Tvangsparringer - er det virkelig sandt?

[luckyluna]

Dingoes kender man ikke den eksakte oprindelse af. Den er ikke 100 procent i familie med andre hunde. Er det sidste jeg har læst.

 

Ellers kan jeg sagtens følge det du siger. Og gamle hunde racer er det jo lige netop det der har sket. En meget langsommere udviklIng, hvor de svageste helt automatisk ikke overlever.

 

Men ja, jeg mener at der generelt er ret dårlig fitness hos de fleste hunderacer.

 

Det betyder ikke at de enkelte hunde nødvendigvis er syge. De kan være god kvalitet for sin race men stadig ikke forventes at blive mere end ti år, da sygdomme så kommer snigende. Det er ikke godt nok.

 

Det ville være rigtig godt hvis opdrættere tog hensyn til andre ting ved udvælgelsen af avls hunde end de gør nu. For eksempel livs kraft og vitalitet hos den helt lille hvalp.

 

Jeg læste faktisk om en opdrætter der gjorde netop dette. I stedet for at se på udseende når hun skulle vælge en hvalp at beholde fra et kuld, så valgte hun typisk den der som lille var god til at møve sig frem. Naturlig selektion ville jo sjældent favoriserer den hvalp der altid skubbes væk af de andre. Det er den første der forsvinder

 

Det kunne være rigtig interessant med noget forskning omkring dette. Om der for eksempel er en sammenligning mellem fitness og livskraft hos hvalpe og deres endelige levealder.

 

I et moderne samfund behøver vi dog ikke slå de hvalpe ihjel der ikke lever op til avls krav. Vi kan nøjes med ikke at avl på dem.

[Lenschow]

Hvis man vil vide mere om dette kan man starte med at se på de ferale hunde og hvordan de klarer sig. Choppinger og Boitani har fx lavet nogle gode studier.

 

Ferale er de hunde, der stammer fra tamhunde, men som er forvildet tilbage i vild tilstand. Må ikke forveksles med gadehundene. De ferale er ikke til adoption osv:vuf: I Karachi var de direkte farlige for os, da vi studerede dem.

 

Dingoen dur ikke at sammenligne med. Ganske som en ulv og en hund ikke er sammenlignelige. Der er også domesticeringen hos tamdyr, som man er nødt til at overveje. Derfor er det bedre at se på hunde hvis man vil vide noget om hunde. Et par "højdepunkter" omkring dem:

 

- De fleste ser ens ud efter en periode uden menneskers selektion/indgriben. De lader til at vende retur til en slags "Oprindelig hundemodel"

- De danner ikke flokke, nogle danner grupper, mange lever alene

- Deres primære fødekilde er menneskers affald

- De kan tæmmes, men de er ikke socialiserede og meget uberegnelige (sky)

- De er ofte territoriale - men værst om natten, hvor du virkelig ikke skal gå ud imellem dem. I Karachi fulgte jeg nogle der var ok at tage foto af i dagtimerne, hvor de ofte lå og sov og viste mig tænder, kom jeg for tæt på. Om natten var de livsfarlige.

- Umiddelbart parrer de jo selv uden indgriben - de ferale. De er dog elendige til yngelpleje hvorfor kun omkring 4 % af de fødte hvalpe overlever.

- Ved parringer stiller hannerne sig i kø. Alle får lov af tæven, der bare står og venter. Jeg så ingen flytte sig.

- Der er ikke konkurrence om tæver og mad (affald), men de slås om vand og skygge som er en mangelvare

 

her er en fra Karachi - som spiser affald - om natten brrrr - denne var ok venlig også om natten

 

[Agnete87]

Ligefrem de fleste? Ja, der er kommet meget uheldige hunde frem, og ja, vi kan/skal gøre det meget bedre og det kan vi også sagtens, hvis vi vil. Vi kan jo som hundeejere/købere og dermed dem der har det afgørende ord, starte med kun at anskaffe os hunde der er kendt for generelt at være sunde, lægge stor vægt på at forældredyrene ikke har et datablad hos dyrlægen, der er flere meter langt når det printes ud. Vi kan også gøre det attraktivt for seriøse opdrættere at yde en ekstra indsats, ved at købe deres hunde i større antal, i stedet for at samle alt muligt skrammel sammen fra familie og venners tilfældige opdræt.

 

Hvis vi skal sætte sagen på spidsen, og rigtig gøre som naturen, skal vi jo så også fravælge (som i dræbe) alle dyr der ikke lever op til kravene. Det bliver sikkert populært...

 

Der ER altså racer, også racer som er skabt/genskabt for ret kort tid siden, som generelt har et ganske udmærket helbred, og som , selv om de ikke lever så længe som ulve, næppe har mange flere sygedage. Typisk er de ikke specielt populære, så man kunne jo godt få den tanke, at der er en sammenhæng mellem stor efterspørgsel og sjusket avl (jeg er helt med på at det ikke er en ny teori).

 

Det er vel logisk nok, at hvis hundenes livsgrundlag forsvandt, ville de uddø? Det er sådan set den mest udbredte årsag til at arter uddør, og de højt besungne ulve er jo et godt eksempel på, at når deres områder bliver ødelagt, forsvinder de.

