Hop til indhold

stresset cocker spaniel

Stjarnir
 Share

Recommended Posts

  • Svar 59
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Hermed, håber jeg, link til videobidder med Heyk

http://padlet.com/rp6/1vgibinmodf6

Jeg har set videoerne ;) og helt ærligt, jeg ser slet ikke en stresset hund, jeg ser en over glad og dejlig spaniel ;) jeg ved ikke helt hvad du egentlig forventer af hunden? Jeg har svært ved at forstille mig en roligere Cocker ;) der er gang i racen og naturligvis kan han lære at være stille i mødet med andre, men den øvrige opførsel ser jeg godt nok intet unormalt i;)

hvad er det du gerne vil have han gør?

Link til indlæg
Del på andre sites

Ser også en glad og ivrig hund, der gerne vil noget sammen med sin mor.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan godt se at han ryster, og er MEGET spændt på at komme afsted. Men mange hunde ryster af forventning, og det er der ikke i sig selv noget galt med.

Bliver han altid luftet i kort snor? Og er det kun når du beder ham forholde sig i ro, at han reagerer med at ryste?

Cockere ER nogle små, ivrige, vimse hunde. Og mange er meget ivrige når de ved der skal ske noget spændende. Jeg har ikke cockere, men hyrdehunde. De gør, piver, skriger og hyler når de er ivrige. Det kan være når vi skal gå tur, når vi skal træne osv. Og det accepterer jeg.

Spørgsmålet er så, om din hund altid har den reaktion? Eller er det kun når han skal på tur?

Du skriver også at fuglene stresser ham. Her tænker jeg at han mangler noget impulskontrol. Har du overvejet at gå til træning med ham? Gerne træning hvor han kan få afløb for sine naturlige drifter (jagttræning)? Ellers har vi efterhånden en god del cockere i DcH, som faktisk gør det rigtig fint! Der er noget lydighed, bevares, men arbejdsøvelserne som frit søg, spor og eftersøgning, er noget cockerne er virkelig skrappe til!

Jeg tænker egentlig at hunden bare trænger til noget forudsigelighed, både ifht. hvad han tror du forlanger og ifht. hans hverdag, og han han trænger til nogle meningsfyldte opgaver hvor han kan få brugt sin energi på noget der både trætter krop og hjerne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

Jeg ser heller ikke en stresset hund så er det i hvertfald meget lidt. Jeg ser en spændt glad hund der glæder sig til at komme igang med noget sammen med dig ;-)

Altså det ligner lidt min Zeus (Formel 1) opførsel når jeg begynder at gøre klar til tur.

Han blir så vild inden vi skal på tur det har vi trænet lidt på at forholde os lidt roligt inden vi går. Inden vi får snor på inden vi går ud af døren og især inden vi går ud af porten.

Zeus er utrolig vims, hele kroppen dirrer. Han grynter og er bare så glad altid ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej allesammen :)

JA :) jeg er heldig med at have en så glad og kærlig hund, som sagt, der er "næsten" ingen aggression i ham. Han kan stadig være stresset selvom han ikke er aggressiv! Grunden til, at han ikke er aggressiv, er fordi, at jeg bevidst har undgået situationer, hvor han kan blive aggressiv.

Vi har været i situationer hvor han har vist, at da han bliver overdreven stresset, så bliver han aggressiv. Har været i slåskampe med andre hunde, der er kommet for tæt på, allerede til hvalpe træning og de få 3 gange vi var til agility, hvor der var slåskamp i 2 af de 3 træninger. Siden da har vi holdt os væk fra sådanne situationer.

Heyk bliver næsten aldrig luftet i kort snor, men med lang linje hvor der er mange biler eller løber han løs, hvor der ikke er mange biler eller mennesker omkring. Som jeg skrev i filmklippet, om jeg har snor på, kort eller lang eller om han løber frit er lige meget. Om turen varer 15 min 4 timer er også lige meget. Hvor alting kun kan gå for langsomt, alt foregår i højt tempo, alle følelser er overdrevene, han er overdreven glad, overdreven vild, overdreven nervøs, overdreven vred (når der kommer hunde forbi) osv.

Han ryster vild meget og ikke kun til turene, heller ikke kun når jeg beder ham om at være i ro, men også hjemme i andre situationer. Som f.eks. hvis jeg sætter mig roligt ned at kæle for ham, der bliver han også overdreven glad og begynder at ryste.

Jeg har valgt træning med ham fra, pga at han stresser så meget af de andre hunde omkring ham, igen ryster, hyperventilerer, så tungen næsten er blå, da der ikke kommer nok luft til hans blodbaner og er helt oppe at køre og totalt unkoncentreret og kan vise lidt aggression. Hans mave har det sidste år ikke fungeret godt, pga af stressniveauet og det har så også påvirket hans tandkød (har skrevet en anden tråd). Istedet for træning får han lov til at løbe frit, hvor han arbejder godt med næsen i jorden hele tiden. Og laver arbejde med at lede efter godbidder hjemme i køkkenet. Og trix.

