Lider du OGSÅ af denne sygdom - muligvis smitsom!

[Isabelle]

Sakset fra FB

 

"I opslagsbogen "Vestens sygdomme" fandt jeg en beskrivelse af den alment forekommende sygdom "Hundeejer", latin: Hundus Idiotus - en sygdom med et langt forløb.

Hundus Idiotus kan ramme alle uanset køn, alder eller tidligere status i samfundet. Tendenser tyder på, at den i visse tilfælde er arvelig. Langtidsstudier har vist, at heldbredsprocenten er meget lav.

 

Første symptom er et ofte skjult ønske om hund, mange gange med en diffus baggrund. Sygdommen slår for alvor ud, når patienten har købt hund. Da ses de ude uanset vejr; regn, hagl eller sne.

Under den bedste sendetid på TV, vandrer de omkring som zombier med deres hunde.

 

Et andet symptom, der er meget almindeligt er, at personen ses springende rundt i skoven med et tomt halsbånd i hånden samt et ansigtssprog som skifter fra en højrød til en blålig nuance - vildt skrigende "kom heeer!" Erfaringer siger, at man ikke skal forsøge at få kontakt med den noget hysteriske hundeejer, da dette er totalt meningsløst i situationen.

 

Ellers ses hundeejere ofte på gadehjørner eller lignende i nær samtale med andre hundeejere trods det, at de beviseligt aldrig har mødt hinanden før.

 

Til højtider køber patienten ofte kødben og hamburger i plast (men indbygget pip) for at pakke det smukt ind i gavepapir, for derefter at gemme dem til jul.

Da tages pakken frem under højtidelige former for at foræres til en, begribelig nok, uforstående hund. Meget tid og mange anstrengelser lægges altså i gaverne til jul og til hundens fødsels- og evt. navnedag.

 

På et senere stadium ændres sygdomsbilledes til bl.a. at omfatte søvnvanskeligheder samt en mere letsindig indstilling til penge. Tidligt om morgenen, fortrinsvis på lørdag og søndage, kan patienter ses pakke deres biler med madkurve med ekstra meget mad, rygsække, små sammenklappelige stole, hundetæpper, hunde, søvnige børn, samt modvillige ægtefæller. Efter varierende timers bilkørsel tilbringes dagen som fx:

 

A: Siddende på de medbragte teltstole i flere timer, intensivt opmærksom på andre patienter, som springer rundt i en firkantet ring. Derefter springer de selv et par runder og får forskelligt farvede bånd, som de viser frem på forskellige måder - enten i glæde, sorg, vrede- eller skuffelse. Værdien af båndene er ca. 10-15 øre, og udgifterne til sådan en dag ligger mellem kr. 800 - 1000.

 

B: Siddende på teltstole i flere timer, intensivt opmærksomme på andre patienter. Som robotter går de på fx en græsbane og gør umotiverede stop eller små spring og hele tiden stift stirrende fremefter. Derefter går de med egen hund frem og tilbage på ovennævnte græsplæne nøjagtigt i samme fodspor, selv om de har gået der før. Også her er indtægter og udgifter meget ujævnt fordelt.

 

Behandling:

Når ovennævnte beskrivelse af symptomerne genkendes, findes der ingen tvivl om, at sygdommen har fået fæste og behandling kan være resultatløst. For størst mulig effekt af behandling af en person, der er ramt af Hundus Idiotus, bør samtaleterapi sættes ind allerede ved første symptom. Umyndiggørelse er ikke at anbefale, på trods af at det har været almindeligt frem til vore dage.

 

Videnskabelige undersøgelser har vist, at hundeejeren yderst sjældent udgør nogen fare for samfundet og at patienten ikke selv oplever sin sygdom som noget særligt.

 

Da de jo som regel er ganske glade og velfornøjede, kan man med god samvittighed lade dem røre ved en og se på dem som et hyggeligt indslag i vort samfund."

 

[Therese]

:klap:

[Niels M]

Jeg gentager Therese: :klap: Og tilføjer eneste helbredelse der virker på de ramte er akut aflivning! :blink:

[Anettesb]

Den har jeg i udvidet form.... da den indbefatter andre dyr

[Annetteg]

Jeg er vist smittet :damn: så det er da en trøst at jeg ikke udgør nogen fare for samfundet

[Therese]

Jeg gentager Therese: :klap: Og tilføjer eneste helbredelse der virker på de ramte er akut aflivning! :blink:

Du mener forhåbentligt af hunden

[Anettesb]

Du mener forhåbentligt af hunden

 

Det bliver hunde ejer da ikke helbredt af, trangen til hund er der stadig

[NickiA]

Jeg gentager Therese: :klap: Og tilføjer eneste helbredelse der virker på de ramte er akut aflivning! :blink:

 

Af hundeejeren må det så være.. for tror ikke det hjælper at aflive hunden.

 

Men jeg er i hvert fald ikke ramt...og nej jeg er ikke i benægtelse!

[Therese]

Det bliver hunde ejer da ikke helbredt af, trangen til hund er der stadig

Tja, troede egentligt vi jokede... Det gjorde jeg i hvert fald :blink:

 

Men ja, hvis det skal tages helt bogstaveligt, så har du ret.

[Kirsten H]

Hos mig har lidelsen været kronisk i flere årtier og det er åbenbart smitsomt, min mand er også blevet ramt de senere år, det samme er min yngste søn.

