Hop til indhold

Hundes sorg


potil
 Share

Recommended Posts

Hvordan sørger hunde?

 

Flipsedyret har jo lige mistet sin bedste ven gennem 6½ år, faktisk har hun været med hele hans liv hos mig...

Han var med ude og sige farvel til hende inden vi begravede hende, og da hun snusede til hende da hun lå der helt livløs og kold, gav det et sæt i ham, jeg satte ham ud i bilen lige efter og da vi havde begravet Tinka, ville vi gå en tur på diget for mindes hende.

Vi gik ca. 20 minutter og så for Flipsen sammen, men der havde ikke lydt skud eller noget, så jeg spurgte ham om vi skulle vende om - og det skulle vi!

 

Jeg tror han ''absorberede'' farvel-snuseoplevelsen lige det sekund hvor han for sammen..

 

Han virker trist når vi er hos min stedfar nu, og virker som om at han ikke helt kan finde ro, så indtil videre undgår jeg så vidt muligt at have ham med derud :genert:

 

Hun var virkelig det bedste der nogensinde er sket for lille Flips :hjerte:

 

10391385_10152422960674070_5456701680612210048_n.jpg?oh=dda2bc32e5e4b4e1745017ec925a014b&oe=551FFCB9

 

222234_8152334069_7699_n.jpg?oh=40ee992277e1f955563fc7ac9f15391a&oe=5518F772&__gda__=1428057425_50cca546b62f5402cd88fe21ebbf42b2

Link til indlæg
Del på andre sites

Tiden læger alle sår og det er så sandt.

Min mor mistede jo hendes hund og hende og sassy var vokset op sammen.

Sassy og Luna så ikke Bitti død, men de var med nede ved hende lige til det sidste og jeg tror de har vidst MEGET længere end os at hun var syg. Når vi tænker tilbage var der altså et eller andet.

Men de første gange ledte de meget og luna ventede ved døren.

Sassy undgik helt hendes ting, selv vandskålen.

Men nu går begge lige en omgang i huset, som om de lige vil sikre sig om hun er tilbage og så derefter putter de sig. Begge bruger gerne vandskålen og når den lille hvalp flytter ind får den hendes tæpper og det tror jeg ikke de vil reagere på.

Sassy og mors hund var sammen fra de var 7mdr til bitti blev 10½ år og de var virkelig bedste venner.

 

Jeg ville tage flipsen med derud mange gange, så det bliver normalt for ham. Så han finder ud af at det er okay.

Kram

Link til indlæg
Del på andre sites

Da mine forældre fik deres hund aflivet, syg og gammel, gik deres plejehund fuldstændig i baglås. Han spiste ikke i en måned.

 

Heldigvis kommer hundene over det, ligesom vi gør.

 

Jeg håber ikke det tager for længe inden han er ovenpå igen, men på sigt er det jo nok ikke den bedste løsning at holde ham hjemme altid.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tror det er vildt forskelligt fra hund til hund... Da Daiwa blev aflivet fik Frostie lov til at snuse til hende. Eller, hun fik muligheden, men gik bare lige hurtigt forbi hende og vejrede lidt i luften. Hun viste aldrig tegn på at lede efter Daiwa bagefter, eller at savne hende. De var ellers rigtig gode venner og havde et virkelig godt forhold. Da Frostie blev aflivet havde Iso og Frostie et meget dårligt forhold, og Iso kom ikke med for at snuse til Frostie. Iso har heller aldrig vist tegn på at savne Frostie. Det er måske forkert sagt at de havde et dårligt forhold, for de kunne egentlig godt li' hinanden. Men Frostie var syg, og den situation kunne ingen af dem tackle. Havde Frostie været rask er jeg overbevist om at deres forhold havde været lige så godt som det var før hun blev syg.

 

Mine tanker bag at gøre som jeg gjorde var, at Frostie godt kunne komme til at savne Daiwa, og derfor fik hun lov til at se Daiwa død. Iso ville ikke komme til at savne Frostie, sådan som deres forhold havde udviklet sig, derfor mente jeg ikke hun havde behov for at se Frostie død. Og det tror jeg passede. Jeg har tit tænkt på hvordan det ville ha' været hvis Frosite ikke havde set Daiwa - måske havde hun også gået rundt og ledt efter hende? Og savnet hende? Nu var det lidt som om hun lige registrerede at Daiwa ikke var levende mere, og bare accepterede det, sådan ret omgående. For jeg er ikke i tvivl om at hun opfattede det, selv om det gik virkelig hurtigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det gør mig ondt at I har mistet Tinka!

 

Som de andre skriver, reagerer hunde meget forskelligt. Ingen af mine har vist tegn på at sørge over de døde, men de har heller aldrig oplevet døden, for det er desværre altid foregået hos dyrlægen.

 

Jo forøvrigt, Bo var med da Chili blev kørt over, men dengang var jeg selv så traumatiseret, at jeg nok ikke rigtig fattede hvad der evt. foregik i ham.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke hunde som sådan kan sørge på samme måde som mennesker.

 

Jeg tror tilgængeld at nogen hunde reagere meget på rutineforandringer, og generelle ændringer i deres liv. Jeg tror også at de reagere på ejerens sindstilstand, det vil sige hvis ejeren er meget berørt over et tab af en hund, vil hunden reagere på mennesket, og mange mennesker tolker nok dette som om at hunden også er ked af det, selvom den nok mest bare er urolig over at den kan mærke at ejeren ikke har det godt.

 

Min mors gamle hund ændrede f.eks. adfærd da min fætter døde, på trods af at hun aldrig havde mødt ham. Hun spiste ikke og var ikke så aktiv som normalt. Hun opfangede bestemt at der var en trykket stemning over tabet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke hunde som sådan kan sørge på samme måde som mennesker.

 

Jeg tror tilgængeld at nogen hunde reagere meget på rutineforandringer, og generelle ændringer i deres liv. Jeg tror også at de reagere på ejerens sindstilstand, det vil sige hvis ejeren er meget berørt over et tab af en hund, vil hunden reagere på mennesket, og mange mennesker tolker nok dette som om at hunden også er ked af det, selvom den nok mest bare er urolig over at den kan mærke at ejeren ikke har det godt.

 

Min mors gamle hund ændrede f.eks. adfærd da min fætter døde, på trods af at hun aldrig havde mødt ham. Hun spiste ikke og var ikke så aktiv som normalt. Hun opfangede bestemt at der var en trykket stemning over tabet.

 

lidt OT men mine børn har lige fået at vide at deres far og hans kæreste gennem 18 år flytter fra hinanden - en af mine tøser var hjemme da det skete og da hun kom stortudende ind i stuen hvor Loui lå i sofaen, futtede kræet hurtigt ned i kurven og trykkede sig pga stemningen (jeg blev også påvirket af det....)

Link til indlæg
Del på andre sites

Øv at tinka er borte:-( var hun syg?

 

Jeg har endnu ikke erfaring med hunde sorg. Da futte dødea var Sheila der, men hun var ung og blond og fattede vist intet

 

Dog blev hun mega glad da hun så en lignende hund et halv år senere.

 

 

Nej, hun var sådan set blevet rask efter en hård omgang underlivsbetændelse, jeg mistænker lidt at det var de stærke hormoner hun fik i den forbindelse..

Men det skete en sen aften, hvor min stedfar lå og slumrede tv også pev Tinka, min stedfar troede hun drømte men der var alligevel noget over det piv der fik ham ud til hende og der lå hun :(

 

Det kan godt være jeg gjorde noget godt ved at tage Flips til mig, men det kan ikke måle sig med hvad Tinka betød for ham, han knuselskede hende og det var gensidigt.

kan huske da han stadig var teenager og mega fræk, når han fik legeflip og vi tobenede lavede noget andet, så fandt Tinka noget legetøj til ham og aktiverede ham ''for os''

Hun var så omsorgsfuld overfor ham :lun:

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

lidt OT men mine børn har lige fået at vide at deres far og hans kæreste gennem 18 år flytter fra hinanden - en af mine tøser var hjemme da det skete og da hun kom stortudende ind i stuen hvor Loui lå i sofaen, futtede kræet hurtigt ned i kurven og trykkede sig pga stemningen (jeg blev også påvirket af det....)

 

Netop. Det er jo stemningen hunden reagere på, og ikke nødvendigvis det som er sket. Loui er jo nok egentlig ligeglad med om faren og kæresten flytter fra hinanden, men det er klart han bliver trykket over at din datter bliver ked af det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Før Jack blev aflivet, havde han verdens bedste ven Diablo, de voksede op sammen stort set og sås flere gange om ugen. Da Jack blev syg, nægtede Diablo ofte at lege på trods af at Jack lå op til det. Ingen tvivl om at Diablo vidste Jack var syg.

Efter Jack blev aflivet, var Diablo MEGET over mig og ville være tæt på mig, når jeg så ham. Diablo vil ikke lege med Jacks legetøj medmindre jeg tager det ud af legetøjs kassen! Og andre hunde må IKKE lege vildt i min lejlighed for ham de første gange en ny hund er herhjemme. Han vogter også lidt over tingene hernede overfor en ny hund, hvilket han ikke rigtigt gjorde før. Diablo så ikke Jack efter han blev aflivet, men Diablo savnede ham alligevel og ledte efter ham og har så sat "regler" op hjemme hos mig, som ikke var der før.

Noget andet "sjovt" var faktisk at jeg har en veninde som er flyttet til Skive nogle måneder før Jack blev aflivet og hendes hund Luna var vanvittigt tæt med Jack. Jeg havde ikke fortalt denne veninde at Jack skulle aflives før det var sket, men til trods for det havde hendes hund sat i et hyl ca samme klokkeslæt som Jack åndende ud. Og begyndte pludseligt at lette ben i en periode. Det er lidt pudsigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...