Jeg har også set andre cockere som også er glade og ivrige, som de skal være. De er dog slet ikke på samme bølgelængde som min hund.

Men tak for alle jeres gode råd, dejligt at høre fra jer allesammen :) med konstruktive råd og meninger, der får mig til at reflektere over min hund og hvordan jeg kan gøre for at få en mindre stresset hund. Så jeg nu stopper hans forløb, inden det bliver ingen vej tilbage.

Jeg vil gerne skrive igen, da jeg kan se forbedringer på min hund :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Ninjamor

Sorry, jeg havde ikke spørgsmålene :/ godt du sagde fra, nu har jeg fundet dem :)

Jeg kommer på pc i dag og lægger videoerne herud, så andre kan se dem, hvis du vil have flere øjne på? Jeg har ikke noget imod, at andre ser videoerne.

Det ville være så dejligt, hvis folk ville gøre sig umage at svare. Ved først at læse alle indlæggene som jeg har skrevet først, før de fortæller mig, at min hund ikke er stresset, efter at de har set måske 4 min af video.

Det er dejligt at få at vide, at han måske ikke er så ekstremt stresset, som jeg selv synes. Men jeg vil gerne slippe fra at bruge mere tid på, at svare på hvorfor, jeg synes at Heyk er stresset, at han bare er en normal glad hund.

Jeg vil gerne bruge lidt mere tid på folk, som gerne vil hjælpe mig med at komme videre med Heyk :) og give mig gode råd at bygge på.

Han har været ved dyrelægen to gange i år med 6 mdr mellemrum, har været i røntgen osv. Hunden døjer med problemer med maven og sår i tandkødet (en anden tråd under evnet "pleje", som I kan læse om I gerne vil vide mere om det).

Jeg ser ikke en ekstremt stresset hund, men en meget opkørt hund der, som du siger, gør hvad han kan for at være lydig. Der er nærvær i hans øjne og han prøver. Ja det gør han, han prøver, alt hvad han kan og ved også godt, hvad man skal gøre, tilmed god til tricks, som spille død, high five, rulle rundt, snakke, og bede bøn. Han har lyst til og byder også på nærvær, men har svært ved at holde fokus mere end nogle få sekund, så skal der fart på igen :)

Flere spørgsmål: Går I nogenlunde samme rute på turene? Ja vi holder os til 2 forskellige ruter. En rute hvor der er mere ro, hvor vi følger en vej med næsten ingen trafik. Jeg går med lang linje, så han har mulighed for at arbejde, snuse lidt. Så får han lov til at løbe lidt frit længere hen ad vejen, hvor der ikke er nogen biler eller mennesker. Den rute tager ca 15-20 min.

Den anden rute er en blanding af trafikeret vej og ingen trafik. Jeg vælger tit den roligste rute, vi går fra vores hus ned til bygden, følger en sti hvor en å følger stien, der er ikke så meget trafik før vi kommer ned til bygden. På stien får han muligheden at løbe frit. I bygden tager jeg linjen på, fordi han sanser ikke bilerne. Da vi kommer længere ind i bygden, plejer han nogle gange svømme i åen, og kan meget godt lide dette. Så plejer jeg at vende om igen (denne tur tager 30 min) men nogle gange fortsætter jeg, langs en lang trafikeret vej ind til min mor før jeg vender næsen hjem (den tur tager 1,5 time).

Har han hundevenner, som han er løs med? Nej, det vil jeg ikke sige, i hvert fald ikke noget fast. Efter at vi hold op med at gå til træning, fordi han bliver så overdreven stresset af at være sammen med andre hunde. Hyperventilerer indtil tungen er blå. Men det er ikke sådan, at han aldrig er sammen med andre hunde, det er bare ikke noget faste rutiner med andre hunde i hans liv. Jeg har nogle gange haft ham sammen med min søsters hund, en golden retriever, og min mors Chihuahua. Kan også løbe løs sammen med min nabos hund udenfor i forbi farten på vej hjem efter en tur. Han kan godt sammen med hunde, han ikke føler sig truet af. Han bliver meget opkørt i mødet med en hund, ryster, gør, piver og hiver i linjen, og knurrer ad mig også nogle gange. Men om han får lov til at hilse (dette gør jeg kun ved hunde, jeg kender på forhånd) så tager det ca et snus i rumpen, måske lidt mere, så har han ingen interesse for hunden. Men er mere optaget af at snuse og arbejde i jorden.

Hvad bruger han sin energi på i hverdagen? Han kommer ud om morgenen. Og flere gange gennem dagen. Før fik han lov til at stå i linje ude også, det var aldrig et problem før, han elskede det. Men nu græder han hver gang, så det er jeg holdt op med. Så det er mere sådan, at jeg sidder udenfor sammen med ham og nyder en kop the.

Så er han alene hjemme mandag til torsdag fra kl 7:45 til alt mellem 13 - 15:30. Jeg er lærer, så det er forskelligt. På fredag, lørdag og søndag har jeg fri. Men han kommer ud til frisk luft og gåture efter vores ruter.

Når vi kommer hjem efter arbejde, så går vi en tur efter en af vores ruter. Så er der hjemme hyg. Børnene laver tricks med ham nogle gange og får ham, at lede efter godbidder nogle gange. Ellers følger han i hælene af mig hele tiden. Om aftenen kommer han også lige ud en kort gåtur, ud at tisse., bare rundt om i nabolaget, men nogle gange tager vi også en af vores ruter om aftenen. Det er om aftenen, at han fungerer som en normal glad, livlig og afstresset hund. Er slet ikke den samme hund, som om dagen.

Jeg har to fritimer tirsdag og torsdag om morgenen, dem bruger jeg på hesten, da er Heyk tit med. Han bliver dog også opkørt når jeg er sammen med hestene. Nogle få gange, har han været med, mens jeg har redet Stjarnir en kort tur på 30 min.

Og hvordan var det med adgang til have, har du have? Ja jeg har have udenfor, men den er ikke indelukket som de fleste haver i Danmark. Så derfor kan han ikke være ude i haven uden, at jeg er med ellers løber han væk. Hvis han står bundet, så græder han, hyler, og graver hele haven op.

Spændt på, hvad du har til mig :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Ninjamor

Sorry, jeg havde ikke spørgsmålene :/ godt du sagde fra, nu har jeg fundet dem :)

Tak..

Først et tip. Du kan undgå at skulle skrive med farvet skrift ved at klikke på quote ikonet ("taleboblen over tekstvinduet" efter at have markeret det afsnit i teksten, du ønsker at besvare. De steder, typisk i starten og i bunden hvor der er dobbelt quotetegn skal du slette det ene.

... Han har lyst til og byder også på nærvær, men har svært ved at holde fokus mere end nogle få sekund, så skal der fart på igen :)

Og sådan har han været fra dag et?

Ja vi holder os til 2 forskellige ruter. En rute hvor der er mere ro, hvor vi følger en vej med næsten ingen trafik. Jeg går med lang linje, så han har mulighed for at arbejde, snuse lidt. Så får han lov til at løbe lidt frit længere hen ad vejen, hvor der ikke er nogen biler eller mennesker. Den rute tager ca 15-20 min.

Den anden rute er en blanding af trafikeret vej og ingen trafik. Jeg vælger tit den roligste rute, vi går fra vores hus ned til bygden, følger en sti hvor en å følger stien, der er ikke så meget trafik før vi kommer ned til bygden. På stien får han muligheden at løbe frit. I bygden tager jeg linjen på, fordi han sanser ikke bilerne. Da vi kommer længere ind i bygden, plejer han nogle gange svømme i åen, og kan meget godt lide dette. Så plejer jeg at vende om igen (denne tur tager 30 min) men nogle gange fortsætter jeg, langs en lang trafikeret vej ind til min mor før jeg vender næsen hjem (den tur tager 1,5 time).

Okay, her er der noget at arbejde med

Har han hundevenner, som han er løs med? Nej, det vil jeg ikke sige, i hvert fald ikke noget fast. Efter at vi hold op med at gå til træning, fordi han bliver så overdreven stresset af at være sammen med andre hunde. Hyperventilerer indtil tungen er blå. Men det er ikke sådan, at han aldrig er sammen med andre hunde, det er bare ikke noget faste rutiner med andre hunde i hans liv. Jeg har nogle gange haft ham sammen med min søsters hund, en golden retriever, og min mors Chihuahua. Kan også løbe løs sammen med min nabos hund udenfor i forbi farten på vej hjem efter en tur. Han kan godt sammen med hunde, han ikke føler sig truet af. Han bliver meget opkørt i mødet med en hund, ryster, gør, piver og hiver i linjen, og knurrer ad mig også nogle gange. Men om han får lov til at hilse (dette gør jeg kun ved hunde, jeg kender på forhånd) så tager det ca et snus i rumpen, måske lidt mere, så har han ingen interesse for hunden. Men er mere optaget af at snuse og arbejde i jorden.

Okay

Han kommer ud om morgenen. Og flere gange gennem dagen. Før fik han lov til at stå i linje ude også, det var aldrig et problem før, han elskede det. Men nu græder han hver gang, så det er jeg holdt op med. Så det er mere sådan, at jeg sidder udenfor sammen med ham og nyder en kop the.

