Om menneskeliggørelse.

[Ascha]

Tråden om julegaver er ved at udvikle sig til en debat om noget andet. Synes derfor vi skal flytte diskutionen over i en ny tråd. Håber det går.

 

 

For mig er der en verden til forskel når man snakker mennesker og hunde, og jeg synes det er ganske usundt hvis man drager for mange paralleller, det er dog tendensen i samfundet (hvad hundeforum også bærer præg af).

 

Jeg respekterer at mange vælger at give deres hunde julegaver, jeg opponerer bare imod at det skulle være synd for min hund at jeg ikke gør!

 

Hvordan hænger de to statements sammen???.

 

Jeg føler ihvertfald et lille gok i nøden, når jeg læser det. Jeg får det indtryk, af det du skriver, at jeg behandler min hund uhensigtsmæssigt fordi jeg føler at min hund er et fuldgyldigt medlem af min familie.r.

[Dinah]

Åh altså ville egentlig holde mig fra debatten:5up:

 

Jeg synes, det er fedt og hyggeligt, at man giver hunden julegaver. Det er jo op til den enklte familie. Jeg er hverken for eller imod. Selv giver jeg ikke, men har ønsket mig ting til Cleo (hundekurv, flexline, agility spring)

 

Havde jeg IKKE haft børn, tror jeg da helt sikkert, at hun havde fået gaver af os, men nu har vi 3 børn, der alle har fødselsdag i julen + julegaver og derfor har vi valgt at springe over. Tror ikke Cleo vil savne dette og mærker helt sikkert alligevel, at juleaften er hyggelig, fordi vi hygger og er glade.:5up:

 

Cleo er 100 % et fuldgyldigt medlem af familien og jeg elsker det og hende, men der er da ting, som jeg ikke gør med hunden, som jeg gør med mine børn og omvendt. Jeg nusser om Cleo i samme grad som andre uden børn. Jeg går hjemme og har masser af tid og hun får fuld opmærksomhed og 100 % kærlighed - ligesom børnene får (men det er på en hundemåde og børnemåde). For børnenes skyld, får hun da nok en fødselsdagsgave, men det er deres behov. Cleo får løbende, når der er brug for det. Og om hun får gaver på sin fødselsdag er nok ikke noget hun fokuserer på.

 

men som sagt er jeg hverken for eller imod

[Aslan]

:hmm:

 

Men spørgsmålet er om man menneskelig gøre hunden, eller får sig selv og andre mennesker til at smile??? Og når nu hunden mangler noget alligevel :blink:

 

Jeg kan selv godt li tanken om at der kommer en ekstra eller 2 pakker under træet der hvor kæresten skal holde jul, specielt eftersom de kun er 4 og der er 4 konvelutter med penge i

[Umulia]

Mine hunde har altid fået julegaver, og de har altid har været glade for dem. Dels elsker de at rive gavepapiret i småstykker, og dels giver vi dem altid noget, de umiddelbart kan få fornøjelse af, f.eks. tyggeben eller legetøj.

 

At give en hund f.eks. et halsbånd eller line i julegave synes jeg ikke giver mening, med mindre man omgående rejser sig fra sofaen og går tur med det nye udstyr. Jeg tror ikke de kan forholde sig til at det ene halsbånd er bedre end det andet, eller at det er noget man kan bruge senere. Hunde lever i nuet - de heldige bæster!

 

Herunder et 13 år gammelt billede af lille Bo med sin første julegave. Den lille fyr var så stolt, han spurtede rundt i stuen med gaven højt løftet og gik hen til hvert enkelt familiemedlem med den, før han gav sig til at flå den. Jeg tror han var glad

[Zaz-zaz]

Jeg synes ærligt talt, at det går for vidt, at påstå, at man menneskeliggøre hunden ved at give den julegaver og holde dens fødselsdag med gaver und die ganze swinerei, ligesom det er at gå for vidt at påstå, at det er synd for dyret ikke at gøre det.

 

Gaver og festligholdelse af hundens mærkedag er da bare for spøjsen. Fordi det er sjovt og hyggeligt. Det behøves vel ikke at blive hevet op på et overavanceret adfærdsmæssigt plan, hvis man holder lidt sjov med vovse, familie og venner...eller ikke gør det...

[Dinah]

Jeg synes ærligt talt, at det går for vidt, at påstå, at man menneskeliggøre hunden ved at give den julegaver og holde dens fødselsdag med gaver und die ganze swinerei, ligesom det er at gå for vidt at påstå, at det er synd for dyret ikke at gøre det.

