usikker tæve

[nr 49]

Du kigger da bare ind hvis i er i nærheden

[Miss_M]

har da også allerede lavet et par aftaler med nogle søde hundefyre til uge 30 :banan:

 

Sig til hvis du kommer i nærheden af midtjylland i uge 31, 32, eller 33.

Har en vældig sød dreng der godt kan abstrahere fra numser og aldrig kunne drømme om at humpe, men som godt gider lege og snuse.

Bruger ham meget til unge hunde der skal have gode oplevelser med andre fordi han er så god i hovedet - så vi giver gerne en hånd med hvis det bliver aktuelt.

[nr 49]

Tak for sødt tilbud og giver lyd hvis det er

muligt

[nr 49]

lige en update:

 

for et par uger siden var hun sammen med min eksmands og kones ruhårede gravhundetæve, der altid har gøet ad hende. i starten troede vi at Loui var "synderen", men har nu fundet ud af at det er advarselsgøen. de har egentlig fint sammen og det lykkedes Tulle at få byttet sit lille marvben med Louis store uden noget bøvl fra vores kræ. til gengæld gik det ikke at spise Louis mad og det blev taget til efterretning og i hvert fald ikke forsøgt anden gang....

 

i fredags var trunten sammen med min kollegas 3 måneders franske bulldog hanhvalp i en halv times tid hvor hun stille og roligt viste at det der biden i ører på store lab damer er no-go - til gengæld er det sjovere at jagte labben. lille Carlo var fuldstændig udmattet da vi forlod ham

 

senere mødte vi JR-hannen ovre i skoven og den ville også bide i ører, humpe og knurre ad hende - efter få sekunder blottede hun hele tandsættet og gøede knurrede tilbage. han accepterede det prompte og så kunne de fint lege lidt sammen.

 

det var underligt at hun lige havde et par uger i sommer, hvor hun virkede sådan på andre hunde - måske duftede hun anderledes selv om hun er blevet steriliseret før første løbetid? nogle uger efter var vi sammen med en stor retrieverhan, hvor de bare gik ved siden af hinanden, og det gik også fint.

 

jeg oplever ikke at hun er blevet en sur kælling men mere at det er gået op for hende, at hun ikke skal finde sig i alt.

[Ninjamor]

Jeg tænker igen at vi menneskeliggør hundene. Hvorfor må de ikke være usikre og vise underdanighed. Vise underkastelse? Hvis man ser på lignende dyr i naturen gør de jo præcis dette mange af dem. Især yngre dyr, men også individer som altså har den rolle i flokken at underkaste sig andre. Hyænehunde, sjakaler osv. Rigtig, rigtig meget underkastelse.

 

Hos vi mennesker kan vi ikke lide det. Det er undretryggende og lidt uværdigt. Vi kalder det nedladende for dørmåtter.

 

Hos mange flokdyr, som også kan være ganske agresive (typisk rovdyr) er det nødvendigt og agresionsdæmpende affærd, som er med til at bevare roen og undgå konflikter.

 

Der er intet i vejen med underkastelse som sådan, men en hund som altid viser underkastelse uanset hvilke hunde den præsenteres for, har det ikke specielt trygt i situationerne -medmindre underkastelsen anvendes som en strategi af en selvsikker hund, for de findes også.

Altid at skulle underkaste sig tærer på selvtilliden, hvilket igen influerer på mange andre tiltag som hundens måde at gå ind i en situation på, hvad enten denne er social eller arbejdsmæssig.

 

Jeg kan godt se at det er noget skidt hvis man ikke kan få sin 18 måneders tæve til at stå som om den ejer hele verden, på en udstilling og det er måske også grunden til at man i virkeligheden avler alt for mange selvsikre og dominerende hunde sammenlignet med en normal population. Hunde som er indstillet på at indordne sig og respektere andre istedet for at ville dominere er langt lettere familiehunde at have.