Så er han alene hjemme mandag til torsdag fra kl 7:45 til alt mellem 13 - 15:30. Jeg er lærer, så det er forskelligt. På fredag, lørdag og søndag har jeg fri. Men han kommer ud til frisk luft og gåture efter vores ruter.

Når vi kommer hjem efter arbejde, så går vi en tur efter en af vores ruter. Så er der hjemme hyg. Børnene laver tricks med ham nogle gange og får ham, at lede efter godbidder nogle gange. Ellers følger han i hælene af mig hele tiden. Om aftenen kommer han også lige ud en kort gåtur, ud at tisse., bare rundt om i nabolaget, men nogle gange tager vi også en af vores ruter om aftenen. Det er om aftenen, at han fungerer som en normal glad, livlig og afstresset hund. Er slet ikke den samme hund, som om dagen.

Jeg har to fritimer tirsdag og torsdag om morgenen, dem bruger jeg på hesten, da er Heyk tit med. Han bliver dog også opkørt når jeg er sammen med hestene. Nogle få gange, har han været med, mens jeg har redet Stjarnir en kort tur på 30 min.

Tak

Ja jeg har have udenfor, men den er ikke indelukket som de fleste haver i Danmark. Så derfor kan han ikke være ude i haven uden, at jeg er med ellers løber han væk. Hvis han står bundet, så græder han, hyler, og graver hele haven op.

Spændt på, hvad du har til mig :)

Som jeg oplever det er disse ture i dagtimerne højdepunkterne i Heyks dag. Er du enig?

Jeg har to punkter jeg gerne vil fokusere på: Den indre konflikt Heyk sikkert har. En konflikt mellem at ønske to ting, to ting som ikke harmonerer. Den ene ting er at være dig tilfreds og være lydig og den anden ting er at bruge sig selv, sin krop og sine sanser og disse to ting er det gået skævt med og det stresser.

Den anden ting er, at den hverdag du har beskrevet har lige lidt nok, eller forkert, aktivitet til en livlig sansehund som cockeren.

Nå ja, så er der også en tredje ting, jeg vil bede dig fokusere på og det er at nogle helt faste mønstre skal ændres, du skal finde ud af hvad der trigger ham i visse situationer. Det kan være bittesmå ting som at du siger "nå, så må vi...", sætter tekoppen på en bestemt møde, strækker dig eller noget helt fjerde. En adfærd fra dig som Heyk genkender som GO signal og som sætter ham i stressmode.

Disse triggere skal elimineres, Du skal ændre din adfærd, således at han ikke genkender GO signalet.

Dette kan udsætte stressen ganske få øjeblikke og de øjeblikke skal udnyttes. Mere om dette senere.

Jeg ville ændre turene og gå mere varieret.

Jeg ved, du mener at han er overstimuleret og at synsindtryk øger stressen, men jeg tror, det i bund og grund handler om overstimulering pga. understimulering og stimuleres han med anderledes aktiviteter, regner jeg med at du vil se en positiv ændring i løbet af kort tid.

Heyk skal have noget mere mental jogging.

Det typiske sovemønster for en overstimuleret hund er ikke det mønster du har beskrevet hos Heyk og dette medvirker til min overbevisning om, at hans overstimulering stammer fra frustration mere end fra direkte overbelastning af sanserne.

Når I er på tur og han vil fremad, har du så en ide om, hvad han vil frem til?

For at ændre mønstret markant kunne han få en sele på

Min plan hvis han var min hund og med forbehold for, at jeg ikke har set ham:

Dagligt foder/godbidsøg bundet i haven i 20 - 30 minutter, gerne to gange. Dette skal han bruge meget mental energi til og det giver rigtig god mening for ham at søge efter mad.

Maden skal spredes så han lunter (det gør han jo nok ikke) men i alle fald bevæger sig nogenlunde roligt omkring, dvs. i starten skal foderkuglerne ligge tæt men han må ikke kunne se dem. God aktivitet i mørke, ti stile selv.

På turene ville jeg (en overgang) tilbyde ham aktivitet, hold nu fast, for hver 5 - 7 meter! Dette for at få ham aktiveret sammen med dig og for at få ham til at lade være med at skynde sig fremad.

Brug de tricks og øvelser han kan i forvejen og læg gerne nye til f.eks. søg efter få godbidder, håndtarget eller hvad du nu kan finde på. Min bog "Sjov på turen med din hund", Forlaget Tro-Fast, er udgivet som E bog og den kan du måske læse, der er mange gode ideer til aktiviteter på turen.

Det der skal være fokus på her er, at du ikke kommanderer ham til at blive hos dig, men i stedet lader godbidderne tale. Vis

ham du har lækkert kød med og lok ham til at ville følges med dig ved at vise ham godbidderne.

Gå lidt baglæns, vend rundt og lad ham opleve at han følger dig.

