Hop til indhold

livmoderbetændelse


pivpiv
 Share

Recommended Posts

Men kan sgu ikke gennemskue det gamle kræ.

Hun vil jo ikke spise hendes tørkost - på trods af hun aldrig har fået andet.

Så hun har fået vådfoder og jeg har prøvet at blande lidt af hendes tørkost i - men hun sorterer det sirligt fra og spytter det ud (det er sgisme ikke normalt for en lab)

 

I dag foreslog hr mand så at vi prøvede at hælde lidt af hendes tørkost i vores green feeder og hun åd det imens halen logrede?!?!?!:hmm:

Så prøvede jeg at bløde lidt tørkost op i hendes skål og bød hende det.

Så vendte hun hovedet væk og ville ikke spise det:vuf:

 

Hvad pokker sker der lige?? det er jo nøjagtigt det samme foder og samme skål som hun får vådfoder i. Men er det i skålen så rører hun det ikke og hun går fra skålen.

 

Kan hun forbinde skålen og tørkost med kvalme

 

Prøv at fodre hende via søg og aktivering nogle dage og så se om hun ikke glemmer det igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 125
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Mon ikke noget af det er ganske almindeligt drilleri? Og ikke ondt ment.

 

Hvis man er lidt anderledes på et eller andet punkt er det jo ofte man må høre på lidt stikpiller og det er uanset om man bruger det halve af lønnen til at sætte gamle biler i stand, køber sig fattig i designer møbler eller giver 2000 kr for en frokost på Noma.

 

Der er så også hundeejere som gør et stort nummer ud af hvor meget de "ofrer" på hundene og selv gerne undværer for at hundene kan få skært oksekød. Så er man jo da vist også selv ude på at skabe lidt opmærksomhed om at man EEEEELSKER hunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mon ikke noget af det er ganske almindeligt drilleri? Og ikke ondt ment.

 

Hvis man er lidt anderledes på et eller andet punkt er det jo ofte man må høre på lidt stikpiller og det er uanset om man bruger det halve af lønnen til at sætte gamle biler i stand, køber sig fattig i designer møbler eller giver 2000 kr for en frokost på Noma.

 

Der er så også hundeejere som gør et stort nummer ud af hvor meget de "ofrer" på hundene og selv gerne undværer for at hundene kan få skært oksekød. Så er man jo da vist også selv ude på at skabe lidt opmærksomhed om at man EEEEELSKER hunde.

Min chefs kommentar kom da hun ville henvise mig videre til behandling for tanden og jeg sagde at det måtte vente da Liva skulle opereres.

 

Min kollegas kom ifbm at jeg snakkede om hunde, sådan generelt, med min nye chef og vi kom ind på allergi, hvortil jeg forklarede hvad vi gjorde for at holde Ayo symptomfri.

 

Min svigerfars kom da Michael snakkede om noget han gerne ville have, hvortil jeg sagde at vi vidst havde så rigeligt med projekter ligenu ifht vores have og garage (det ved han også godt, det andet var bare sagt for sjov) - og så sagde min svigerfar så at vi jo kunne aftale at Michael måtte bruge ligeså mange penge på hvad han vil, som jeg bruger på hundene. Han er af den overbevisning at jeg har trukket hundene ned over hovedet på Michael og bare bruger løs af penge uden Michaels accept. Hvor i alverden han har den opfattelse fra, det må guderne vide - vi kan ikke forklare ham det. Han kommentere ofte på det, og mener det helt alvorligt.

 

Min søsters venindes kommentar kom blot fordi hun hørte Sitto var blevet opereret.

 

Ikke én af de gange var det overhovedet sat pris på noget. :blink: Og min gl chef og min svigerfars kommentar er helt hundrede ikke for sjov.

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er ingen tvivl om det ikke bare er drilleri. Det er sagt i ramme alvor, men ikke for at være ondt.

Det bliver oftest sagt forsigtigt og spørgende.

Heldigvis fra folk jeg kender godt og som jeg kan ryste på hovedet af og tænke dem om det.

