Valg af avlshunde, hvilke kriterier og prioritering

[PBC]

Sundhed, Robust, sund og rask på alle måder. Gerne hanhunde med en vis alder, som ikke har været behandlet for arvelige lidelser og som ikke har helbredsmæssige problemer, som har et godt bevægeapperat, robust organisme og fordøjelsessystem, sund pels og hud og sunde normale sanser

 

Temperament og mentalitet, Søde omgængelige og venlige hunde, som udviser naturlig adfærd i alle situationer. Robuste, så de ikke får traumer eller mentale problemer af almindelig forekommende hændelser i dagligdagen og hunde som hviler i sig selv. Kan være aktive og falde ned igen og slappe af.

 

Brugsegenskaber, gode evner for det racen nu skal bruges til. Anlæg for nødvendigt samarbejde og indlæringsevner tilstrækkelige til let at kunne lære det nødvendige, så den er en fornøjelse at arbejde med

 

Type og udsseende. Typisk for racen, men det er så også nok. Hvis der er mange hunde som opfylder de 3 ovennævnte kritterier, ken man dog naturligvis bruge de mest typiske.

 

Evne til at præge avlen positivt. Et svært kriterie, fordi det jo først kan vurderes efter avl. Men hunde som avler hvalpe som ikke i rimeligt omfang, lever op til de 3 første kriterier skal tages ud af avlen. Hver klub må definere nærmere hvad ”rimelig omfang” er og også vurdere det op imod den samlede gen pulje.

 

 

Dette er bare mit skud fra hoften på kriterier og prioritering af egenskaber hos avlshunde. Altså ikke gennemtænkt og analyseret forfra og bagfra, bare strøtanker direkte fra "Top of my head"

 

Jeg mener man har set igennem fingrene med mange "svagheder" hos avls hunde, når bare de kunne vinde udstillinger, brugsprøver eller andre "konkrete" målinger og ikke set kritisk nok på "selve hunden"

 

Det er ikke nok at en FT Spaniel er en gudsbenådet jagthund og det er ikke nok at en Collie er gudesmuk.

 

Især ordet "robust" falder det mig ind at vi overser. Det er ikke nok at hunden helbredsmæssigt fungerer under gunstige vilkår. Den skal være robust - både fysisk og mentalt.

 

Men hvad mener du?

[Ulla H]

Enig med en tilføjelse af, at der burde være en mentalprøve, for at sikre at hundene har racetypisk temperament og adfærd. Men kan ikke lige forudse, hvem der her skulle bestemme, hvilke krav, der her bør være opfyldt. Spanielklubben har i sidste uge fået uddannet en mentaltester, den første.. Heldigvis er i hvertfald hendes mand aktiv jæger.

Kender en multichampionhan med en del afkom, der i mine øjne er vandskræk. Men nogle af det afkom ,jeg kender, er heldigvis bestemt ikke vandskræk.

[Drentsche]

Jeg mener man har set igennem fingrene med mange "svagheder" hos avls hunde, når bare de kunne vinde udstillinger, brugsprøver eller andre "konkrete" målinger og ikke set kritisk nok på "selve hunden"

 

Hvad er det for nogle svagheder du mener "man" (hvem det så lige er) har set igennem fingre med ?

[PBC]

Hvad er det for nogle svagheder du mener "man" (hvem det så lige er) har set igennem fingre med ?

 

det vil jeg godt vente med at svare på til evt. flere har givet meninger til kende- håber det er ok. Hvad synes du om avlskriterierne?

[Shii]

Jeg er egentlig enig.

 

Jeg tror dog at mange, og nok de fleste glemmer at for at en hund kan udstilles, kræver det jo også en vis form for temperament. Jeg har mødt hunde indenfor min race, som jeg ville vælge fra alene baseret på f.eks. jagtinstinkt, som ikke er noget racen normalt egentlig har i udpræget grad. Det er en hund som på alle andre punkter er helt fantastisk.