Det er ikke så svært som du måske tror, hvis godbidderne er lækre nok.

Giv ham gerne godbidderne på jorden lige bag ham selv, når I følges. Han skal se du dropper godbidden.

Hvis du taler så hvisk og prøv selv at bevæge dig langsomt og dovent med meget dvaske bevægelser. Gab også gerne flere gange meget højlydt mens han ser det. Prøv gerne dette hjemme og se. hvad der sker. Disse er adfærd, som virker afdæmpende og dermed afslappende.

Sådanne daglige opleve/aktiveringsture må gerne vare et par timer, hvis du har mulighed for dette.

Hvis det er nemmere at gå med ham om aftenen, så kan du starte der og få gjort ham godt og dejlig træt.

Ud af døren: det virker godt på nogle hunde at vente på ro, andre bliver som tikkende bomber i stedet. Jeg ville igen ty til godbidderne, igen blødt kød som dels er lækkert dels ikke gør ondt i hans mund.

Før han reagerer på triggeren, så brug igen godbidder. Hvis du en overgang skal få ham hen til døren ved at lægge godbidder hele vejen derud, så er et tid givet godt ud, for kommer hen hen til døren i ro bliver det nemmere at få ham ud af døren i ro også.

Ude af døren kan du fint fortsætte med at drysse godbidder til ham, så han ikke kører op. Husk ikke at tale til ham, din tale tager hans fokus væk fra alt det andet.

Ikke mere nu, jeg vil lige se, hvad du synes om denne smøre.

Giver det mening?

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

.. Han har lyst til og byder også på nærvær, men har svært ved at holde fokus mere end nogle få sekund, så skal der fart på igen :)

Og sådan har han været fra dag et?

Ja lige fra den allerførste dag vi tog ham med ud en gåtur.

Som jeg oplever det er disse ture i dagtimerne højdepunkterne i Heyks dag. Er du enig?
Ja turene er hans højdepunkter. Og turene ind til hesten og da vi laver tricks eller da han skal lede efter godbidder.
Jeg har to punkter jeg gerne vil fokusere på: Den indre konflikt Heyk sikkert har. En konflikt mellem at ønske to ting, to ting som ikke harmonerer. Den ene ting er at være dig tilfreds og være lydig og den anden ting er at bruge sig selv, sin krop og sine sanser og disse to ting er det gået skævt med og det stresser

Ja det er sandt, for jeg kan se at han gerne vil lystre mig, men vil også så gerne så meget andet
Den anden ting er, at den hverdag du har beskrevet har lige lidt nok, eller forkert, aktivitet til en livlig sansehund som cockeren.
Jeg forstår.
Nå ja, så er der også en tredje ting, jeg vil bede dig fokusere på og det er at nogle helt faste mønstre skal ændres, du skal finde ud af hvad der trigger ham i visse situationer. Det kan være bittesmå ting som at du siger "nå, så må vi...", sætter tekoppen på en bestemt møde, strækker dig eller noget helt fjerde. En adfærd fra dig som Heyk genkender som GO signal og som sætter ham i stressmode.

Disse triggere skal elimineres, Du skal ændre din adfærd, således at han ikke genkender GO signalet.

Dette kan udsætte stressen ganske få øjeblikke og de øjeblikke skal udnyttes. Mere om dette senere

Jeg skal prøve at finde ud af det. Ved ikke præsict hvad det er jeg gør endnu. Men håber at finde ud af det.
Jeg ved, du mener at han er overstimuleret og at synsindtryk øger stressen, men jeg tror, det i bund og grund handler om overstimulering pga. understimulering og stimuleres han med anderledes aktiviteter, regner jeg med at du vil se en positiv ændring i løbet af kort tid.

Heyk skal have noget mere mental jogging.

Jeg kan godt følge dig i det, og vil gerne prøve.
Når I er på tur og han vil fremad, har du så en ide om, hvad han vil frem til?

For at ændre mønstret markant kunne han få en sele på

For det meste vil han frem til den næste lugt. Så han kan tisse over den. Nogle gange er det spor fra får, fugle eller harer han finder og har svært ved at slippe. Han vil også gerne frem til folk vi møder og andre hunde. Normalt har han sele på, det har hjulpet meget. I filmen havde jeg den gamle linje på, den var lige ved hånden.

Dagligt foder/godbidsøg bundet i haven i 20 - 30 minutter, gerne to gange. Dette skal han bruge meget mental energi til og det giver rigtig god mening for ham at søge efter mad.

Maden skal spredes så han lunter (det gør han jo nok ikke) men i alle fald bevæger sig nogenlunde roligt omkring, dvs. i starten skal foderkuglerne ligge tæt men han må ikke kunne se dem. God aktivitet i mørke, ti stile selv.