 

I morges fik sassy sit tørkost i green feeder og åd som en gal. Det er sgu lidt skægt at hun har fået den ide at det ikke kan spises fra skålen.

Men hvis nu hun forbandt enten det eller skålen med den kvalme hun havde, så ville hun vel enten ikke spise tørkosten overhovedet eller ikke røre noget fra skålen og den samme skål får hun jo vådfoder i.

Gamle kræ tager vist røven på os ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan også forsigtigt spørge en jagtkammerat, om ikke der er brugt penge nok på den hund? Ofte dækker det vel også over, at man synes at hunden ikke har det gode liv længere, man synes den skulle have - og ejeren i misforstået godhed, bliver ved at medicinere og operere på et gammelt skrog, som i mine øjne, var bedre tjent med at blive aflivet.

 

Det er akavet at tale om på den rigtige måde - og man skulle nok have sagt: Tror du ikke din hund ville foretrække at få lov at dø, hvis den selv kunne bestemme? - Men det er ligesom mere ok at tale om penge - som om vejret og man gør det nok tankeløst desværre også når det handler om gamle hunde. Det er langt lettere at tænke og sige "Nu tror jeg ikke vi vil spendere mere på den gamle hund" end at sige " Mille er blevet så ringe at hun ikke længere har fornøjelse ud af at leve".

 

Jeg ved det ikke, men det er jo rare, sympatiske, gode mennesker, der forsigtigt, kan finde på at spørge, så jeg antager at det ikke er ufølsomhed, måske snarere det modsatte - man bryder sig ikke om at tale mere direkte om at hunden virkelig skranter og tilsyneladende har det skidt.

 

Og hvor meget ser man selv? Det kan godt være svært at se forringelser i hundens liv og helbred, når man ser den hver dag - som med vægten. Det er derfor jeg vejer hundene hver måned. Jeg stoler ikke på at jeg opdager hvis den går langsomt op.

Link til indlæg
Del på andre sites

pbc jo hvis det var en der så hunden til dagligt, så er det noget andet.

Men det her er uvidenhed og nærrighed, sådan ser jeg det.

 

Vores hunde vejes også jævnligt og siden før jul har sassy tabt sig lidt for meget. Men den snak tager vi lige med ny dyrlæge på mandag.

 

Sassy er bare en hund som har snydt alle med hvor godt hun har det og hvor frisk hun er.

Når dyrlæger og andre hundekyndige skønner hende til at være MAX syv og hun er elleve, så holder hun sig godt. (det er sjovt alle gætter på syv uden at vide hvad de andre har sagt).

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har ringet til dyrlægen (nu vores tidligere) og de var faktisk pisse ligeglade med at de havde handlet forkert.

De bruger ikke de sprøjter til livmoderen for så var folk jo nød til at komme flere gange i træk.

Hallllloooo hvis i havde spurgt om det var det vi ville, så gjorde vi det da. Men vi viste intet før det var helt galt.

 

Dyrlægen i Tinglev var rystet over de sprøjter ikke var givet og Biersted var faktisk pænt ligeglad.

Jeg er så skuffet at jeg helt ryster i maven.

Hvordan fanden kan man være dyrlæge og være så skide ligeglad??

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har ringet til dyrlægen (nu vores tidligere) og de var faktisk pisse ligeglade med at de havde handlet forkert.

De bruger ikke de sprøjter til livmoderen for så var folk jo nød til at komme flere gange i træk.

Hallllloooo hvis i havde spurgt om det var det vi ville, så gjorde vi det da. Men vi viste intet før det var helt galt.

 

Dyrlægen i Tinglev var rystet over de sprøjter ikke var givet og Biersted var faktisk pænt ligeglad.

Jeg er så skuffet at jeg helt ryster i maven.

Hvordan fanden kan man være dyrlæge og være så skide ligeglad??