 

Gaver og festligholdelse af hundens mærkedag er da bare for spøjsen. Fordi det er sjovt og hyggeligt. Det behøves vel ikke at blive hevet op på et overavanceret adfærdsmæssigt plan, hvis man holder lidt sjov med vovse, familie og venner...eller ikke gør det...

 

nemlig:5up:

[Gæst ThomasTBO]

Jeg synes egentlig det er yderst simpelt... julen er en tid, hvor vi mennesker (forhåbentlig) tænker meget på at glæde andre - vi køber gaver, vi skriver julekort, hyggesnakker, inviterer osv. - altsammen ting der gerne skulle glæde modparten.

 

Er det så ikke også ganske naturligt, hvis man også ønsker at glæde sin hund? En hund bliver glad for en gave (nå ja, det kommer måske liiiige en smule an på hvad gaven består af, naturligvis) og det er så det. Jeg tror ikke der er nogen der sidder og forestiller sig, at deres hunde ifm. gaverne giver sig til at filosofere over julens mening, eller tænker "nå ja, det er ved at være den tid igen". De bliver bare glade og det alene gør, efter min mening, julegaver til hunde fuldt berettigede... og fornuftige.

[Gæst Dipy]

Det her er virkelig morsomt:-). Hvor er det lige at der er skrevet at give en hund julegave er lig med menneskeliggørelse af hunden:confused:. Det kan jeg ikke lige finde, nej der hvor det kom på banen, var at hunden pga. manglende julegaver til den skulle føle sig udenfor flokken, tilsidesat osv.

 

Vores hund mærker i hverdagen at han er et elsket og vigtigt medlem af vores familie, han får ikke julegaver og vil aldrig komme til at skulle flå gavepapir af en pakke. Sådan er vi som mennesker forskellige og heldigvis for det.

[Gæst Dipy]

Tråden om julegaver er ved at udvikle sig til en debat om noget andet. Synes derfor vi skal flytte diskutionen over i en ny tråd. Håber det går.

 

 

 

Hvordan hænger de to statements sammen???.

 

Jeg føler ihvertfald et lille gok i nøden, når jeg læser det. Jeg får det indtryk, af det du skriver, at jeg behandler min hund uhensigtsmæssigt fordi jeg føler at min hund er et fuldgyldigt medlem af min familie.r.

 

Så læser vi åbenbart noget forskelligt:confused:. Jeg kan ikke se at de to skulle modsige hinanden. Jeg blev spurgt hvor forskellen var på hunde og mennesker bl.a. i forhold til følelser, det svarer jeg på ganske kort da jeg mener der er så indlysende forskelle at det kun fortjener et kort svar:rolleyes:.

 

I sætningen efter forsøger jeg at hive tråden tilbage på rette kurs nemlig julegaver.

 

Hvorfor du skulle få et gok i nøden forstår jeg simpelthen ikke. Tværtimod fik jeg og andre der ikke giver hunde julegaver et gok i nøden af Zarina som jo skriver det er synd for vores hunde. Ikke at det gør mig noget, for jeg er ikke i tvivl om at vores hund har et godt liv her hos os:hjerte:

[Ascha]

Så læser vi åbenbart noget forskelligt:confused:. Jeg kan ikke se at de to skulle modsige hinanden. Jeg blev spurgt hvor forskellen var på hunde og mennesker bl.a. i forhold til følelser, det svarer jeg på ganske kort da jeg mener der er så indlysende forskelle at det kun fortjener et kort svar:rolleyes:.

 

I sætningen efter forsøger jeg at hive tråden tilbage på rette kurs nemlig julegaver.

 

Hvorfor du skulle få et gok i nøden forstår jeg simpelthen ikke. Tværtimod fik jeg og andre der ikke giver hunde julegaver et gok i nøden af Zarina som jo skriver det er synd for vores hunde. Ikke at det gør mig noget, for jeg er ikke i tvivl om at vores hund har et godt liv her hos os:hjerte:

 

Først læser jeg noget der er lidt nedladende i forhold til andres synspunkter end din egen. Og du fortsætter i dette indlæg (det med rød markering). Derefter skriver du at du respekterer de der tænker sådan. Det hænger da ikke sammen.

 

Jeg opfatter faktisk denne sætning som et gok i nøden: og jeg synes det er ganske usundt hvis man drager for mange paralleller, det er dog tendensen i samfundet (hvad hundeforum også bærer præg af).

 

 

NB. Det er jo klart at vinden blæser den vej når ny forskning viser at der er flere og flere lighedspunkter mellem hunde og mennesker og at forskellene skrumper gevaldigt ind.

