilpas mange gange den seneste tid oplevet at du med dit jagtudgangspunkt, opfatter og læser noget helt andet i en given adfærd end jeg gør, og så er der vel egentlig ikke grund til yderligere debat os to imellem.

[Ascha]

Men lige er lille spørgsmål til alle "hundens rettigheder forkæmpere", tænker I over konsekvenserne ved at man lader sådanne hunde rende rundt i samfundet?

Min springer var ikke begejstret for små børn (op til 5-årsalderen) men selvfølgelig passerede jeg altid børn med mig imellem dem og hunden. Og en hund der ikke kan lide børn opsøger dem jo sjældent selv.

 

Hvis et barn bliver bidt vil det måske blive vansiret for livet. Gennemgå utallige smertefulde operationer og alligevel aldrig se "normalt ud" igen. Det kan miste brugen af en hånd ved nerveskade eller synet, det vil være livsvarrigt. Det vil, i værste fald, kunne dø.

Sat ret meget på spidsen, men vi taler jo ødelagte menneskeliv.

Nu tror jeg altså heller ikke der er nogen der mener at hunde bare skal bide til både til højre og venstre, men at de ikke skal kasseres fordi de kommer til at reagere på nogle tilfælde hvor de f.eks. forskrækkes.

 

I øvrigt har jeg bemærket at mange af de her "bryder sig ikke om børn"-hunde bor hos "bryder sig ikke om børn"-mennesker.

Ay den slags smitter er måske naturligt nok, men jeg ser det nu som ens forbandede pligt som hundeejer at socialisere dem på alt. Også ildelugtende børn.

Jeg ser det egentlig også som forældres pligt at forklare børn hvordan man omgås dyr og især hunde da man ikke kan undgå at støde på dem. Mine to flatcoats har været børnehunde om en hals (så det smitter altså ikke den race) men jeg kender ikke mange børn der kan lide hunde, hvis forældre ikke har brudt sig om hunde.

 

Folk er jo så tåbelige at de holder på deres ret når andre har hovedansvaret ifølge loven, om det så kan koste dem livet (bare se på højresvingsulykker). Og der står at hunden skal være under kontrol, ergo er man selv fritaget for at tænke sig om. Jeg ser det med skovbørnehaven der ligger i min hundeskov. Når de går tur er børnene langt foran og møder altså hundene helt alene,... det er ikke supersmart, men ville pædagogerne dele ansvaret med hundeejeren hvis der skete noget?. Jeg tror det næppe. Det er blandt andet den urimelighed/ ulighed der gør, at jeg er kommet til at irriteres sådan over børn.

[PBC]

Og det betyder ikke noget for dig at børn (det er som regel dem der bliver bidt i ansigtet) har ekstrem tynd hud i forhold til en hund (som hundens bidehæmning er tilpasset) og at en hund derfor godt kan få revet hul uden at bide for alvor. En tand kan faktisk slå hul på huden uden at hunden forsøger tage fat med tænderne,.. og så bliver stort set alle skader i ansigtet syet, ikke fordi det er nødvendigt for helingsprocessen men for at undgå synlige ar.

 

Men jeg vil give dig ret i at vi bruger begreberne forkert. Når jeg læser indlæg synes jeg bare man bliver nødt til at forholde sig til at en markering ofte bliver kaldt et bid, ligesom med så mange andre begreber der også har flere former af betydning.

 

Jeg er enig i at der kan komme overfladiske ridser i huden. Men menneske hud er nu ikke så sart at en voksen hunds tænder nemt laver et dybt sår som skal syes. Hvalpe med hvalpetænder som er ved at lære grænser og har sylespidse tænder kan muligvis godt ved en markering komme til at forvolde mere end overfladiske ridser, men ikke meget mere.

[Therese]

For få

[PBC]

Jeg tror jeg vælger, endnu en gang, at anerkende at dit udgangspunkt for dine holdninger til hundehold bygger på et helt andet end mit, og at vi derfor ikke helt forstår hvad hinanden mener med det vi skriver. Jeg har ihf. tilpas mange gange den seneste tid oplevet at du med dit jagtudgangspunkt, opfatter og læser noget helt andet i en given adfærd end jeg gør, og så er der vel egentlig ikke grund til yderligere debat os to imellem.

 

Helt ok. Det respekterer jeg naturligvis, men jeg måske tilføje at jeg først startede med jagthunde for 15 år siden. Før den tid havde jeg Riesenschnauzer, Boxer, Norsk Elghund. Udstillede en del og deltog aktivt på mange træningspladser. Så min erfaring og mine holdninger baserer sig på noget der er væsentligt bredere end jagthunde. Faktisk stammer min "første prægning" fra hunde vi havde derhjemme og læsning af mange bøger, men især Konrad Lorentz og hans elev Eberhard Trumblers arbejde med hundeadfærd og Deres skriverier er min basis.

[potil]

Flipsedyret knuselsker børn og jeg er vidst at betegne som lettere børnefjendsk

Han ville ikke gøre børn fortræd uanset hvad de gjorde ved ham tror jeg, de gange hvor nogle børn har overtrådt hans grænser er han bare blevet vildt trykket og ked af det, men jeg ser ham lidt som en tikkende bombe, en eller anden dag kan han få nok også reagere - og det vil jeg ikke klandrer ham for!

så jeg er virkelig tante skrap på Flipsens vegne, jeg vil slet ikke have at min hund bliver drevet ud i at skulle sige fra med knurrer eller snap, så heller give et barn en svada :slem:

[Therese]

Flipsedyret knuselsker børn og jeg er vidst at betegne som lettere børnefjendsk

Han ville ikke gøre børn fortræd uanset hvad de gjorde ved ham tror jeg, de gange hvor nogle børn har overtrådt hans grænser er han bare blevet vildt trykket og ked af det, men jeg ser ham lidt som en tikkende bombe, en eller anden dag kan han få nok også reagere - og det vil jeg ikke klandrer ham for!

så jeg er virkelig tante skrap på Flipsens vegne, jeg vil slet ikke have at min hund bliver drevet ud i at skulle sige fra med knurrer eller snap, så heller give et barn en svada :slem:

Jeg har det lidt på samme måde. Hvis en hund bliver presset til at bide, så er det sjældent hunden man kan bebrejde for det - det er trods alt "kun" et dyr uden vores moralkodeks og samvittighed. Og så er det jo iøvrigt også ting mennesker skal lære. Børn er jo ikke født med at kende forskel på rigtigt og forkert, så jeg ville aldrig forlange af en hund, at den skulle kunne forstå, at børn er no-go. Hvis den gør, er det jo pragtfuldt, men det er ikke noget jeg ville forvente.

[Louisen]

Jeg mener ikke, at børn kan klandres som sådan. Børn er kodede til at teste grænser af - det er fancy pædagogsnak for det, almindelige mennesker kalder for "at lave ballade" - det er en del af det, at vokse op.

 

Med dette i mente skulle mine børn være gamle nok til, at jeg f.eks. turde lade dem gå alene hjem fra skole /klubben, før jeg følte at de var gamle nok til at være alene med hunden. For så har de nået en alder, hvor man stoler nok på dem, til at kunne vurdere for/imod og rigtigt/forkert, og handle ud fra de ting, jeg har lært dem som forælder.

 

Jeg ved godt, at det er svært at holde øje hele tiden. Men jeg mener, at man med SÅ små børn har en forpligtelse. Nu blev drengen bidt af en hund. Hvad hvis han havde stukket noget træ i munden og var blevet kvalt, eller havde stukket hovedet igennem et hul i tegnet og sad fast, eller kravlet op på brændestablen og fik hele lortet ned over sig.

Han har alderen til den slags - så jeg kan godt være undrende over for, at man lader ham være uden opsyn længe nok til, at der opstår en situation med en hund, hvor hunden vælger at bide fra sig.

 

Nuvel - også forældre er en slags mennesker og kan begå fejl. Men som forælder ville jeg nok forsøge at være fair og kigge på situationen. Hvis jeg f.eks. kunne lure, at min knægt havde stukket en pind op i røven på hunden eller noget tilsvarende, så ville jeg nok forsøge at undgå en anmeldelse af episoden, så hunden ikke skulle aflives - dog efter en snak med ejerne om, at kombinationen af denne hund + børn nok ikke var heldig (fremover).

 

Hvis det var sket ved, at min dreng havde forsøgt at tage hundens legetøj eller lignende, så ville det være en gråzone - jeg mener i princippet ikke, at hunde der ressourcevogter så kraftigt, bør være et sted med små børn, med mindre der er lukket af med børnegitter eller lignende så hunden er i fred. Og var det sket uden at hunden har fortilfælde med den slags opførsel, ville jeg nok hælde til at bede om enten en adfærdsbehandlers udtalelse /vurdering eller en aflivning. Da jeg ville være nervøs for, om det kunne gentage sig med tilfældige unger.

 

 

Var det min egen hund, gør samme ræsonnement sig gældende. Og så snart min unge kan kravle, kommer den i kravlegård hvis jeg lige skal et eller andet med ryggen til i 2 sekunder - eller barn og hund adskilles med gitter.

Min hund er fin nok med børn, men jeg forventer ikke at han finder sig i hvad som helst og så må jeg jo oppe mig.

[Tullemus]

Jeg har det lidt på samme måde. Hvis en hund bliver presset til at bide, så er det sjældent hunden man kan bebrejde for det - det er trods alt "kun" et dyr uden vores moralkodeks og samvittighed. Og så er det jo iøvrigt også ting mennesker skal lære. Børn er jo ikke født med at kende forskel på rigtigt og forkert, så jeg ville aldrig forlange af en hund, at den skulle kunne forstå, at børn er no-go. Hvis den gør, er det jo pragtfuldt, men det er ikke noget jeg ville forvente.

 

Jeg er helt enig.

 

Tulle er bange for børn og gør ad dem, hvis de vil snakke med hende. Jeg har oplevet et par gange, at hun gerne har villet snakke med et par teenagere, vi har mødt på fortovet, men ellers så går hun en stor bue uden om.

For et par år siden, var jeg ude og gå tur sammen med Tulle og min gå-tur-veninde i en lille lund/skov, lige pludselig var vi omringet af en flok børnehavebørn, der ville kæle med Tulle. Hun brød sig bestemt ikke om det og ville op til mig og jeg måtte bede børnene om, ikke at røre hende... det var helt klart, at hun var trængt op i en krog....der var heller ikke noget med, at de spurgte om, de måtte snakke med hende først og jeg tænkte dengang på, at da jeg var barn, hvor vi altid fik, at vide, at vi aldrig måtte gå hen til fremmede hunde...men det lære børn åbenbart ikke i dag (ikke alle i hvertfald). Uanset hvad, så er det altid forældrenes ansvar, at lære deres børn, at omgås dyr med respekt..

En anden ting jeg heller ikke kan forstå er, at hvorfor skal børn have lov til, at tage ben/mad fra hunden ?

Der er mange der siger, at deres hund ikke gør noget og at deres børn både kan kravle på den og tage maden fra den, men hvorfor skal de have lov til det ?...hvor er det logiske henne i det ?...jeg kan ihvertfald ikke få øje på det...og hvordan skal børn lære (især små børn), at skelne mellem, at det er ok med familiens vuffi, men ikke med naboens Fido ?

 

...synes, at der er mange gyldne regler vedr. hund vs barn der er gået i glemmebogen, siden jeg for mange år siden, var barn.

[Lykkeliv]

Jeg er helt enig.

 

Tulle er bange for børn og gør ad dem, hvis de vil snakke med hende. Jeg har oplevet et par gange, at hun gerne har villet snakke med et par teenagere, vi har mødt på fortovet, men ellers så går hun en stor bue uden om.