 

 

Nu kan jeg så lige komme med MIN filosofisk baserede teori, siden den slags er så populært; Stort set alle kulturvarianter, uanset om det er planter eller dyr, er sartere end deres naturlige ophav. Det kunne jo tyde på, at der simpelthen er en pris for at speede evolutionen op, som er vanskelig at komme uden om, som det kræver et meget målrettet (bevidst eller ubevidst) arbejde at komme ud over?

 

M.h.t. at gamle hunderacer er mere sunde end nye; Det kunne jo være resultatet af, at opdrætterne har haft rigtig lang tid til at rette defekter af, samtidig med at disse racer stort set alle har en meget naturtro udvælgelse, nemlig at alle svage dyr enten dør af sig selv, eller er blevet slået ihjel af ejerne.

 

Omkring det med at hunde ikke kan forvildes og klare sig uden mennesker; Er der nogen der har hørt om Dingoen

 

Lige Dingoen er en sjov fætter, da den er et kig ind til fortiden om hvordan de hunde der boede på bopladserne i Asien så ud for mange mange år siden. Denne stammer også fra ulven og er en underart at denne (ligesom vores hund er sat der i stamtræet). Ja de fik muligvis hjælp med at komme til Australien med bosætterne dengang, men de blev ret hurtigt gode til at klare sig selv på trods af de sindsyge dyr der dengang boede der.. En lille sidenote er at alle amerikanske ræve også hører til ulveslægten, mens de euroasiske ræve har deres egen slægt, men er alle i hundefamilien...

 

Så man kan konkludere at der tager lang tid at gøre et dyr tamt, men ikke lang tid for dyret at blive vildt igen (faktisk kun et par generationer)....

[Umulia]

Lige Dingoen er en sjov fætter, da den er et kig ind til fortiden om hvordan de hunde der boede på bopladserne i Asien så ud for mange mange år siden. Denne stammer også fra ulven og er en underart at denne (ligesom vores hund er sat der i stamtræet). Ja de fik muligvis hjælp med at komme til Australien med bosætterne dengang, men de blev ret hurtigt gode til at klare sig selv på trods af de sindsyge dyr der dengang boede der.. En lille sidenote er at alle amerikanske ræve også hører til ulveslægten, mens de euroasiske ræve har deres egen slægt, men er alle i hundefamilien...

 

Så man kan konkludere at der tager lang tid at gøre et dyr tamt, men ikke lang tid for dyret at blive vildt igen (faktisk kun et par generationer)....

 

Seneste forskning om bosættelse i Australien viser at der har været mennesker i mindst 50.000 år, i modsætning til den tidligere teori, som sagde højst 30.000 år. Det er derfor ret sandsynligt at Dingoen er lige så gammel, og det er jo ret imponerende.

[Agnete87]

Seneste forskning om bosættelse i Australien viser at der har været mennesker i mindst 50.000 år, i modsætning til den tidligere teori, som sagde højst 30.000 år. Det er derfor ret sandsynligt at Dingoen er lige så gammel, og det er jo ret imponerende.

Ja det er ret vildt.. Men de finder jo konstant nyt i jorden om de gamle dage, så mon ikke der er en mulighed for at de snart finder ud af hvornår og hvordan hunden kom til mennesket..

 

Man kan bruge mange aftener på at læse artikler om hundens rolle igennem historien..

[Siri]

Jeg synes mange indlæg i denne tråd bærer præg af at folk har utroligt travlt!

 

Man har ikke tid til at vente på at hundene lærer hinanden at kende, og rent faktisk får lyst til at parre.

Man har ikke tid til at vente på at de finder ud af teknikken selv.

Og først og fremmest har man ikke tid til at vente på at hundene bliver voksne.

 

Mange problemer i racerne ville blive løst, hvis man ikke brugte tæver under 4 og hanner under 6 år. Dels ville de være ordentliug voksne, og hvad de måtte have af arvelige defekter ville i mange tilfælde nå at blive synlige, så man kunne sortere uønskede egenskaber fra. Men det er jo ikke i opdrætternes interesse. tænk hvis man skulle gå og fodre på en hund, der viser sig at være uegnet til avl - så hellere få parret så meget som muligt, før det evt. er for sent.

 

Jeg er wnig i at folk har travlt! Men jeg er meget uenig i hvornår man bør starte med at bruge hunde i avl. Jeg synes nemlig at det er en alt for stor risiko at vente til en hanhund er så gammel. Jo så kan du ganske nok se om der er kommet noget sundhedsmæssigt på ham, men hvad med hans afkom? Der går jo flere år før man ser hvad han laver.

Sådan som jeg gør, og sådan som jeg synes er optimalt, så vil jeg trække 1-2 kuld ret tidligt (1,5-2 år) Herefter vil jeg holde pause, så jeg kan se sundhedsstatistikken. HErefter kan jeg så vurdere om jeg vil avle yderligere på en god hanhund. For en ting er jo hvad han selv har, noget andet er hans afkom. Et eksempel er Spot. Han er skøn, sund og rask, men laver epilepsi-hvalpe. Det fandt vi først ud af da hans første kuld var 2 år. Havde jeg avlet i vildskab på ham, så havde han måske 200 hvalpe. Heldigvis var jeg tilbageholdende og ville vente og se hvad der dukkede op. Mit held!

