Træning med belønning

[PBC]

Vibeke - hun får al den ros i hele verden, hun ønsker sig - arbejdet i sig selv rigeligt forstærkning for hende (hvilket er gældende for stort set alle jagthunde af denne kaliber ).

Verbal forstærkning vil udelukkende være en forstyrrelse for hendes meget høje koncentration.

Og hvis jeg nu ville give hende en godbid efter veludført apportering, ville hun glo på mig og sige: "Jeg har lige fået en godbid, der varede et helt minut - tak for den" ...

Sagde Irene Jarnved, da "Vibeke" spurgte hvordan hun belønner en Spaniel som lige har lavet en fantastisk flot, selvstændig apportering med flere terrænskift og krav om fokus og koncentration.

 

https://www.facebook.com/irene.jarnved?fref=ts

 

Det er ualmindelig smukt sagt og rammer præcis hvorfor det så umådelig let at lave positiv og belønningsbaseret træning med FT Spaniels. De er skabt til det! Al jagtarbejde og al samarbejde er en belønning i sig selv. Jeg ved ikke om der findes andre racer der har det samme, men man skal have prøvet det for at forstå det, tror jeg.

 

Når jeg går ned af stien mod stranden, løber både Maggie (3 mdr) og Bonnie (9 år) rundt om mig. Bonnie vil gerne tage en afstikker og nyde farten, men ellers indenfor 5-10 m fra mig. 2 meget glade hunde. Men hvis jeg tager en Dummy op af lommen danser Bonnie omkring mig. Det er komplet umuligt at smide eller tabe den Dummy uden hun ser det. Eneste farbare vej er at smide den frem og lade hende apportere. Så kan jeg imens, uset, smide en lidt tilbage (som blind dummy) til når vi er gået 50 m videre. Maggie er ved at få det på samme måde, dog naturligvis ikke så konstant og fokuseret endnu.

 

Bonnie kunne ikke drømme om at tage en godbid mens vi arbejder. Selv den lækreste kallun-ting regnes for nul og nix sammenlignet med at få lov at apportere.

[Ninjamor]

Der afslørede Vibeke lige sin manglende erfaring... Trist når man kalder sig adfærdsbehandler, at man ikke besidder sådan basal viden.

 

Irene har jo ret og det er det samme med alle hunderacer, dog er der forskel på, hvad den enkelte race og individ vil arbejde på og for og det er spændende at finde ud af.

 

Giv en lab noget i flaben og han er lykkelig, schäfere er kendt for ikke at gide godbidder, men hellere vil lave noget socialt og en samojed vil løbe, så det er ikke så ualmindeligt at hunde vil arbejde. Hundeejere uden hunde med et indbygget arbejdsdrev må så finde på noget at belønne med.

 

Den stærkest virkende belønning jeg kunne give Pelle, var at få lov at snuse og snaske i tis fra løbske tæver. Intet kunne slå den belønning og den blev brugt flittigt.

[Gryn]

Groa (Pudel) synes at den aller-bedste belønning er at få lov til at bære en pind eller et stykke stof. Når hun har gået et spor til ende, så elsker hun at få lov til at bære en klud tilbage til bilen.

Mega (Gravhund/Pudel) arbejdede bedst hvis det udløste en godbid, hun ville gøre alt for en krumme.

Speedy (Gravhund/Pudel) synes at den bedste belønning var at hente en tennisbold vi kastede.

[Ninjamor]

Det minder mig om vores gravhund, Mimi, hun gik spor for sporets skyld og overså alle andre former for belønninger på sporet.

[Gryn]

Det minder mig om vores gravhund, Mimi, hun gik spor for sporets skyld og overså alle andre former for belønninger på sporet.

 

 

Vi bruger næsten ikke godbider på sporet, hun tager en eller to, hun vil hellere finde genstande og markere dem.

[PBC]

Og det er jo en gave at arbejde med hunde, for hvem, arbejdet er belønning. Selv lille Maggie vil langt hellere med ud og finde "blinde" apporter en lege med diverse legeting. Jeg tror det skyldes at hun fornemmer at vi samarbejder om apporteringer, mens legetøjet ikke interesserer mig så meget. Og så tænker jeg lidt på hvor meget det betyder at Bonnie får 3-5 apporter mens Maggie kigger på fra en ophøjet position i mine arme.