[Amocca]

Jeg tror jeg menneskeliggør Karla i den forstand at jeg uden tvivl tillægger hende tankeegenskaber hun ikke har ... men det er bare fordi hun LIGNER en der tænker de ting jeg mener hun tænker...

 

Jeg har ingen børn - og det gør hende selvfølgelig til midtpunktet i vores lille familie. Men hun er en hund! Det er vi godt klar over... Og det skal hun have lov at være...

 

Men jo på mange måder behandler vi hende nok som vi ville et barn: Hun får julegaver, hun sover i sengen, hun sidder / ligger i sofaen, hun er et forkælet lille møgøre som har en fatboy hundekurv og lækre dyre aktiveringsdimser og legetøj, hun leger næsten dagligt med ligesindede og i weekenderne tager vi ofte steder hen hun synes er sjovt, når jeg er på indkøb køber jeg ofte en lækker lille ting med hjem til hende, jeg laver mad KUN til hende og hun har en julekalender her i december

 

Men hun er også lukket ude i køkkenet alene når vi er på arbejde, hun går ikke med tøj, hun bliver luftet i en snor, hun spiser ikke med ved bordene og der er rigtigt mange steder hun ikke må komme med hen. Altsammen ting jeg forhåbentlig ikke ville gøre ved et barn

 

Men jo, jeg menneskeliggør hende tildels... Hun er jo min baby :blink:

[Gæst anne-marie]

Først læser jeg noget der er lidt nedladende i forhold til andres synspunkter end din egen. Og du fortsætter i dette indlæg (det med rød markering). Derefter skriver du at du respekterer de der tænker sådan. Det hænger da ikke sammen.

 

Jeg opfatter faktisk denne sætning som et gok i nøden: og jeg synes det er ganske usundt hvis man drager for mange paralleller, det er dog tendensen i samfundet (hvad hundeforum også bærer præg af).

 

 

NB. Det er jo klart at vinden blæser den vej når ny forskning viser at der er flere og flere lighedspunkter mellem hunde og mennesker og at forskellene skrumper gevaldigt ind.

 

Enig omkring det grønne

 

Jeg har også deltaget i så mange tråde hvor hundens følelser, blød træning osv.. blev draget i tvivl = menneskeliggørelse

 

Jeg har erfaret at hunde har mange følelser og at de kan udtrykke dem, at hunde kan administrere at blive behandlet meget roligt og blidt, helt uden skæld ud og at man kan komme fantastisk tæt på dem (fx under min depression).

 

Jeg synes tværtimod at der i samfundet er mange der undervurdere hunde, hvad hunde kan, hvad de føler osv., hunde bliver af mange behandlet alt for hårdt og med meget lidt forståelse for deres naturlige adfærd.

 

Jeg tager afstand fra at klæde hunde ud som mennesker, at bære dem rundt som de ikke havde ben, at behandle dem som tilbehør, bare lige for ikke at blive misforstået

[Gæst Zarina]

Et eller andet sted er alle hunde jo menneskeliggjorte i og med, at vi har gjort dem tamme og avlet dem efter vores ønske. Det er i høj grad en procedure, man kan diskutere det etisk forsvarlige i. På den anden side er der ikke rigtig nogen vej tilbage nu, eftersom mange racer ville have svært ved at klare sig på egen hånd i naturen, og det er måske også lidt meget at gøre den enkelte hundeejer ansvarlig for avl gennem tusinder af år.

 

Imo er den mest udbredt menneskeliggørelse i Danmark, at man overser hundens egenskab af flokdyr og f.eks. lader den være alene hjemme i 8-10 timer. Noget de fleste mennesker sagtens kan klare og måske ligefrem nyder, men for en hund er det i bedste fald noget, den affinder sig med.

 

Så længe man køber noget, hunden bliver glad for, så er det ikke menneskeliggørelse at give den julegaver. Tværtimod er det at give den respekt og plads i flokken.

Amocca, du menneskeliggør bestemt ikke din hund f.eks. ved at have den sovende i sengen. Det er faktisk det mest naturlige for den i dens egenskab af HUND (altså forudsat at den ikke lever vildt naturligvis).

[Ascha]

Jeg tror jeg menneskeliggør Karla i den forstand at jeg uden tvivl tillægger hende tankeegenskaber hun ikke har ... men det er bare fordi hun LIGNER en der tænker de ting jeg mener hun tænker...

 

Jeg har ingen børn - og det gør hende selvfølgelig til midtpunktet i vores lille familie. Men hun er en hund! Det er vi godt klar over... Og det skal hun have lov at være...