[PBC]

Jeg er wnig i at folk har travlt! Men jeg er meget uenig i hvornår man bør starte med at bruge hunde i avl. Jeg synes nemlig at det er en alt for stor risiko at vente til en hanhund er så gammel. Jo så kan du ganske nok se om der er kommet noget sundhedsmæssigt på ham, men hvad med hans afkom? Der går jo flere år før man ser hvad han laver.

Sådan som jeg gør, og sådan som jeg synes er optimalt, så vil jeg trække 1-2 kuld ret tidligt (1,5-2 år) Herefter vil jeg holde pause, så jeg kan se sundhedsstatistikken. HErefter kan jeg så vurdere om jeg vil avle yderligere på en god hanhund. For en ting er jo hvad han selv har, noget andet er hans afkom. Et eksempel er Spot. Han er skøn, sund og rask, men laver epilepsi-hvalpe. Det fandt vi først ud af da hans første kuld var 2 år. Havde jeg avlet i vildskab på ham, så havde han måske 200 hvalpe. Heldigvis var jeg tilbageholdende og ville vente og se hvad der dukkede op. Mit held!

 

Og du mener ikke det kan nåes hvis du venter med de første par kuld til hannen er 3 år. Hvis han er godt og sund kan han jo avle meget fra har er 6-12 år altså hvor man har set 2-3 år gammelt afkom før man avler videre? Er det ikke mere (helt forståelig 😏) utålmodighed end "optimal strategi", der får dig til at starte før hunden er moden og udvokset?

[Agnete87]

Og du mener ikke det kan nåes hvis du venter med de første par kuld til hannen er 3 år. Hvis han er godt og sund kan han jo avle meget fra har er 6-12 år altså hvor man har set 2-3 år gammelt afkom før man avler videre? Er det ikke mere utålmodighed end "optimal strategi", der får dig til at starte før hunden er moden og udvokset?

Nej nej 1½ til 2 år er jo en evighed også i hundeår...

 

I teorien er det vel et regnestykke der ser sådan her ud: 3 år til hanhunden + 2 år til afkommet = 5 år for at se om det er noget juks der kommer ud af en måske god hund..

[Siri]

Og du mener ikke det kan nåes hvis du venter med de første par kuld til hannen er 3 år. Hvis han er godt og sund kan han jo avle meget fra har er 6-12 år altså hvor man har set 2-3 år gammelt afkom før man avler videre? Er det ikke mere (helt forståelig ) utålmodighed end "optimal strategi", der får dig til at starte før hunden er moden og udvokset?

 

Nu var det jeg skrev direkte i forhold til forslaget om at vente til hunden er 6 år. At jeg selv vælger at bruge en hanhund så tidligt er udelukkende pga. dette individ. Det er altså ikke en generel regel for mig (jeg vil helst vente til de er 2 år), men hvis jeg nu står med et individ der er modent, fuld udvokset og har enormt meget at byde på i avlen, så kan jeg ikke se hvorfor det er forkert at avle?

[PBC]

Nu var det jeg skrev direkte i forhold til forslaget om at vente til hunden er 6 år. At jeg selv vælger at bruge en hanhund så tidligt er udelukkende pga. dette individ. Det er altså ikke en generel regel for mig (jeg vil helst vente til de er 2 år), men hvis jeg nu står med et individ der er modent, fuld udvokset og har enormt meget at byde på i avlen, så kan jeg ikke se hvorfor det er forkert at avle?

 

jeg vil holde migvtil det generelle og ikke der personlige. Du står inde for hvad du gør, men generelt ser jeg ingen grund til at bruge en hanhund i avlen første gang før den er 3-4 år, men jeg ved mange af mine venner gør det. Jeg tror primært det handler om forståelig utolmodighed. Jeg ville i en given situation måske selv gøre det, men det er ikke optimalt.

[Lenschow]

Lige Dingoen er en sjov fætter, da den er et kig ind til fortiden om hvordan de hunde der boede på bopladserne i Asien så ud for mange mange år siden. Denne stammer også fra ulven og er en underart at denne (ligesom vores hund er sat der i stamtræet). Ja de fik muligvis hjælp med at komme til Australien med bosætterne dengang, men de blev ret hurtigt gode til at klare sig selv på trods af de sindsyge dyr der dengang boede der.. En lille sidenote er at alle amerikanske ræve også hører til ulveslægten, mens de euroasiske ræve har deres egen slægt, men er alle i hundefamilien...

 

Så man kan konkludere at der tager lang tid at gøre et dyr tamt, men ikke lang tid for dyret at blive vildt igen (faktisk kun et par generationer)....

 

Jeg er altså nødt til lige at tage dette frem, for det er simpelthen forkert. Dette er mit speciale område - domesticeringen, og der er flere ting her, som er forkerte. Det handler ikke om personligt, at sige til DIG, at du skriver forkert - blot er det ikke til at holde ud for mig at se forkert viden formidlet på det område, der er mit hjertebarn

 

Dingoen er ukendt land. En gåde. Det du beskriver her er et af de mange forslag til, hvad den er, der findes der ude. Du kan derfor ikke sige dette med sikkerhed. Andre mener andet. Ingen er enige. Indtil da er det korrekte at sige, at "jeg ved ikke, hvad en dingo er", når nogle spørger.