 

Det er de to yderpunkter du nævner her, der er et langt stykke mellem dem og her har vi de hunde som kan sige fra når nødvendigt, men som ikke dominerer andre.

En tæve skal efter min mening ikke "respektere" en hund som dominerer hende ved at lave parringsbevægelser på hende, hvorfor skulle hun det?

I min bog er det at indordne sig et godt træk, men det er langt fra det samme som bare at underkaste sig enhver dominerende hund som overskrider de almindege grænser for god hundeopførsel.

 

Jeg tror ikke, at man avler overselvsikre og dominerende hunde, disse træk ligger til de fleste hunde og kan derfor findes frem, mere at det er opdragelsen og hundenes hverdag den er gal med.

[nr 49]

Der er intet i vejen med underkastelse som sådan, men en hund som altid viser underkastelse uanset hvilke hunde den præsenteres for, har det ikke specielt trygt i situationerne -medmindre underkastelsen anvendes som en strategi af en selvsikker hund, for de findes også.

Altid at skulle underkaste sig tærer på selvtilliden, hvilket igen influerer på mange andre tiltag som hundens måde at gå ind i en situation på, hvad enten denne er social eller arbejdsmæssig.

 

 

 

Det er de to yderpunkter du nævner her, der er et langt stykke mellem dem og her har vi de hunde som kan sige fra når nødvendigt, men som ikke dominerer andre.

En tæve skal efter min mening ikke "respektere" en hund som dominerer hende ved at lave parringsbevægelser på hende, hvorfor skulle hun det?

I min bog er det at indordne sig et godt træk, men det er langt fra det samme som bare at underkaste sig enhver dominerende hund som overskrider de almindege grænser for god hundeopførsel.

 

Jeg tror ikke, at man avler overselvsikre og dominerende hunde, disse træk ligger til de fleste hunde og kan derfor findes frem, mere at det er opdragelsen og hundenes hverdag den er gal med.

 

du fik meget fint skrevet hvad jeg også synes

 

f.eks. møder vi tit 2 forskellige labber som konsekvent lægger sig ned når de ser Loui - ifølge ejerne er det for at vise at de ikke er farlige. søde og sociale hunde som hverken dominerer eller det modsatte når de hilser på hende. jeg ved ikke om ejerne har lært dem det, men jeg har svært ved at se hvorfor man skulle ønske at ens hund per refleks lægger sig og dermed er i en svag position overfor den anden - kan du Ninjamor?

[Ninjamor]

jeg ved ikke om ejerne har lært dem det, men jeg har svært ved at se hvorfor man skulle ønske at ens hund per refleks lægger sig og dermed er i en svag position overfor den anden - kan du Ninjamor?

 

Nej, det kan jeg ikke.

Jeg har mødt for mange hunde, som var supernemme at have og aldrig gav problemer med andre hunde fordi de altid underkastede sig. Mange af sådanne hunde er oplagte mobbeofre for hunde, som kan lide at mobbe og dem findes der desværre en del af.

[Alfen]

En af de ting jeg ser meget tydeligt i pensionen er at de ret mange hunde som går til "fri leg" ofte er problematiske de lærer ofte ikke hundesprog, men lærer at den stærkeste har ret;) jeg får ofte enten meget "dominerende" eller snarere mobbende hunde eller meget underkastende hunde;(

Det vil sige hunde der har valgt sig en taktik der hedder humpe, lægge hovedet på ryg eller bruse ind i andre hunde, eller de modsatte hunde som vælger at smide sig ned, rulle om på ryggen og på alle måder underkaste sig så snart en anden hund nærmer sig;( jeg syntes det er trist, jeg syntes vi svigter vore hunde hvis vi ikke regulerer deres samværd og bare lader dem "selv finde ud af det"

[PBC]