 

Men jo på mange måder behandler vi hende nok som vi ville et barn: Hun får julegaver, hun sover i sengen, hun sidder / ligger i sofaen, hun er et forkælet lille møgøre som har en fatboy hundekurv og lækre dyre aktiveringsdimser og legetøj, hun leger næsten dagligt med ligesindede og i weekenderne tager vi ofte steder hen hun synes er sjovt, når jeg er på indkøb køber jeg ofte en lækker lille ting med hjem til hende, jeg laver mad KUN til hende og hun har en julekalender her i december

 

Men hun er også lukket ude i køkkenet alene når vi er på arbejde, hun går ikke med tøj, hun bliver luftet i en snor, hun spiser ikke med ved bordene og der er rigtigt mange steder hun ikke må komme med hen. Altsammen ting jeg forhåbentlig ikke ville gøre ved et barn

 

Men jo, jeg menneskeliggør hende tildels... Hun er jo min baby :blink:

 

Det er ikke noget angreb men bare en undren. Det markerede,... hvorfor synes folk at hunde ikke må få deres behov dækket, uden at det kaldes menneskeliggørelse.

 

Hun ligger i din seng og i din sofa,... fordi hunde hviler sammen med familien.

 

Hun får aktiveringsting og legetøj,... fordi hunde ikke ser fjernsyn og læser bøger.

 

Hun leger næsten dagligt med andre hunde,... fordi hun ikke kan lege med os mennesker som hun kan med en hund.

 

I weekenden kommer til steder hun synes er sjovt,... fordi hunde har brug for nye oplevelser.

 

Hun får mad lavet specielt til hende,... fordi hunde har et andet ernæringsbehov.

 

Er det at menneskeliggøre en hund?. Nej,... det er at respektere at hunden er en hund.

 

Jeg er ret irriteret over at folk kalder det menneskeliggørelse, fordi man har sat sig ind i hundens særegne behov og forsøger at tilfredsstille dem. I min verden er det jo lige omvendt.

 

Man menneskeliggør sin hund ved at forlange at den accepterer noget der strider mod dens natur eller genetiske anlæg, som vi ville kunne acceptere. F.eks. at lade den opholde sig alene i et bryggers eller ikke lade den være i stuen hvor familien er.

 

Eller ved at stille krav til hunden som dens hjerne slet ikke er indrettet til at kunne forstå. F.eks at ressourcer ikke må forsvares. Eller at små børn har ret til at overskride hundens grænser, fordi vi synes børn er mere værd.

 

Det ærgrer mig at sætningen: en hund er ikke et menneske er blevet misbrugt, så det nu forståes som at, hunden ikke skal tages hensyn til, man skal ikke bruge penge på den og i det hele taget behandle den som om den er en undersåt.

[Gæst Aussies for ever]

Man menneskeliggør sin hund ved at forlange at den accepterer noget der strider mod dens natur eller genetiske anlæg, som vi ville kunne acceptere. ...

Det ærgrer mig at sætningen: en hund er ikke et menneske er blevet misbrugt, så det nu forståes som at, hunden ikke skal tages hensyn til, man skal ikke bruge penge på den og i det hele taget behandle den som om den er en undersåt.

 

Enig i dette

 

At give sin hunde julegaver - er ikke menneskeliggørelsen

Men det er at opfylde et behov som vi mennesker har, sålænge man holder det i mente, så er det igen IKKE menneskeliggørelse. Det ville være menneskeliggørelse hvis vi sagde:

"Fido elsker at få julegaver og ville blive slemt skuffet hvis han ikke fik nogen. Han får selvfølgelig også andesteg og brun kartoffler juleaften, det forventer han jo også".

 

At menneskelig gøre et dyr er at tillægge den følelser, tanker og egenskaber som kun vi mennekser har.

 

Menneskeliggørelse er - i mine øjne - også at tale til sin hund som var den en menneske eller at pylre nylre om den, klæde den ud som en dukke i fine frakker og sko når et dækken eller en trøje var tilstrækkelig, slæbe rundt på dem i fine små tasker eller køre i klapvogn når de sikkert meget hellere ville bruge deres ben, fodre dem ved bordet endda måske med gaflen mens de sidder på stolene mv.

 

En hund er en hund - slet og ret - og skal behandles derefter. Vi skal sørge for at (næsten) alle dens behov er opfyldt (vi kan jo ikke sørge for alle behov så som forplantning, strejfe mv.) og give den et værdigt og godt liv.