 

Når du skriver, at tamhunden er en underart af ulven - så er det både rigtigt og forkert. Hvilken ulv og er den en underart? Canis Lupus har 38 underarter, og tamhunden er normalt ikke listet blandt dem en som en del af Canidae familien dvs de er beslægtede. Tamhunden er domesticeret. De andre er vilde. Man kender IKKE deres slægtskab dvs tamhunden oprindelse er ukendt. Man mener, at enten nedstammer både Canis Lupus og Tamhund fra et ulvelignende dyr, der forlængst er uddødt og har forgrenet sig ud derfra, eller også nedstammer tamhunden måske fra en af Canis Lupus underarter - her peger man især på den Israelske Ulv, der iøvrigt har den lille spidsfindighed, at den lever som rævene - alene. Dvs man ved ikke om tamhunden nedstammer fra flokdyr, men det er lidt en anden debat.

 

Din konklusion er helt forkert. Det tager ganske få generationer at DOMESTICERE et vildt dyr. At gøre tamt er ikke det samme som at domesticere - tam kan et dyr blive på en generation bare du tager det i hænder, domesticeret kræver at de dyr, der er mindst sky over for mennesker parre, hvorefter hele genetikken i afkommet ændret. Jeg vil ikke liste ændringerne her, men vores tamhunde har dem. Tager du en vild ræv så tager det KUN 18 generationer at få et dyr, der ligner en tamhund i adfærd. Disse træk for tamdyr er ens. Selv ved tamkatte ser du racer beskrevet som "hundelignende" - det er fordi domesticeringen hele tiden foregår.

 

Når man først er ændret i sin genetiske harddisk og software som art, kan man ikke rejse tilbage i tid og blive vild igen. Skaden er sket om du vil. Evolution herunder domesticering er en fortsat fremadskridende proces uden slutmål som også foregår lige nu alle steder omkring os.

 

Domesticerede arter kan forvilde sig tilbage til en vild tilstand - hvor de som ved de ferale hunde fx ofte klarer sig så dårligt, at de er dybt afhængige af menneskers affald for at overleve. Men vilde kan de aldrig blive igen. Og hvis de så parrer sig med vilde forfædre eller beslægtede arter og underarter, så kan det give mange problemer herunder dyr, der ikke kan reproducere dvs føre arten videre. Disse kaldes hybrider. Flere steder truer hybrider og antallet af ferale domesticerede dyr de vilde dyrs antal. Det gælder fx den etiopiske ulv, der er så blandet med tamhund, at den er ved at uddø som art. Men evolutionen er ligeglad med arter - den har succes. Etioperen placere sine gener et smart sted - i tamhundens hybridafkom - og det virker. Der kommer flere og flere...

 

Man taler om at tage konsekvensen af det med tamhunden og ulvens slægtskab og simpelthen klassificere vores hunde om, så de står alene med en gren til Canidae familien og med det mere korrekte navn Canis Domesticus. En tamhund er helt UNIK. Hold nu op med at sammenligne dem med alle de kedelige ulve osv Trods mange mange års forskning har ingen kunnet knække koden til dette unikke dyr, lad os nu anderkende dem for det de er - tamhunde.

 

Her er en af mine artikler om emnet, hvis nogle vil læse mere. Jeg synes jo det er SÅ spændende, at vi ikke ved hvad det dyr, som vi lever sammen med, egentlig er...

 

https://mbasic.facebook.com/notes/nemokatoghund/artikelserie-din-hund-er-ikke-en-ulv/378143258916092/

[KimJ]

Beklager, men jeg tror ikke jeg kan diskutere med dig, for vi er vist slet ikke på samme planet...

Der er ikke mange ulve tilbage fordi mennesker har jaget dem, og ødelagt deres levesteder. Der er masser af hunde fordi mennesker avler løs uden omtanke.

Er kvantitet bedre end kvalitet?

Rigtig mange hunde, måske de fleste, set på verdensplan, har en meget lav livskvalitet.

 

Hundes livskvalitet, set på verdensplan, bliver vist ikke i første række holdt tilbage af deres helbred, men af helt andre faktorer.

 

En given arts succeskriterium vil altid være overlevelse, så ja, kvantitet er målet og kvalitet er helt underordnet. Hunde vil være her, længe efter at vi har fået udryddet ulvene og er derned forskellen på succes og fiasko. At det er med vores beklagelige mellemkomst det sker, ændrer ikke noget for ulven som art. Den vil, ligesom alle andre uddøde arter, være forsvundet fordi den var ude af stand til at tilpasse sig forholdene omkring sig.

 

Du synes at tro at et "naturligt" liv i det fri, er liv og glade dage? Det kan jeg så fortælle dig at det er det ikke, hverken for ulve eller nogen anden art, udover mennesket (og det endda kun en lille del, som vi tilfældigvis tilhører). Det er tvært imod en daglig kamp for overlevelse, hvor et øjebliks svaghed er nok til at det hele er forbi. Det ser muligvis romantisk ud på TV, men er nok knap så fedt at opleve på egen krop...

[Lenschow]

Jeg er wnig i at folk har travlt! Men jeg er meget uenig i hvornår man bør starte med at bruge hunde i avl. Jeg synes nemlig at det er en alt for stor risiko at vente til en hanhund er så gammel. Jo så kan du ganske nok se om der er kommet noget sundhedsmæssigt på ham, men hvad med hans afkom? Der går jo flere år før man ser hvad han laver.

Sådan som jeg gør, og sådan som jeg synes er optimalt, så vil jeg trække 1-2 kuld ret tidligt (1,5-2 år) Herefter vil jeg holde pause, så jeg kan se sundhedsstatistikken. HErefter kan jeg så vurdere om jeg vil avle yderligere på en god hanhund. For en ting er jo hvad han selv har, noget andet er hans afkom. Et eksempel er Spot. Han er skøn, sund og rask, men laver epilepsi-hvalpe. Det fandt vi først ud af da hans første kuld var 2 år. Havde jeg avlet i vildskab på ham, så havde han måske 200 hvalpe. Heldigvis var jeg tilbageholdende og ville vente og se hvad der dukkede op. Mit held!

 

Det er nemlig korrekt at være forsigtig.

 

Ang alder - hvad med tæverne? Jeg ved ikke meget om hundeavl - men de skal vel bruges unge? Jeg plejer at sige til folk, der vil have førstegangsfødende tæver efter 4 år, at de skal være forsigtige - er det et forkert råd jeg giver folk?

[Lenschow]

Hundes livskvalitet, set på verdensplan, bliver vist ikke i første række holdt tilbage af deres helbred, men af helt andre faktorer.

 

En given arts succeskriterium vil altid være overlevelse, så ja, kvantitet er målet og kvalitet er helt underordnet. Hunde vil være her, længe efter at vi har fået udryddet ulvene og er derned forskellen på succes og fiasko. At det er med vores beklagelige mellemkomst det sker, ændrer ikke noget for ulven som art. Den vil, ligesom alle andre uddøde arter, være forsvundet fordi den var ude af stand til at tilpasse sig forholdene omkring sig.

 

Du synes at tro at et "naturligt" liv i det fri, er liv og glade dage? Det kan jeg så fortælle dig at det er det ikke, hverken for ulve eller nogen anden art, udover mennesket (og det endda kun en lille del, som vi tilfældigvis tilhører). Det er tvært imod en daglig kamp for overlevelse, hvor et øjebliks svaghed er nok til at det hele er forbi. Det ser muligvis romantisk ud på TV, men er nok knap så fedt at opleve på egen krop...

 

Jeg ved heller ikke om jeg vil sige, at ferale hunde og gadehunde har en lav livskvalitet. Jeg har summet over det siden jeg så Umulius indlæg. I forhold til hvad? Umiddelbart har de det ok. Men de har det jo ikke som en hund med ejer - men er det altid bedst?

 

Ellers enig i, at naturen skisme dulme er barsk! Det er livet på gaden også - men ikke så barsk som de vilde dyrs. Eller barsk på en anden måde. Jeg mener ikke de to habitater kan sammenlignes. Når vi observere må vi ikke gribe ind, men med hundene har vi gjort det. Ellers er der lande, hvor de lader dem ligge og dø langsomt efter påkørsel af bil. Det holdt mit hjerte ikke til. Så jeg ringede til et dyreværn, der kom og skød den.... Det er måske uprof, men sådan blev det. Dens bagpart var helt smadret, og jeg kunne bare ikke holde til at se på det - ingen greb ind. Folk gik bare forbi. Den lå der og rystede af skræk og smerter i et par timer uden andre gjorde noget. Vi blev enige om, at vi havde set nok - meget få ville gribe ind om nogen. Så ringede vi. Og den fik fred.

 

I Thailand kan man finde hunde bundet i solen for at dø fordi de som buddhister ikke må slå ihjel selv...

 

Omkrign 80 % af verdens samlede tamhunde bestand har ingen ejer. 4 % af de fødte hvalpe overlever, resten kommer til udefra dvs folk smider hunde ud osv. Der er mange farer. Gennemsnitslevealderen er 7 år på gaden - hvis man overlever de første 16 uger, hvilket meget meget få altså gør. Der fødes mange hvalpe. Der dør mange hvalpe. Rigtig mange. De dør af sult og tørst oftest fordi hundemor går omkring 8 ugers alderen og så skal de konkurrere med de voksne om vand og skygge, hvilket de færreste i den alder kan

[Ulla H]

Lenschow.

Du beskriver en gadehunds gennemsnitsalder som 7 år. Er det ikke en fejl, mener det er alt alt for højt. Selv hvis det beregnes fra efter 16 uger, så hvalpedødelighed ikke medregnes. Jeg ville mene, den er nede på 2-3 år, incl hvalpedødelighed.

Dette også fordi de ældre hunde, ofte har den opførsel, som en , der må være opvokset i en familie. Og f.eks at de meget små typer vel har sværere ved at finde føde. Men min mening er fra Sydeuropa. Kender ikke til Ægypten, Thailands herreløse hunde.

[PBC]

Jeg synes det svirer med betegnelser som ikke er særlig veldefinerede. Kan nogen definere, hvad er:

 

Gadehunde

Forvildede tamhunde

Ferale hunde

Vilde hunde

Tamhunde

 

Når man taler om % osv. må man jo vide hvordan man definerer grupperne - er gadehunde en del af Ferale hunde eller osv. Og er Vilde hunde end del af Ferale hunde eller?

