Hop til indhold
Michela

Tør/bør jeg prøve igen? tænke - tænke - tænke!!

Recommended Posts

Hejsa i kloge hundeglade mennesker

 

Jeg er vil sååå gerne have hund igen, men er sååå meget i tvivl om det er en god idé.

 

Det der primært holder mig tilbage, er at jeg allerede har haft to hunde. Jeg har ingen af dem længere, jeg kan komme med mange grunde til hvorfor, jeg ved at jeg er blevet klogere siden, men er jeg blevet nok?

 

Jeg er lige nu i overvejelsesfasen om vi skal have en hund i familien eller ej, og jeg er utrolig splittet. På den ene side ved jeg at hvis vi finder den rigtige hund, kan vi give den et dejligt hundeliv. Hele familien er generelt glade for dyr, ikke mindst hunde. Vi har en hverdag hvor der er plads til gode gåture, træning, omgang med andre hunde, at hunden kan være en del af familiens aktiviteter og vi kan lave aktiviteter for hunden.

 

Men... Jeg har allerede måttet sige farvel til to hunde, og det gjorde rigtig møg hamrende ondt, begge gange. Den ene Samson er aflivet, da han havde nogle mentale problemstillinger som hverken jeg eller den hundeterapeut og træner som hjalp mig igennem 1 1/2 meget langt år, kunne få styr på. Den anden, søde Mollie, er heldigvis kommet i trygge hænder hos et sødt, tålmodigt og hundekyndigt par, som har hjulpet hende med hendes vanskeligheder.

 

Jeg har dummet mig med disse hunde, jeg skulle slet ikke have købt dem. Samson var staldopdræt, uden tavle, og han var rigtig hård ved sine søskende som så syge og nedtrygte ud, moderen var nervøs og faren var så vild at ejeren måtte lukke den væk. Men mit hjerte tog over og min hjerne slog fra, hvodan kunne jeg ikke tage denne hvalp, hvordan kunne jeg efterlade den der? :damn:

 

Mollie var lidt anderledes, hende fik jeg nogle år efter, og hun var 6-7 måneder gammel. Hendes ejer virkede utrolig oprigtig, og fortalte mange ting om hende. Hun fortalte også at Mollie og hedes andre hunde af og til stod i hundegården (jeg tænker idag, at det nok var en mere permanent parkeringsplads). Da vi fik hende hjem var hun hverken renlig eller kunne være alene hjemme. Hun var utrolig nervøs og lystrede ikke sit navn, jeg trænede med hende og tingene blev bedre, og Mollie blev et dejligt familiemedlem, men jeg måtte opgive alenehjemme træningen, det lykkedes ikke, det var mere end jeg kunne klare.

 

Heldigvis var der en sød pige herindefra som skrev til mig, og Mollie har det godt, og det betyder meget for mig. Men de har også lagt et kæmpe stykke arbejde i Mollie og jeg tror at Mollie har fundet støtte i deres anden hund, da der også var andre hunde der hvor hun kom fra, så hun havde aldrig prøvet at være helt alene før end hun kom hjem til mig.

 

Jeg vil så gerne have en hund, og jeg har lavet nogle af de dummeste fejl man kan når man anskaffer sig en hund. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om der måske også var noget af det jeg gjorde hjemme der var forkert, om jeg var medskyldig i disse hundes problemer, det er helt klart at jeg ikke magtede opgaven, da der kom rigtige problemer til, begge hunde har ødelagt store ting i mit hjem, gulve, vægge, trapper, karme og møbler, når de var alene, det var dog mest Samson.

 

Samson fik jeg inden jeg fik børn, vi gik til hvalpetræning og derefter lydighedstræning, jeg gik meget op i at han blev socialiceret som hvalp, han fik masser af motion og mentalstimulering, og han var skam ikke en dum hund, og han var kærlig, han havde bare en uro inden i, som endte ud i gentagende tvangshandlinger og andre stress symptomer.

 

Jeg søgte hjælp flere steder, en kaldte ham for evigt umoden en anden sagde at der var noget helt galt i hovedet på ham, og at der ikke var noget at stille op. Tilsidst synes jeg ikke længere hans liv var værdigt, han fik flere og flere mærkelige idéer, som fx at el-skabe var farlige, at han skulle gå en bestemt rute i huset inden han ville gå ud, han jagtede sine hale, høl og beb når familen slappede af om aften, han høl ikke for at få opmærksomhed, han lå gerne i sin kurv med ryggen til. Jeg havde selvfølge også en dyrlæge indover, men de kunne ikke finde noget. Han endte med at flytte ud til min mor, som han kendte godt og var tryg ved at besøge, hun er hjemmegående og hun dedikerede al sin tid til ham, det var bare ikke nok, så efter et halvt år derude blev han himmelhund.

 

Kan Man virkelig få en ødelagt hvalp, og kan en hund der ikke er blevet trænet og socialiseret det første halve år, have så store problemer at man som alm. ikke hundeekspert hundeejer, med et hverdagsliv med arb. og børn ved siden af hunden, ikke kan rette op på det, eller har jeg været et forfærdeligt menneske, som aldrig mere burde overveje at få en hund i familen? Døm bare løs, jeg vil gerne enten slippes fri af mine selvbebrejdende tanker, eller have af vide at jeg helt skal droppe idéen om at få hund igen.

 

Hvis jeg skal have hund igen engang, bliver den ikke købt ud fra hverken kærligheden til et fortabt hvalpeblik eller af medlidenhed.Og jeg køber den bestemt ikke fra hvem som helst.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

For at svare på dine spørgsmål, så ja. En hund kan godt være genetisk ødelagt og de første uger i en hvalps liv kan ikke gøres om og er ekstremt vigtige.

 

Nogle hunde passer heller ikke i et bestemt miljø uanset hvad man gør.

 

Om du har gjort noget forkert er jo svært at sige. Men vi laver alle fejl og det fornemmeste vi kan gøre er at lokalisere dem, indrømme det og undgå at gentage det.

 

Så hvis du har mod på hund igen, så synes jeg du skal være meget grundig med dit forarbejde.

Først skal du finde en race som passer til jeres familie og jeres behov og så skal du finde en erfaren opdrætter at købe fra så du får en både mentalt og fysisk sund hvalp.

 

og med korrekt race synes jeg du skal gå efter hunderacer som generelt har let ved at lære at være alene og som er glade for børn. Mange andre ting kan man leve med, med det lyder som om det vigtigste for jer er netop dette.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Det er svært at svare på om du skal have hund igen.