Jeg elsker mine hunde som var de mine børn og der er ikke det jeg ville gøre for dem - men de er mine hunde og bliver behandlet som hunde. At jeg så gør visse ting for at opfylde mine behov, det er en anden sag. Som f.eks. at købe julegaver til dem, give dem resten af min is om sommeren, købe flotte dejlige kurve mv. Jeg ved godt at de er ravende ligeglad med julegaver og jul, de elsker at få is fordi de kan lide smagen men de har ikke noget behov for det (hvilket jeg jo egentlig heller ikke har ) og de er møg hamrende ligeglade om de sover i en fancy kurv eller på et gammelt grimt tæppe.

[Umulia]

Jeg blev spurgt hvor forskellen var på hunde og mennesker bl.a. i forhold til følelser, det svarer jeg på ganske kort da jeg mener der er så indlysende forskelle at det kun fortjener et kort svar:rolleyes:.

 

Når vi nu tilsyneladende er ret mange, der ikke, som dig, kan se de indlysende forskelle, så kunne du måske forklare dem? Det er der tilsyneladende hårdt brug for. Jeg vil i hvert fald gerne belæres på det område!

[Gæst milder batmusen]

jeg kan godt forstå begge parter

 

jeg giver selv mine hunde julegaver og fødselsdagsgaver men de er og forbliver hunde det er jeg udmærket klar over

jeg giver dem gaver fordi jeg nyder og se at de bliver glade for at ødelægge pakken og få noget de kan blive glade for men det betyder ikke at jeg behandler dem som et menneske

 

MHT menneskeliggøre hunden så er jeg enig i at man ikke skal gøre dette meeen det betyder ikke at hunde ikke ejer visse former for menneskelige følelser det vil vi aldrig få at vide da vi ikke kan spørge hunden hvad den tænker og hvordan den føler så at skære det sort og hvidt ud at den enten kan eller ikke kan føle som et menneske er noget man ikke kan udtale sig om 100%

 

dem som åbenlyst tror at hunde ikke er i stand til at føle menneskelige følelser er menneskets måde at retfærdiggøre ting som vi kan byde hunden især negative ting med den retfærdighed at de ikke mener at den kan føle visse følelser hvilket jeg bestemt mener ikke er rigtigt

 

jeg tror fast og fuldt på at inteligente væsner som hunde har visse former former for menneskelige følelser det ses tydeligt på nogen hunde om nogen vil vælge og tro at det er hunden som reagere på kropssprog eller instinkt er deres valg

 

man skal ikke gå og tro at mennesket er det eneste væsen på jorden som ejer inteligente tanker og følelser der findes andres dyr som også gør i større eller mindre grad

[Gryn]

Mine hunde har altid fået julegaver, og de har altid har været glade for dem. Dels elsker de at rive gavepapiret i småstykker, og dels giver vi dem altid noget, de umiddelbart kan få fornøjelse af, f.eks. tyggeben eller legetøj.

 

At give en hund f.eks. et halsbånd eller line i julegave synes jeg ikke giver mening, med mindre man omgående rejser sig fra sofaen og går tur med det nye udstyr. Jeg tror ikke de kan forholde sig til at det ene halsbånd er bedre end det andet, eller at det er noget man kan bruge senere. Hunde lever i nuet - de heldige bæster!

 

Herunder et 13 år gammelt billede af lille Bo med sin første julegave. Den lille fyr var så stolt, han spurtede rundt i stuen med gaven højt løftet og gik hen til hvert enkelt familiemedlem med den, før han gav sig til at flå den. Jeg tror han var glad

 

Hvor sødt

Groa elsker også at flå papir af og se hvad der er inden i. Hun synes det der dejligt at få nyt, så hvorfor ikke give hende.

Den første jul gjorde hun det omvendet af Bo, hun hev papiret af og gik derefter rundt med plydsterningen. Hun synes alle skulle de gaven.

[Gryn]

Først læser jeg noget der er lidt nedladende i forhold til andres synspunkter end din egen. Og du fortsætter i dette indlæg (det med rød markering). Derefter skriver du at du respekterer de der tænker sådan. Det hænger da ikke sammen.

 

Jeg opfatter faktisk denne sætning som et gok i nøden: og jeg synes det er ganske usundt hvis man drager for mange paralleller, det er dog tendensen i samfundet (hvad hundeforum også bærer præg af).

 

 

NB. Det er jo klart at vinden blæser den vej når ny forskning viser at der er flere og flere lighedspunkter mellem hunde og mennesker og at forskellene skrumper gevaldigt ind.