 

Jeg tror også at det afhænger meget af racen, hvad man avler på.

 

Min prioritering er nok bare anderledes end din.

 

Min prioritering ville være:

 

1. Racetypisk: Hunden skal opfylde standarden, og må have meget få bemærkninger, f.eks. har jeg lige nu en tæve som har en anelse højt sat hale, men udover det er hun perfekt. Det acceptere jeg. Men manglende tænder, for lave ben, dårlig kropsform, dårlig gang osv.

2. Sundhed, de skal opfylde alle sundhedsmæssige krav, og overordnet set være sunde hunde. Jeg ser helst en tæve er omkring tre ved avlsstart og en han vil jeg helst er så gammel som mulig. PT er vores han 6 år, og når jeg har fået hans årlige tests for i år, vil han blive brugt.

3. Temperament: Dette skal leve op til standarden, plus det skal være en hund der kan omgåes andre hunde, som er velafbalanceret og ikke stresser let.

 

 

Det er nok de tre krav jeg har, og hvis de ikke klarer sig igennem 1, så er de to andre fuldstændig ligegyldige, så ønsker jeg ikke at bruge hunden. Fejler den i en af de tre grupper, ville jeg ikke bruge hunden.

[Drentsche]

Man kan jo altid have nogle ønske kriterier om den perfekte hund, men sådan ser verden jo bestemt ikke ud. Som Shii skriver, skal hunden dælme have en engels tålmodighed og et grundlæggende godt sind, for at kunne begå sig på udstillinger, de går tæt (meget tæt) i hallerne med alle mulige forskellige racer, mange mennesker, lyde og dufte, de skal kunne tåle at blive overbegramset af dommere der lugter (for hunden fælt), der står ind over dem, for hanhundenes vedkommende "hiver" dem i de ædlere dele, tager fat og roder dem i munden.

Mht prøver, hvis ikke at det kan bruges som "målestok" i avlen, hvad pokker kan så, man bliver jo nødt til at have noget håndgribeligt, hvis man vil bruge sine dyr i avlen.

Jeg ville da ikke tage en ejers ord for at den hanhund jeg nu havde kig på, var god på jagt eller havde de bedste aftegninger, eller var glad for deres barnebarn, det kan jeg jo ikke bruge til noget. Jeg skal have resultater, og derefter, møde den han/tæve jeg var interesseret i, så jeg har haft den i hænderne. Og så er det jo så heldigt at vi opdrættere ofte har et ret godt netværk, så de hunde vi har interesse i, er set af mange i forskellige situationer.

Men ja det perfekte avlsmateriale, ville da være skønt, men verden er ikke perfekt. At der så er nogen der avler på revl og krat, kan man jo ikke undgå, jeg var faktisk på udstilling i week enden og vandt med både han og tæve, men jeg vil så sige, at der dælme heller ikke var mange gode repræsentanter af racen, faktisk ville jeg aldrig selv, have stillet med nogen af de hunde der dukkede op, ligeså vel, som jeg ikke ville vælge en 3 benet leonberger hvis jeg ville vinde agility konkurrencer. Nogle er bare ikke kritiske med hvad de laver. Jeg har droppet mange hunde der var avlsgodkendte, både münsterlændere/drenter og welsh, de havde bare ikke det der "god avlsmateriale" i sig, efter min mening.

[Lenschow]

For mig er det vigtigste at hunden kan trives og fungere i en normal hver dag hos en normal engageret ejer/familie. Man dør ikke af at have en hvid plet et forkert sted, men man dør af at være utryg, lydfobisk, stresset og gal på andre hunde - en del ligger i miljøet, og en del kan man også avle på eller væk.

[luckyluna]

For mig er det vigtigste at hunden kan trives og fungere i en normal hver dag hos en normal engageret ejer/familie. Man dør ikke af at have en hvid plet et forkert sted, men man dør af at være utryg, lydfobisk, stresset og gal på andre hunde - en del ligger i miljøet, og en del kan man også avle på eller væk.