En af de ting jeg ser meget tydeligt i pensionen er at de ret mange hunde som går til "fri leg" ofte er problematiske de lærer ofte ikke hundesprog, men lærer at den stærkeste har ret;) jeg får ofte enten meget "dominerende" eller snarere mobbende hunde eller meget underkastende hunde;(

Det vil sige hunde der har valgt sig en taktik der hedder humpe, lægge hovedet på ryg eller bruse ind i andre hunde, eller de modsatte hunde som vælger at smide sig ned, rulle om på ryggen og på alle måder underkaste sig så snart en anden hund nærmer sig;( jeg syntes det er trist, jeg syntes vi svigter vore hunde hvis vi ikke regulerer deres samværd og bare lader dem "selv finde ud af det"

 

De lærer at den stærkeste har ret. Ja præcis. Det er sådan det er derude hvor mennesker ikke blander sig. Det fysisk eller mentalt stærkeste individ bestemmer.

 

At vi mennesker ikke kan lide det får os til at blande os og det kan jo være ok. Jeg gør det selv om nødvendigt, men kun hvis det faktisk er nødvendigt.

 

Jeg synes det er blevet sådan at hundeejere blander sig i alt alt alt alt for meget. Det handler ikke bare om at sikre sig i at ingen virkelig lider overlast. Det er næsten som om man vil opdrage hunde som børn. Sig pænt goddag lille Ole. Sig tak for mad lille Ole, nej lille Ole du må da ikke snuse Lise der. Ole da, du må ikke vise Peter at du er lidt stærkere end ham...... Det er et skråplan. Hunde er hunde og skal, som grundregel selv finde ud af det, eller holdes adskilt, hvis forskellene er for store. Kun hvor der er tale om at gribe ind for at undgå overlast giver det mening.

 

At træne hunde til gode manerer i menneskelig forstand giver ingen mening. Og de der påstår at man så skal træne hundene i gode manerer i hundemæssig forstand, må vel for pokker også først forstå, at der er det den stærkeste ret - i hvert fald så længe vi taler om instinktsikre hunde med normal bidehæmning, når underkastelses viser. Hvis ikke, må man naturligvis gribe ind, men så taler vi vist ikke om noget der kan opdrages eller trænes væk (manglende bidehæmning).

[Ascha]

De lærer at den stærkeste har ret. Ja præcis. Det er sådan det er derude hvor mennesker ikke blander sig. Det fysisk eller mentalt stærkeste individ bestemmer.

 

At vi mennesker ikke kan lide det får os til at blande os og det kan jo være ok. Jeg gør det selv om nødvendigt, men kun hvis det faktisk er nødvendigt.

 

Jeg synes det er blevet sådan at hundeejere blander sig i alt alt alt alt for meget. Det handler ikke bare om at sikre sig i at ingen virkelig lider overlast. Det er næsten som om man vil opdrage hunde som børn. Sig pænt goddag lille Ole. Sig tak for mad lille Ole, nej lille Ole du må da ikke snuse Lise der. Ole da, du må ikke vise Peter at du er lidt stærkere end ham...... Det er et skråplan. Hunde er hunde og skal, som grundregel selv finde ud af det, eller holdes adskilt, hvis forskellene er for store. Kun hvor der er tale om at gribe ind for at undgå overlast giver det mening.

 

At træne hunde til gode manerer i menneskelig forstand giver ingen mening. Og de der påstår at man så skal træne hundene i gode manerer i hundemæssig forstand, må vel for pokker også først forstå, at der er det den stærkeste ret - i hvert fald så længe vi taler om instinktsikre hunde med normal bidehæmning, når underkastelses viser. Hvis ikke, må man naturligvis gribe ind, men så taler vi vist ikke om noget der kan opdrages eller trænes væk (manglende bidehæmning).