 

Er ganske einig, jeg føler at os der føler glæde ved at give hunden en gave,der bliver nedgjort.

[Birgitta]

Så læser vi åbenbart noget forskelligt:confused:. Jeg kan ikke se at de to skulle modsige hinanden. Jeg blev spurgt hvor forskellen var på hunde og mennesker bl.a. i forhold til følelser, det svarer jeg på ganske kort da jeg mener der er så indlysende forskelle at det kun fortjener et kort svar.

 

I sætningen efter forsøger jeg at hive tråden tilbage på rette kurs nemlig julegaver.

 

Hvorfor du skulle få et gok i nøden forstår jeg simpelthen ikke. Tværtimod fik jeg og andre der ikke giver hunde julegaver et gok i nøden af Zarina som jo skriver det er synd for vores hunde. Ikke at det gør mig noget, for jeg er ikke i tvivl om at vores hund har et godt liv her hos os:hjerte:

 

Først læser jeg noget der er lidt nedladende i forhold til andres synspunkter end din egen. Og du fortsætter i dette indlæg (det med rød markering). Derefter skriver du at du respekterer de der tænker sådan. Det hænger da ikke sammen.

 

Jeg opfatter faktisk denne sætning som et gok i nøden: og jeg synes det er ganske usundt hvis man drager for mange paralleller, det er dog tendensen i samfundet (hvad hundeforum også bærer præg af).

 

 

NB. Det er jo klart at vinden blæser den vej når ny forskning viser at der er flere og flere lighedspunkter mellem hunde og mennesker og at forskellene skrumper gevaldigt ind.

 

:???:hmm... Jeg har dobbeltciteret for at få det indlæg med som Ascha quoter.

--Men jeg har ikke læst den oprindelige tråd.

Det grønne, -fremhævet af Ascha, kan da kun være et gok i nøden hvis man føler sig ramt? Og det kan da aldrig lægges forfatteren (Dipy) til last.. Det ER da usundt at drage FOR mange paralleller mellem hund og menneske, som Dipy skriver. Og det ER da en tendens i samfundet. Folk går mere op i, om deres HUND har et ordentligt liv, end om de selv, deres børn eller deres naboer har det. DET er usundt. Og at det også er noget som Hundeforum bærer præg af, det ville vel være underligt andet. Hundeforum ER vel et spejl af samfundet. Det betyder jo ikke, at ALLE HF-ere bevidstløst identificerer sig med deres hunde og behandler dem som små børn.

Vi er forskellige, --nøjagtig som i den virkelige verden.

 

-----Nå, men Silke har aldrig fået en gave. Hverken til jul eller til fødselsdag.

Da mine børn var små fik hunden (Ramses I) en gave juleaften. For DERES skyld. Ramses var selvfølgelig glad for at få et tyggeben, men det ville han have været på en hvilkensomhelst dag.

--Mine børnebørn har aldrig snakket om, at Silke burde have julegaver...

Jeg tror at vi til tider laver en masse unødige ting bare for at skabe os selv et glansbillede.

I dag vil jeg hellere glæde mennesker, der har behov for det. DET har Silke ikke.

 

---Vi ER da forskellige. Om vi giver hunden gavepapir og sløjfer til at kvæles i eller om vi putter den i dukkevognen og giver den nattøj på, det ER altså op til den enkelte. Og selv om jeg ikke gør det selv, så ville jeg da kunne gøre både det ene og det andet i en given situation. Jeg anser det for totalt fredsommelige måder at være sammen med sin hund på.

--Der skal noget barskere ting til før det tangerer vanrøgt, eller man bare kan tale om at det er "synd " for hunden. Det i sig selv er en menneskeliggørelse. Jeg tror slet ikke, at en hund selv kan opleve, at det er "synd" for den. Den kan være bange, ja. Og føle ubehag som den vil forsøge at komme væk fra.

Men den der selvmelidenhed, DET er vist noget, som vi mennesker har eneret på.

[sonja77]

Og det ER da en tendens i samfundet. Folk går mere op i, om deres HUND har et ordentligt liv, end om de selv, deres børn eller deres naboer har det. DET er usundt.

 

Hvem er alle de her "folk"? Jeg spørger, fordi det ikke er mit generelle indtryk af hundeejere. Folk er glade for deres hunde og vil dem det godt, men jeg oplever godt nok sjældent, at hundene bliver sat før dem selv, deres børn og deres naboer.