 

Her er jeg også meget.

Og det er jo nok fordi vi er i samme branche

 

Hvis temperament er i orden og hunden er skøn og omgængelig i alle henseender og den dertil ikke har nogle sygdomme man kender til eller let kan tjekke for. Fx hofter og øjne, så mener jeg man kan være bekendt at lade den få hvalpe. Et enkelt kuld.

 

Og så er jeg egentlig græsk katolsk med om den har papirer, er en blanding eller har en forkert farve.

 

Registrerede opdrættere er nødt til at stille lidt større krav. Om at hunden lever op til en standard både udseende og temperament angår og måske har fået lavet flere helbreds test.

[KimJ]

Jeg ville vægte et godt helbred over alt andet.

 

Dernæst skal hunden være racetypisk, både mentalt og fysisk. Hvordan skulle fremtidige ejere af afkommet ellers kunne foretage et intelligent valg, baseret på de oplysninger der ligger om racen?

 

Uanset race, skal hunden kunne begå sig i en "almindelig" familie. Hvis den også er en god konkurrencehund, er det en klar fordel, hvis det ikke går ud over "hverdagsegenskaberne".

 

Der skal helst foreligge dokumentation for, at det pågældende eksemplar også har forfædre der lever op til de nævnte egenskaber, for at øge chancen for, at der ikke er tale om et "heldigt skud"

[Dina]

Hvad er det for nogle svagheder du mener "man" (hvem det så lige er) har set igennem fingre med ?

Gætte, gætte - vrøvl med bentøj eller sind måske?

[Dina]

Det er nok de tre krav jeg har, og hvis de ikke klarer sig igennem 1, så er de to andre fuldstændig ligegyldige, så ønsker jeg ikke at bruge hunden. Fejler den i en af de tre grupper, ville jeg ikke bruge hunden.

De krav kan jeg sagtens være enig med dig i. Men opdrættere er tit lidt mere .... øh .... large, så derfor avles der til stadighed på usunde individer. Hvis jeg skulle være opdrætter, ville jeg formentlig kun lave et eneste kuld i hele min karriere - og samtlige hvalpe ville sikkert blive hos mig.

 

Bl.a. derfor er jeg ikke opdrætter.

[Lenschow]

De krav kan jeg sagtens være enig med dig i. Men opdrættere er tit lidt mere .... øh .... large, så derfor avles der til stadighed på usunde individer. Hvis jeg skulle være opdrætter, ville jeg formentlig kun lave et eneste kuld i hele min karriere - og samtlige hvalpe ville sikkert blive hos mig.

 

Bl.a. derfor er jeg ikke opdrætter.

 

Hahha det gjorde vi med Snowshoe misserne - der er 6 af dem i hele DK - og de fire bor hos os

[Shii]

De krav kan jeg sagtens være enig med dig i. Men opdrættere er tit lidt mere .... øh .... large, så derfor avles der til stadighed på usunde individer. Hvis jeg skulle være opdrætter, ville jeg formentlig kun lave et eneste kuld i hele min karriere - og samtlige hvalpe ville sikkert blive hos mig.

 

Bl.a. derfor er jeg ikke opdrætter.

 

Jeg tror rigtig mange ikke er i stand til at være kritiske.

 

Jeg vil da også hade hvis jeg står med mine 4 hunde, hvoraf tre skal testes indenfor de næste to måneder, og hvis de alle dumper, så er det da mega nedtur, for jeg vil være nød til at vælge enten at sige jeg ikke vil opdrætte, eller skille mig af med en eller to af dem, hvis ikke alle tre! Og det er sgu da hårdt, for det er jo mine kæledyr, og vil da ikke af med dem.