 

Det der "Ferale" erstatter det det vi tidligere kald "Parie-hunde"? Eller?

[Shii]

Det er nemlig korrekt at være forsigtig.

 

Ang alder - hvad med tæverne? Jeg ved ikke meget om hundeavl - men de skal vel bruges unge? Jeg plejer at sige til folk, der vil have førstegangsfødende tæver efter 4 år, at de skal være forsigtige - er det et forkert råd jeg giver folk?

 

Man anbefaler Førstegangs tæver max er 5 år ved fødslen.

 

Her i NL skal de være over 16 måneder ved første kuld. Jeg har haft en tæve der i mine øjne mentalt allerede var klar da hun var 13-14 måneder, der havde hun også haft 3 løbetider. Tilgengæld havde vi en tæve der som 2 årig på ingen måde var moden mentalt til at kunne få hvalpe.

 

Det kommer i mine øjne meget an på den individuelle hund. Jeg har to tæver nu hvor den ene har været klar længe (før nævnte tæve), hun er 2 et halvt år, og kommer nok til at få sit første kuld i midten af næste år, hvis jeg kan finde den rigtige mand til hende. Den anden tæve jeg har er 2 år til oktober, og jeg overvejede om hun skulle i avl, hun er virkelig lækker og jeg er vildt utålmodigt for at se hvad hun har at byde på, men der skal i hvert fald gå et halvt, hvis ikke et helt år før hun er helt klar mentalt.

 

Jeg tror også at det kommer meget an på hvilken race det drejer sig om. Små racer får jo ofte løbetid tidligere, og jeg tror de generelt er hurtigere ude af hvalpetiden end de store hunde. Begge vores store hunde var i hvert fald tæt på 3 år før de stoppede med at vokse, og at de mentalt var voksne i deres sind. De små har alle været færdigudvokset ved 13-14 måneder, og mentalt længe før.

[Siri]

Det er nemlig korrekt at være forsigtig.

 

Ang alder - hvad med tæverne? Jeg ved ikke meget om hundeavl - men de skal vel bruges unge? Jeg plejer at sige til folk, der vil have førstegangsfødende tæver efter 4 år, at de skal være forsigtige - er det et forkert råd jeg giver folk?

 

Jeg er enig. Jeg vil også helst det er inden de er 4 år, men med borderne er jeg dog ikke så bekymret hvis de bliver lidt ældre. Her vil jeg (nu hvor jeg har tæver der skal avle) gøre det samme. Lave et kuld relativt tidligt og se hvad de bliver til. Så får jeg både grundlag for at vælge om jeg vil lave endnu et kuld, og jeg får gode muligheder for at vælge en matchende hanhund.

[Lenschow]

Lenschow.

Du beskriver en gadehunds gennemsnitsalder som 7 år. Er det ikke en fejl, mener det er alt alt for højt. Selv hvis det beregnes fra efter 16 uger, så hvalpedødelighed ikke medregnes. Jeg ville mene, den er nede på 2-3 år, incl hvalpedødelighed.

Dette også fordi de ældre hunde, ofte har den opførsel, som en , der må være opvokset i en familie. Og f.eks at de meget små typer vel har sværere ved at finde føde. Men min mening er fra Sydeuropa. Kender ikke til Ægypten, Thailands herreløse hunde.

 

Det er muligt, at du har ret, hvis du regner den høje hvalpedødelighed med. Mit tal er fra Choppinger - og efter de overlever og vokser op. Jeg må indrømme jeg ikke kender hans beregninger bag. Han har studeret dem i flere lande - Mexico, Afrika og en række muslimske lande i mellemøsten. Måske jeg skulle prøve at spørge igen? Eller også sal vi sige 2 til 7 år. Måske er 7 år et max... Jeg er usikker.

[Lenschow]

Jeg er enig. Jeg vil også helst det er inden de er 4 år, men med borderne er jeg dog ikke så bekymret hvis de bliver lidt ældre. Her vil jeg (nu hvor jeg har tæver der skal avle) gøre det samme. Lave et kuld relativt tidligt og se hvad de bliver til. Så får jeg både grundlag for at vælge om jeg vil lave endnu et kuld, og jeg får gode muligheder for at vælge en matchende hanhund.

 

Tusind tak - så det er ikke forkert at sige til folk så? Min tanke er, at en ældre tæve = større risiko fra komplikationer.

[Lenschow]

Jeg synes det svirer med betegnelser som ikke er særlig veldefinerede. Kan nogen definere, hvad er:

 

Gadehunde

Forvildede tamhunde

Ferale hunde

Vilde hunde

Tamhunde

 

Når man taler om % osv. må man jo vide hvordan man definerer grupperne - er gadehunde en del af Ferale hunde eller osv. Og er Vilde hunde end del af Ferale hunde eller?

 

Det der "Ferale" erstatter det det vi tidligere kald "Parie-hunde"? Eller?