Nu ved jeg jo intet om det, men måske er din forhenværende dyrlæge bare vant til at have meget nærrige kunder der går mere op i regningens størrelse end dyrenes velbefindende. :vedikke: Men jeg kan godt forstå du er tosset, for man vil jo gerne selv have valget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan også forsigtigt spørge en jagtkammerat, om ikke der er brugt penge nok på den hund? Ofte dækker det vel også over, at man synes at hunden ikke har det gode liv længere, man synes den skulle have - og ejeren i misforstået godhed, bliver ved at medicinere og operere på et gammelt skrog, som i mine øjne, var bedre tjent med at blive aflivet.

 

Det er akavet at tale om på den rigtige måde - og man skulle nok have sagt: Tror du ikke din hund ville foretrække at få lov at dø, hvis den selv kunne bestemme? - Men det er ligesom mere ok at tale om penge - som om vejret og man gør det nok tankeløst desværre også når det handler om gamle hunde. Det er langt lettere at tænke og sige "Nu tror jeg ikke vi vil spendere mere på den gamle hund" end at sige " Mille er blevet så ringe at hun ikke længere har fornøjelse ud af at leve".

 

Jeg ved det ikke, men det er jo rare, sympatiske, gode mennesker, der forsigtigt, kan finde på at spørge, så jeg antager at det ikke er ufølsomhed, måske snarere det modsatte - man bryder sig ikke om at tale mere direkte om at hunden virkelig skranter og tilsyneladende har det skidt.

 

Og hvor meget ser man selv? Det kan godt være svært at se forringelser i hundens liv og helbred, når man ser den hver dag - som med vægten. Det er derfor jeg vejer hundene hver måned. Jeg stoler ikke på at jeg opdager hvis den går langsomt op.

Jeg synes slet ikke man kan tillade sig at have en mening om hvor dårligt andres hunde har det, for man vil altid kun se et øjebliksbillede og det kan sagtens snyde. Og man skal holde sin kæft skal man, for man ville jo aldrig sige til forældre om ikke de burde sætte deres barn på slankekur f.eks., og den respekt synes jeg man bør have også overfor hundeejere. Man rammer jo liiiige i følelserne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes slet ikke man kan tillade sig at have en mening om hvor dårligt andres hunde har det, for man vil altid kun se et øjebliksbillede og det kan sagtens snyde. Og man skal holde sin kæft skal man, for man ville jo aldrig sige til forældre om ikke de burde sætte deres barn på slankekur f.eks., og den respekt synes jeg man bør have også overfor hundeejere. Man rammer jo liiiige i følelserne.

 

Her er jeg så lodret uenig. Man har gode venner og familie til at hjælpe sig med at se visse ting, man selv kan have svært ved at se. Det kan være at man ryger for meget, at man arbejder for meget, at man er for kort for hovedet overfor ens børn eller at hunden næsten behandles bedre end børnene :-)

 

Det kan godt gøres på en ok måde. Mennesker der holder af hinanden har også både ret og pligt til at hjælpe hinanden. Det skal være kærligt og respektfuldt. Ikke belærende og fordømmende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Glemte lige at tilføje at jeg personligt bliver flyforbandet hvis nogle kommer med kommentarer om mine hundes helbredstilstand eller hvad jeg går til dyrlæge for eller ikke går for. Jeg har f.eks. aldrig fået aflivet et dyr hvor dyrlægen har ment at der var grund til det, for hvis dyrlægen først kan se det, mener jeg at man er kommet for sent afsted. Jeg vejer aldrig Shandies foder af og vejer hende kun hvis de spørger hos dyrlægen. De sidste 3 gange har vægten varieret med 200 g., så jeg har ikke nogen grund til at tvivle på om jeg er objektiv nok og så skal folk bare lukke rø... Jeg har ingen (som i I-N-G-E-N) tålmodighed eller tolerance for andre mennesker lige der. :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har det sådan at det er en hår fin balance. Hvis det er folk der kommer her tit som på en pæn måde siger om vi er opmærksomme på et eller andet.

Så ville jeg måske blive ked af det først, men tror mest det er fordi det er et ømt punkt men dernæst ville man oftest godt kunne se fornuften i det.

 

Jeg snakker med naboen om deres hund er for tyk og jeg har været hård ved mors kæreste og deres fodervalg til hvalpen.

Hvalpen får nyt foder nu og naboen og bedt mig nævne det for hele familien for de mener alle sammen at de skal give hunden godbidder og det hjælper lige så stille ;)

 

Det er så svært, for man vil jo bare gerne hjælpe og det er (for mig) jo kun fordi jeg holder meget af folkene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg siger det hjertens gerne, hvis en hund i min optik bliver holdt i live alt for længe. Men jeg siger det pænt.

 

Hvis en vens lille barn var tromlefed, ville jeg også spørge om de ikke skulle kigge lidt på kosten..

 

 

Sidst jeg så skipper fra nabolaget, havde han også taget på, og jeg kommenterede det overfor ejeren med det samme..

 

Med voksne mennesker vil jeg nok ikke sige til dem at de er tykke, medmindre de selv ønsker et input. Men de ved det jo også selv, og bestemmer selv over deres liv. Det gør kæledyr og små børn jo ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke på at man hjælper nogen ved at påpege noget de godt selv er klar over,... så kan man fortælle om en tv udsendelse eller noget man har læst der vedrører emnet, for så skal folk nok selv begynde at fortælle hvis de har behov for at vende et eller andet. Og så synes jeg også der er forskel på om det er tæt familie/ nære venner eller kollegaer/ bekendte man møder til hundetræning eller lign..

 

Men nu gik det jeg udtalte mig om mere på tilfælde hvor folk foreslog aflivning og kritiserede at der blev brugt for mange penge på hundene og der synes jeg godt nok folk har travlt med at stikke næsen i ting der ikke vedrører dem og som de ikke har mulighed for at kunne afgøre,.. helt uden at tænke på hvad de gør ved de stakkels mennesker de lader deres "alvidende indsigt" gå ud over.

Link til indlæg
Del på andre sites

Omvendt er man vel forpligtet til at gøre "hvad man kan" hvis man ser dyr lide?

 

Det er en balance. Jeg går på jagt med en som tager sin meget gamle KLM med. Den er slidt op. Kan ikke selv komme op på jagtvognen, men bliver hjulpet ved at blive hejst i halsbåndet. Den har tydeligvis ondt når den "jumler" ned. Den bliver væk fra sin ældre ejer, når den slippes løs og den gør ingen gavn - og har så vidt jeg kan bedømme, ingen gavn af at være med.

 

Jeg har ikke sagt noget til ejeren, som er en jagtkammerat, men ikke en nær ven eller en jeg har talt meget med. Det er måske hans sidste hund og så er det måske endnu vanskeligere at beslutte sig.

 

Havde det været en nær ven eller familie havde jeg nok taget en snak ved passende lejlighed - om smertebehandling, om måske at overveje om det var tiden med en aflivning, hvis ikke det hjalp.

 

Skal der siges noget til pågældende person, vil jeg foretrække at en anden, som kender ham bedre, gør det. Nå men det kan jo også være problemet løser sig selv. Det håbede jeg hele sidste jagt sæson, men det gjorde det ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Pivpiv: Så opdagede jeg lige tråden og måtte læse hvordan det var gået med Sassy.

Først og fremmest stort :bighug: til jer efter sådan en tur! Og godt, at hun kom godt igennem det!!

 

Jeg var overhovedet ikke i tvivl om at hun kunne klare en operation fra starten af tråden! Sidst jeg så Sassy, var det jo hende, der fjollede rundt med den fjollede, mærkelige border aka. Robbie og ikke lille Luna. Det siger da noget om, hvor frisk den ældre dame er:blink::hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Pivpiv: Så opdagede jeg lige tråden og måtte læse hvordan det var gået med Sassy.

Først og fremmest stort :bighug: til jer efter sådan en tur! Og godt, at hun kom godt igennem det!!