 

Jeg får bestemt også problemer med at skille mig af med hvalpene, for forhåbentlig er de jo alle super lækre

[AnneMangetal]

Jeg tror desværre at dårlig avl er kommet for at blive, af den simple grund at der er penge i det. De færreste der køber hvalp, undersøger særlig meget inden. Af samme grund falder folk jo til stadighed for steder som de cockere der blev reddet for et par uger siden. Kennel Hovawart/Hof Joy/whatever er også et fremragende eksempel - endda et hvor myndighederne i årevis har kendt til stedet, men ikke haft mulighed for at gribe ind, men det er jo en anden historie.

 

For et par år siden var der stort postyr, fordi Venstre var ude med noget a la "alle hunde uden tavle skal være ulovlige". Men måske ideen slet ikke er så tosset. Forudsat at hr. og fru Danmark samtidig blev bedre til at vælge deres opdrætter. Men det er nok ret utopisk at forestille sig:-)

 

Selv internt i specialklubberne kan man ikke blive enige, og bare fordi man køber en hund der er opdrættet efter specialklubbens anbefalinger, er man jo ikke en dyt bedre stillet. I specialklubben for min tavlehund, er der så meget sludder og rygklapperi, at hvis man hvisker hoftedysplasi, bliver man straks blacklistet. Skulle en opdrætter formaste sig at få taget billeder af hunden, er det ud af specialklubben, og så må de "nøjes" med at opdrætte almindelige DKK-hunde. I mange kredse mener man nemlig, at hvis problemet ikke registreres i en database, eksisterer det ikke:damn:

 

Men tilbage til hvad jeg ville avle på: sundhed og temperament. Selvfølgelig skal hunden have et udseende der gør den racetypisk, men et knækøre eller en sort plet, må for søren da være underordnet, i forhold til at være bange for sin egen skygge, æde alt der bevæger sig eller mangle hofteskåle.

[Ulla H]

For mig at se drømmer folk om en hund med sundhed, lang levetid, racetypisk, og så primært med stor stabil pzyke ,samarbejdsevne og interesse.

Jeg mindes lige 2 familier som hvalpekøbere, der før havde haft cockere. De var så i tvivl om de turde binde an med racen igen, da den forrige faktisk bed dem, når hunden blev utilfreds med noget. I den ene familie var det manden der ville udstille og træne, i den anden kvinden der ville fortsætte efter træn med agility.

Manden der ville udstille og træne havde måtte aflive sin DKK hund, da den 2 gange var sprunget i hovedet på hans kone og bidt igennem, fordi hun spiste småkager ved sofabordet. Den anden familie havde problemer med håndterbarhed, især pelspleje , men også andre ting. Så bed den.

Disse 2 hunde havde fine aner og gode opdrættere, så tror ikke de bevidst har lavet problematiske hunde. Jeg tror desværre, at nogen gange kommer en disposition for dårligt temperament , som kan ligge latent i racen pludselig til udtryk hos en given hvalp.

Har haft en anden hvalpekøber, der havde haft 3 stk bordercollie.De 2 første var i hendes øjne en drøm. Nr 3 var så hektisk , trods anerne nøje udvalgt, at hun måtte lade den få fred. F.eks blev den ind i mellem pludselig så hyberaktiv i snor på vej til friløbsområder, at den trak hende omkuld og i forskrækkelse bed hende i faldet. Hun købte så cocker for at få en mindre hund.

Jeg tror, alle kan lave en dårlig hund, desværre viser resultatet sig ofte først efter et par år.

Alle disse 3 familier var såkaldte gode hundeejere, der vidste hvad krav deres hund havde for beskæftigelse, motion og træning. Elskede at komme på træningspladser og ikke sprang over, hvor gærdet var lavest.