[Gryn]

Og det er jo en gave at arbejde med hunde, for hvem, arbejdet er belønning. Selv lille Maggie vil langt hellere med ud og finde "blinde" apporter en lege med diverse legeting. Jeg tror det skyldes at hun fornemmer at vi samarbejder om apporteringer, mens legetøjet ikke interesserer mig så meget. Og så tænker jeg lidt på hvor meget det betyder at Bonnie får 3-5 apporter mens Maggie kigger på fra en ophøjet position i mine arme.

 

Ja det er dejligt.

[Amocca]

Min den ældste arbejder for at arbejde. Hun elsker at lave noget sammen med mig og hun elsker at hente ting. Den ultimative belønning er at apportere.

 

Den yngste arbejder kun for mad. Medmindre jeg måtte belønne med levende pindsvin eller katte men så får jeg nok nogle dyrevelfærdsfolk på nakken

[Jane]

Oskar hører til den kategori at det er lønnen, der får en til at udføre et stykke arbejde. I Oskars verden er den bedste løn MAD.

Victor hører til den kategori hvor arbejdet er bedre end lønnen og skal der belønnes, findes der ikke noget bedre end hans elskede bold.

[PBC]

Det er spændende at høre om de forskellige belønninger som hundene foretrækker. Nogen er jo lettere at bruge i træningen end andre. Den der med tæve-tis må være lidt bøvlet

[Ninjamor]

Det er spændende at høre om de forskellige belønninger som hundene foretrækker. Nogen er jo lettere at bruge i træningen end andre. Den der med tæve-tis må være lidt bøvlet

 

Egentlig ikke.

 

Man kan altid se hvor snuseinteressen er og udnytte dette.

 

Taler vi mange øvelser i træk som f.eks. i konkurrence og prøver lærer hunden alligevel, at der kan gå noget tid før belønningen falder og at en hanhunds største belønning er tævetis betyder ikke, at den altid skal have dette. Det kan være en jackpot ligesom andre forlænger et belønningsmoment ved at give flere godbidder.

[nr 49]

jeg tror egentlig at Loui ville synes at både mad, bold og snus ville være fine belønninger men jeg bruger kun mad når vi træner - det er nemmere og hurtigere at håndtere

[PBC]

Egentlig ikke.

 

Man kan altid se hvor snuseinteressen er og udnytte dette.

 

Taler vi mange øvelser i træk som f.eks. i konkurrence og prøver lærer hunden alligevel, at der kan gå noget tid før belønningen falder og at en hanhunds største belønning er tævetis betyder ikke, at den altid skal have dette. Det kan være en jackpot ligesom andre forlænger et belønningsmoment ved at give flere godbidder.

 

Jeg får bare et billede på nethinden af at man har små poser med tisse-sand i lommen som man kan hælde ud og lade hunden snuse til.

 

Grunden til at jeg ville opfatte det som bøvlet er jo nok at når jeg er ude på en større brakmark og træne hund (søg, apportering, dirigering osv), vil jeg ikke tro at der er særlig meget hundetis at finde

[Dorte]

Jeg får bare et billede på nethinden af at man har små poser med tisse-sand i lommen som man kan hælde ud og lade hunden snuse til.

 

Grunden til at jeg ville opfatte det som bøvlet er jo nok at når jeg er ude på en større brakmark og træne hund (søg, apportering, dirigering osv), vil jeg ikke tro at der er særlig meget hundetis at finde

 

Men hvis man nu er på en træningsplads sammen med en løbsk tæve ....

 

Forleden skulle vi træne lydighed i en af de grønne områder her i området - og der var maaaange harelort. Harelort = lækker, lækker, lækker.

Jeg brugte dem som fjernbelønning

[Ninjamor]

Jeg får bare et billede på nethinden af at man har små poser med tisse-sand i lommen som man kan hælde ud og lade hunden snuse til.

 

Grunden til at jeg ville opfatte det som bøvlet er jo nok at når jeg er ude på en større brakmark og træne hund (søg, apportering, dirigering osv), vil jeg ikke tro at der er særlig meget hundetis at finde

 

Nej, men dine hunde behøver heller ikke andre belønninger end arbejdet, så det er ikke relevant her.

 

Har man til gengæld en hanhund, som skal træne/arbejde andre steder, en hund for hvem opgaven ikke bærer lønnen i sig selv, er tævetis en meget, meget stærk belønning.

Sidegevinsten er, at man får stor kontrol over hanhundens sexdrift, idet han lærer at samarbejde for at opnå at fordybe sig i duften. At afstå duften for at få den senere.