 

Jeg var overhovedet ikke i tvivl om at hun kunne klare en operation fra starten af tråden! Sidst jeg så Sassy, var det jo hende, der fjollede rundt med den fjollede, mærkelige border aka. Robbie og ikke lille Luna. Det siger da noget om, hvor frisk den ældre dame er:blink::hjerte:

Tak

Ja du så hende fra hendes mest fjollede side - faktisk så fjollet at Luna mente det var for meget.

 

Om en uges tid er hun klar til leg igen :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

For mig kommer det meget an på hvem det kommer fra.

 

Jeg har en aftale med min søster, om at vi siger til, når den anden ikke kan se, at "nu er det altså tid".

Man kan nemlig godt blive lidt blind, når det er ens egen hund.

 

Hun er til gengæld også den eneste, der har "tilladelse" til at sige noget.

Andre skal sådan set bare blande sig udenom.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg får snart grå hår.

Sassy (normalt meget madglad og spiser alt og gerne alle steder) har fået ideer om hvor man kan spise og hvad man kan spise.

I dag tænkte jeg at et lille fodersøg plejer være et hit. Så ville jeg lige forkæle den gamle og lå en lille håndfuld ved hende - den fnyste hun af og gik fra. Så smed jeg dem på græsset godt spredt, nu søger hun efter dem:roll:

Alt hvad der hedder tyggeben og lign guffer hun med glæde men ikke så grisk som hun plejer.

Og så er der det der med vand - det kan ikke drikkes inde længere, det kan kun drikkes af den beskidte regnvandsbalje.

 

Det er da underligt.

Kan det virkelig godt skyldes det smertestillende eller har vores hund bare fået sære ideer??

Link til indlæg
Del på andre sites

Tja, jeg tror godt medicin kan påvirke dem lidt

 

Sheila fik altså også underlige ideer. Og hun blev jo belønnet for dem. For hvis hun gik fra skålen, så diskede jeg jo op med lækkerier:-)

Ja de er vel de 4benet herskerinder*GG*

Sassy flytter jeg maden fra når hun går fra skålen.

Men det der vand der kan jeg ikke gennemskue.

 

Medicinen er sidste dag i dag, så hun må snart være sig selv og så ser vi om ikke hun bliver sig selv. Men det virker sgu godt nok underligt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun stoppede med smertestillende og antibiotika for 1½ døgn siden og gæt hvem der både spiser og drikker normalt nu.

Det er sgu utroligt.

 

Vi er enige om at det bliver dejligt at slippe for dragten, men ellers så elsker hun bare livet.

 

Nogle gange sover hun lidt tungt, men tror bare det er alderdommen for det kunne hun altså også før.

 

Hun er begyndt at smålunte og sætte tempoet op og i går mente hun at jeg skulle gumles i bare fordi hun har helt fjollet.

 

Hun giver mange kys. Sassy har ellers fra lille lært ikke at slikke. Men vi får tit et stort kys i ansigtet, det virker som om hun bare vil være ekstra god ved os.

 

Hendes mave er bare super flot og der er hverken hævelse eller rødme, altså der er virkelig kun knap 20 sting og så er det det. Det er fantastisk.

 

Så sej en gammel tøs.

Link til indlæg
Del på andre sites

I dag er stingene taget og hun fik rigtig meget ros.

Dyrlægen var super fin, for sassy hader det bord, så vi sad da bare fire mennesker på gulvet i et lille hjørne og hyggede med at nusse mave og holde poter ;)

 

Det hele så flot ud og igen var der ros, for det var ikke let at gætte at hun var 11 år og sassy nød godt af en masse godbidder.

Bagefter var vi ude i deres butik og shoppe godter, det var et vældigt hit ved den gamle.

Man skal altid købe en lille god ting når man har været dygtig ;)

 

Så nu skal hun bare tage den med ro i en uges tid, men ikke mere end at hun må løbe frit og hun selv må hoppe ud og ind af bilen.... dyrlægen mente bare at vi ikke skulle begynde på agility - så er det jo heldigt at vi ikke går til sådan noget ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...