[Dina]

For et par år siden var der stort postyr, fordi Venstre var ude med noget a la "alle hunde uden tavle skal være ulovlige". Men måske ideen slet ikke er så tosset. Forudsat at hr. og fru Danmark samtidig blev bedre til at vælge deres opdrætter. Men det er nok ret utopisk at forestille sig:-)

Panorama....fatamorgana. Venstre har altid haft mange idéer. Men at eliminere alle hunde uden tavle vil ikke eliminere noget som helst sundhedsproblem. Og når jeg så ydermere tænker på alle de pragtfulde blandingshunde, der har krydset min vej, så ville jeg føle det som et meget stort og helt urimeligt savn, om sådanne individer fremover ikke kunne ses i gadebilledet.

 

I øvrigt er forslaget helt uigennemførligt. Hvem ved sine sansers fulde brug ville sige til en rask og velfungerende blandingshund: "Høp do, du er vist ikke helt ren, hva'? Du skal da vist aflives!".

 

I mange kredse mener man nemlig, at hvis problemet ikke registreres i en database, eksisterer det ikke:damn:

I min egen race har mange prøvet at få indført en mentaltest (eller hvad det nu hedder). Om det så er sket nu, aner jeg ikke, for jeg følger slet ikke med mere, men indtil for et par år siden var der kæmpestor modstand mod sådant et forslag - blandt opdrætterne.

 

Men tilbage til hvad jeg ville avle på: sundhed og temperament. Selvfølgelig skal hunden have et udseende der gør den racetypisk, men et knækøre eller en sort plet, må for søren da være underordnet, i forhold til at være bange for sin egen skygge, æde alt der bevæger sig eller mangle hofteskåle.

Jeg er enig i, at det væsentligste for en familie ikke er, om et hundeøre står direkte op i vejret eller om hunden har en forkert plet et forkert sted. Det væsentligste er sundhed og temperament. Men man må også holde øje med, at standarden ikke bliver helt ændret. Så selvom Sofus ser sød ud med sit stritøre, så ville han alene af den grund aldrig få lov af mig (eller af en ordentlig opdrætter) til at indgå i avlen.

 

Ordnung muss sein.

[PBC]

Jeg mener man har set igennem fingrene med mange "svagheder" hos avls hunde, når bare de kunne vinde udstillinger, brugsprøver eller andre "konkrete" målinger og ikke set kritisk nok på "selve hunden"

 

Hvad er det for nogle svagheder du mener "man" (hvem det så lige er) har set igennem fingre med ?

 

Lad mig først sige at der sandsynligvis findes en god det seriøse og ansvarfulde opdrættere, som gør et godt stykke arbejde, men jeg tror desværre, når man ser på resultatet samlet, at der findes endnu flere som ikke er kræsne nok når der vælges avlshunde. Især hanhunde, bør jo absolut være gode på alle relevante punkter, da der jo ikke skal bruge så mange i avlen.

 

Men lad os se på de enkelte områder:

 

Sundhed, Robust, sund og rask på alle måder.

Jeg tror man er for tilgivende:

Ja den kan godt halte lidt efter en jagtdag, men jeg tror det skyldes at den fik en skade som 9 måneders, hvor den landede skævt på forbenet, siden har det været lidt svagt. Ikke noget arveligt tror jeg!

Hunde med lidt allergi, men tages der hensyn er det ikke et problem!

Vi har efter at have prøvet 6 foder mærker fundet et han kan tåle, så nu går det fint!

 

 

 

Temperament og mentalitet.

Undskyldninger:

Den kan ikke lide mænd som bøjer sig ned over den. den har nok oplevet et eller andet negativt.

Han er lidt aggressiv overfor andre hanhunde, men det skyldes at han har haft en dårlig oplevelse

Hun er ikke god til børn, men jeg tror det skyldes manglende socialisering

Brugsegenskaber.

Det tog godt nok meget tid og træning, men det endte jo godt

Han var strid, men jeg er jo erfaren, så jeg kunne håndtere ham

 

Type og udseende.