 

 

--Der skal noget barskere ting til før det tangerer vanrøgt, eller man bare kan tale om at det er "synd " for hunden. Det i sig selv er en menneskeliggørelse. Jeg tror slet ikke, at en hund selv kan opleve, at det er "synd" for den. Den kan være bange, ja. Og føle ubehag som den vil forsøge at komme væk fra.

Men den der selvmelidenhed, DET er vist noget, som vi mennesker har eneret på.

 

Du mener ikke, at det er synd for hunden, at den er bange? Det synes jeg da, at det er. Vi kan godt blive enige om, at HUNDEN ikke føler selvmedlidenhed, men derimod frygt/angst i situationen, men derfor synes JEG da alligevel, at det er synd for den. Ligesom jeg ville synes, at det var synd for et hvilket som helst andet levende væsen, der var bange.

[Gæst Aktivthundelivdk]

Man skal absolut ikke være bange for at give sin hund en julegave, selvom det egentligt i bund og grund er for at tilfredstille vores egen følelser for hunden.

 

 

Men, hvis man spørger hunden, så ville en gåtur langs stranden nok tiltale den bedre.

 

Og i disse madtider har både hund og menneske vil også godt af dette

 

MVH Kim og god jul

 

[PinPoynter]

jeg sætter da mine hunde f¢r mine naboer, men de ville aldrig komme f¢r mine b¢rn, hvis jeg havde nogen.

[Gæst Zarina]

:???:hmm... Jeg har dobbeltciteret for at få det indlæg med som Ascha quoter.

--Men jeg har ikke læst den oprindelige tråd.

Det grønne, -fremhævet af Ascha, kan da kun være et gok i nøden hvis man føler sig ramt? Og det kan da aldrig lægges forfatteren (Dipy) til last.. Det ER da usundt at drage FOR mange paralleller mellem hund og menneske, som Dipy skriver. Og det ER da en tendens i samfundet. Folk går mere op i, om deres HUND har et ordentligt liv, end om de selv, deres børn eller deres naboer har det. DET er usundt. Og at det også er noget som Hundeforum bærer præg af, det ville vel være underligt andet. Hundeforum ER vel et spejl af samfundet. Det betyder jo ikke, at ALLE HF-ere bevidstløst identificerer sig med deres hunde og behandler dem som små børn.

Vi er forskellige, --nøjagtig som i den virkelige verden.

 

Hvem er det, der går mere op i deres hund end deres børn? Jeg kender ikke nogen. Derimod kender jeg - heldigvis - en del, hvor hunden regnes som et ligeværdigt medlem af familien. Et medlem, der på nogle måder skiller sig ud, fordi det er en hund, men på andre områder har de samme behov. Jeg bryder mig om tanken om, at hunden er en slags undersåt eller andenrangs familiemedlem. Og hvis jeg havde det sådan, tror jeg egentlig ikke, at jeg ville synes, at belønningen ved at have hund var stor nok, til at jeg gad besværet.

 

-----Nå, men Silke har aldrig fået en gave. Hverken til jul eller til fødselsdag.

Da mine børn var små fik hunden (Ramses I) en gave juleaften. For DERES skyld. Ramses var selvfølgelig glad for at få et tyggeben, men det ville han have været på en hvilkensomhelst dag.

 

Hvis Ramses blev glad for sin gave, kan det da aldrig kun være for børnenes skyld. Det kan da ikke blive andet end en win-win situation. Både giver og modtager er glade, og sådan skal det være. Om så hunden ved, at den får sin gave, fordi det er jul, er jo fløjtende ligegyldigt. Den er glad for gaven, og så er den ikke længere.

 

--Mine børnebørn har aldrig snakket om, at Silke burde have julegaver...

Jeg tror at vi til tider laver en masse unødige ting bare for at skabe os selv et glansbillede.

I dag vil jeg hellere glæde mennesker, der har behov for det. DET har Silke ikke.

 

---Vi ER da forskellige. Om vi giver hunden gavepapir og sløjfer til at kvæles i eller om vi putter den i dukkevognen og giver den nattøj på, det ER altså op til den enkelte. Og selv om jeg ikke gør det selv, så ville jeg da kunne gøre både det ene og det andet i en given situation. Jeg anser det for totalt fredsommelige måder at være sammen med sin hund på.

--Der skal noget barskere ting til før det tangerer vanrøgt, eller man bare kan tale om at det er "synd " for hunden. Det i sig selv er en menneskeliggørelse. Jeg tror slet ikke, at en hund selv kan opleve, at det er "synd" for den. Den kan være bange, ja. Og føle ubehag som den vil forsøge at komme væk fra.

Men den der selvmelidenhed, DET er vist noget, som vi mennesker har eneret på.