 

Umiddelbart lyder det jo til at de 2 hunde du har haft og som du har måttet af med igen ikke har været helt normale i hovedet. Ikke mentalt sunde og stabile.

 

Nu ved jeg jo ikke hvordan du håndterer en hund, men med en normal hund af en medgørlig race og linje og en rimelig indsats burde det jo ikke være så svært.

 

Hvilke racer har du umiddelbart i kiggerten?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Du har bestemt ikke været et dårligt menneske ang. dine første hunde :bighug:. Du har gjort hvad du kunne, men som de andre siger, så spiller arv og miljø rigtig meget ind. Du lod dit hjerte råde, det er bestemt ikke nogen dårlig ting :hjerte:. Du tog Samson væk fra det frygtelige sted og du gav ham en chance for, at få et godt hundeliv, at han så havde så meget med i rygsækken, at det påvirkede ham mentalt kunne du jo ikke vide og jeg er sikker på, at han har lært dig rigtigt meget i den korte tid, du nåede, at have ham. Der med er du også blevet et klogere menneske, så se det som en gave i stedet for, at bebrejde dig selv en hel masser. :-) Så lad det endelig ikke holde dig tilbage fra, at få en ny hund. :bighug:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst DorteDK

Jeg kunne ikke sige det bedre end Tullemus ;-)

 

Det eneste jeg vil sige er, tænk dig godt og grundig om hvad du ønsker at lave med hunden hvad du ønsker at hundens egenskaber skal være - og find derefter de racer der passer til det :-)

Er sikker på det så bliver et hit... du er et godt menneske, da du har hjertet med!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

jeg vil vende den lidt om, og sige at en mentalt og fysisk sund hvalp, sagtens kan tåle at man laver et par fejl.. Der er INGEN af os der er fejlfri, vi lærer alle hele tiden noget nyt. Ligesom du sikkert har erfaret det med dine børn; man har alle de bedste intentioner, men kan aldrig helt 100% leve op til sine egne krav. Og ungerne (og hvalpene) kommer altså oftest helt ok ud af det, på den anden side alligevel.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror der findes så mange hundehvalpe, der er født eller opvokset så dårligt, at f.eks. nye hundeejere ikke magter at rette dem. Det opdages ofte lidt sent. Det gør mig ondt for dig, at du har 2 stk , som du føler, du har svigtet.

Du skriver så ikke, hvor lang tid en evt. ny hund vil skulle være alene hjemme. Og du skriver, at du ikke havde børn dengang. Hvor gamle er de børn nu og hvor mange har du. Børn og arbejde ude og hjemmearbejde er jo meget tidskrævende.

Vi mennesker har forskelligt overskud, så jeg vil mene , at projekt hund skal være, når man ikke risikerer at skulle skifte job til nyt med meget transporttid, altså kunne afse tid og tid til træning og hygge med vovsen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har lige skimmet dine tidligere tråde igennem og hvis du stadig er enlig mor til en 2-/ og en 4-årig, ville jeg nok lægge planerne på hylden foreløbig. Jeg ville aldrig anbefale en 8 ugers hvalp til familier med så små børn og en overtagehund kan nemt have issues der kræver en masse tid og evt. ro, hvilket ikke er så nemt med så små børn i huset.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej alle sammen, tusind tak for alle jeres input, det er jeg virkelig taknemmelig for :-D

 

Hej, jeg har skrevet til dig i en privatbesked :-)

 

Rigtig mange tak for din besked, den varmede meget :-)

 

For at svare på dine spørgsmål, så ja. En hund kan godt være genetisk ødelagt og de første uger i en hvalps liv kan ikke gøres om og er ekstremt vigtige.

 

Nogle hunde passer heller ikke i et bestemt miljø uanset hvad man gør.

 

Om du har gjort noget forkert er jo svært at sige. Men vi laver alle fejl og det fornemmeste vi kan gøre er at lokalisere dem, indrømme det og undgå at gentage det.

 

Så hvis du har mod på hund igen, så synes jeg du skal være meget grundig med dit forarbejde.

Først skal du finde en race som passer til jeres familie og jeres behov og så skal du finde en erfaren opdrætter at købe fra så du får en både mentalt og fysisk sund hvalp.

 

og med korrekt race synes jeg du skal gå efter hunderacer som generelt har let ved at lære at være alene og som er glade for børn. Mange andre ting kan man leve med, med det lyder som om det vigtigste for jer er netop dette.

 

Rart (og lidt skræmmende) at høre at der er en mulighed for at jeg bare har været enormt dårlig til at vælge hunde. Jeg har siden jeg begyndte at overveje at købe Mollie også læst en masse om de arvelige ting i hundens temprament, og der var egentligt heller ikke noget galt med hendes temperament, hun er en fantastisk hun, der var bare ikke taget højde for mine behov ved en hund i hendes træning og socialisering i den tidlige hvalpetid, så det er jeg så også blevet klogere på, da jeg nu ved at jeg ikke har resourserne til at rette op på sådan noget.

 

Det er svært at svare på om du skal have hund igen.

 

Umiddelbart lyder det jo til at de 2 hunde du har haft og som du har måttet af med igen ikke har været helt normale i hovedet. Ikke mentalt sunde og stabile.

 

Nu ved jeg jo ikke hvordan du håndterer en hund, men med en normal hund af en medgørlig race og linje og en rimelig indsats burde det jo ikke være så svært.

 

Hvilke racer har du umiddelbart i kiggerten?

 

Jeg vil mene at jeg i det daglige håndtere en hund ganske forsvarligt. Jeg har altid behandlet mine hunde med respekt og omtanke, jeg går op i at den er almindeligt opdraget og har gode manere, så den ikke er irriterende at være sammen med. Det er fx at den skal kunne de basale lydighedsøvelse, sit, dæk, kom, bliv og nej. at den ikke maser sig rundt, at den er forholdsvis rolig indendøre, at den ikke gør ad alt og alle, at den kan vente stille på at få mad, få snor på, gå ud ad døren, eller over vejen, at den ikke springer i hovedet på gæster, at den er vant til og tryg ved andre dyr og mennesker, både voksne og børn (Især denne er vigtig for mig), og at den ikke er besidderrisk overfor dens ting, men acceptere at jeg tager noget evt. farligt eller forbudt fra den. Alt dette går jeg op i at lære den på en blid måde, uden skæld ud, men med masser af ros. Jeg kan også godt lide at lære hunden tricks, dette har jeg bla. gjort med klikkertræning.

 

Jeg har kigget meget på racer, men er i totalt vildrede, og synes ikke rigtig at jeg ud fra racestandarterne kan finde en der opfylder alle mine ønsker. Og så er jeg enorm i tvivl med hensyn til størrelsen, jeg synes at en mindre men ikke al for lille og skøbelig hund vil passe bedst ind i de fysiske rammer vi kan tilbyde. Men jeg synes at mentaliteten ved flere af de mellemsore og store racer tiltaler mig bedre end de små hunde jeg kender.

 

Og så har jeg også denne frygt for at kaste mig ud i en ny hund, pga. mine tidligere hundes skæbne, hvor den ene heldigvis endte godt trodt omstændighederne :-) Men med jeres svar i denne tråd, tror jeg at jeg vil lægge lidt af skyldfølelsen og selvbebrejdelsene på hylden, og nøjes med at tænke at jeg skulle have forberedt mig endnu bedre.

 

Du har bestemt ikke været et dårligt menneske ang. dine første hunde :bighug:. Du har gjort hvad du kunne, men som de andre siger, så spiller arv og miljø rigtig meget ind. Du lod dit hjerte råde, det er bestemt ikke nogen dårlig ting :hjerte:. Du tog Samson væk fra det frygtelige sted og du gav ham en chance for, at få et godt hundeliv, at han så havde så meget med i rygsækken, at det påvirkede ham mentalt kunne du jo ikke vide og jeg er sikker på, at han har lært dig rigtigt meget i den korte tid, du nåede, at have ham. Der med er du også blevet et klogere menneske, så se det som en gave i stedet for, at bebrejde dig selv en hel masser. :-) Så lad det endelig ikke holde dig tilbage fra, at få en ny hund. :bighug:

 

Jeg havde Samson i lidt over 2 år, hvoraf han det sidste halve år boede ved min mor, men stadig var min og jeg fortsatte hans træning, han har uden tvivl lært mig rigtig meget om træning og aktivering, samt det at have hund gennerelt :klap:

 

Jeg mangler dog stadig at få det der alene hjemme til at lykkedes, det er et ultra vigtigt element for at jeg kan have hund.

 

Jeg kunne ikke sige det bedre end Tullemus ;-)

 

Det eneste jeg vil sige er, tænk dig godt og grundig om hvad du ønsker at lave med hunden hvad du ønsker at hundens egenskaber skal være - og find derefter de racer der passer til det :-)

Er sikker på det så bliver et hit... du er et godt menneske, da du har hjertet med!

 

Mange Tak skal i have :-)

 

Jeg ønsker mig primært en hund til selskab og hygge, men jeg vil også rigtig gerne have en hund som ikke er alt for tung at træne med, da jeg godt kan lide at se resultater. Både Mollie og Samson var pleaserhunde og var rimeligt kvikke til at lære nye ting, og det kunne jeg rigtig godt lide. De var også legesyge og ville bare rigtig gerne være med sammen med os andre, og disse egenskaber satte jeg enormt stor pris på :lol: Jeg ser træning som en helt almindelig del af det at have en hund, og det er noget der foregår hele tiden som en naturlig del af samværet. Jeg vil dog også gerne sætte tid af til ekstra træning og indlæring af kommandoer, dette bliver bare ikke flere timer hjver dag, men nærmere 4-6 gange 5-10 min om dagen. Nogle gange mindre nogle gange mere.

 

jeg vil vende den lidt om, og sige at en mentalt og fysisk sund hvalp, sagtens kan tåle at man laver et par fejl.. Der er INGEN af os der er fejlfri, vi lærer alle hele tiden noget nyt. Ligesom du sikkert har erfaret det med dine børn; man har alle de bedste intentioner, men kan aldrig helt 100% leve op til sine egne krav. Og ungerne (og hvalpene) kommer altså oftest helt ok ud af det, på den anden side alligevel.

 

Ja jeg kender det godt, jeg har også lavet masser af fejl med mine børn, men de er på nuværende tidspunkt alligevel nogle utrolig "velopdragne" (alder og udvikling taget i betragtning), omsorgsfulde og glade børn. Dejligt at høre at hvalpe også kan være så tilgivende, overbærende og robuste, at de godt kan tåle at man laver fejl, det synes jeg ikke lige jeg har set i de erfaringer jeg har gjort med de to hunde jeg har haft.

 

Jeg tror der findes så mange hundehvalpe, der er født eller opvokset så dårligt, at f.eks. nye hundeejere ikke magter at rette dem. Det opdages ofte lidt sent. Det gør mig ondt for dig, at du har 2 stk , som du føler, du har svigtet.

Du skriver så ikke, hvor lang tid en evt. ny hund vil skulle være alene hjemme. Og du skriver, at du ikke havde børn dengang. Hvor gamle er de børn nu og hvor mange har du. Børn og arbejde ude og hjemmearbejde er jo meget tidskrævende.

Vi mennesker har forskelligt overskud, så jeg vil mene , at projekt hund skal være, når man ikke risikerer at skulle skifte job til nyt med meget transporttid, altså kunne afse tid og tid til træning og hygge med vovsen.

 

Tak for din medfølelse.

Jeg har to børn, de er nu snart 4 og 6 år. De er selvfølegeligt stadig små, men de er allerede vant til at omgåes hunde, da mange af dem vi kender har hund, de har hund hjemme hos deres far og vi er jævnligt barnepige for bekendes hunde, og så er de til dels vokset op med Mollie. De er meget søde overfor hunde, og behandler dem ordenligt. De vil ikke skulle have noget egentligt ansvar for hunden, men de kan sagtens hjælpe til en gang imellem hvis det lige passer ind. Jeg mener at det er sundt til børn at lære at tage sig af andre. Vi har også en kat som de hjælper med at passe, fordre, lege med og nusse. Katten er også vant til hunde.

 

Hunden vil skulle være alene 7-9 timer om dagen 5 dage om ugen. Stort set alle aktiviteter vi beskæftiger os med i fritiden, vil være egnet til at hunden kan være med.

 

Jeg har lige skimmet dine tidligere tråde igennem og hvis du stadig er enlig mor til en 2-/ og en 4-årig, ville jeg nok lægge planerne på hylden foreløbig. Jeg ville aldrig anbefale en 8 ugers hvalp til familier med så små børn og en overtagehund kan nemt have issues der kræver en masse tid og evt. ro, hvilket ikke er så nemt med så små børn i huset.

 

Jeg er tildels stadig enlig mor, forstået på den måde, at min kæreste som jeg bor sammen med arbejder rigtig meget, og ofte er væk flere dage ad gangen. Når han er væk arbejder han dog kun 4 dage på en uge. Men det er en rolle som jeg er helt fortrolig med, og vores dagligdag kører uden problemer.

 

Mht. det med hvalp eller voksen hund er jeg også selv meget i tvivl. Jeg synes at tissetræning, skarpe hvalpetænder og uregerlig teenage periode virker en smule, ikke umuligt men overvældende.

 

Og det med omplaceringshund har jeg jo også prøvet, og da jeg stiller meget store krav til hvordan jeg gerne vil have at hunden opfører sig, især det med at være alene hjemme, er det måske en dum idé at forsøge igen.

 

Så nu er vi tilbage til overvejelserne om vi overhoved skal have en hund. Hvis jeg kunne få en voksen hund, som var trænet som jeg gerne ville, var velsocialiseret og kunne være alene hjemme, er jeg sikker på at den vil få det godt her. Men jeg tvivler på at den findes.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Ved en voksen hund kan jeg dog sagtens leve med almindelige ting, som at den ikke har helt samme vaner som jeg foretrækker eller at der er noget lydighedstræning der kan forbedres. Men den skal være 100 procent tolerant og gerne imødekommende overfor børn og gæster. Og så skal den have været 100 % stabil med at kunne være helt alene hos tidligere ejer. At der også skal en indkøring til med voksne hunde og at de kan have svært ved at omstille sig til et nyt hjem og derfor kan "glemme" ting de allerede har lært, er jeg fuldt ud klar over.

 

Jeg tror nu også godt at vi kan overkomme hvalpetiden, jeg er bare bekymret for at den bidder i mine børn, da sådan nogle små pus til hvalpe jo har sylespidse tænder. jeg kan ikke huske fra Samson hvor længe han blev ved med at gumle i alt hvad der kom i nærheden af hans tænder, og hvornår han holdt op med at skulle tisse om natten. Nogen der vil dele deres erfaringer?

 

Jeg ser helt klart flest fordele ved at vælge en hvalp, da man så kan forme den til at fungere i det liv man lever og kan lære den hvad man gerne vil have den skal kunne, i stedet for at skulle afvænne den med en masse ting. Jeg husker Samsons hvalpetid som meget tidskrævende men samtidig utrolig hyggelig og givende.

 

Hvor gammel skal en hundehvalp være før end man kan forvente at den kan lære at være alene en hel arbejdsdag?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis race fra hvalp. Så tænker jeg cairn terrier. Ukompliceret lille hund, hvis købt det rigtig sted, og vil at tumle for dine børn inden længe, når de også gerne vil holde snoren

De vil også gerne lære noget, men er selvfølgelig ikke please r hunde på samme måde som et er vant til. Det er dog lige netop det der gør at de lettere tolerere at være alene hjemme.

 

Men jeg tænker på en ting. Hvis du teknisk set stadig er alene mor, hvordan vil du så få luftet hunden især morgen, når børnene ikke kan være alene hjemme i mens?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst DorteDK
Ved en voksen hund kan jeg dog sagtens leve med almindelige ting, som at den ikke har helt samme vaner som jeg foretrækker eller at der er noget lydighedstræning der kan forbedres. Men den skal være 100 procent tolerant og gerne imødekommende overfor børn og gæster. Og så skal den have været 100 % stabil med at kunne være helt alene hos tidligere ejer. At der også skal en indkøring til med voksne hunde og at de kan have svært ved at omstille sig til et nyt hjem og derfor kan "glemme" ting de allerede har lært, er jeg fuldt ud klar over.

 

Jeg tror nu også godt at vi kan overkomme hvalpetiden, jeg er bare bekymret for at den bidder i mine børn, da sådan nogle små pus til hvalpe jo har sylespidse tænder. jeg kan ikke huske fra Samson hvor længe han blev ved med at gumle i alt hvad der kom i nærheden af hans tænder, og hvornår han holdt op med at skulle tisse om natten. Nogen der vil dele deres erfaringer?

Jeg ser helt klart flest fordele ved at vælge en hvalp, da man så kan forme den til at fungere i det liv man lever og kan lære den hvad man gerne vil have den skal kunne, i stedet for at skulle afvænne den med en masse ting. Jeg husker Samsons hvalpetid som meget tidskrævende men samtidig utrolig hyggelig og givende.

 

Hvor gammel skal en hundehvalp være før end man kan forvente at den kan lære at være alene en hel arbejdsdag?

 

 

Mine var vel en 6 mdr. da de var helt renlige og ikke skulle ud om natten.... og kunne holde sig mens jeg var på job. (men de var i hvert fald 10 mdr. før de var alene hjemme en hel arbejdsdag, jeg havde min mor til at komme over og være sammen med dem og lufte dem i haven ca. ved middagstid hver dag)

 

Men jeg var også ret aktiv med at få dem ud om natten og gjorde (synes jeg selv) et stort arbejde for at få dem renlige så hurtige som muligt... så meget at mine arbejdskolleger mente jeg lignede noget katten havde slæbt hjem, når jeg mødte på job!

Hårdt arbejde men det gav pote. Tror dog der er stor forskel fra race og str. til hvornår de er renlige??

 

Mht bideriet da er vi nok henne på en 7-8 mdr. alder synes jeg.

Mine vil stadigvæk gerne nippe lidt i en men det er mere sådan en hyggeting de har ;-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Hvis race fra hvalp. Så tænker jeg cairn terrier. Ukompliceret lille hund, hvis købt det rigtig sted, og vil at tumle for dine børn inden længe, når de også gerne vil holde snoren

De vil også gerne lære noget, men er selvfølgelig ikke please r hunde på samme måde som et er vant til. Det er dog lige netop det der gør at de lettere tolerere at være alene hjemme.

 

Men jeg tænker på en ting. Hvis du teknisk set stadig er alene mor, hvordan vil du så få luftet hunden især morgen, når børnene ikke kan være alene hjemme i mens?