Det er så det jeg mener man går for meget op i og finder undskyldninger for at bruge der trods mulige genetiske mangler bruges i avlen fordi de vinder udstillinger. Jeg er i øvrigt ikke enig i at det vidner om ok temperament og mentalitet at hunden kan klare at gå på udstilling. jeg har set mange hunde med ringe temperament klare udstillinger helt fint. Fx egenkøns aggressive Boxere og Schnauzere

 

 

Evne til at præge avlen positivt.

Al for lidt fokus på hvordan hundene avler. det er jo ikke nok at avlshunde selv er gode hvis ikke de giver det videre. Hvad nytter det at en hund er en super jagthund, hvis den avler hunde som ikke kan koncentrere sig, så skal den ud af avlen.

 

Bare få eksempler, man kunne blive ved et stykke tid, tror jeg.

 

Og nej. Inden nogen spørger, nej, jeg kan ikke dokumentere det. Det er som jeg ser det baseret på 30-40 år med udstillinger, brugshunde og jagthunde.

[Miss_M]

Det er ikke utvivlsomt der kommer et par kuld fra mig engang i fremtiden.

Men det er langt ude i fremtiden og afhænger af hvornår den rigtige tæve dukker op og hvornår tidspunktet er rigtigt ifht. den tid jeg gerne vil bruge.

 

For mig er sundhed, temperament og arbejdsegenskaber det absolut primære.

Jeg kan ikke rigtig vægte det ene over det andet, da alle 3 dele skal være i orden, før jeg overhovedet vil overveje et kuld hvalpe.

 

Men med sundhed tænker jeg naturligvis på de for racen, kendte sygdomme.

Indenfor bc'er er det HD, AD, OCD, TNS, MDR1 og CEA.

Dertil kommer epilepsi, som man desværre ikke kan teste for, men man kan lure en hel del i de forskellige databaser og se linjer og avlsdyr med tendenser til sygdommen.

Orker ikke skravlede hunde og det ligger heldigvis ikke til racen med en hel masse "småting" såsom sarte maver, allergi osv.

 

Temperamentet spiller meget sammen med arbejdsegenskaberne.

Men der er desværre en tendens i racen til en del uhensigtsmæssig stress, lydfølsomhed og andre mindre heldige karaktertræk.

Derfor er det et absolut must med velafbalancerede hunde, der fungere i en menneskeverden og de findes heldigvis også.

Det er jo ikke små nuttede familiehunde jeg vil avle, men de skal kunne overleve at ejer er syg en uges tid, uden at kravle på væggene og de skal kunne bo i byen uden det kræver fløjshandsker at få dem til at fungere i miljøet.

For mig er aggressive tendenser diskvalificerende - Helt og aldeles.

Helt ok med en tæve der irettesætter en nærgående ung hanhund, eller to hanhunde der lige skal se hinanden an. Men de skal sørme kunne omgås andre hunde uden at flagre til højre og venstre for at hakke ud efter dem.

 

 

Mht. arbejdsegenskaberne, så er det for mig absolut nødvendigt at de kan bruges til det racen er avlet til - Altså hyrdning.

Med det mener jeg ikke de lige kan klemme sig igennem en kl. 1, men rent faktisk har et naturligt sheepsense og en samarbejdsvilje så de kan formes.

Det er for mig virkelig vigtigt at racen bibeholder de egenskaber, fordi det er dem der gør den så fantastisk i alle andre henseender.

Nu er der forskellige typer hyrdestile og nogle hunde er super gode konkurrencehunde og nogle er bedre som "farmdogs" til mere "groft" arbejde og som kan og vil arbejde med ikke-hundevante får der ikke er spor medgørlige.

Og begge dele er ok, bare det er afbalanceret og ikke kammer over i den ene eller anden retning.

De skal samtidig ville samarbejde om andet end lige hyrdning - Jeg bruger mine hunde til andet og det skal de kunne. Men det kan de fleste ordentlige hyrdehunde heldigvis, det er lidt en foræring ifht. de egenskaber en hyrdehund skal have.

 

 

Og så er der det der udseende....

 

Helt ærligt, så længe hunden er ordentligt skruet sammen og kan holde til arbejdet til den bliver gammel, jamen så har jeg ikke nogle krav.

Jeg er bedøvende ligeglad med om en tricolor har blå øjne, at den ikke har stå eller kipører, er semi-langhåret eller lidt større eller mindre end standarten.

Og farven rager mig virkelig ikke.

Man er alligevel ikke i tvivl om, at en bc er en bc, når man ser den arbejde Og der er i øvrigt ikke mange hyrdehunde som skiller sig helt vildt fra standarten, hvis man lige ser bort fra stoppet og pelsen.

Der ville i øvrigt heller ikke være mere end en håndfuld hunde at avle på, hvis der bliver stillet for mange krav til udseende, hvis alt det andet skal opfyldes.

 

Så der vil jeg helt klart prioritere de ting der får hunden til at fungere i en familie og arbejde på får, som racen skal kunne.

[PBC]

Super godt indlæg Miss_M du kan stort set skifte race ud med FT Spaniel og hyrdning ud med jagt, så ville jeg kunne skrive det samme.

 

Der er nok nuancer mht hvilke udfordringer racen har - jeg oplever også stressede ukoncentrerede hunde, men ikke lydfølsomme og også hvordan vi ser på sundhed, hvor jeg egentlig ikke ser HD og AD som et problem for racen, men hjertefejl, løse knæskaller og sprungne sener som oftere forekommende.

 

Og så håber jeg ikke der går mange år før jeg har en tæve som er af avlskvalitet. Maggie tegner godt indtil videre og mener jeg hun har alle nødvendige kvaliteter når hun er 3 år vil jeg nok parre hende og beholde en hvalp, men det ved vi jo ikke endnu, bortset fra at min træner som har opdrættet FT Spaniels i 15-20 år og panel A dommer, siger hun er jagtmæssigt helt på toppen, så vidt han kan se. Det er jo dejligt, men der skal jo lidt mere til.

[luckyluna]

Meget enig I de sidste toindlæg.

 

En lille historie for at krydse det

 

Jeg havde nogle damer til træning der kendte hinanden. Den ene havde dkk fin selskabs hund og den anden gadehund

 

Hende med race hunden havde så lavet sit første kuld hvalpe. På trods af store gø og nervøsitet problemer hos moren. Jeg så to af hvalpene og de havde samme problem. Tilbageholde og nervøse. Hendes undskyldning var at sådan kan racen jo være. . Og det kan den desværre på grund af stor popularitet og alt for meget avl på hunde som hendes.

 

De gik så hende meget på sinde at hende den anden dame ikke kom til at få hvalpe på hendes gade hunde, fordi der jo var blandinger nok. Hendes ene hund var så meget tæt på ren.

 

Og der har jeg det bare sådan at jeg tror ejerne ville blive lykkeligere for en blandings hvalp, der er sund og rask og har en herligt og udadvendt og venligt temperament end for en en af den første dames hvalpe.

De første er nok lettere at afsætte, men de sidste har størst overlevelses chance.

[Ulla H]

Nu synes jeg så også , at det er lettere at finde de bedste avlsparringspartnere på papiret ved skrivebordet eller pc-eren, end i den virkelige verden.Uanset, hvilke egenskaber, man gerne vil fremme for racen. Naturen er jo ikke uden overraskelser.

[Drentsche]

Ja PBC du har nok ret mht. til flere ting. Jeg har fået avlsgodkendt mange hunde i flere racer, men har ikke fået hvalpe på dem, da der manglede en del ting, men de var søde familiehunde. Jeg har en rigtig god avls tæve, der ikke synes at udstillinger er fantastiske, så hun har kun været på nogle få, hun har en fantastisk iver og vildtnæse, er dejlig at arbejde med, og giver skønne lærenemme hvalpe. Hun er ikke nogen tophund på nogen planer overhovedet, men er en god "producer", giver gode gener videre (hun har nu fået de hvalpe jeg synes at hun skal have).