 

Nu ved man jo, at de kan føle misundelse, så hvorfor ikke selvmelidenhed? Jeg ved det ikke, men jeg ville passe på med at udtale mig skråsikkert, før der er noget, der beviser det modsatte. Indtil videre har nye forskningsresultater jo hele tiden vist, at hunde kunne føle noget, vi før troede, de ikke kunne føle.

Selvmelidenhed eller ej, så er der ikke meget tvivl om, at en hund kan føle sig udenfor, og det er det jeg har forsøgt at sige i de indlæg, som mange har så ondt et vist sted over. Men selvfølgelig vil den kun føle sig ekstraordinært udenfor ved ikke at være med til gaveudpakning, hvis den er vant til at være et fuldgyldigt medlem af flokken. Lever man meget hierakisk i sin familie, er den vant til at være udelukket, og så gør en manglende julegave næppe meget fra eller til i det samlede regnskab.

[Birgitta]

Hvem er det, der går mere op i deres hund end deres børn? Jeg kender ikke nogen. Derimod kender jeg - heldigvis - en del, hvor hunden regnes som et ligeværdigt medlem af familien. Et medlem, der på nogle måder skiller sig ud, fordi det er en hund, men på andre områder har de samme behov. Jeg bryder mig om tanken om, at hunden er en slags undersåt eller andenrangs familiemedlem. Og hvis jeg havde det sådan, tror jeg egentlig ikke, at jeg ville synes, at belønningen ved at have hund var stor nok, til at jeg gad besværet.

 

 

 

Hvis Ramses blev glad for sin gave, kan det da aldrig kun være for børnenes skyld. Det kan da ikke blive andet end en win-win situation. Både giver og modtager er glade, og sådan skal det være. Om så hunden ved, at den får sin gave, fordi det er jul, er jo fløjtende ligegyldigt. Den er glad for gaven, og så er den ikke længere.

 

 

 

Nu ved man jo, at de kan føle misundelse, så hvorfor ikke selvmelidenhed? Jeg ved det ikke, men jeg ville passe på med at udtale mig skråsikkert, før der er noget, der beviser det modsatte. Indtil videre har nye forskningsresultater jo hele tiden vist, at hunde kunne føle noget, vi før troede, de ikke kunne føle.

Selvmelidenhed eller ej, så er der ikke meget tvivl om, at en hund kan føle sig udenfor, og det er det jeg har forsøgt at sige i de indlæg, som mange har så ondt et vist sted over. Men selvfølgelig vil den kun føle sig ekstraordinært udenfor ved ikke at være med til gaveudpakning, hvis den er vant til at være et fuldgyldigt medlem af flokken. Lever man meget hierakisk i sin familie, er den vant til at være udelukket, og så gør en manglende julegave næppe meget fra eller til i det samlede regnskab.

 

Nårh, altså... Selv her på HF er der folk der har pralet af at deres hunde spiser meget bedre og sundere end dem selv.

Hvis man har en hund som spiser det sundeste man kan finde... Hvordan kan man så selv være overvægtig? Eller ryger?

 

DET er bl.a. det, jeg mener.

 

--Ramses fik en julegave, ja.. Men der var da år hvor vi glemte at give ham den. Så fik han den 1. juledag -og var lige så glad for den på DET tidspunkt, eller måske næsten mere. For første juledag var jo en stille dag, hvor der var ro til at koncentere sig om et godt ben.

 

Mine hunde har aldrig været "ligeværdige" medlemmer af min familie. Især da jeg havde børn havde hundene da intet ansvar eller del i de fælles opgaver som vi to-benede deltes om. Det kan aldrig være "ligeværdigt" at man NYDER på lige fod/pote med resten af familien, men man YDER minimalt, -efter evne.

Hunde har DERES rolle i familien. Børn har DERES. Og de voksne har DERES. Ingen er ligeværdige. I sidste ende er det de voksne der bestemmer alt. De voksne bestemmer jo også hvad børnene må bestemme. Og de bestemmer hvad hunden må og ikke må.

---Ligeværdighed er hvis alle parter har lige meget at skulle have sagt.

 

Jeg ved IKKE om hunde kan føle misundelse. Jeg kender IKKE de undersøgelser, der har bevist det. Formodentlig er der tale om nye teorier som reelt ikke fortæller noget som helst om, hvad hunde føler.

Følelser KAN man altså ikke bevise. Det kan være svært nok at bevise hvad et menneske føler. Vi kan TRO, vi ved det, men vi kan ikke vide det. Og man kan altså ikke bevise følelser...