Det var først, da vi fik et strømlinet eksemplar, at min mand blev ramt. Jeg tror han må have haft en mistanke om, at de er ekstra farlige at indlemme i husstanden, for indtil for 12 år siden, satte han hælene i, hver gang jeg nævnte ordet whippet

[korvis]

Jeg er også ramt... Jeg blev smittet af min søster helt tilbage i 1992, før da havde jeg ikke udvist nogen som helst symptomer! Men der var alligevel en ret lang inkubationstid, der gik hele 6 år før jeg selv blev set med et eksemplar af "hund" ved min side. Siden da er det kun gået ned ad bakke, og jeg må nok ses som ét af de helt svære og uhelbredelige tilfælde... Jeg lider dog ikke nævneværdigt i hverdagen, så indtil videre er der ingen der har foreslået aflivning af mig. Det kan dog være fordi jeg kun sjældent omgås ikke-smittede.

[Alfen]

Jeg er slet ikke ramt ikke det fjerneste, bestemt nej!

[Niels M]

Du mener forhåbentligt af hunden

 

Af hundeejeren må det så være.. for tror ikke det hjælper at aflive hunden.

 

Men jeg er i hvert fald ikke ramt...og nej jeg er ikke i benægtelse!

 

Tja, troede egentligt vi jokede... Det gjorde jeg i hvert fald :blink:

 

Men ja, hvis det skal tages helt bogstaveligt, så har du ret.

 

I må, ligesom jeg, være svært ramt! Kærlighed til hund gør blind. Jeg skrev den smittede skulle akut aflives.. :blink:

[Anettesb]

Tror jeg blev smittet ved undfangelse :?

[NickiA]

Tror jeg blev smittet ved undfangelse :?

 

Du havde aldrig en chance

[NickiA]

Jeg er også ramt... Jeg blev smittet af min søster helt tilbage i 1992, før da havde jeg ikke udvist nogen som helst symptomer! Men der var alligevel en ret lang inkubationstid, der gik hele 6 år før jeg selv blev set med et eksemplar af "hund" ved min side. Siden da er det kun gået ned ad bakke, og jeg må nok ses som ét af de helt svære og uhelbredelige tilfælde... Jeg lider dog ikke nævneværdigt i hverdagen, så indtil videre er der ingen der har foreslået aflivning af mig. Det kan dog være fordi jeg kun sjældent omgås ikke-smittede.

 

Mine bønner går ud til dig

[korvis]

Mine bønner går ud til dig

 

Tak...

[AnneMette09]

Hehehe

[Gæst DorteDK]

Jeg blev smittet som 10 årig af min nabo, som havde en lab og en schæfer, jeg gjorde alt for at være ude når de var og min far fixede oftest deres bil og hunde blev medbragt så jeg kunne klappe.

Symptomerne var der i mange år og da jeg var 32 blev jeg uhelbredelig og fik min lab, nu har jeg to og der er intet at gøre jeg kan ikke blive rask nogen sinde igen

Jeg har mange ikke-smittede kollegaer, naboer og venner og de forstår slet ikke min sygdom

[Ninjamor]

Da sygdommen er meget smitsom, er der måske basis for at få udviklet en vaccine :hmm:

[Niels M]

Jeg blev smittet som 10 årig af min nabo, som havde en lab og en schæfer, jeg gjorde alt for at være ude når de var og min far fixede oftest deres bil og hunde blev medbragt så jeg kunne klappe.

Symptomerne var der i mange år og da jeg var 32 blev jeg uhelbredelig og fik min lab, nu har jeg to og der er intet at gøre jeg kan ikke blive rask nogen sinde igen

Jeg har mange ikke-smittede kollegaer, naboer og venner og de forstår slet ikke min sygdom

 

Som der står øverst: "Her er hundegalskab ikke en sygdom!"

[AnneMangetal]

Jeg blev smittet som 3 årig. På trods af at smittekilden var en arrig satan af en gravhund, som (med rette) plantede sit gebis i min strube:lol:

 

Siden har mange hunde været gennem mit liv. Særlige var Stine, en gravhund/cairn mix; Pølse, en meget fed og kortbenet blanding; Sigga, en golden; Bine, også en golden; Pushkin, en meget "kort" lab og så min egen Malde. Efterfulgt at mine egne piger:lun:

 

Jeg ser ikke helbredelse som en mulighed. Men sådan er livet:hjerte:

[Niels M]

Jeg blev smittet som 3 årig. På trods af at smittekilden var en arrig satan af en gravhund, som (med rette) plantede sit gebis i min strube:lol:

 

Siden har mange hunde været gennem mit liv. Særlige var Stine, en gravhund/cairn mix; Pølse, en meget fed og kortbenet blanding; Sigga, en golden; Bine, også en golden; Pushkin, en meget "kort" lab og så min egen Malde. Efterfulgt at mine egne piger:lun:

 

Jeg ser ikke helbredelse som en mulighed. Men sådan er livet:hjerte:

 

Leonard Cohen's gode nummer dækker vist meget godt tilstanden. "Ain't no cure for love"

[AnneMette09]

Os med denne smittende sygdom må holde sammen!

[Eva]

Bestemt NEJ! Jeg er ikke smittet! Jeg hader hunde! De lugter, de sviner, de larmer, de er simpelthen ækle! Og helt og aldeles... pragtfulde og vidunderlige og... og... og.... Suk :hjerte:

 

 

Hvordan kan man mon være sikker på at undgå at blive helbredt?? :hmm: