Tør/bør jeg prøve igen? tænke - tænke - tænke!!

[Ascha]

Hvis buhund ligner deres fætter, islansk fårehund så meget af sind somvjeg har indtryk af og kan læse mig til, så tror jeg det er en lige krævende nok race i dette tilfælde. Ikke minds fordi de lyder til at være stress sensitiv e.

 

Og med temmelig meget vov i ud fra den opdrætter side jeg fandt.

 

Vi har vist ikke helt ens erfaringer med den type hunde. Islænderen anser jeg også for at være forholdsvis ukompliceret.

 

Hvor er du stødt på det med stress henne. Synes ikke der er mange kenneler der mener at det er vigtigt at beskrive racen, men har da fundet to. Denne sakset fra Kennel Nordic Pride:

 

HVORDAN ER BUHUNDEN?.

 

Buhunden følger sin familie i alle aktiviteter, og er af natur sød og kærlig. Den er glad for alt og alle, og grundet sine sunde ukomplicerede raceegenskaber, fremstår den i dag som en af de allermest velegnede familiehunde, som knytter sig til HELE familien. Den er lærenen, og lærevillig, lidt nysgerrig, og meget meget sympatisk. Den er ganske enkelt en pragtfuld familiehund.

 

Og fra Kennel Gickas (Sverige):

 

Sund och okomplicerad! Läraktig familjehund!

Genom århundraden har buhunden varit den norske bondens medarbetare och följeslagare, som vaktare på boplatsen och boskapen.Den har genom tiderna varit till ovärderlig hjälp och nytta med sin idealiska storlek, sitt genomgående goda temperament och sina okomplicerade rasegenskaper.I dag framstår buhunden som en av de lämpligaste familjehundarna.Namnet kommer från det norska ordet bu som betyder bo, d v s boplats, gård eller hus. Hundens historia går mer än 1000 år tillbaka i tiden. Det betyder att buhunden kom med vikingarna till Shetlandsöarna, Island och Grönland i slutet av 800-talet. Fynd i norska vikingagravar visar att spetshundar av buhundstyp var mycket vanliga på gårdarna i Norge vid den tiden.Det som karaktäriserar dagens buhundsras är dess stora användningsområden. Rasen har med andra ord goda anpassningsmöjligheter.Som familjehund är den läraktig samt genomgående lätt att dressera. Den älskar barn och har en nästan obegränsad lust att leka. Är jämt i farten, nyfiken och livlig, alltid på plats när det händer något.Den har en stark revirkänsla är vaken och påpasslig och modig vad det gäller att försvara sina domäner.Den stortrivs i skog och mark och är alltså idealisk för dem som tycker om friluftsliv.Den har dessutom en mycket god hörsel vilket betyder goda förutsättningar som vaktkund.Buhunden används i olika former av jakt på både älg, småvilt och fågel. Dagens buhundar är framgångsrika som brukshundar i lydnad, spår och agility. Vi har i Sverige buhundar som meriterats som räddningshundar samt som servicehundar åt handikappade.Den norska buhunden är en sund ras med genomgående okomplicerad mentalitet.

[PBC]

Ja, desværre bliver det jo lidt baseret på de relativt få hunde man har mødt af de forskellige racer - og så det ry og rygte racen har fået,mfortjent eller ufortjent.

 

Spidshunde som også - og måske især er gårdhunde er ofte ret lette at have med at gøre. Dels er de tilstrækkelig selvstændige til at de er gode til at passe sig selv, hvilket jo ikke skal misbruges, men kan være godt i en lidt travl familie og dels er det overkommeligt at træne den basale lydighed fordi hundene er ret instinktsikre og indrettet på at være en del af et team.

 

Jeg mener også mange Islandske fårehunde for 30 - 40 år siden var super materiale som helt almindelige familiehunde. Da var de ikke særlig almindelig, men ret nemme at håndtere. Jeg har ikke fulgt racen siden, men ville slet ikke være overrasket hvis dette har ændret sig efter racen blev populær også som udstillingshund. Det kan vist dræne kvaliteter ud af de fleste racer.

 

Norsk Buhund mener jeg har undgået dette - sikkert fordi pelsen og farverne ikke i samme grad appelerer til udstillere.

 

Ja det var i 80'erne denne Norske Buhund gjorde sig bemærket og var i fjernsynet med lydighedstræning. Der var mens vi udstillede Riesenszhnauzere. 81-84

[Siri]

Vi har vist ikke helt ens erfaringer med den type hunde. Islænderen anser jeg også for at være forholdsvis ukompliceret.

 

Hvor er du stødt på det med stress henne. Synes ikke der er mange kenneler der mener at det er vigtigt at beskrive racen, men har da fundet to. Denne sakset fra Kennel Nordic Pride:

 

HVORDAN ER BUHUNDEN?.

 

Buhunden følger sin familie i alle aktiviteter, og er af natur sød og kærlig. Den er glad for alt og alle, og grundet sine sunde ukomplicerede raceegenskaber, fremstår den i dag som en af de allermest velegnede familiehunde, som knytter sig til HELE familien. Den er lærenen, og lærevillig, lidt nysgerrig, og meget meget sympatisk. Den er ganske enkelt en pragtfuld familiehund.

 

Og fra Kennel Gickas (Sverige):

 

Sund och okomplicerad! Läraktig familjehund!

Genom århundraden har buhunden varit den norske bondens medarbetare och följeslagare, som vaktare på boplatsen och boskapen.Den har genom tiderna varit till ovärderlig hjälp och nytta med sin idealiska storlek, sitt genomgående goda temperament och sina okomplicerade rasegenskaper.I dag framstår buhunden som en av de lämpligaste familjehundarna.Namnet kommer från det norska ordet bu som betyder bo, d v s boplats, gård eller hus. Hundens historia går mer än 1000 år tillbaka i tiden. Det betyder att buhunden kom med vikingarna till Shetlandsöarna, Island och Grönland i slutet av 800-talet. Fynd i norska vikingagravar visar att spetshundar av buhundstyp var mycket vanliga på gårdarna i Norge vid den tiden.Det som karaktäriserar dagens buhundsras är dess stora användningsområden. Rasen har med andra ord goda anpassningsmöjligheter.Som familjehund är den läraktig samt genomgående lätt att dressera. Den älskar barn och har en nästan obegränsad lust att leka. Är jämt i farten, nyfiken och livlig, alltid på plats när det händer något.Den har en stark revirkänsla är vaken och påpasslig och modig vad det gäller att försvara sina domäner.Den stortrivs i skog och mark och är alltså idealisk för dem som tycker om friluftsliv.Den har dessutom en mycket god hörsel vilket betyder goda förutsättningar som vaktkund.Buhunden används i olika former av jakt på både älg, småvilt och fågel. Dagens buhundar är framgångsrika som brukshundar i lydnad, spår och agility. Vi har i Sverige buhundar som meriterats som räddningshundar samt som servicehundar åt handikappade.Den norska buhunden är en sund ras med genomgående okomplicerad mentalitet.

 

Også min opfattelse af racen! Skøn hund - kender flere (godt nok svensk avl) og en af dem er netop færdiguddannet som diabeteshund. Han arbejder for en familie med en lille datter som har voldsom diabetes. Hun kan både få for højt og for lavt blodsukker og skal konstant være under opsyn. Messi (hunden) har nattevagten og sørger for at alarmere hvis der er udsving i insulinniveuaet - det er sgu ret sejt!

[Michela]

Jeg synes ikke du skal blive forskrækket over at den tilhører spidshundegruppen. Det gør corgien, som du også er blevet anbefalet, forresten også. Buhunden har ikke været brugt som trækdyr eller jagthund på rovvildt (hvilket er de formål der har givet dem ry for at være ekstremt egenrådige og mentalt meget stærke) og virker forholdsvis let at lære ting og sager hvis man ikke presser noget ned over hovedet på den (og den slags træning tilbydes heldigvis ikke ret ofte mere). Mht at lære den at gå løs,.. så ville jeg hellere lære to buhunde det, end en cocker spaniel, der jo er en samarbejdende jagthund.

 

Bortset fra at jeg ikke helt har fanget hvor lang tur der er over til børnehaven, og at der er forskel på hvordan joggere har hund med på løbeture, så vil jeg fint mene at du kan tilbyde nok aktivering til en buhund. Der har boet 2 buhunde her i "mit" lejlighedskompleks og begge var alene hjemme i en hel arbejdsdag. Det var velfungerende hunde uden at have ejere der var specielt hundekyndige (den ene var faktisk lidt af en klovn til det), dog var den ene (altså hund, ikke ejer) vist nok temmelig destruktiv men det kan man desværre opleve indenfor alle racer. Og et ekstra plus (set med mine øjne) den ene blev 15 år, den anden næsten 17.

 

Racen slår mig som værende en noget bedre begynderhund end f.eks. labben (der bl.a. kan stresse en del og i f.eks. dit tilfælde, have svært ved ikke at slæbe rundt på ungernes lejetøj hele tiden) og der er generelt ikke de helt store problemer rent sundhedsmæssigt. Synes også at det skal være en hund af en vis størrelse hvis der er små børn i huset og hvis man vil jogge med den, men det er bare min personlige holdning.

 

Ud fra det i skriver, og har fundet, tror jeg vi er ved at være inde på noget af det rigtige, jeg er ihvertfald stadig interesseret i at høre mere Når jeg søger rundt på nettet efter informationer, synes jeg at det er lidt svært, mon det bliver svært at finde en god opdrætter, jeg er ikke sikker på at jeg selv er kompetent til at lokalisere sådan en, slet ikke hvis jeg skal kigge ud over landets grænser. Kan man få hjælp til sådan noget herinde?

 

Turen til børnehaven er faktisk meget kort, i hurtigt voksent tempo tager det kun 4 min at gå der hen, men når børnene er med tager det nærmere 10 min, de skal hele tiden lige se på et eller andet eller sige noget hvor det er absolut nødvendigt at stoppe helt op, og det får de lov til. Men på ruten går vi lige forbi skolens sportsplads, og her tænker jeg at hunden kan være lidt fri på tilbage vejen, der er aldrig nogen på den om morgenen, og ellers har jeg en lille park lige bagved min baghave. Og ligesom jeg har tålmodighed overfor at børnene ikke bare går uforstyret fra a til b, vil jeg også være det for hunden. Jeg tænker at jeg incl. turen hjem fra børnehaven har ca. 30 minutter at give til det hunden har brug for, inden jeg skal afsted. Og om eftermiddagen er det sjældent at vi går lige hjem fra børnehaven, der ligger flere legepladser og grønne områder nærmest lige uden for vores hjem, så når hunden er blevet stabil i indkald, kan den boldre sig i 30-60 min om eftermiddagen, og vi vil gerne lege med den alle sammen. Når jeg løber om aftenen er det enten i et konstant roligt jogge-tempo eller intervaltræning hvor jeg skifter mellem gang og mellemhurtigt løb. Jeg elsker mit løb, det er udelukkende noget jeg gør for min egen skyld, det er ikke noget jeg på nogen måde er tvunget til, så jeg tør godt at satse på at det er en beskæftigelse der varer ved.

[Maria84]

Hvis du er interesseret i den norske Buhund, så vil jeg anbefale dig at kontakte Susanne ved Kennel Langhoff. Hun ved en masse om racen og er rigtig sød at snakke med. Jeg havde en god snak med hende på en udstilling dengang vi overvejede racen. http://www.buhund.dk/

[MissMilladk]

Jeg er blevet foreslået

shih tzu,

gorgi cardigan,

dansk/svensk gårdhund

 

som jeg vil kigge nærmere på.

 

Jeg har selv udelukket

cairn terrier, da jeg er bange for dem (jeg er ellers ikke bange for hunde overhoved)

Beagle (da jeg gerne vil have en hund der kan luftes uden snor)

 

Nu ved jeg ikke, om en Cairn Terrier kunne være en mulighed, hvis du ikke var bange for dem, men hvad med en West Highland White Terrier? Er du også bange for dem? De minder jo meget om en Cairn.

[Michela]

Nu ved jeg ikke, om en Cairn Terrier kunne være en mulighed, hvis du ikke var bange for dem, men hvad med en West Highland White Terrier? Er du også bange for dem? De minder jo meget om en Cairn.

 

At jeg er bange for dem, skyldes en dårlig oplevelse som barn, jeg ved ikke om det kan bearbejdes, men det kan det nok godt, hvis jeg kendte en sød en Min nabo har mistet et par stykker i løbet af de sidste par år, pga noget med hjertet eller hjernen, hørte ikke helt efter, men de har nu opgivet racen, så jeg skal ihvertfald lige have sat mig ind i om det er noget generelt med racen eller.

 

Er de hvide ikke den samme hund, bare i en anden farve, som så har fået et nyt fint navn? Dem er jeg ikke bange for, det er en total irrationel frygt jeg har. Har hørt at deres helbred er noget man skal være ekstra på vagt overfor. Ret mig endeligt hvis jeg tager fejl i ovenstående, det er bare sladder jeg har hørt, jeg har ikke selv undersøgt det..

[MissMilladk]

At jeg er bange for dem, skyldes en dårlig oplevelse som barn, jeg ved ikke om det kan bearbejdes, men det kan det nok godt, hvis jeg kendte en sød en Min nabo har mistet et par stykker i løbet af de sidste par år, pga noget med hjertet eller hjernen, hørte ikke helt efter, men de har nu opgivet racen, så jeg skal ihvertfald lige have sat mig ind i om det er noget generelt med racen eller.

 

Er de hvide ikke den samme hund, bare i en anden farve, som så har fået et nyt fint navn? Dem er jeg ikke bange for, det er en total irrationel frygt jeg har. Har hørt at deres helbred er noget man skal være ekstra på vagt overfor. Ret mig endeligt hvis jeg tager fejl i ovenstående, det er bare sladder jeg har hørt, jeg har ikke selv undersøgt det..

 

Jeg ved faktisk ikke, hvor stor forskel der er på Cairn'er og Westier, hvis der er nogle. Jo, de bliver trimmet på hver sin måde, så meget ved jeg

Rent helbredsmæssigt synes jeg kun, at allergi bliver nævnt som et problem, der ligger til racen (Cairn). Men jeg kan sagtens tage fejl, for har heller ikke sat mig så meget ind i det.

[luckyluna]

Vi har vist ikke helt ens erfaringer med den type hunde. Islænderen anser jeg også for at være forholdsvis ukompliceret.

 

Hvor er du stødt på det med stress henne. Synes ikke der er mange kenneler der mener at det er vigtigt at beskrive racen, men har da fundet to. Denne sakset fra Kennel Nordic Pride:

 

HVORDAN ER BUHUNDEN?.

 

Buhunden følger sin familie i alle aktiviteter, og er af natur sød og kærlig. Den er glad for alt og alle, og grundet sine sunde ukomplicerede raceegenskaber, fremstår den i dag som en af de allermest velegnede familiehunde, som knytter sig til HELE familien. Den er lærenen, og lærevillig, lidt nysgerrig, og meget meget sympatisk. Den er ganske enkelt en pragtfuld familiehund.

 

Og fra Kennel Gickas (Sverige):

 

Sund och okomplicerad! Läraktig familjehund!

Genom århundraden har buhunden varit den norske bondens medarbetare och följeslagare, som vaktare på boplatsen och boskapen.Den har genom tiderna varit till ovärderlig hjälp och nytta med sin idealiska storlek, sitt genomgående goda temperament och sina okomplicerade rasegenskaper.I dag framstår buhunden som en av de lämpligaste familjehundarna.Namnet kommer från det norska ordet bu som betyder bo, d v s boplats, gård eller hus. Hundens historia går mer än 1000 år tillbaka i tiden. Det betyder att buhunden kom med vikingarna till Shetlandsöarna, Island och Grönland i slutet av 800-talet. Fynd i norska vikingagravar visar att spetshundar av buhundstyp var mycket vanliga på gårdarna i Norge vid den tiden.Det som karaktäriserar dagens buhundsras är dess stora användningsområden. Rasen har med andra ord goda anpassningsmöjligheter.Som familjehund är den läraktig samt genomgående lätt att dressera. Den älskar barn och har en nästan obegränsad lust att leka. Är jämt i farten, nyfiken och livlig, alltid på plats när det händer något.Den har en stark revirkänsla är vaken och påpasslig och modig vad det gäller att försvara sina domäner.Den stortrivs i skog och mark och är alltså idealisk för dem som tycker om friluftsliv.Den har dessutom en mycket god hörsel vilket betyder goda förutsättningar som vaktkund.Buhunden används i olika former av jakt på både älg, småvilt och fågel. Dagens buhundar är framgångsrika som brukshundar i lydnad, spår och agility. Vi har i Sverige buhundar som meriterats som räddningshundar samt som servicehundar åt handikappade.Den norska buhunden är en sund ras med genomgående okomplicerad mentalitet.

 

her fra: http://www.norsk-buhund.dk/buhund/faq_bu.htm

 

For mig lyder det som en hund, der lige som islændere, lader sig påvirke meget af familiens stemninger og det med gøen til følge. Dette betyder ikke at hunden er kompliceres eller vanskellig, men at den er ret let påvirkelig. Og da jeg ikke kender andet end overfladidsk til to buhunde gennem mit liv, så sammenligner jeg med islænderen, da de er i familie og racebeskrivelserne ligner hinanden helt utrolig meget.

Og jeg ville ikke anbefale en islandsk fårehund til nogen som er bekymret for alene hjemmetid eller som er nervøs for at kunne aktivere hunden nok, det kender jeg for mange der ikke trives med.

Jeg ved ikke om buhunde er som islændere omkring det at være alene mange timer, men det kunne være nærliggende når de beskrives som at følges deres ejere hvor de går og står.

 

Så jeg tror ikke vi har forskellige opfattelser af racerne - jeg synes bare ikke den passer i dette tilfælde.

[PinPoynter]

jeg ville ikke røre westien med en ildtang! Søde er de (nogle gange), men der er simpelthen sindssygt meget sygdom i den race! Og jo, de kommer fra samme ophav som cairn'en.

[Michela]

her fra: http://www.norsk-buhund.dk/buhund/faq_bu.htm

 

For mig lyder det som en hund, der lige som islændere, lader sig påvirke meget af familiens stemninger og det med gøen til følge. Dette betyder ikke at hunden er kompliceres eller vanskellig, men at den er ret let påvirkelig. Og da jeg ikke kender andet end overfladidsk til to buhunde gennem mit liv, så sammenligner jeg med islænderen, da de er i familie og racebeskrivelserne ligner hinanden helt utrolig meget.

Og jeg ville ikke anbefale en islandsk fårehund til nogen som er bekymret for alene hjemmetid eller som er nervøs for at kunne aktivere hunden nok, det kender jeg for mange der ikke trives med.

Jeg ved ikke om buhunde er som islændere omkring det at være alene mange timer, men det kunne være nærliggende når de beskrives som at følges deres ejere hvor de går og står.

 

Så jeg tror ikke vi har forskellige opfattelser af racerne - jeg synes bare ikke den passer i dette tilfælde.

 

Nu kender jeg ingen af dem, og er ikke vildt god til racer generelt, men ser man på DKK's raceportrætter, så står der ved den islandske fårehund at den ikke egner sig til at være alene i længere tid, og under buhunden står der at den kan overlades til sig selv i perioder. Men jeg ved ikke hvor pålidelige de race portrætter er, men man må da gå ud fra at racerne ikke er ens, når der er så direkte modstridende raceegensker beskrevet der inde.

[luckyluna]

Det er meget muligt. Jeg kender dem som sagt ikke.

[Michela]

Hvad med sådan en fætter her (de fås også i sort):

 

 

 

En norsk buhund som har lidt fra begge verdener, selvstændighed fra spidshunden men uden at være totalt udenfor pædagogisk rækkevidde fordi den har været brugt som gårdhund, jagt-/ og hyrdehund. Godt nok har alle hyrdende spidshunde ry for at være meget gøende, men de eksemplarer jeg har mødt har nu ikke sagt ret meget,... da slet ikke i forhold til de dansk-svensk gårdhunde man møder.

 

Min kæreste kom hjem fra arbejde igår, og han var straks hook på den norske buhund, så vi skal have fundet en opdrætter der vil vise en frem og kan svare på det med at være alene, om den nemt stresser og om aktivitetsniveauet er passende til det vi kan tilbyde Mange tak for det forslag, det var vi aldrig kommet frem til på egen hånd

[Ascha]

Nu kender jeg ingen af dem, og er ikke vildt god til racer generelt, men ser man på DKK's raceportrætter, så står der ved den islandske fårehund at den ikke egner sig til at være alene i længere tid, og under buhunden står der at den kan overlades til sig selv i perioder. Men jeg ved ikke hvor pålidelige de race portrætter er, men man må da gå ud fra at racerne ikke er ens, når der er så direkte modstridende raceegensker beskrevet der inde.

Personligt synes jeg at huske det som (nu hvor jeg bare løseligt tænker racerne igennem) at der stort set står advarsler om alene hjemme tid lige så snart du ikke læser om meget selvstændige racer. Altså ikke lige præcis inde på DKK, men sådan mere i al almindelighed når racer beskrives. Jeg synes ikke at nogen hund skal være alene i 8 timer, men det er jo en helt anden snak og bare min personlige holdning.

[PBC]

Om en Norsk Buhund som gennemsnit har lettere end en Islandsk Fårehund ved at være alene hjemme?

 

Hmm... Jeg mener nok at det er noget af det spidshunde generelt er lidt bedre til end så mange andre racer. Der er i hvert fald ingen tvivl om at vores Norske Elghund havde langt lettere ved at acceptere det end alle andre hunde vi har haft - og det var godt, for dengang skulle hun være alene fra 7.45 til en af drengene kom hjem fra skole hver dag. Det var der aldrig problemer med - og hun blev vel luftet 15 minutter hver morgen og fik sim mad. Ellers vimsede hun bare rundt og hilste på familien efterhånden som vi dukkede op i køkken alrummet mellen 6.30 og frem til vi skulle afsted.

 

Jeg siger ikke at det var ideelt, men det var uproblematisk. Hun var altid uproblematisk - på alle måder. Jeg tilskriver det en god portion selvstændighed, god evne til at tilpasse sig samt at hun var fuldstændig og komplet intakt adfærdsmæssigt. Det jeg kalder instinktsikker.

 

Hendes jagtinstinkt var iøvrigt heller aldrig noget problem. Hun var lydig på en naturlig måde og begge drengene kunne sagtens håndtere hende.. Vi gik lidt kaninslæb for sjov og min kone gik Agility med hende, men ellers - og det var vel 4 ud af 5 dage, blev hun bare luftet 3x 30 min + tisseri i haven om dagen.

[Michela]

Om en Norsk Buhund som gennemsnit har lettere end en Islandsk Fårehund ved at være alene hjemme?

 

Hmm... Jeg mener nok at det er noget af det spidshunde generelt er lidt bedre til end så mange andre racer. Der er i hvert fald ingen tvivl om at vores Norske Elghund havde langt lettere ved at acceptere det end alle andre hunde vi har haft - og det var godt, for dengang skulle hun være alene fra 7.45 til en af drengene kom hjem fra skole hver dag. Det var der aldrig problemer med - og hun blev vel luftet 15 minutter hver morgen og fik sim mad. Ellers vimsede hun bare rundt og hilste på familien efterhånden som vi dukkede op i køkken alrummet mellen 6.30 og frem til vi skulle afsted.

 

Jeg siger ikke at det var ideelt, men det var uproblematisk. Hun var altid uproblematisk - på alle måder. Jeg tilskriver det en god portion selvstændighed, god evne til at tilpasse sig samt at hun var fuldstændig og komplet intakt adfærdsmæssigt. Det jeg kalder instinktsikker.

 

Hendes jagtinstinkt var iøvrigt heller aldrig noget problem. Hun var lydig på en naturlig måde og begge drengene kunne sagtens håndtere hende.. Vi gik lidt kaninslæb for sjov og min kone gik Agility med hende, men ellers - og det var vel 4 ud af 5 dage, blev hun bare luftet 3x 30 min + tisseri i haven om dagen.

 

Jeg har lige haft en lang snak med en opdrætter, og hun mente ikke at der ville være problemer med alene hjemme, stress eller aktivering. Så nu skal vi møde hendes voksne hunde på søndag, og se om hundene kunne være noget for os

 

Jeg synes heller ikke at en hund skal være alene hjemme i 8-9 timer om dagen, men det kan blive en nødvendighed, ellers var stort set alle med fuldtidsarbejde jo udelukkende som hundeejer.

 

Det er slet ikke sikkert at det bliver aktuelt her, men det kan ikke udelukkes at det bliver det på et tidspunkt da vi begge arbejder ude, og der kan jo komme jobskift osv. I fremtiden, det kan man jo ikke helgardere sig imod, sådan som tiderne er nu.. Men lige nu er jeg beskæftiget på deltid, og det håber jeg på at kunne fortsætte med så længe mine børn er små ihvertfald Men at det ikke kommer til at være anderledes indenfor de næste 10-15 år, kan jeg ikke vide med sikkerhed, så nu er 8-9 timers alene-tid med i planlægningen.

[PBC]

Jeg mener at alene hjemme mere end ca 6 timer ikke er godt, men ikke umuligt, for en hvalp.. For mange voksne hunde vil det ikke være et problem. Så kan du overskue den næste års tid, mener jeg du er nogenlunde garderet.

[Ascha]

Jeg har lige haft en lang snak med en opdrætter, og hun mente ikke at der ville være problemer med alene hjemme, stress eller aktivering. Så nu skal vi møde hendes voksne hunde på søndag, og se om hundene kunne være noget for os

Spændende. Jeg håber du vender tilbage og fortæller om jeres oplevelse af besøget.

 

Jeg synes heller ikke at en hund skal være alene hjemme i 8-9 timer om dagen, men det kan blive en nødvendighed, ellers var stort set alle med fuldtidsarbejde jo udelukkende som hundeejer.

Det argument synes jeg slet ikke holder, for hvem bekymrer sig f.eks. over at de færreste har råd til at holde en hest?. Hvis man er nødt til at kræve det yderste af et dyrs tilpasningsevne, for at man kan holde det, bør man måske afholde sig fra det, også selvom alle andre har deres liv indrettet på samme måde.

 

Det er slet ikke sikkert at det bliver aktuelt her, men det kan ikke udelukkes at det bliver det på et tidspunkt da vi begge arbejder ude, og der kan jo komme jobskift osv. I fremtiden, det kan man jo ikke helgardere sig imod, sådan som tiderne er nu.. Men lige nu er jeg beskæftiget på deltid, og det håber jeg på at kunne fortsætte med så længe mine børn er små ihvertfald Men at det ikke kommer til at være anderledes indenfor de næste 10-15 år, kan jeg ikke vide med sikkerhed, så nu er 8-9 timers alene-tid med i planlægningen.

Det er også godt at have med i sin planlægning, for så bliver man ikke taget med bukserne nede.

[Michela]

Jeg mener at alene hjemme mere end ca 6 timer ikke er godt, men ikke umuligt, for en hvalp.. For mange voksne hunde vil det ikke være et problem. Så kan du overskue den næste års tid, mener jeg du er nogenlunde garderet.

 

Jeg arbejder på at finde en beskæftigelse der ikke er fuldtid, når jeg til februar er færdig med mit studie. Det er ikke for en evt. kommende hunds skyld, men for min egen og mine børns skyld. Så det håber jeg at det lykkedes

 

Spændende. Jeg håber du vender tilbage og fortæller om jeres oplevelse af besøget.

 

Jeg har idag besøgt en opdrætter, og det var enorm hyggeligt, og vi fik snakket en masse om racen, vores familie og hendes hunde. Jeg fik et rigtig godt indtryk af hundende, sådan en kunne jeg helt sikkert godt se i mit hjem. Jeg føler mig dog alligevel en smule usikker, jeg vil rigtig gerne lære noget mere om racen, og se andre end lige hendes hunde og hendes kennel. Men jeg synes det er lidt svært, da den ikke er så udbredt i Danmark. Jeg har dog fundet et par andre kenneler, deres hjemmesider er ikke blevet opdateret længe, men mon ikke de vil svare på et spørgsmål eller 2? Jeg prøver ihvertfald at ringe til dem i morgen. Jeg føler at jeg tager et uoplyst valg, hvis jeg bare siger ja til at få en hvalp, fra den allerførste hund af den race jeg møder, det kan godt være at jeg ender med at vende tilbage dertil, men jeg har en fornemmelse af at jeg lige skal undersøge racen og opdrætterne lidt mere, inden jeg træffer en beslutning.

[PBC]

Da vi valgte Norsk Elghund havde vi besøgt kenneler med Dalmantimere og Engelsk Springere, men vi faldt pladask for den Norske Elghund. Et valg vi aldrig har fortrudt.

 

Skulle jeg have hund som jeg ikke skulle bruge til jagt på fasaner mv. ville Airedale terrier og Norsk Elghund stå højt på listen. Vi ville godt somme tider have hunde som var lidt mere vagthund end dem vi har ... Broholmer :hjerte: men de er pokkeme store. Man skal ikke drømme længe før 10 - 20 skønne racer toner frem på den indre skærm. For pokker hvor er der mange skønne racer man aldrig kommer til at eje

[luckyluna]

Du kan nok også kontakte nogle norske kenneler på mail måske?

 

Tage på en international udstilling.

[Michela]

Tusind tak for jeres svar alle sammen

 

Det har været super lærerigt at arbejde på at finde den helt rigtige hund til os, og havde det ikke været for hjælpen herinde fra, tror jeg slet ikke at vi havde fundet en hund, som vi synes passede ind. Der var flere racer, som var under overvejelse, og vi har tænkt rigtig meget over tingene. Der var dog nogle ting som gjorde at vi valgte de fleste racer fra igen, enten på grund af størrelsen, dens brugsegenskaber, dens behov og en enkelt blev valgt fra pga. udseenet.

 

Vi endte med en race, som ingen af os før havde hørt om, som blev foreslået her. Den Norske Buhund

 

Vi har besøgt en opdrætter her i Danmark, og jeg har snakket med flere tidligere opdrættere i Danmark. Og nu har jeg så fundet en kennel i Norge, som for nyligt har fået et kuld hvalpe. Det er en super seriøs opdrætter, som gør meget i sit arbejde med hundene, forældrene er rigtig fine og opdrætteren kender personligt til 3 generationer af hvalpenes forfædre, og har lovet mig hvalpene er fra forfædre med supert temperament og sundhed.

 

Så nu er det bare at vente, om ca. 2 uger skal jeg til Norge og hente vores lille hundebasse Det er lidt hurtige end vi havde regnet med, men når nu det er en race, der ikke er vildt udbredt, og man finder et sted hvor både opdrætter og forældredyrene passer til det vi var på jagt efter, så er det vel med at slå til. Jeg har talt med flere danske buhundefolk, som har bekræftet at det er et rigtig fornuftigt kuld, på alle planer. Især sundheden i hvalpens stamtavle er top iorden, og det var rigtig vigtig for mig Vi er også støt på flere kuld, hvor der var en eller flere forhold, som gjorde at vi valgte dem fra, så vi har ikke bare taget det første kuld vi støte på.

 

Så jeg er vildt begejstret og kan næsten ikke vente

[Bjæf]

Tillykke. Det lyder rigtig spændende. Jeg håber, der kommer mange billeder, når den lille ny er hentet og at du vil holde os opdateret. Det er en race, der lyder rigtig spændende og som jeg ikke kender noget til overhovedet!

[Therese]

Lyder rigtig spændende!

[Shii]

Det lyder spændende, og det er også rigtig dejligt at have en seriøs opdrætter i baghånden, hvis der skulle være nogen problemer. Og så har du jo også HF, du altid kan få hjælp fra!

 

Held og lykke med hunden, jeg forventer billedspam om to ugers tid!