Det er en aktivitet vi laver tit, men ikke så tit ude i haven og ikke dagligt. Det skal jeg nok lave mere af, jeg plejer nogle gange at hjælpe ham, fordi han stopper op og ligesom venter på mit signal til om han skal lede mere. Det bliver en udfodring at tie stille.
På turene ville jeg (en overgang) tilbyde ham aktivitet, hold nu fast, for hver 5 - 7 meter! Dette for at få ham aktiveret sammen med dig og for at få ham til at lade være med at skynde sig fremad.

Brug de tricks og øvelser han kan i forvejen og læg gerne nye til f.eks. søg efter få godbidder, håndtarget eller hvad du nu kan finde på. Min bog "Sjov på turen med din hund", Forlaget Tro-Fast, er udgivet som E bog og den kan du måske læse, der er mange gode ideer til aktiviteter på turen.

Det der skal være fokus på her er, at du ikke kommanderer ham til at blive hos dig, men i stedet lader godbidderne tale. Vis

ham du har lækkert kød med og lok ham til at ville følges med dig ved at vise ham godbidderne.

Gå lidt baglæns, vend rundt og lad ham opleve at han følger dig.

Det er ikke så svært som du måske tror, hvis godbidderne er lækre nok.

Giv ham gerne godbidderne på jorden lige bag ham selv, når I følges. Han skal se du dropper godbidden.

Dette har jeg gjort mange gange, fik idéen fra et kursus jeg var til med hesten. Der var en hoppe der lignede min hund i opførsel, hvor hun var fuld af energi, var opkørt og ligesom glemte personen der var på den anden ende i linjen. Men har lavet for få aktiviteter, måske nogle få gange på turen, ikke hver 5-7 meter. Det vil jeg også gerne prøve, for det syntes Heyk var spændende, og han kunne holde fokus :) Jeg har dog aldrig godbidder med, for han er også ekstrem der, han næsten sluger hele hånden. Men vil prøve at gøre det på den måde du siger, at droppe dem bagved ham. Ellers har jeg brugt ros, men det kan jeg jo ikke, når jeg skal tie ;)
Hvis du taler så hvisk og prøv selv at bevæge dig langsomt og dovent med meget dvaske bevægelser. Gab også gerne flere gange meget højlydt mens han ser det. Prøv gerne dette hjemme og se. hvad der sker. Disse er adfærd, som virker afdæmpende og dermed afslappende.
Det er jeg også lige started på, (også fået fra kursuset med hesten) hvor jeg skal tænke over min egen krop, at jeg ikke er anspændt, skal være blød i knæene og ånde roligt. Dog har det, jeg har prøvet, ikke virket, for jeg har nok lavet for lidt af det, kan jeg forstå ud fra dine beskrivelser, så skal det være konsekvent?

Jeg har jo ikke vidst om det fungerer. Og da jeg ikke har lavet det konsekvent, ja så selvfølgelig har det ikke hjulpet. Det bliver ikke svært at skulle hviske, for jeg har valgt bevidst ikke at snakke for meget på turen, for om jeg jeg roser ham for ivrigt "God Hund" så bliver han endnu mere opkørt. Så jeg må kun give rolige ros med enkelte ord, som godt, flot, rask osv.

Giver det mening?
Jeg kan godt se meningen i det. Jeg kunne også godt se meningen i, at holde ham rolig og kun gå korte ture med ham i en tid, at få ham ned i gear. Så jeg tror jeg kommer til at starte der, at jeg skal finde triggeren. At jeg skal selv være bevidst om min krop, være afslappet og doven omkring ham. At få det dagligt ind, at han skal lede efter godbidder i haven om dagen, at han lærer sig at være udenfor uden at skulle fuld fart frem. Jeg vil bruge aftenen til at gå tur i, i første omgang. Først starter jeg med korte ture. Når jeg synes han er kommet lidt ned i gear, så vil jeg gerne prøve igen med aktiviterne på gåturene, men på sådan en måde du har beskrevet det :)

Tusind tusind tak for hjælpen :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja lige fra den allerførste dag vi tog ham med ud en gåtur.

Ja turene er hans højdepunkter. Og turene ind til hesten og da vi laver tricks eller da han skal lede efter godbidder.

Ja det er sandt, for jeg kan se at han gerne vil lystre mig, men vil også så gerne så meget andet

Jeg forstår.

Jeg skal prøve at finde ud af det. Ved ikke præsict hvad det er jeg gør endnu. Men håber at finde ud af det.

Jeg kan godt følge dig i det, og vil gerne prøve.

For det meste vil han frem til den næste lugt. Så han kan tisse over den. Nogle gange er det spor fra får, fugle eller harer han finder og har svært ved at slippe. Han vil også gerne frem til folk vi møder og andre hunde. Normalt har han sele på, det har hjulpet meget. I filmen havde jeg den gamle linje på, den var lige ved hånden.

Det er en aktivitet vi laver tit, men ikke så tit ude i haven og ikke dagligt. Det skal jeg nok lave mere af, jeg plejer nogle gange at hjælpe ham, fordi han stopper op og ligesom venter på mit signal til om han skal lede mere. Det bliver en udfodring at tie stille.

Dette har jeg gjort mange gange, fik idéen fra et kursus jeg var til med hesten. Der var en hoppe der lignede min hund i opførsel, hvor hun var fuld af energi, var opkørt og ligesom glemte personen der var på den anden ende i linjen. Men har lavet for få aktiviteter, måske nogle få gange på turen, ikke hver 5-7 meter. Det vil jeg også gerne prøve, for det syntes Heyk var spændende, og han kunne holde fokus :) Jeg har dog aldrig godbidder med, for han er også ekstrem der, han næsten sluger hele hånden. Men vil prøve at gøre det på den måde du siger, at droppe dem bagved ham. Ellers har jeg brugt ros, men det kan jeg jo ikke, når jeg skal tie ;)

Det er jeg også lige started på, (også fået fra kursuset med hesten) hvor jeg skal tænke over min egen krop, at jeg ikke er anspændt, skal være blød i knæene og ånde roligt. Dog har det, jeg har prøvet, ikke virket, for jeg har nok lavet for lidt af det, kan jeg forstå ud fra dine beskrivelser, så skal det være konsekvent?

Jeg har jo ikke vidst om det fungerer. Og da jeg ikke har lavet det konsekvent, ja så selvfølgelig har det ikke hjulpet. Det bliver ikke svært at skulle hviske, for jeg har valgt bevidst ikke at snakke for meget på turen, for om jeg jeg roser ham for ivrigt "God Hund" så bliver han endnu mere opkørt. Så jeg må kun give rolige ros med enkelte ord, som godt, flot, rask osv.

Jeg kan godt se meningen i det. Jeg kunne også godt se meningen i, at holde ham rolig og kun gå korte ture med ham i en tid, at få ham ned i gear. Så jeg tror jeg kommer til at starte der, at jeg skal finde triggeren. At jeg skal selv være bevidst om min krop, være afslappet og doven omkring ham. At få det dagligt ind, at han skal lede efter godbidder i haven om dagen, at han lærer sig at være udenfor uden at skulle fuld fart frem. Jeg vil bruge aftenen til at gå tur i, i første omgang. Først starter jeg med korte ture. Når jeg synes han er kommet lidt ned i gear, så vil jeg gerne prøve igen med aktiviterne på gåturene, men på sådan en måde du har beskrevet det :)

Tusind tusind tak for hjælpen :)

Velbekomme, for hulen hvor er det svært, når jeg ikke har hunden i hænderne..

Der er lige et par ting:

Først og fremmest ser jeg aktiviteterne lagt tæt på turene ikke kun som et middel til følgeskab og fællesskab, men også i høj grad som et middel til at få ro på ham. Derfor så jeg helst, at du starter op med disse aktiviteter straks.

Noget andet er, at det er meget vigtigt at forstå hans udgangspunkt som en hund med en egen vilje og motivation. Jeg har arbejdet med mange af disse lydige hunde, som bliver vildt frustrerede fordi deres ønsker er splittet mellem at være "den gode hund" og det de selv ønsker at få ud af turene.

Først når ejer har sluppet kontrollen (kommandoer) og givet hunden mulighed for at gøre det den ønsker fik de kontrollen over hunden og nu en afslappet hund.

Dette betyder ikke, at man bare skal slippe sin hund og lade den være, men at man giver den et valg og hjælper den til at træffe det valg man selv ønsker. Når dette er sket bliver hunden en helt anden på turene fordi den slipper frustrationerne. Giver det mening?

Dette kan du opnå blandt andet gennem de tætlagte aktiviteter som tilbydes uden du kommanderer med ham, så helst aktiviteter med det samme :)

Jeg ser frem til opfølgning. Husk at han har været i dette mønster i meget lang tid, så det er ikke nemt for ham at komme ud af, han skal have meget hjælp.

Link til indlæg
Del på andre sites

Først og fremmest ser jeg aktiviteterne lagt tæt på turene ikke kun som et middel til følgeskab og fællesskab, men også i høj grad som et middel til at få ro på ham. Derfor så jeg helst, at du starter op med disse aktiviteter straks.

Noget andet er, at det er meget vigtigt at forstå hans udgangspunkt som en hund med en egen vilje og motivation. Jeg har arbejdet med mange af disse lydige hunde, som bliver vildt frustrerede fordi deres ønsker er splittet mellem at være "den gode hund" og det de selv ønsker at få ud af turene.

Først når ejer har sluppet kontrollen (kommandoer) og givet hunden mulighed for at gøre det den ønsker fik de kontrollen over hunden og nu en afslappet hund.

Dette betyder ikke, at man bare skal slippe sin hund og lade den være, men at man giver den et valg og hjælper den til at træffe det valg man selv ønsker. Når dette er sket bliver hunden en helt anden på turene fordi den slipper frustrationerne. Giver det mening?

Ja det giver god mening :) så starter jeg i morgen med aktiviteterne på gåturen.

Jeg ved ikke om det bare er mig, eller om man kan se en virkning så hurtigt. Men min søster troede det også, at Heyk er roligere i dag. Han tog sig i hvert fald meget god tid til at lede efter godbidder i i haven i dag. Dette er fjerde dag, at vi prøver at have det roligt hjemme. Har kun været en kort tur om dagen. Har været ude i haven, at lede efter godbidder 2 gange om dagen. I dag var han en lang tur, hvor jeg holdt min mund, også da han hev i linjen (en udfodring for mig ;) ). Og efter lidt tid, så faldt han til ro, så roligt en cocker spaniel kan blive :D ingen rysten og overdreven gispen, kun en glad, logrende, og ivrig hund på farten.

Det gør mig meget glad, at læse dette :klap:

Jo, på nogle hunde ses virkningen meget hurtigt. Det afhænger til dels af, hvor hundens fokus er samt hvor tilfredsstillende fodersøget og de andre tiltag er for den.

Hvis Heyks fokus er på dig og hvis din adfærd er det han tager pejling af, vil din adfærd alene kunne gøre udslaget.

Jeg ved, det må være et kæmpe irritationsmoment, at han trækker og du ikke må sige noget og det er så flot, at du arbejder med det :5up:

Kan du prøve at se på det, som at du er læreren og han eleven, som lige pludselig skal lære, at det alfabet han kender og har brugt i mange år, nu skal skiftes ud med runer, noget han aldrig har hørt om før? Den pædagogik skal der til og det er vigtigt, men svært det ved jeg, at du pakker følelserne væk og i stedet tager observantens rolle. Hvis du kan det vil det være nemmere for dig.

Når du går i gang med aktiveringen på turene vil trækkeriet mindskes.

Som pauseaktivitet kan du give fri til at han kan snuse til noget du ved han gerne vil snuse til, gerne i lang line. Når frikvarteret er omme, drysser du nogle godbidder der han snuser og får derved afbrudt ham og hans fokus over på dig gennem dine godbidder igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Undskylder på forhånd for lidt OT... Læser med i tråden, som jeg synes er virkelig god og interessant!

@Ninjamor - jeg faldt over det her:

Min bog "Sjov på turen med din hund", Forlaget Tro-Fast, er udgivet som E bog og den kan du måske læse, der er mange gode ideer til aktiviteter på turen.

Jeg har ledt og ledt, men kan ikke finde den som e-bog... Har du muligvis et link?
Link til indlæg
Del på andre sites

Er det en side du kender..? For den ser godt nok ikke særlig tilforladelig ud..! :shock: Tjekkede Trustpilot: https://dk.trustpilot.com/review/tzarmedia.com[/QU

Nej, overhovedet ikke.

Bogen findes også som lydbog hos nota.dk. ellers må Dorte på Tro-Fast vide hvor man finder e bogen for det er gennem hende jeg har fået royalties derfra. Prøver du hende selv?

Jeps, kontakter dem! :5up: Og tak!

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 4 weeks later...

Hej :) bare en lille opdatering fra mig.

Det går fremad med Heyk.

Stille og rolige fremskridt. Med nogle få tilbagefald, hvor enten jeg eller børnene, har lavet for meget med ham går jeg ud fra, men der har vi fundet ud af, at han bare skal forholde sig i ro og sove alene ude i gangen, så går der nogle timer, så kommer hans stress niveau ned igen. Han søger meget efter de "gamle" aktiviteter" som vi plejede at gøre. Ligesom han søger efter noget mere urolig aktivitet end at søge efter godbidder. Og kører sig selv op, når jeg ikke gider. Og ignorerer godbidderne. Han løber forbi godbidderne og kommer f.eks. løbende med bolden eller noget andet. Men jeg har lært mig selv og børnene ikke at give efter. At omgås ham roligt og hviske til ham istedet for at snakke ivrigt og højlydt. Det har hjulpet meget.

Jeg købte B vitamin gennem nettet. Fik dem for 4 dage siden, så nu har han fået dem i 5 dage. Håber på at se forbedringer snart, da mener jeg, at hans sår på gummerne, maveproblemer og tør næse måske forsvinder.

Her har jeg oploadet 3 nye videoer, så I kan se ændringerne med Heyk.

http://padlet.com/rp6/1vgibinmodf6

1000 tak for hjælpen :) Ninjamor og I andre der er kommet med gode råd :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...