Problemet er jo bare at meget selvsikre (kald dem bare dominante, hvis det får os til at være på samme side i bogen) ikke har brug for at vise at de er stærke og selvsikre, for det lyser ud af dem og er derfor ikke vanskelligt for andre hunde at se. Som regel er den slags hunde en magnet for usikre hunde, der gerne søger deres selskab. Dem der skaber problemer rundt omkring hvor hunde færdes frit imellem hinanden, er de hunde der har fået lov til at lære at de kan tromle andre og derved gøre nogle utrygge.

 

Personligt er jeg ved at kaste op over at folk stadig tror at hunde der render rundt og leger skovens konge, bare lige vil sikre sig at alle ved at det er den der bestemmer,.. sådan noget kræver et hierarki og det tager dage at etablere. Det man ser er hunde der forsøger afgøre om kemien passer til evt. leg eller anden social aktivitet, der er så bare de hunde der ikke har lært hvordan man gør sådan noget i fred og fordragelighed = ejers manglende opdragelse.

[Ninjamor]

En af de ting jeg ser meget tydeligt i pensionen er at de ret mange hunde som går til "fri leg" ofte er problematiske de lærer ofte ikke hundesprog, men lærer at den stærkeste har ret;) jeg får ofte enten meget "dominerende" eller snarere mobbende hunde eller meget underkastende hunde;(

Det vil sige hunde der har valgt sig en taktik der hedder humpe, lægge hovedet på ryg eller bruse ind i andre hunde, eller de modsatte hunde som vælger at smide sig ned, rulle om på ryggen og på alle måder underkaste sig så snart en anden hund nærmer sig;( jeg syntes det er trist, jeg syntes vi svigter vore hunde hvis vi ikke regulerer deres samværd og bare lader dem "selv finde ud af det"

 

Det kan jeg kun være enig i!

[Ninjamor]

De lærer at den stærkeste har ret. Ja præcis. Det er sådan det er derude hvor mennesker ikke blander sig. Det fysisk eller mentalt stærkeste individ bestemmer.

 

At vi mennesker ikke kan lide det får os til at blande os og det kan jo være ok. Jeg gør det selv om nødvendigt, men kun hvis det faktisk er nødvendigt.

 

Jeg synes det er blevet sådan at hundeejere blander sig i alt alt alt alt for meget. Det handler ikke bare om at sikre sig i at ingen virkelig lider overlast. Det er næsten som om man vil opdrage hunde som børn. Sig pænt goddag lille Ole. Sig tak for mad lille Ole, nej lille Ole du må da ikke snuse Lise der. Ole da, du må ikke vise Peter at du er lidt stærkere end ham...... Det er et skråplan. Hunde er hunde og skal, som grundregel selv finde ud af det, eller holdes adskilt, hvis forskellene er for store. Kun hvor der er tale om at gribe ind for at undgå overlast giver det mening.

 

At træne hunde til gode manerer i menneskelig forstand giver ingen mening. Og de der påstår at man så skal træne hundene i gode manerer i hundemæssig forstand, må vel for pokker også først forstå, at der er det den stærkeste ret - i hvert fald så længe vi taler om instinktsikre hunde med normal bidehæmning, når underkastelses viser. Hvis ikke, må man naturligvis gribe ind, men så taler vi vist ikke om noget der kan opdrages eller trænes væk (manglende bidehæmning).

 

Det synes jeg helt ærligt er noget sludder, det med at de fysisk stærkeste bestemmer.

 

Og hvad er det lige de bestemmer?

Alle hundeindivider har deres egen kropszone, som andre hunde respekterer, hvis de er blevet ordentligt opdraget af voksne hunde.

 

Hunde som har behov for at vise dominerende adfærd og mobbe svagere individer er dem som mangler "instinkt" og/eller bare har lært at denne strategi giver dem kontrol med de andre hunde, hvilket de har behov for fordi de selv føler sig stærkere (går jeg ud fra) ved at få andre ned at ligge/underkaste sig

[spjæt]

jeg har en tæve der har svært ved at sige fra overfor specielt hanhunde, så erinteresseret i gode råd på det punkt.

 

hun leger selvfølgelig med tæver og hanhunde, jeg ved opfører sig ordentligt, men for nylig er hun altså løbet ind i nye hunde af begge køn, der "tryner" hende (og ejere der er tilbageholdende med at stoppe deres hunds adfærd, så det har jeg gjort ...).

Episoderne er ikke sket i hundeskov, da jeg af samme grund aldrig kommer der, men med løsgående hunde og hjemme i vores egen have

 

hun er steriliseret, lidt over 1 år og er før hun havde de hundemøder begyndt at markere flere gange på gåtur - er det tegn på usikkerhed?

 

hvordan lærer jeg hende at sige fra på en ordentlig måde?

 

Din hund er jo blevet steriliseret- og er dermed en "ikke" hund i andre (ikke velkendte) hundes øjne. Hvis hun så fra naturens side er lidt til den usikre, tilbageholdende side så bliver det jo hele tiden forstærket når andre hunde ser hende som ikke hund. Du beskriver jo du er ret selektiv i dine hundemøder og det synes jeg er godt og det er jo så dit vilkår - ligesom os med potente hanhunde må være stærkt selektive med hvilke hanhunde der overhovedet kan mødes. Hvis du kan finde en hundeven som hun kan blive tryg ved, som kan afstive hende på nogle lange gåture, så hun får nogle længervarende gode hunderelationer.

 

Jeg har en intakt hanhund som har en meget sød side han får alle tæver til at føle sig trygge og blive overraskende legesyge - og jeg mener virkelig samtlige tæver vi indtil nu har mødt. Han har en helt bestemt taktik som virker hver eneste gang. Normalt er han en flab, og han ser alle tæver som sine - han går til dem.

 

Men bliver en tæve bange og måske endda lægger sig fladt, så går han væk, ignorerer den og et øjeblik senere løber tæven efter ham. Hvis han så viser tæven interesse og hun stadig bliver forskrækket trækker han sig igen- det fortsætter indtil tæven er vundet. Vi har simpelthen horder af forelskede tæver efter ham også neutraliserede nervøse tæver. Sådan en hanhund- hvis du kan finde en - kan hjælpe dig med at balancere din hund. Vi mødes så i skoven, på stranden og så løber de to hunde og leger og din hund får en god hunde oplevelse. Det gode er jo, at hvis en tilløbende fremmede hund forsøger at dominere din hund i denne situation, vil hanhunden oprette balancen.- eller det gør min. ( uden at slås)

 

Din hund har ikke og vil nok ikke kunne lære at sige fra som du ønsker dig, alene fordi hun er neutraliseret inden hun er færdigudviklet (lad være med det en anden gang)

[PinPoynter]

Din hund er jo blevet steriliseret- og er dermed en "ikke" hund i andre (ikke velkendte) hundes øjne.

undskyld, men det er da ikke rigtigt.

[spjæt]

undskyld, men det er da ikke rigtigt.

 

jo det er det.

Fra naturens side er der hanner og der er damer. Der findes ikke noget midt i mellem. Når hunden afkoder hinanden mangler den neutraliseret hund en køns identitet. Så humper man dem bare for en sikkerheds skyld- og det er hårdt for hunden. Nogle neutraliserede hunde er heldigvis stærke nok til at sige fra- mange er ikke og det er et problem for hunden efter min opfattelse.

 

Det er noget som hver enkelt hundeejer må gøre op med sig selv, og jeg ønsker ikke at fordømme nogens valg- der kan være mange grunde til man gør det.

[PinPoynter]

men de ved da stadig at det er en hund, det var det jeg modsagde. Humperi er ikke noget vi oplever problemer med, udover hunde som er meget stressede, og så har det intet med køn/anti-køn at gøre.

[spjæt]

dyr orienterer sig primært efter køn. Det er grundkoden til eksistens.

En neutraliseret hund er hverken eller- når kønsmodne hunde orienterer sig i forhold til hinanden orienterer de sig i forhold til køn.

Det er simpel biologi.

 

Det er en misfortolkning at det kun er meget stressede hunde der humper..

[PinPoynter]

ok, du læser tydeligvis ikke hvad jeg skriver. Jeg skriver at VI (menende min kæreste og jeg, som arbejder med hunde) næsten udelukkende oplever hunde som humper pga stress. Og selvfølgelig ved hunde at neutraliserede hunde er hunde, altså samme art som dem selv.

[Doberfan]

dyr orienterer sig primært efter køn. Det er grundkoden til eksistens.

En neutraliseret hund er hverken eller- når kønsmodne hunde orienterer sig i forhold til hinanden orienterer de sig i forhold til køn.

Det er simpel biologi.

 

Det er en misfortolkning at det kun er meget stressede hunde der humper..

 

Så en tæve er kun en hund når hun er i løb??

 

Jeg forstår virkelig ikke din tankegang.

 

Alle mine hunde er neutraliserede, da det er reglen indenfor rescue. De virker til at opfatte hinanden som indenfor samme kategori og leger fint sammen.

[spjæt]

Så en tæve er kun en hund når hun er i løb??

 

Jeg forstår virkelig ikke din tankegang.

 

Alle mine hunde er neutraliserede, da det er reglen indenfor rescue. De virker til at opfatte hinanden som indenfor samme kategori og leger fint sammen.

 

næ jeg skriver ingen steder noget om løbske tæver, en tæve der ikke er løbsk lugter jo stadig af tæve. En intakt tæve lugter bare anderledes end en neutraliseret- hormonerne er jo væk.

MEN

siden i ikke tror mig herinde- hvilket er fair nok, da jeg ikke står frem med navn etc. så bringer jeg et studie- et adfærdsstudie fra 2010 frem på banen,

En adfærdsforsker Parvene Farhoody har undersøgt mere end 10000 neutraliserede hunde ved at give ejerne et spørgeskema på 101 spørgsmål som kortlagde forskellige mønstre. Dataen herfra viste entydigt at neutraliserede hunde generelt er mere aggressive, angste og mindre trænbare en intakte hunde.

Kernen er at man fjerner hormonerne og hunden forandres - der er ikke en genetisk kode for en neutraliseret hund og intakte hunde har derfor ikke en biologisk forklaring på hvad det er - jo den kan godt se det er en hund, - men der er noget som ikke er hund.

 

Hvad skal hunden blive så angst over- den bliver usikker på sin plads i den store hundegruppe( læs de hunde som den møder tilfældig- nøjagtig som en A hanhund der bliver syg vil skjule sin svaghed så lang tid som mulig, fordi den vil miste sin status samme sekund som gruppe lugter svaghed, sygdom og usikkerhed - det handler om overlevelse- også selv hunden er domesticeret så er den stadig mere biologi end konstruktion)

 

husk på at I jo sagtens med jeres ene hund kan have en anden oplevelse - selvom de store linier viser noget andet.

 

Og dette er jo bare det adfærdsmæssige komplikationer, efterhånden som den seriøse forskning får påvist alle de fysiske problemer ved neutralisering er det min mening at der tegner sig et noget dystert billede.

[Amocca]

dyr orienterer sig primært efter køn. Det er grundkoden til eksistens.

En neutraliseret hund er hverken eller- når kønsmodne hunde orienterer sig i forhold til hinanden orienterer de sig i forhold til køn.

Det er simpel biologi.

 

Det er en misfortolkning at det kun er meget stressede hunde der humper..

 

Det kan jeg simpelthen ikke erklære mig enig i. Min ældste tæve er neutraliseret, min yngste er intakt. I hundemøder er alle fremmede hunde enige om, at den neutraliserede er en en stærk og selvsikker voksen dame, som man bør respektere - nøjagtig som da hun var intakt - hun har blot en længere lunte nu, især overfor unghunde. Den yngste (som er fuldvoksen, 3,5 år) er ikke specielt interessant - medmindre hun er i løb - der er ingen tvivl om hvem fremmede hunde dirrigerer efter i et møde.

 

ingen af mine hunde er nogensinde blevet humpet eller har humpet andre. Og peronligt har jeg kun set det hos overopkørte hvalpe og unghunde. Og hos tæver i højløb - hvilket jo også bare er en form for stress.

[Amocca]

næ jeg skriver ingen steder noget om løbske tæver, en tæve der ikke er løbsk lugter jo stadig af tæve. En intakt tæve lugter bare anderledes end en neutraliseret- hormonerne er jo væk.

MEN

siden i ikke tror mig herinde- hvilket er fair nok, da jeg ikke står frem med navn etc. så bringer jeg et studie- et adfærdsstudie fra 2010 frem på banen,

En adfærdsforsker Parvene Farhoody har undersøgt mere end 10000 neutraliserede hunde ved at give ejerne et spørgeskema på 101 spørgsmål som kortlagde forskellige mønstre. Dataen herfra viste entydigt at neutraliserede hunde generelt er mere aggressive, angste og mindre trænbare en intakte hunde.

Kernen er at man fjerner hormonerne og hunden forandres - der er ikke en genetisk kode for en neutraliseret hund og intakte hunde har derfor ikke en biologisk forklaring på hvad det er - jo den kan godt se det er en hund, - men der er noget som ikke er hund.

 

Hvad skal hunden blive så angst over- den bliver usikker på sin plads i den store hundegruppe( læs de hunde som den møder tilfældig- nøjagtig som en A hanhund der bliver syg vil skjule sin svaghed så lang tid som mulig, fordi den vil miste sin status samme sekund som gruppe lugter svaghed, sygdom og usikkerhed - det handler om overlevelse- også selv hunden er domesticeret så er den stadig mere biologi end konstruktion)

 

husk på at I jo sagtens med jeres ene hund kan have en anden oplevelse - selvom de store linier viser noget andet.

 

Og dette er jo bare det adfærdsmæssige komplikationer, efterhånden som den seriøse forskning får påvist alle de fysiske problemer ved neutralisering er det min mening at der tegner sig et noget dystert billede.

 

Tror jeg i hele mit hundeliv aldrig nogensinde har mødt en neutraliseret hund hvor det her passede? Tværtimod. De hunde jeg kender der er blevet neutraliseret er blevet mindre aggressive, roligere, hviler mere i sig selv og dermed blevet MERE trænbare, grundet der nu ikke skal bruges fokus alt muligt andet....

 

dette var dog ingenlunde grunden til min egen tæve neutralisation. Hun har altid været og er stadig, en arbejdshest af rang. Hun har altid været skarp, men er blevet mere tolerant. Hun er ligeså trænbar og driftig som hun altid har været

[luckyluna]

Nu er der jo ingen, heller ikke forskere, der kan vide hvad hunde kan lugte og hvad hunde dermed opfatter. Så alt konkluderen dermed kan kun være gisninger.

 

Personligt så tror jeg at der må være en forskel mellem neutraliserede hanner og hunner her.

 

En kastreret tæve, altså alt hormon producerende indmad er taget ud, producerer ikke længere ret meget østrogen og vist slet intet progestoron. Disse to hormoner har så vidt jeg husker sine højdepunkter hos en intakt tæve omkring løbetid og graviditet.

 

En kort periode deri mellem producerer en tæve ikke meget hormon. Og min teori er at en kastreret tæve må ligge i denne kategori blandt andre hunde. Men vi ved det jo ikke, da vi ikke har hundens snude. Jeg oplever ikke at min kastrerede tæve jagtes mere af hanhunde efter indgrebet. Tværtimod.

 

De hunde der ikke kan lade hende være kunne heller ikke før.

 

Hanhunde er måske lidt anderledes. Via ingen produktion af testosteron kan en han muligvis komme til at lugte af hvalp eller ung tæve. Hvem ved.

 

I hvert fald skifter de så meget duft at min ene dame hund kan finde på at humpe dem, hvilkett hun ellers kun gør ved hunde i løbetid.

[spjæt]

Det kan jeg simpelthen ikke erklære mig enig i. Min ældste tæve er neutraliseret, min yngste er intakt. I hundemøder er alle fremmede hunde enige om, at den neutraliserede er en en stærk og selvsikker voksen dame, som man bør respektere - nøjagtig som da hun var intakt - hun har blot en længere lunte nu, især overfor unghunde. Den yngste (som er fuldvoksen, 3,5 år) er ikke specielt interessant - medmindre hun er i løb - der er ingen tvivl om hvem fremmede hunde dirrigerer efter i et møde.

 

ingen af mine hunde er nogensinde blevet humpet eller har humpet andre. Og peronligt har jeg kun set det hos overopkørte hvalpe og unghunde. Og hos tæver i højløb - hvilket jo også bare er en form for stress.

 

omkring personlige erfaringer, er der jo det at sige til det, man ikke ved hvad man ikke ved- og det skal forstås sådan at du ikke ved hvordan din hund ville udvikle sig uden at være neutraliseret.

 

Jeg har tidligere skrevet (i forhold til tråden) at der jo heldigvis er hunde som er stærke og sagtens kan klare at være neutraliserede - men igen her ved du jo ikke hvilken hund du ville have hvis hun ikke var neutraliseret.

 

prøv at flytte det fra personlig erfaring over i logikken omkring at en hund udskiller andre lugte, når der ikke mere er hormoner i spil.

 

den sidste pointe - i forhold til trænbarhed- jeg forstår godt argumentet omkring at der er mindre der distraherer- men det drive man mister er efter min opfattelse en høj pris at betale. Jeg ved at mange jægere, og andre der har professionshunde deler den opfattelse.

[spjæt]

Nu er der jo ingen, heller ikke forskere, der kan vide hvad hunde kan lugte og hvad hunde dermed opfatter. Så alt konkluderen dermed kan kun være gisninger.

 

Personligt så tror jeg at der må være en forskel mellem neutraliserede hanner og hunner her.

 

En kastreret tæve, altså alt hormon producerende indmad er taget ud, producerer ikke længere ret meget østrogen og vist slet intet progestoron. Disse to hormoner har så vidt jeg husker sine højdepunkter hos en intakt tæve omkring løbetid og graviditet.

 

En kort periode deri mellem producerer en tæve ikke meget hormon. Og min teori er at en kastreret tæve må ligge i denne kategori blandt andre hunde. Men vi ved det jo ikke, da vi ikke har hundens snude. Jeg oplever ikke at min kastrerede tæve jagtes mere af hanhunde efter indgrebet. Tværtimod.

 

De hunde der ikke kan lade hende være kunne heller ikke før.

 

Hanhunde er måske lidt anderledes. Via ingen produktion af testosteron kan en han muligvis komme til at lugte af hvalp eller ung tæve. Hvem ved.

 

I hvert fald skifter de så meget duft at min ene dame hund kan finde på at humpe dem, hvilkett hun ellers kun gør ved hunde i løbetid.

 

forskning kan udtale sig på et såkaldt kvalificeret grundlag. Og forskning kan inddrage stor mængder af data, til forskel fra den enkelte hundeejers erfaring.

Forskning kan derfor udpege en retning for hvilken retninger, der er klogt at se henimod.

 

man skal ikke være forsker for at være en god hundeejer, men man kan træffe nogle bedre valg hvis man skæver til viden frem for noget man tror. Skrevet i bedste mening.