For et par år siden, var jeg ude og gå tur sammen med Tulle og min gå-tur-veninde i en lille lund/skov, lige pludselig var vi omringet af en flok børnehavebørn, der ville kæle med Tulle. Hun brød sig bestemt ikke om det og ville op til mig og jeg måtte bede børnene om, ikke at røre hende... det var helt klart, at hun var trængt op i en krog....der var heller ikke noget med, at de spurgte om, de måtte snakke med hende først og jeg tænkte dengang på, at da jeg var barn, hvor vi altid fik, at vide, at vi aldrig måtte gå hen til fremmede hunde...men det lære børn åbenbart ikke i dag (ikke alle i hvertfald). Uanset hvad, så er det altid forældrenes ansvar, at lære deres børn, at omgås dyr med respekt..

En anden ting jeg heller ikke kan forstå er, at hvorfor skal børn have lov til, at tage ben/mad fra hunden ?

Der er mange der siger, at deres hund ikke gør noget og at deres børn både kan kravle på den og tage maden fra den, men hvorfor skal de have lov til det ?...hvor er det logiske henne i det ?...jeg kan ihvertfald ikke få øje på det...og hvordan skal børn lære (især små børn), at skelne mellem, at det er ok med familiens vuffi, men ikke med naboens Fido ?

 

...synes, at der er mange gyldne regler vedr. hund vs barn der er gået i glemmebogen, siden jeg for mange år siden, var barn.

Bare lige en kommentar til det der... Jeg er sådan set enig og både husets teenager og 3 årig har fået, og får stadig, en meget meget streng opdragelse hvad angår omgang med hunde og dyr.

Man går ikke hen til sovende hunde, eller spisende hunde eller legende hunde for den sags skyld. Man holder sig helt fra hundene når de ligger på deres tæpper, i kurven eller i deres bur. Man tager ikke legetøj fra hunde og bestemt heller ikke mad. Og man spørger altid. Altid altid altid, inden man siger hej til fremmede hunde.

Det her er blevet prædiket og praktiseret siden jeg kom ind i Mathias' liv da han var 7 og siden August kunne krybe - altså omkring 7 mnd alderen. Jeg synes ligesom ikke jeg kan starte før?

 

Alligevel forekommer der uhensigtsmæssige ting her i huset.

I aftes gav August fx Asta en smækkys på toppen af hovedet imens hun lå og sov tungt i sofaen og han sad og legede med Lego på gulvet ved siden af. Jeg sad lige ved siden af Asta, men i et øjeblik af pludseligt opstået kærlighed MÅTTE han bare kaste sig over og mysse hende og det kom jo som et lyn fra en klar himmel. Jeg kunne ikke have gjort noget som helst for at stoppe det, om jeg så var ninja i forklædning. Da skænkede jeg denne tråd en venlig tanke.

Asta reagerede ikke engang, kiggede bare op og lukkede øjnene igen. Hvorfor i al verden skulle hun også dét? Hun ligger hjemme hos sig selv i trygge rammer.

 

Den anden dag lå Modjo og spiste griseøre under trappen - hvor de har helle. August kom gående med en brandbil i favnen, lige ved trappen snubler han over slangen og falder pladask ned, hans hoved lander vel 30 cm fra Modjo og hans griseøre og han kommer med et ordenligt vræl fordi han jo slår sig ret meget.

Modjo reagerer ved at fare på August... Og slikke ham i ansigtet, hvilket han altid gør når han bliver ked af det. Da jeg beder ham at stoppe trisser han tilbage til sit griseøre. Jeg samler barnet op og alt er fryd og gammen.

Hvorfor skulle han reagere anderledes? Han ved at han trygt kan beholde sin mad omkring os.

 

Hvordan skulle jeg kunne opdrage mig ud af ovenstående potentielt farlige situationer? Være mere opmærksom? Short of at enten hunde eller barn er lukket væk fra hinanden at all times og/eller pakket ind i mange lag bobbelplast, så vil jeg sgu' vove at påstå at vi er ret lost her.