Jeg har fra hende en tæve der på alle planer er super, hun er smuk klarer sig rigtig flot på udstillinger, hun er fantastisk at arbejde med, let lært (jeg er ikke særlig tålmodig ), hun har det mest fantastiske temperament, lige som en spaniel skal ha', både over for andre hunde af alle slags, og mennesker, alt på 2 ben under 120 cm er som en magnet på hende, hun nyder børns selskab, tror faktisk at hun ville være en rigtig god terapi/læse hund.

Jeg står nu i et dilemma, jeg skal have hende om fotograferet i dag (hofter), og det er skæbnens dag, hun er på alle måder et skide godt avlsmateriale, jeg ved selvfølgelig ikke, om hun giver det gode videre, sådan er livet jo, men jeg ville være så ærgerlig hvis jeg ikke kunne bruge hende, hun er alt i en pakke.

Jeg hentede en skøn lille tæve i Sverige, som jeg har mistanke om er allergisk, på et eller andet plan, jeg har kontakt med opdrætter og tror at jeg må sende hende tilbage igen, hun er ikke udredt, men bare på alle de tegn fra jeg fik hende hjem, ville jeg ikke tage chancen, tænk hvis det forfærdelige skulle ske at jeg sendte allergi gener videre, det ville ikke være til at bære.

Men for pokker hun har en energi og en lyst til vildt der siger spar 2, og jeg ville så gerne have det ind i mit opdræt, men ikke på bekostning af allergi/sensibilitet. Jeg kunne jo lukke øjnene,og få hende avls godkendt og blæse på hvad jeg sendte videre, for hun er jo smuk og skøn.

Så er spørgsmålet skal jeg bruge min superhund, som hvis der var HD index på racen, ville have et godt index da familien, bagud til siderne har gode hofter, og blive set skævt til af andre opdrættere, eller skal jeg blæse på det og gå efter "racen", og det jeg tror på? Ikke let at være opdrætter, der vil det bedste.

[PBC]

Jeg ville bruge din egen tæve hvor du også kender generne bagud ret præcist og kan stå inde for det også selv om hun har C hofter. Jeg mener ikke HD er noget stort problem hos Spaniels uden jeg dog kender det mere præcist for Welsh, Jeg ville ikke have nogen problemer med at købe hvalp efter en god jagthund, med de kvaliteter du nævner med C hofter. jeg ville nok ikke avle hvis det med sikkerhed er D og E.

 

Jeg kendte ikke HD status på forældrene til Maggie, men jeg ved at de linjer der ligger bag er sunde og stærke fysisk. Jeg ved også at udfordringen ligger i at der er så meget jagt især i hanhunden, at man skal vide hvad man har med at gøre. Tævelinjen er mere "rimelig" og jeg vil i mit opdræt prøve at bebeholde det meget robuste fra hanhunden, men det meget samarbejdsvillige fra moderen - og vælge en hanhund, som er meget samarbejdende og har linjer der passe, når/hvis jeg skal have hvalpe.

[soegaard]

For mig er det vigtigste at hunden kan trives og fungere i en normal hver dag hos en normal engageret ejer/familie. Man dør ikke af at have en hvid plet et forkert sted, men man dør af at være utryg, lydfobisk, stresset og gal på andre hunde - en del ligger i miljøet, og en del kan man også avle på eller væk.

 

Det gør man ikke nej, men i blandt andet aussierme, kan for meget hvidt give både døve og/eller blinde hunde. Så når der er farver/kombinationer der ikke anbefales avl på, så kan der faktisk være en sundhedsmæssig grund til det.

 

 

Der ud over, er jeg ret enig i, mange af de ting der bliver nævnt her. Jeg tror nu aldrig jeg får et kuld for det har jeg ikke viden til, og ville nok heller ikke kunne sende dem ud til andre. Men måske der kommer små-Ludwigere end dag