 

Det begreb kender jeg ikke. Jeg anvender to begreber - ferale, som er forvildede tamhunde uden menneskelig kontakt eller nævneværdig. De lever i yderområderne af byer ofte havneområder, skovområder og lossepladser. Gadehunde er det andet begreb. Det er dem som færdes i byerne mellem mennesker som oftest også i dagtimerne. Nogle har en ejer, andre har ikke - de adopteres ofte og kan både fodres osv af fx turister og lokale. De er ofte tamme. Begge er domesticerede og samme art men deres miljø er forskelligt. Mange starter som gadehunde men ender som ferale. Pga den store hvalpedødelighed tilføres langt størstedelen af nye ferale hunde bestanden via gadehunde, der forvildes yderligere. En gadehund er ikke forvildet - den er bare forladt/herreløs

 

En tamhund er den artsbetegnelse, der dækker alle hunden inden for Cais Lupus Familiaris eller som nogle mener Canis Domesticus. De gælder også vores hunde her i DK

 

En vild hund er ikke et godt begreb. Forvildet er mere korrekt eller feral. Der findes dog vildhunde - herunder den afrikanske vildhund - men det er en artsbetegnelse

 

Forskningen skelner normalt mellem Strejfer og feral

 

https://en.wikipedia.org/wiki/Free-ranging_dog#Stray_versus_feral

 

her er et ret godt foto af nogle, som ser ud til at være ferale. Du kan sjældent komme ret tæt på så gør de eller stikker af. Om natten kan de angribe, men normalt flygter de

 

http://aphs.worldnomads.com/thefuegoproject/17182/IMG_5075.jpg

 

 

Men begreberne har det med at rodes sammen også fordi hundene ofte er ret ligeglade med begreber I Karachi så jeg fx gråzone hunde der hverken var strejfere eller ferale mellem folk. De lå lige som midt i mellem at vippe til den ferale side, men tog de dem ind og gav dem mad, så blev de hurtigt håndtamme - omend meget uforudsigelige/sky. De hvalpe, der fødes og overlever mellem de ferale hunde vil forvildes yderligere og yderligere generation efter generation, mens hvalpe, der fødes af en gadehund ofte er vant til mennesker fra start.

[PBC]

Pariahhund

 

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Pariahhund

 

Adskiller sig fra de andre hvordan? Jeg er nok lidt forvirret over forskellen på gadehunde og ferale hunde, som vel er mere eller mindre det samme, blot er ferale alt ikke så tamme som gade hunde.

[Agnete87]

Jeg er altså nødt til lige at tage dette frem, for det er simpelthen forkert. Dette er mit speciale område - domesticeringen, og der er flere ting her, som er forkerte. Det handler ikke om personligt, at sige til DIG, at du skriver forkert - blot er det ikke til at holde ud for mig at se forkert viden formidlet på det område, der er mit hjertebarn

 

Dingoen er ukendt land. En gåde. Det du beskriver her er et af de mange forslag til, hvad den er, der findes der ude. Du kan derfor ikke sige dette med sikkerhed. Andre mener andet. Ingen er enige. Indtil da er det korrekte at sige, at "jeg ved ikke, hvad en dingo er", når nogle spørger.

 

Når du skriver, at tamhunden er en underart af ulven - så er det både rigtigt og forkert. Hvilken ulv og er den en underart? Canis Lupus har 38 underarter, og tamhunden er normalt ikke listet blandt dem en som en del af Canidae familien dvs de er beslægtede. Tamhunden er domesticeret. De andre er vilde. Man kender IKKE deres slægtskab dvs tamhunden oprindelse er ukendt. Man mener, at enten nedstammer både Canis Lupus og Tamhund fra et ulvelignende dyr, der forlængst er uddødt og har forgrenet sig ud derfra, eller også nedstammer tamhunden måske fra en af Canis Lupus underarter - her peger man især på den Israelske Ulv, der iøvrigt har den lille spidsfindighed, at den lever som rævene - alene. Dvs man ved ikke om tamhunden nedstammer fra flokdyr, men det er lidt en anden debat.

 

Din konklusion er helt forkert. Det tager ganske få generationer at DOMESTICERE et vildt dyr. At gøre tamt er ikke det samme som at domesticere - tam kan et dyr blive på en generation bare du tager det i hænder, domesticeret kræver at de dyr, der er mindst sky over for mennesker parre, hvorefter hele genetikken i afkommet ændret. Jeg vil ikke liste ændringerne her, men vores tamhunde har dem. Tager du en vild ræv så tager det KUN 18 generationer at få et dyr, der ligner en tamhund i adfærd. Disse træk for tamdyr er ens. Selv ved tamkatte ser du racer beskrevet som "hundelignende" - det er fordi domesticeringen hele tiden foregår.

 

Når man først er ændret i sin genetiske harddisk og software som art, kan man ikke rejse tilbage i tid og blive vild igen. Skaden er sket om du vil. Evolution herunder domesticering er en fortsat fremadskridende proces uden slutmål som også foregår lige nu alle steder omkring os.