 

Hvis jeg må være så fri at byde ind med et bud på en race, så kunne corgi cardigan være et bud. En sjov, robust og ukompliceret lille sag. Som voksen vejer den 15-20 kg. Der er fuld skrald på de første par år, ingen tvivl om det, og der skal fra dag 1 tages hånd om gøeriet og hyrdningen. Og så vil den ligge i sofaen, punktum.

 

Det er en ekstrem kærlig og glad hund, som tager alt oppefra og ned. Den er lærenem på godt og ondt, og er tilfreds med moderat motion, bare den får aktiveret hovedet.

 

Lydighed er den ikke skarp til, men både rally og AG er god træning for sådan en.

 

Der er mange gode opdrættere her i landet, og generelt har de ikke de store sundhedsproblemer. Der forekommer dysplasi i racen, men det hører til undtagelserne. Det findes så i øvrigt vist i alle racer:???:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil foreslå shih tzu. Jeg er faldet for denne races temperament. En lille hund, der ikke kræver meget aktivering. Min oplevelse er, at det ligger meget til racen at være sådan lidt 'laid back', hvile i sig selv og tage imod hvad de bliver budt, sådan ret ukompliceret. Derfor heller ikke stor risiko for at have problemer med alene hjemme.

Jeg synes deres temperament minder om en stor, rolig hund, men i en lille hunds krop.

 

Dog er det ikke den store træningshund. Elsker at hyggetræne, bare den får lov til at hygge sig med sin ejer. Men kan også have lidt sin egen mening om nødvendigheden af at lære nogle ting.

 

En lille, let begynderhund. Ikke at jeg kalder dig begynder indenfor hundeverdenen. Du har vist samlet på din del af udfordringer ift at have og træne hund. Men tænker, du har brug for en hund af en race med stor chance for succes denne gang.

 

Og så vil jeg lige nævne, at det med at bide som hvalp, er der altså også stor forskel på hvor meget tendens til det, der er, alt efter race. Jeg synes ikke det er så slemt med selskabshunde, til gengæld synes jeg at f.eks. labradorhvalpe kan være nogle (meget nuttede) piranhaer. :lol::lun:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Det er meget forskelligt hvor hurtigt en hvalp lære at være alene hjemme, det vigtigste for succes er ikke at gå for hurtigt frem.. Denne artikel synes jeg er god mht til alene hjemme træning så kan du jo bruge den i tilfælde af at der flytter en lille hvalp ind :)

 

http://www.dyredoktoren.net/piecer/Alene%20hjemme%20problemer%20(separationsangst).pdf

 

Tak for linket, det med at træne inaktiv tid, på den måde har jeg ikke hørt om før :)

 

Hvis race fra hvalp. Så tænker jeg cairn terrier. Ukompliceret lille hund, hvis købt det rigtig sted, og vil at tumle for dine børn inden længe, når de også gerne vil holde snoren

De vil også gerne lære noget, men er selvfølgelig ikke please r hunde på samme måde som et er vant til. Det er dog lige netop det der gør at de lettere tolerere at være alene hjemme.

 

Men jeg tænker på en ting. Hvis du teknisk set stadig er alene mor, hvordan vil du så få luftet hunden især morgen, når børnene ikke kan være alene hjemme i mens?

 

Jeg har også selv tænkt at det måske er en nødvendighed at gå på kompromis med pleaser-genet, og få en mere selvstændig hund, for at få en fordel for alene træningen.

 

Men lige cairn terrier er jeg faktisk bange for, da jeg som barn kendte en meget nervøs/aggressiv en, som en dag bed en af mine kammerater i ansigtet, det var ret voldsomt. Og så ved jeg at min nabo inden for de sidste par år har mistet et par stykker pga arveligsygdom, det er kun nogle måneder siden de fandt den sidste død.. Så de har valgt ikke at få sådan en igen.. Er det generelle problemer for racen?

 

Til at tisse i når jeg ikke lige kan gå en tur, fx tidlig morgen og sen aften, har jeg en have den kan komme ud i. Jeg er ryger, så mine børn er vant til at jeg ind i mellem er i haven i 5 min uden dem. Jeg tænker at der kan være fodersøg og træning af små øvelser i haven. Hver dag om morgenen og om eftermiddagen går børnene og jeg til og fra børnehaven, og om eftermiddagen går vi ofte en omvej hjem, og 2 dage om ugen går børne til henholdsvis fodbold og ridning, der vil hunden kunne komme med. Når min kæreste er hjemme løbetræner jeg gerne om aftenen efter børnene er kommet i seng, der vil jeg nyde at have hunden med. Og i weekenden går vi i forvejen mange ture, eller tager på udflugter, her kan hunden også komme med..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har en hvalp på 8 uger og 4 dage. Den bliver puttet i en rummeligt transportbox ( 50x60) efter luftning kl.. 23.30 luftet igen kl 3-4 stykker, hvor den er kommet af med både det ene og det andet. Så bliver den puttet igen og vi sover til 6.30.

 

Det har indtil nu betydet at der ikke har været uheld om natten. Jeg gjorde det samme sidste gang vi havde hvalp med samme resultat. Efter 1-2 uger, når hvalpen er ca 10 uger laver jeg lidt om og lader den sove igennem til kl.. 6.00 og hvis det går godt til 7.00, som er det tidspunkt jeg normalt står op. Sidste gang var vi der, da hvalpen var 12 uger. På dette tidspunkt var hvalpen så også klar til at flytte ud i hunderummet sammen med de gamle hunde om natten, men de bliver også puttet efter 23.00 og luftet kl 7.00 til hverdag. Der er adgang til udendørs løbegård, men den bliver stort set aldrig brugt til at besørge i af hundene. De foretrækker passende højt græs, heldigvis. Så det er 90% nede på marken.

 

Jeg mener hunde som er alene hjemme med fordel kan have begrænset plads og begrænset mulighed, hels ingen, for at lave ulykker. Et badeværelse, en baggang eller lignende. Til en Spaniel, som mine ville et rum på mindst 4 kvm. og højest 10 kvm. være mit valg. Rummet skal primært tjene som soveværelse og indrettes derefter. Intet som kan forstyrre hunden, som vækker den eller som kan stesse den eller hidse den op. Der må gerne være kendt legetøj og bideting til selvbeskæftigelse, men altså ikke noget udefrakommende forstyrrende.

 

Jeg mener en 12 ugers hvalp let kan lades alene 5 timer, men et 9 er for meget. Der er forsket på hvalpe og der er forskel på de forhold man har at byde dem når de er alene, men at overlade en hvalp til sig selv 9 timer dagligt flere dage om ugen er ikke godt nok. Det går dog fint, hvis der er inderum og løbegård og andre hunde.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst DorteDK

Ret enig med PBC, især det med den begrænsede plads når de er alene... mine har et bryggers på ca. 15 m2 som er deres værelse... ;-) alle "farlige" ting (kraft stik vaskemaskine mv, ledninger til fryser mv. er forsvarligt pakket væk og kan ikke røres)

 

Mine har det fint med dette rum, der er to vinduer i som sidder oppe under loftet de kan ikke kigge ud dog har døren en glasrude som de lige kan kigge udover men gør det først når de hører bilen køre ind i indkørsel.

Lidt legetøj er der og en børnelåge ind til køkkenet.

 

Det virker fint her de har aldrig ødelagt noget - jo en bamse, dog passer jeg meget på med hvad de har af legetøj når de er alene, så de ikke får noget galt i halsen mv. kødben / tyggeben og er også no go hos mig når de er alene.

 

Jeg har også optaget mine for at se hvad de lavede en hel dag. Mest efter Zeus kom til om han kunne lade den gamle være i fred - men jeg ved ikke :vedikke: tror måske jeg har været heldig... det var den mest kedelige 8 timers film, de ligger i kasserne - er lige oppe og drikke lidt vand, og stikker lige hovederne sammen og ligger sig i hver deres kurv igen... tæpperne er helt lune i kasserne når jeg kommer hjem, de røret intet.

 

Jeg har det også sådan, at de skal bare slappe af og sove når de er alene de skal ikke lege mv... men når vi så kommer hjem så er der gang i det lille hjem også skal vi lave noget.

 

Faktisk er min den lille så glad for det der bryggers at jeg nogle gange om aftenen når begge er gået omkuld - den gamle ligger hos os i sofaen - tænker hvorfor kommer den lille ikke ind og snakker :-) nææ han ligger i sin kasse ;-) dog kommer han gerne efter en time på øjet, han skal jo ikke gå glip af noget ;-)

 

Men igen hvad der virker hos os er jo ikke sikkert virker for andre ;-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænkte faktisk også både corgi og shi tzu:)

 

Jeg kender kun cairn terrier som en meget rask race. Generelt.

 

En dansk svensk gårdhund kunne måske også være et bud. En hund du ksn lære alt men som også elsker bare at ligge under dynen med ungerne.

 

 

De hunde jeg har foreslået er hunde jeg har set fungere upåklageligt i et hjem lignende dit eget.

 

Man skal dog altid huske at der er individ forskel og at det altid gælder om at hvis man vælger hvalp, så skal man kunne lide begge forældre temperament.

 

Jeg kender en enlig mor med en pige på 4 som for ikke længe siden fik en 4 årig gammel dansk svensk gårdhund. Ven

Han er den perfekte hund til dem og kan være alene om dagen uden problemer. De havde dog lidt start problemer med dette, som kunne havde været undgået hvis de havde haft bare en uges ferie til at lære ham at kende før han skulle være alene både nat og meget af dagen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Skulle jeg anbefale en race tror jeg det blev newfoundland eller landseer (hvis man ikke gider al den savl) fordi det er rolige og robuste hunde og fordi de hurtigt bliver så store at børnene ikke kan bære rundt på dem. Desuden fristes forældrene ikke så let til at lade deres små børn gå tur med hunden.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Mine var vel en 6 mdr. da de var helt renlige og ikke skulle ud om natten.... og kunne holde sig mens jeg var på job. (men de var i hvert fald 10 mdr. før de var alene hjemme en hel arbejdsdag, jeg havde min mor til at komme over og være sammen med dem og lufte dem i haven ca. ved middagstid hver dag)

 

Men jeg var også ret aktiv med at få dem ud om natten og gjorde (synes jeg selv) et stort arbejde for at få dem renlige så hurtige som muligt... så meget at mine arbejdskolleger mente jeg lignede noget katten havde slæbt hjem, når jeg mødte på job!

Hårdt arbejde men det gav pote. Tror dog der er stor forskel fra race og str. til hvornår de er renlige??

 

Mht bideriet da er vi nok henne på en 7-8 mdr. alder synes jeg.

Mine vil stadigvæk gerne nippe lidt i en men det er mere sådan en hyggeting de har ;-)

 

Tak for svar :) Jeg tænker at en hundelufter så måske vil være en god idé i mit tilfælde, til at lufte midt på dagen, indtil hvalpen bliver stor nok til at være alene hele dagen. Så må jeg se om det kan lade sig gøre at finde sådan en inden jeg finder en hvalp. jeg overvejer i forvejen at få en rengøringsdame, så måske der kan laves en kombi ;)

 

Hvis jeg må være så fri at byde ind med et bud på en race, så kunne corgi cardigan være et bud. En sjov, robust og ukompliceret lille sag. Som voksen vejer den 15-20 kg. Der er fuld skrald på de første par år, ingen tvivl om det, og der skal fra dag 1 tages hånd om gøeriet og hyrdningen. Og så vil den ligge i sofaen, punktum.

 

Det er en ekstrem kærlig og glad hund, som tager alt oppefra og ned. Den er lærenem på godt og ondt, og er tilfreds med moderat motion, bare den får aktiveret hovedet.

 

Lydighed er den ikke skarp til, men både rally og AG er god træning for sådan en.

 

Der er mange gode opdrættere her i landet, og generelt har de ikke de store sundhedsproblemer. Der forekommer dysplasi i racen, men det hører til undtagelserne. Det findes så i øvrigt vist i alle racer:???:

 

Tak for budet, det vil jeg undersøge nærmere. Jeg kender kun en af den race, og den hund kunne jeg ikke tænke mig at eje. Den gør meget og er reserveret overfor fremmede, og så bryder den sig ikke om andre hunde. Den virker heller ikke som typen der er interesseret i at lære noget, jeg har indtryk af at den har det bedst med at køre sit eget show, og så kommer den til klap og kæl når det passer den. Men jeg ved ikke om det er sådan de er gennerelt.

 

Til at være et selvstændigt kæledyr, der lærer hvad den har lyst til, og selv bestemmer hvornår der skal kæles, har jeg min kat, den er god til alle disse ting. Jeg ønsker lidt mere af en hund, end at jeg bare skal være dens foderautomat og tjener, og jeg vil også helst hvis den er imødekommende overfor gæster, både børn, voksne og andre hunde, men så er vi nok tilbage ved pleaser-genet og en hund der er mere afhænkig af sin ejer.

 

Størrelses mæssigt tænker jeg en hund på omkring 10 kg vil være passende. Er den under 5 kg. er jeg bange for at børnene vil være for hårde ved den, er den over 15 kg, er den mere besværlig at have med ude, og for stor til at børnene kan skubbe den væk hvis den maser dem eller lejer vildt i nærheden af dem.

 

Jeg vil foreslå shih tzu. Jeg er faldet for denne races temperament. En lille hund, der ikke kræver meget aktivering. Min oplevelse er, at det ligger meget til racen at være sådan lidt 'laid back', hvile i sig selv og tage imod hvad de bliver budt, sådan ret ukompliceret. Derfor heller ikke stor risiko for at have problemer med alene hjemme.

Jeg synes deres temperament minder om en stor, rolig hund, men i en lille hunds krop.

 

Dog er det ikke den store træningshund. Elsker at hyggetræne, bare den får lov til at hygge sig med sin ejer. Men kan også have lidt sin egen mening om nødvendigheden af at lære nogle ting.

 

En lille, let begynderhund. Ikke at jeg kalder dig begynder indenfor hundeverdenen. Du har vist samlet på din del af udfordringer ift at have og træne hund. Men tænker, du har brug for en hund af en race med stor chance for succes denne gang.

 

Og så vil jeg lige nævne, at det med at bide som hvalp, er der altså også stor forskel på hvor meget tendens til det, der er, alt efter race. Jeg synes ikke det er så slemt med selskabshunde, til gengæld synes jeg at f.eks. labradorhvalpe kan være nogle (meget nuttede) piranhaer. :lol::lun:

 

Jeg tror også det er vigtigt at vælge en hund som egner sig til begyndere, jo jeg har da fået noget erfaring, men jeg vil hellere gå efter en sikker løsning.

 

Jeg kender ikke Shit Tzu'en overhoved, men umidlbart er jeg ikke vildt begejstret for den meget lange pels, kan den evt. klippes, eller vil det være synd? Jeg har ikke noget imod pelspleje, men jeg tænker at 2-3 gennembørstninger om ugen og en grundigere sorignering hver 14. dag er hvad der vil være overkommeligt her. Jeg er desuden ikke interesseret i en hund der skal til hundefrisør regelmæssigt, det er ikke en post jeg har lyst til at skrive ind i mit budget, hverken det økonomiske eller det tidsmæssige.

 

Jeg har en hvalp på 8 uger og 4 dage. Den bliver puttet i en rummeligt transportbox ( 50x60) efter luftning kl.. 23.30 luftet igen kl 3-4 stykker, hvor den er kommet af med både det ene og det andet. Så bliver den puttet igen og vi sover til 6.30.

 

Det har indtil nu betydet at der ikke har været uheld om natten. Jeg gjorde det samme sidste gang vi havde hvalp med samme resultat. Efter 1-2 uger, når hvalpen er ca 10 uger laver jeg lidt om og lader den sove igennem til kl.. 6.00 og hvis det går godt til 7.00, som er det tidspunkt jeg normalt står op. Sidste gang var vi der, da hvalpen var 12 uger. På dette tidspunkt var hvalpen så også klar til at flytte ud i hunderummet sammen med de gamle hunde om natten, men de bliver også puttet efter 23.00 og luftet kl 7.00 til hverdag. Der er adgang til udendørs løbegård, men den bliver stort set aldrig brugt til at besørge i af hundene. De foretrækker passende højt græs, heldigvis. Så det er 90% nede på marken.

 

Jeg mener hunde som er alene hjemme med fordel kan have begrænset plads og begrænset mulighed, hels ingen, for at lave ulykker. Et badeværelse, en baggang eller lignende. Til en Spaniel, som mine ville et rum på mindst 4 kvm. og højest 10 kvm. være mit valg. Rummet skal primært tjene som soveværelse og indrettes derefter. Intet som kan forstyrre hunden, som vækker den eller som kan stesse den eller hidse den op. Der må gerne være kendt legetøj og bideting til selvbeskæftigelse, men altså ikke noget udefrakommende forstyrrende.

 

Jeg mener en 12 ugers hvalp let kan lades alene 5 timer, men et 9 er for meget. Der er forsket på hvalpe og der er forskel på de forhold man har at byde dem når de er alene, men at overlade en hvalp til sig selv 9 timer dagligt flere dage om ugen er ikke godt nok. Det går dog fint, hvis der er inderum og løbegård og andre hunde.

 

Ret enig med PBC, især det med den begrænsede plads når de er alene... mine har et bryggers på ca. 15 m2 som er deres værelse... ;-) alle "farlige" ting (kraft stik vaskemaskine mv, ledninger til fryser mv. er forsvarligt pakket væk og kan ikke røres)

 

Mine har det fint med dette rum, der er to vinduer i som sidder oppe under loftet de kan ikke kigge ud dog har døren en glasrude som de lige kan kigge udover men gør det først når de hører bilen køre ind i indkørsel.

Lidt legetøj er der og en børnelåge ind til køkkenet.

 

Det virker fint her de har aldrig ødelagt noget - jo en bamse, dog passer jeg meget på med hvad de har af legetøj når de er alene, så de ikke får noget galt i halsen mv. kødben / tyggeben og er også no go hos mig når de er alene.

 

Jeg har også optaget mine for at se hvad de lavede en hel dag. Mest efter Zeus kom til om han kunne lade den gamle være i fred - men jeg ved ikke :vedikke: tror måske jeg har været heldig... det var den mest kedelige 8 timers film, de ligger i kasserne - er lige oppe og drikke lidt vand, og stikker lige hovederne sammen og ligger sig i hver deres kurv igen... tæpperne er helt lune i kasserne når jeg kommer hjem, de røret intet.

 

Jeg har det også sådan, at de skal bare slappe af og sove når de er alene de skal ikke lege mv... men når vi så kommer hjem så er der gang i det lille hjem også skal vi lave noget.

 

Faktisk er min den lille så glad for det der bryggers at jeg nogle gange om aftenen når begge er gået omkuld - den gamle ligger hos os i sofaen - tænker hvorfor kommer den lille ikke ind og snakker :-) nææ han ligger i sin kasse ;-) dog kommer han gerne efter en time på øjet, han skal jo ikke gå glip af noget ;-)

 

Men igen hvad der virker hos os er jo ikke sikkert virker for andre ;-)

 

Jeg har en gang på ca. 6 m2 og et tilstødende badeværelse på 8 m2 som godt kan gøres sikkert. Det er alt lukket i skabe, og der er klinkegulv. Der er en materet rude i hoveddøren og et mat vindue i badeværelset. Jeg har ikke mulighed for at lave en løbegård, men vil prøve at undersøge om jeg kan arrangere luftning midt på dagen.

 

Jeg vil gerne høre om flere hvalpeerfaringer mht. alenehjemme træning, renlighedstræning og irriterende hvalpetænder.

 

Jeg vil også gerne høre flere race forslag.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jeg tænkte faktisk også både corgi og shi tzu:)

 

Jeg kender kun cairn terrier som en meget rask race. Generelt.

 

En dansk svensk gårdhund kunne måske også være et bud. En hund du ksn lære alt men som også elsker bare at ligge under dynen med ungerne.

 

 

De hunde jeg har foreslået er hunde jeg har set fungere upåklageligt i et hjem lignende dit eget.

 

Man skal dog altid huske at der er individ forskel og at det altid gælder om at hvis man vælger hvalp, så skal man kunne lide begge forældre temperament.

 

Jeg kender en enlig mor med en pige på 4 som for ikke længe siden fik en 4 årig gammel dansk svensk gårdhund. Ven

Han er den perfekte hund til dem og kan være alene om dagen uden problemer. De havde dog lidt start problemer med dette, som kunne havde været undgået hvis de havde haft bare en uges ferie til at lære ham at kende før han skulle være alene både nat og meget af dagen.

 

Jeg vil helt klart kigge nærmere på de 2 første racer, da jeg ikke rigtig har nogen erfaring med hvad det er for nogle hunde. Dansk svensk gårdhund kender jeg et par stykker af, og synes egentligt de er ganske søde, og de har også viljen til at lære ting og være puttehunde. Men jeg har også indtryk af at det er en hund der skal holdes aktiveret både mentalt og fysisk HVER ENESTE dag, for ikke at blive nogle små hidsige, rende rundt på vægene hunde. Og nogle dage (godt nok ikke ret ofte, men hvis jeg fx er syg) er det altså rart bare at slappe af, og sige at hunden må nøjes med hygge sig i haven på egen hånd.

 

Skulle jeg anbefale en race tror jeg det blev newfoundland eller landseer (hvis man ikke gider al den savl) fordi det er rolige og robuste hunde og fordi de hurtigt bliver så store at børnene ikke kan bære rundt på dem. Desuden fristes forældrene ikke så let til at lade deres små børn gå tur med hunden.

 

Det er også nogle hunde jeg har haft i kiggerten, da jeg godt kan lide temperamentet. Jeg har også haft kig på Berner Sennen, men jeg tror desværre at disse hunde er for store til mit hus. Mit hus er 110 m2 i 2 etager, og jeg føler i forvejen at vi godt selv kunne have brugt et par kvadratmeter mere, så jeg har valgt disse racer fra, da jeg synes de fylder for meget. Og så vil jeg gerne have en hund som kan tages med rundt i byen, på besøg hos familie og bekendte, og der synes jeg at det er nemmere med en mindre hund.

 

Men det kan godt være at det med den lille hund er nemmere at have med sig, bare er en idé jeg har. Hvad synes i andre? Jeg kan også godt se fordelen i at få en mere robust hund, så børnene ikke behøver at være helt så forsigtige, og personligt (uden nogen god grund) er jeg mest til de store langhårede bamser.

 

Jeg kunne ikke finde på at lade børnene selv gå tur med hunden, de får ikke en gang lov til selv at gå på legepladsen som ligger lige ved siden af vores hus alene. Men de kan godt få lov til at holde snoren, når jeg går lige ved siden af. Jeg synes desuden heller ikke at man skal bære rundt på en hund, den kan godt gå selv, og det lærer jeg også børnene. De bærer heller ikke rundt på vores kat, som ellers gerne ville finde sig i det hvis de gjorde.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Altså ærlig talt, når jeg kigger igennem tråden og ser alle de forbehold du har ift. racer og særpræg - og når jeg så samtidig ser historikken, så tror jeg simpelthen ikke der er store nok chancer for succes med en hvalp. Eller med en voksen hund.

Jeg ville nok vente et par år hvis det var mig.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Altså ærlig talt, når jeg kigger igennem tråden og ser alle de forbehold du har ift. racer og særpræg - og når jeg så samtidig ser historikken, så tror jeg simpelthen ikke der er store nok chancer for succes med en hvalp. Eller med en voksen hund.

Jeg ville nok vente et par år hvis det var mig.

 

Tak for dit svar, det sætter jeg også pris på. Jeg er også selv i tvivl om vi overhoved skal have hund lige nu. Det er også grunden til den lange tråd og at jeg vælger at lufte mine tanker herinde. Mange af de ønsker jeg har til en hund, tror jeg egentligt man kan præge de fleste hunde til at opfylde, det vigtigste for mig er at få en hund der fungere godt socialt og som ikke er vildt uopdragen, og disse to ting har lykkedes med både Mollie og Samson. Det der ikke har lykkedes er primært at lære dem det med at være alene. Hvis jeg havde haft resourserne til at hjælpe Mollie til at kunne være alene, opfyldte hun faktisk alle disse krav og ønsker.

 

Siden jeg kom af med Mollie er jeg nu ikke helt enlig mor længere, selom min kæreste arbejder meget, og ofte ligger ude med arbejde 4 dage på en uge, er der også mange dage hvor han kommer hjem efter fyraften. Mine børn og deres behov har også ændre sig, de er blevet mere selvstændige og selvhjulpne. + at den midste nu lader mig få min nattesøvn, det var hun meget længe om, så mit overskud og personlige råderum er blevet væsentligt større siden Mollie skiftede hjem.

 

Men jeg er stadig i overvejelses fasen, en eller anden dag vil jeg have hund igen, men det kan godt være at alle disse overvejelser fører til at det først bliver om nogle år. Det ved jeg ikke endnu.

 

Mange af de forbehold jeg nævner er jo også bare ønsker til den "perfekte" hund. Men jeg ved også godt at den ikke findes, alle hunde er forskellige og det er jo også den forskellighed og alle dens "fejl" der gør at man kommer til at elske den og man kan sige at man har den bedste hund i hele verden, for der findes ikke andre som den :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.




×
×
  • Tilføj...