 

En anden gevinst for Pelle var, at da jeg brugte tævetis blev han langt mere afslappet omkring tævers løbetid sådan generelt. Han fik lov til at bruge al den tid han ville til at fordybe sig i snuseri/slikken i tisset og tog det 5 minutter+ at blive færdig med en plet, så fik han den tid. Han blev aldrig trukket/talt væk fra en tisseplet, tværtimod brugte jeg gerne lejligheden til at lave lidt med ham, som han kunne belønnes for med snusen. Dermed fik opgaverne meget stor værdi for ham fordi de førte ham videre til det han helst ville i situationen - snuse.

Han tilbød ofte selv øjenkontakt ( = starten på en opgave) når der var tævetis.

 

Ind imellem gik vi spor efter løbske tæver = jeg fulgte bare efter ham og han var 100% fordybet. Sporsøg på asfalt er en smal sag, skulle jeg hilse at sige, også selvom snuden kunne blive lidt slidt!

 

Som med andre stærke drifter skal man vide, hvad man har med at gøre for at opnå det fulde udbytte, dvs. at hunden arbejder maximalt uden at blive frustreret/stresset.

 

Ligesom bolden ofte overgår godbidden som belønning overgår tævetis det meste andet for de fleste hanhunde.

 

Jeg har brugt det til at give Pelle en forståelse for, at han kom længst ved at samarbejde og da først den forståelse var der, influerede den på alt, både den daglige lydighed og hans reaktion i uventede situationer. Man skal nok se det, lige som man skal se hvordan "egernjagt" fungerer som optimal belønning for andre hunde.

Med Pelle startede brugen af tævetis først da han var omkring to år og nærmest gik amok over løbetidsfært, min tidligere hanhund, Rasmus, trænede jeg struktureret på løbske tæver fra han var lille hvalp.

Giver det bedre mening nu?

 

Der ligger en artikel om emnet her på HF

[Ninjamor]

Men hvis man nu er på en træningsplads sammen med en løbsk tæve ....

 

Forleden skulle vi træne lydighed i en af de grønne områder her i området - og der var maaaange harelort. Harelort = lækker, lækker, lækker.

Jeg brugte dem som fjernbelønning

 

Nemlig og lige præcis fjernbelønning er så fantastisk til hunde, som er lidt langsomme i det. Det sætter tempo på og for hunde som elsker at løbe er det bare toppen!

[Therese]

Hvad er fjernbelønning? Hvordan fungerer det?

[Siri]

Når jeg går ned af stien mod stranden, løber både Maggie (3 mdr) og Bonnie (9 år) rundt om mig. Bonnie vil gerne tage en afstikker og nyde farten, men ellers indenfor 5-10 m fra mig. 2 meget glade hunde. Men hvis jeg tager en Dummy op af lommen danser Bonnie omkring mig. Det er komplet umuligt at smide eller tabe den Dummy uden hun ser det. Eneste farbare vej er at smide den frem og lade hende apportere. Så kan jeg imens, uset, smide en lidt tilbage (som blind dummy) til når vi er gået 50 m videre. Maggie er ved at få det på samme måde, dog naturligvis ikke så konstant og fokuseret endnu.

 

Bonnie kunne ikke drømme om at tage en godbid mens vi arbejder. Selv den lækreste kallun-ting regnes for nul og nix sammenlignet med at få lov at apportere.

 

 

Men en apportering eller leg er vel mindst ligeså meget belønning som mad? Forstår ikke helt hvad du mener med belønning her.

 

JEg har hunde, der når de er på får arbejder for at arbejde. Jeg har også hunde, som hvis jeg ikke kontrollerer det og arbejder strategisk med belønning, synes at arbejdet med lydighed er belønning i sig selv. Og det ønsker jeg faktisk ikke. Jeg ønsker at ekstern belønning altid er større end arbejdet i sig selv - det andet er simpelthen for svært at kontrollere. Det er for let at selvbelønne. For Spot er jeg den ultimative belønning. Det arbejder jeg også fortsat på at ændre. For jeg ønsker ikke at jeg er den største belønning, men igen at den eksterne belønning er størst.

[luckyluna]

Men en apportering eller leg er vel mindst ligeså meget belønning som mad? Forstår ikke helt hvad du mener med belønning her.

 

JEg har hunde, der når de er på får arbejder for at arbejde. Jeg har også hunde, som hvis jeg ikke kontrollerer det og arbejder strategisk med belønning, synes at arbejdet med lydighed er belønning i sig selv. Og det ønsker jeg faktisk ikke. Jeg ønsker at ekstern belønning altid er større end arbejdet i sig selv - det andet er simpelthen for svært at kontrollere. Det er for let at selvbelønne. For Spot er jeg den ultimative belønning. Det arbejder jeg også fortsat på at ændre. For jeg ønsker ikke at jeg er den største belønning, men igen at den eksterne belønning er størst.

 

Kan du sætte flere ord på hvorfor du ikke øsnker det?

[luckyluna]

Min træning er jo ikke noget der ligger naturligt til dem, så det er eksterne beløninger som mad, ros og leg jeg har brugt.

 

Mad virker godt til mysla men skal hun virkelig belønnes for en ekstra god indsats så skal hun skamroses og have lov at slikke mig i hele hovedet. Det er hendes jackpot. Det mister værdi hvis jeg gør det hele tiden, men som det sidste efter feks en lang rally sekvens, så bliver hun så glad;)

 

Sheila har altid været svær at belønne. Hun mister interessen lynhurtigt for alt undtagen at jage. Jeg har brugt at få lov at snuse efter vildt som belønning for at komme, men det er enormt svært at styre.

[Siri]

Kan du sætte flere ord på hvorfor du ikke øsnker det?

 

Ift at arbejde for fører som belønning, så ønsker jeg det ikke fordi jeg synes det er for letpåvirkeligt. I forvejen har jeg hunde, der er meget førerfokuserede og førerfølsomme og hvis belønningen er bekræftelse af fører, så er det simpelthen for svært at styre hvis H hele tiden skal aflæse fører.

 

Ift. at arbejde med arbejdet som belønning, så ønsker jeg ikke at min hund er i stand til at selvbelønne uhensigtsmæssige ting. Jeg ønsker meget høj motivation i øvelserne, men jeg ønsker også at mine hunde arbejder primært for en ekstern belønning.

Det er for let at lave fejl og at få belønning for det, når jeg ikke kan kontrollere belønningen. En klassiker i lydighed er hunde, der kigger kegler. (okay bordere der kigger kegler). Det er enormt selvbelønnende og de kan belønne sig selv hele tiden. Løbe ud i felt - kig kegler = hunden har fået belønning for forkert position. Eller at selve feltet er belønning: løbe ud i felt - forkert position. Men hunden har allerede fået belønningen, fordi selve løbet er det fedeste.

[Siri]

Min træning er jo ikke noget der ligger naturligt til dem, så det er eksterne beløninger som mad, ros og leg jeg har brugt.

 

Mad virker godt til mysla men skal hun virkelig belønnes for en ekstra god indsats så skal hun skamroses og have lov at slikke mig i hele hovedet. Det er hendes jackpot. Det mister værdi hvis jeg gør det hele tiden, men som det sidste efter feks en lang rally sekvens, så bliver hun så glad;)

 

Sheila har altid været svær at belønne. Hun mister interessen lynhurtigt for alt undtagen at jage. Jeg har brugt at få lov at snuse efter vildt som belønning for at komme, men det er enormt svært at styre.

 

Carla er lidt som Mysla. Jeg bruger leg og mad som belønning. Mad vil altid rangere højest, så jeg arbejder kontinuerligt for at holde leg oppe i værdi. Jeg skal bruge begge dele for at få det jeg ønsker i hende (og i alle hunde generelt).

Det sjove er, at jeg synes sådan en type hund på mange områder er lettere at træne end en hund der har tendens til at lade arbejdet være en belønning i sig selv. Det er meget lettere at træne mange ting med Carla end med borderne.

[luckyluna]

tak, så er jeg med. Det kan jeg godt se det upraktiske i!

[Siri]

tak, så er jeg med. Det kan jeg godt se det upraktiske i!

 

Jeg tænker faktisk ikke engang det er så slemt i lydighed, som i agility! Kan levende forestille mig at det let bliver selvbelønnende at løbe agility.

[luckyluna]

Carla er lidt som Mysla. Jeg bruger leg og mad som belønning. Mad vil altid rangere højest, så jeg arbejder kontinuerligt for at holde leg oppe i værdi. Jeg skal bruge begge dele for at få det jeg ønsker i hende (og i alle hunde generelt).

Det sjove er, at jeg synes sådan en type hund på mange områder er lettere at træne end en hund der har tendens til at lade arbejdet være en belønning i sig selv. Det er meget lettere at træne mange ting med Carla end med borderne.

 

Ja, jeg synes også mysla er let at træne med og i forhold til typen som ser alt som belønning (jeg kender dem godt) så skal man ikke hele tiden spekulere på om de nu blev belønnet ved en fejl fordi man stod forkert, kiggede på dem, eller momentet var sjovt i sig selv.