 

Domesticerede arter kan forvilde sig tilbage til en vild tilstand - hvor de som ved de ferale hunde fx ofte klarer sig så dårligt, at de er dybt afhængige af menneskers affald for at overleve. Men vilde kan de aldrig blive igen. Og hvis de så parrer sig med vilde forfædre eller beslægtede arter og underarter, så kan det give mange problemer herunder dyr, der ikke kan reproducere dvs føre arten videre. Disse kaldes hybrider. Flere steder truer hybrider og antallet af ferale domesticerede dyr de vilde dyrs antal. Det gælder fx den etiopiske ulv, der er så blandet med tamhund, at den er ved at uddø som art. Men evolutionen er ligeglad med arter - den har succes. Etioperen placere sine gener et smart sted - i tamhundens hybridafkom - og det virker. Der kommer flere og flere...

 

Man taler om at tage konsekvensen af det med tamhunden og ulvens slægtskab og simpelthen klassificere vores hunde om, så de står alene med en gren til Canidae familien og med det mere korrekte navn Canis Domesticus. En tamhund er helt UNIK. Hold nu op med at sammenligne dem med alle de kedelige ulve osv Trods mange mange års forskning har ingen kunnet knække koden til dette unikke dyr, lad os nu anderkende dem for det de er - tamhunde.

 

Her er en af mine artikler om emnet, hvis nogle vil læse mere. Jeg synes jo det er SÅ spændende, at vi ikke ved hvad det dyr, som vi lever sammen med, egentlig er...

 

https://mbasic.facebook.com/notes/nemokatoghund/artikelserie-din-hund-er-ikke-en-ulv/378143258916092/

 

Okay så, der er der nok nogle forskere der bliver kede af at høre for så er deres 10-15 års arbejde spildt. Og nogle af verdens største tidskrifter skal til at slette mange artikler om ikke blot hunde men også om hvordan vi lavede vores landbrugsdyr så vi kunne få mere gavn af dem..

 

At et dyr ikke kan blive vild igen over noget tid, så må du læse lidt om Mustangen der lever i bedste velgående ude på de amerikanske stepper og ørkener..

 

og en Dingo er en hundeart, det er slået pænt meget fast via dens gener, nøjagtigt som en ulv er en hundeart og en sjakal er en hundeart..

 

Nøjagtigt som der er flere arter af gorillaer og chimpanser, og næsehorn samt en pokkers masse fugle..

[Lenschow]

Pariahhund

 

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Pariahhund

 

Adskiller sig fra de andre hvordan? Jeg er nok lidt forvirret over forskellen på gadehunde og ferale hunde, som vel er mere eller mindre det samme, blot er ferale alt ikke så tamme som gade hunde.

 

Lyder meget som en feral hund synes du ikk? Jeg kender ikke begrebet og har aldrig anvendt det.

[Ninjamor]

hø hø - i mine øjne er det for nemt at finde på alle mulige undskyldninger for at avle på lige den tæve eller den hanhund man tilfældigvis har:

 

Hvis den har mangler er de ikke arvelige:

 

 

• Hvis den er nervøs skyldes de ubehagelige oplevelser
  
• Hvis den ikke vil apportere skyldes det at den blev trænet på for gammelt vildt
  
• Hvis den ikke samarbejder skyldes det at den fra lille har gået for meget på jagt selv
  
• Hvis den ikke vil parre skyldes det at den første hanhund der parrede den var for voldsom
  
• Hvis den somme tider halter skyldes det at den selv fik lov at hoppe ud af bilen for tidligt
  
• Hvis den ikke kan forholde sig roligt skyldes det forkert træning
  
• Hvis den kun kan tåle special foder, betyder det ikke noget for det er nok ikke arveligt, men skyldes at den var syg som 4 måneders hvalp
  
• Hvis den har allergi skyldes det at der er kemikalier i meget færdig foder
  
• Hvis den har eksem skyldes det at den blev klippet en gang fordi den skulle opereres
  
• Hvis den er aggressiv overfor andre hunde skyldes det at en sort hund stjal den kødben som lille
  

 

Man kunne fortsætte.

 

Det kan man, vi kunne sagtens holde kredsmesterskab i dårlige undskyldninger. Jeg har ikke selv hørt sådanne undskyldninger, faktisk har jeg ikke hørt undskyldninger for at lade en hund lave hvalpe "på trods af"...

Men, for at tage det markerede, skal jeg forstå det således, at du mener, at en for voldsom oplevelse ikke bør sætte sig i tæven - eller at hendes parringsinstinkt bør være stærkere end det negative i oplevelsen tidligere?

 

I denne tråd høres meget om hvorfor evnen til at formere sig ikke er et relevant udvælgelseskritterie. I min verden er det bare fuldstændig indlysende, at noget så basalt for arternes overlevelse, som evnen til at formere sig er og forbliver intakt - helt intakt, må være særdeles værdifuldt at bevare og også sandsynligvis hænger sammen med andre vigtige arvelige kvaliteter. man ser mig bekendt ofte sammenhænge mellem forskellige arvelige kvaliteter og defekter.

 

Vi har avlet hundene hen imod en større og større trænbarhed og påvirkning af livet med mennesker og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad du mener om det jeg skrev: "Du kan tage en sund, robust hund og ved din behandling af den få den til at blive uselvstændig.

Sådan en hund kan have de bedste gener at give videre, men den daglige påvirkning i negativ retning kan gøre den "pylret" og dermed uegnet til at gennemføre en parring uden støtte".

 

Denne større trænbarhed og påvirkelighed kan netop vise sig i parringssituationen.