Er vi blevet for blødsødne eller hva ?

[Jane]

Har vi et eller andet sted misforstået den possivtive og motiverende opdragelse/træning en smule. Er vi derhenne hvor vi var med den fri børneopdragelse i 70erne hvor børn ingen grænser havde .

 

Vi lærer at vi skal aflede vores hund, hvis den gør noget uønsket. Vi analysere hunden i alle ender og kanter, for at finde årsagen til at Fido gør dit og dat.

 

Er vi blevet så berørings angste at vi ikke tør gå ind og sige det der vil jeg bare ikke have og dermed basta. Men sådan er reglerne her i huset kammerat.

 

Hvor er den sunde fornuft blevet af?.

 

Jeg mener helt sikker at det er godt, at vi i dag har en større forståelse og viden om vores hundes adfærd og sprog. Jeg går helt sikker også ind for possitiv og motiverende trænings metoder. Men det udelukker ikke at jeg sætter grænser. Der er stor forskel på at være hård og være konsekvens.

[Lonny]

Det ved jeg ikke om "vi" er :blink:

 

Jeg sætter ikke grænser, jeg skælder ikke ud, jeg siger ikke nej, og der er frit spil for at prøve sig frem... Men dette er kun når vi træner

 

I dagligdagen er der nogle regler der skal følges, og her bestemmer jeg! Jeg bruger ikke fysisk tvang, men ved hjælp af mit kropssprog og min stemme (fast og dyb), så får jeg alligevel kommunikeret, at her mener jeg hvad jeg siger!

 

Jeg tror da helt sikkert at nogen mennesker har misforstået konceptet "positiv træning" med at der overhovedet ikke må sættes regler, men disse mennesker vil så ende med en hund der er lige så forvirret som de børn du omtaler. Ingen, hverken mennesker eller dyr, bryder sig om at leve totalt uden grænser, det er for svært at finde ud af, og vi kan alle godt lide at vide hvad vi har at forholde os til.

[Therese]

Enig med Lonny :blink:

[Zaz-zaz]

Vi har så til gengæld fra starten øvet ja/ nej og bruger det. Han har rammer, den bette skid, men jeg er også så old-gammel at jeg tror på, at en hund har det bedst med rammer omkring sig. Kærlighed og konsekvens tror jeg på. Ja i dag er ja altid, nej i dag er nej altid...og så er har altid vors elskede lille guldjuvel og sildefødning. Kærlighed og konsekvens.

[Petrine]

Før jeg overtog Petrine hørte hun aldrig ordene nej, fy etc, og hun virkede til at trives med det, synes hun er blevet mere kreativ (uartig ) efter jeg er begyndt at opdrage på hende.

[Gæst Miss_menelli]

Nu kan jeg ikke lige huske 70'erne, da jeg ikke var født - Men børneopdragelsen er da vist ikke en pind bedre den dag i dag

Back to topic - Nogle er nok blevet for blødsødne, og kan ikke sætte grænser.

Men sådan har det nok altid været. Der vil altid være dem, hvor vovsen får lov til ALT, på dens præmisser. De folk bruger jo så bare, de bløde træningsmetoder som undskyldning nu....

 

Når det er sagt, så har jeg ikke mødt nogle, der tager hundeopdragelse og træning alvorligt, der ikke kan sætte grænser.

Uden grænser, så ender min i mit hoved, bare med en snot forvirret hund, der hele tiden vil se hvor langt den kan gå.

 

Der er vel bare forskel på hvordan man sætter grænserne, og håndhæver reglerne - Personligt bruger vi et bestemt nej, hvis der er noget min hund ikke må, og det forstår han. Så er den egentlig ikke længere end det - Dejlig nemt

[DKWiechert]

Hvor er den sunde fornuft blevet af?.

 

Hvor tit har jeg spurgt om det samme herinde?

......... Og fået røv for det

 

 

Det er faktisk anden tråd alene idag.... :hmm:

 

Jeg mener helt sikker at det er godt, at vi i dag har en større forståelse og viden om vores hundes adfærd og sprog. Jeg går helt sikker også ind for possitiv og motiverende trænings metoder. Men det udelukker ikke at jeg sætter grænser. Der er stor forskel på at være hård og være konsekvens.

:5up:

[DKWiechert]

Nåh.. For at svare på spørgsmålet også:

 

 

Sund fornuft er død og begravet.

 

http://www.hunde-forum.dk/lost-snak/7604-dodsannonce-engelsk.html

[Gæst Zarina]

Jeg kender ikke en eneste hundeejer, der ikke sætter grænser. Det er bare forskelligt, hvor folk sætter dem. Jeg tror, at mange har gjort op med de traditionelle grænser, man "skulle" sætte for sin hund: ikke op i møblerne, ikke dit og ikke dat. Men det er jo ikke ensbetydende med, at de får lov til alt.

[FrkSmilla]

Positiv træning er da netop at man er konsekvent i sin omgang med hunden. Jeg kan ikke rigtigt se problemet, har ikke umiddelbart mødt nogle af disse mennesker. :blink:

 

Og enig med Lonny...

[bernerazuro]

Altså, jeg træner nej med Møffe.. Og bruger det også. Men jeg prøver så vidt muligt, at angå at bruge den dybe stemme, for det vil jeg helst undgå.

 

Reagerer Møffe ikke på "Nej"et, så bliver han taget væk. Det forhindrer ham dog ikke i at forsøge igen, men det virker da som om, tingene sådan laaaangsomt fiser ind :blink:

[Umulia]

Det er sådan set ligemeget hvad det er - hvis folk nærmest religiøst påstår at de har fundet den eneste rigtige metode, så står jeg af.

Og netop det synes jeg tit der er tendenser til, hos dem der går meget op i bløde metoder.

 

Jeg bruger selvfølgelig også selv bløde metoder - så længe de virker. Men hvis hele repertoiret af belønning, afledning, ros osv. er prøvet, og ikke virker, så føler jeg mig berettiget til tale med store bogstaver.

Det sker ikke ret tit, men f.eks. med Vinnie har jeg været hele møllen igennem, og hun kan stadig ikke opføre sig ordentligt når vi møder en anden hund. Så bliver hun altså bare slæbt med uden så mange dikkedarer

[Aussiepower!]

Nu berigede jeg først jorden med min tilstedeværelse i 1981, så børneopdragelsen i '70erne, kan jeg ikke rigtig udtale mig om

 

Men hvad nutidens hundeopdragelse angår, så ja, så syntes jeg der er en tildens til at gå lidt for meget over i den grænseløse, lilla ble gænge, med de bløde metoder som undskyldning

 

Men omvendt så findes der også stadig dem, som ganske vist ikke er fysisk hårde ved deres hunde (sådan da..) men som har grænser for ALT og jeg syntes personligt at begge dele er lige skidt.

 

Jeg sætter ikke voldsomt mange grænser for mine hunde i dagligdagen og jeg indrømmer da også gerne at de er lettere uopdraget, men jeg gider helt ærligt ikke at bruge krudt på at opdrage dem mere end hvad jeg syntes jeg har behov for i dagligdagen, bare fordi andre måske ikke mener at det er acceptabelt at de ligger i sofaen, eller hopper og danser når de skal ud af døren, det er mig der skal leve med det og det er mig der er sammen med dem hver dag...

Men de ved hvad nej og slut betyder og de ved at når jeg ytre disse ord, så mener jeg det, færdig slut!

 

En af de få, faste grænser jeg kan komme på sådan lige på stående fod -eller nærmere siddende på min r*v, er at de IKKE springer ud af bilen før jeg giver lov og dette er jo simpelthen for deres egen sikkerheds skyld.

 

Selvfølgelig har jeg da flere grænser, men det er ikke noget jeg går og tænker over, når de kan 'nej' og 'slut', bruger jeg egentlig lidt mere at tage tingene som de kommer og sætte forbudene hvor jeg syntes der er behov for det, i en given situration.

 

Alt i alt, er tilladelse ind til forbud, den metode der bliver praktiseret mest her i huset.

[Splinten, mor og mig]

Jeg oplever som Aussiepower også den - efter min mening - for blødsødne holdning til tingene. Ikke at det angår mig, jeg bliver bare ked af at se hunde, der ikke aner, hvor de skal gøre af sig selv. Hunde der altid er i snor, fordi de løber over alle bjerge, når de slippes osv. osv.

 

JEG vil hellere slippe hundene løs og så have den mulighed i tasken, at reagerer de ikke på første indkald, så kan jeg råbe igennem - da det giver dem et langt friere liv. Ligeledes har JEG regler for, hvordan man skal opføre sig, hvis man f.eks. ønsker at sove i sengen. Karter man rundt efter jeg har lagt mig - ja, så står der bure lige ved siden af sengen, så jeg ikke engang behøver rejse mig igen. Jeg fungerer nu engang bedst, når jeg får min nattesøvn og det tror jeg også mine hunde gør. De 2 store ryger aldrig i bur længere, Vilya gør i weekenden, når jeg gerne vil sove lidt længere.

 

Udover det er de bunduopdragne og har absolut ingen grænser Eller....

[Gæst milder batmusen]

Har vi et eller andet sted misforstået den possivtive og motiverende opdragelse/træning en smule. Er vi derhenne hvor vi var med den fri børneopdragelse i 70erne hvor børn ingen grænser havde .

 

Vi lærer at vi skal aflede vores hund, hvis den gør noget uønsket. Vi analysere hunden i alle ender og kanter, for at finde årsagen til at Fido gør dit og dat.

 

Er vi blevet så berørings angste at vi ikke tør gå ind og sige det der vil jeg bare ikke have og dermed basta. Men sådan er reglerne her i huset kammerat.

 

Hvor er den sunde fornuft blevet af?.

 

Jeg mener helt sikker at det er godt, at vi i dag har en større forståelse og viden om vores hundes adfærd og sprog. Jeg går helt sikker også ind for possitiv og motiverende trænings metoder. Men det udelukker ikke at jeg sætter grænser. Der er stor forskel på at være hård og være konsekvens.

 

 

ja jeg mener klart folk er blevet for blødsødne i deres opdragelse af hunde og børn det ses også tydeligt efterhånden at folk ikke magter og styre deres hunde og unger

 

folk med disse hunde undgår oftest situationer hvor hunden risikere og feks stikke af eller lign

[Ascha]

Nu er der flere der har nævnt manglende respons på indkald som et resultat af manglende grænser og lige dèr kan jeg ikke se sammenhænge. Når en hund ikke kommer når der bliver kaldt er det fordi det ikke er trænet ordentligt imo.

 

Men jo, det er også blevet for sødsuppeagtigt for mig. Jeg kender til en ejer, hvis hund nappede hende for at få en reaktion, mest af alt fordi den ikke vidste hvad den ellers skulle. Rådet ejeren fik var at polstre sine ben og ignorere hundens adfærd. Sådan noget lærer jeg aldrig at forstå. Var det min hund havde den fået en vinge. Ahhr, måske ikke helt men noget i den retning.

 

Træning og opdragelse er noget vidt forskelligt i min verden. Jeg sætter en del grænser, rent opdraglses mæssigt, men meget sjældent i forbindelse med træning, for i det tilfælde har jeg jo en anden rolle, som lærer og ikke som forældre.

[Splinten, mor og mig]

Nu er der flere der har nævnt manglende respons på indkald som et resultat af manglende grænser og lige dèr kan jeg ikke se sammenhænge. Når en hund ikke kommer når der bliver kaldt er det fordi det ikke er trænet ordentligt imo.

 

Men jo, det er også blevet for sødsuppeagtigt for mig. Jeg kender til en ejer, hvis hund nappede hende for at få en reaktion, mest af alt fordi den ikke vidste hvad den ellers skulle. Rådet ejeren fik var at polstre sine ben og ignorere hundens adfærd. Sådan noget lærer jeg aldrig at forstå. Var det min hund havde den fået en vinge. Ahhr, måske ikke helt men noget i den retning.

 

Træning og opdragelse er noget vidt forskelligt i min verden. Jeg sætter en del grænser, rent opdraglses mæssigt, men meget sjældent i forbindelse med træning, for i det tilfælde har jeg jo en anden rolle, som lærer og ikke som forældre.

 

Jeg er en af dem, der nævner indkald - men mest af alt som synonym for alt det, hunden mister, hvis den generelt er uden for kontrol uden for. Korrekt at indkald skal trænes som alt andet, men indkald er også en af de øvelser, hvor jeg ikke ignorerer, hvis hunden gør andet end ønsket - hårdt? Ja, måske - men alternativet var jo, at mine hunde ikke kunne være løs, fordi de evt. ville jage katte, løbe hen til andre hunde, springe op af børn e.l. Disse ting er ikke acceptable i min verden og derfor handler jeg, som jeg gør. Jeg har også en hund, der stresser enormt op over at gå langs trafikeret vej (hyrdehund og biler....) - her har jeg to løsninger, da hun ikke reagerer på afledning (vil ikke tage godbidder, bold o.l.): 1. udelukkende gå frem og tilbage på vores grusvej, 2. forlange at hunden går ved fod og holder den position indtil vi igen er væk fra vejen. Efter lange overvejelser og megen træning, har jeg valgt løsning 2, hvilket gør at hun pludselig kan gå roligt (også uden line, selvom det ikke ofte er noget vi gør langs vej, men hvis vi bare skal de 10 meter ned til banestien sker det) og rent faktisk kigge på mig OG spise godbidder. Stram line, skæld ud, godbidder, tilvænning, stor afstand, betingning af biler osv. har ikke virket, men når jeg overtager kommandoen og hele tiden støtter hende med kommandoen "her" (bruger ikke plads uden for træningsbanen), så slapper hunden af.....

 

Jeg ser en hel del hunde, der fungerer ok/fint i træningssammenhæng, men mellem øvelser bider i ejeren, i snoren, humper ejeren eller andre hunde, tisser på ejeren, kaster sig rundt i linen, mobber andre hunde ved leg osv. osv. Og her kunne jeg ind i mellem godt ønske mig, at folk ikke tog det der med positiv træning helt så bogstaveligt. I mange af disse tilfælde belønner hunden jo sig selv og ignorering er ikke nok - man må stoppe adfærden og så arbejde med grunden til at adfærden overhovedet opstår.... i min verden, that is!

 

Jeg er 100 % enig med dig i dine tanker omkring træning - nu træner jeg primært lydighed for tiden og her kan jeg ikke på nogen måder se, at det skulle være nødvendigt at "straffe" hunden for ikke at gøre, som jeg ønsker. Det er trods alt bare cirkuskunster og vi går til prøver for min fornøjelses skyld.

[Ascha]

Jeg er en af dem, der nævner indkald - men mest af alt som synonym for alt det, hunden mister, hvis den generelt er uden for kontrol uden for. Korrekt at indkald skal trænes som alt andet, men indkald er også en af de øvelser, hvor jeg ikke ignorerer, hvis hunden gør andet end ønsket - hårdt? Ja, måske - men alternativet var jo, at mine hunde ikke kunne være løs, fordi de evt. ville jage katte, løbe hen til andre hunde, springe op af børn e.l. Disse ting er ikke acceptable i min verden og derfor handler jeg, som jeg gør. Jeg har også en hund, der stresser enormt op over at gå langs trafikeret vej (hyrdehund og biler....) - her har jeg to løsninger, da hun ikke reagerer på afledning (vil ikke tage godbidder, bold o.l.): 1. udelukkende gå frem og tilbage på vores grusvej, 2. forlange at hunden går ved fod og holder den position indtil vi igen er væk fra vejen. Efter lange overvejelser og megen træning, har jeg valgt løsning 2, hvilket gør at hun pludselig kan gå roligt (også uden line, selvom det ikke ofte er noget vi gør langs vej, men hvis vi bare skal de 10 meter ned til banestien sker det) og rent faktisk kigge på mig OG spise godbidder. Stram line, skæld ud, godbidder, tilvænning, stor afstand, betingning af biler osv. har ikke virket, men når jeg overtager kommandoen og hele tiden støtter hende med kommandoen "her" (bruger ikke plads uden for træningsbanen), så slapper hunden af.....

 

Jeg ser en hel del hunde, der fungerer ok/fint i træningssammenhæng, men mellem øvelser bider i ejeren, i snoren, humper ejeren eller andre hunde, tisser på ejeren, kaster sig rundt i linen, mobber andre hunde ved leg osv. osv. Og her kunne jeg ind i mellem godt ønske mig, at folk ikke tog det der med positiv træning helt så bogstaveligt. I mange af disse tilfælde belønner hunden jo sig selv og ignorering er ikke nok - man må stoppe adfærden og så arbejde med grunden til at adfærden overhovedet opstår.... i min verden, that is!

 

Jeg er 100 % enig med dig i dine tanker omkring træning - nu træner jeg primært lydighed for tiden og her kan jeg ikke på nogen måder se, at det skulle være nødvendigt at "straffe" hunden for ikke at gøre, som jeg ønsker. Det er trods alt bare cirkuskunster og vi går til prøver for min fornøjelses skyld.

Jeg vil slet ikke kommentere hvad du gør for at lykkes med din hund, jeg kender hverken dig eller hunden. Men jeg har en hund jeg er blevet nødt til at arbejde hårdt (stadigvæk) for at få til at høre efter når jeg kalder og den eneste der kan bebrejdes, at det ikke har været helt på plads, er mig. Og så hans medfødte egenskaber,.... men det var jo også mit valg i sin tid. Som jeg ser det må man forsøge at gøre tingene så positive man kan, for på den måde at ændre lidt i den rigtige retning hver dag. Og så lære hvad man skal holde nallerne fra næste gang man skal vælge hund. Tror mange problemer kunne undgåes hvis man fik anskaffet sig hunde der passede ordentligt ind i det miljø man kan tilbyde.

 

Èn ting min hund ihvertfald har lært mig er, at man skal vælge sine kampe med omhu.

[Ascha]

Jeg er 100 % enig med dig i dine tanker omkring træning - nu træner jeg primært lydighed for tiden og her kan jeg ikke på nogen måder se, at det skulle være nødvendigt at "straffe" hunden for ikke at gøre, som jeg ønsker. Det er trods alt bare cirkuskunster og vi går til prøver for min fornøjelses skyld.

Men denne forskel (at det er mindre vigtigt for dig) kan man vel næppe forlange at hunden skal kunne forstå.

[Splinten, mor og mig]

Men denne forskel (at det er mindre vigtigt for dig) kan man vel næppe forlange at hunden skal kunne forstå.

 

Hvorfor ikke? Hunden kan vel godt lære, at f.eks. kommandoen "plads" udløser skæg og ballade, hvis den adlydes, men der sker ikke noget, hvis den ikke adlydes.... men at kommandoen "kom" altid skal adlydes, da jeg ellers henter hunden? Jeg tror alle, der kender mine hunde, vil kunne nikke genkendende til, at træningspladsen er deres "helle" - her gælder ikke så mange regler (pånær overfor pindsvinene nævnt nedenfor....), til gengæld har jeg så meget træningsvillige hunde.... så længe vi er på banen. På ture har de til gengæld "fri" og vi leger andre ting, som f.eks. søg, dirigering o.l.

 

Det betyder jo ikke, at jeg ikke træner indkald - det gør jeg i høj grad! Og selvfølgelig med skæg og ballade, når hunden kommer, men stillet overfor f.eks. en hoppende kanin eller en løbende kat (eller pindsvin Dem kan man stå og stirre på i laaaang tid), vil jeg vove at påstå, at det er svært at belønne sig ud af det. Min løsning på det er, at være hurtigt ude og kalde inden hunden opdager dem.... men jeg kan sagtens fejle - og der vælger jeg altså hellere at råbe mine lunger ud, end at skrabe hunden op et eller andet sted.... der er jeg blødsøden, indrømmet!

 

Og ja - jeg er terriermenneske.... men har valgt hund ud fra, hvad jeg ønsker at bruge dem til - så den med at vælge sine kampe, tja.... det har jeg så gjort ved at vælge en race, der passer til mig og min livsstil.... Og tro mig - tonen overfor udelukkende hyrdende Border Collier er langt mere kontant end hvad jeg nogen sinde ville kunne leve med. Kimmi får lov at hyrde fordi hun elsker det - men jeg vil have at lydigheden er på plads først, så jeg ikke skal stå og se på, at fåreejeren smider min hund i jorden - jeg vil ikke have at nogen, mig selv inkl., nogensinde er fysisk hård ved mine hunde!

Redigeret September 10, 2009 af Splinten, mor og mig

[Ascha]

Hvorfor ikke? Hunden kan vel godt lære, at f.eks. kommandoen "plads" udløser skæg og ballade, hvis den adlydes, men der sker ikke noget, hvis den ikke adlydes.... men at kommandoen "kom" altid skal adlydes, da jeg ellers henter hunden? Jeg tror alle, der kender mine hunde, vil kunne nikke genkendende til, at træningspladsen er deres "helle" - her gælder ikke så mange regler (pånær overfor pindsvinene nævnt nedenfor....), til gengæld har jeg så meget træningsvillige hunde.... så længe vi er på banen. På ture har de til gengæld "fri" og vi leger andre ting, som f.eks. søg, dirigering o.l.

 

Det betyder jo ikke, at jeg ikke træner indkald - det gør jeg i høj grad! Og selvfølgelig med skæg og ballade, når hunden kommer, men stillet overfor f.eks. en hoppende kanin eller en løbende kat (eller pindsvin Dem kan man stå og stirre på i laaaang tid), vil jeg vove at påstå, at det er svært at belønne sig ud af det. Min løsning på det er, at være hurtigt ude og kalde inden hunden opdager dem.... men jeg kan sagtens fejle - og der vælger jeg altså hellere at råbe mine lunger ud, end at skrabe hunden op et eller andet sted.... der er jeg blødsøden, indrømmet!

 

Og ja - jeg er terriermenneske.... men har valgt hund ud fra, hvad jeg ønsker at bruge dem til - så den med at vælge sine kampe, tja.... det har jeg så gjort ved at vælge en race, der passer til mig og min livsstil.... Og tro mig - tonen overfor udelukkende hyrdende Border Collier er langt mere kontant end hvad jeg nogen sinde ville kunne leve med. Kimmi får lov at hyrde fordi hun elsker det - men jeg vil have at lydigheden er på plads først, så jeg ikke skal stå og se på, at fåreejeren smider min hund i jorden - jeg vil ikke have at nogen, mig selv inkl., nogensinde er fysisk hård ved mine hunde!

Igen, jeg vil ikke diskutere eller have en mening om den måde du holder hund på. Blot gøre opmærksom på at indlæringspsykologien er ens for en hund, om dens ejer synes det er mere eller mindre vigtige ting der trænes.

[Splinten, mor og mig]

Igen, jeg vil ikke diskutere eller have en mening om den måde du holder hund på. Blot gøre opmærksom på at indlæringspsykologien er ens for en hund, om dens ejer synes det er mere eller mindre vigtige ting der trænes.

 

Selvfølgelig er den det - hvor har jeg skrevet noget andet? Hunden gør det, der kan betale sig - når jeg træner lydighed foregår det jo ofte i et miljø, hvor der ikke er bedre belønninger end dem, jeg kan tilbyde... ude i verden er der masser af fristelser, der nemt kan belønne hunden, hvis den får lov at løbe til/efter dem. Og det ønsker jeg ikke. Både for hundens og for omverdenens skyld... Det ændrer da ikke på, at en øvelse skal indlæres fra bunden, før man sætter kommando på.

 

Jeg benytter 99% af tiden positiv forstærkning (ros, leg med mig eller legetøj, godbidder), men lige netop ved indkald og nej/stop kan jeg finde på at bruge positiv straf i form af en verbal reprimande. Når det kommer til indlæring af selvkontrol benytter jeg negativ straf eller negativ forstærkning = døren er lukket, indtil hunden er rolig, madskålen bliver ikke stillet på gulvet før hunden er rolig eller linen er stram indtil hunden ikke længere trækker mod noget, den gerne vil hen til.

 

Jeg er i øvrigt helt vild med, at du kan få det til at lyde som om, jeg er et frådende monster i forhold til mine hunde.... Hvordan gør du selv, når du skriver, at du til stadighed skal arbejde hårdt på indkald? Lader du ham bare løbe, hvis han ikke kommer?

[Ascha]

Selvfølgelig er den det - hvor har jeg skrevet noget andet? Hunden gør det, der kan betale sig - når jeg træner lydighed foregår det jo ofte i et miljø, hvor der ikke er bedre belønninger end dem, jeg kan tilbyde... ude i verden er der masser af fristelser, der nemt kan belønne hunden, hvis den får lov at løbe til/efter dem. Og det ønsker jeg ikke. Både for hundens og for omverdenens skyld... Det ændrer da ikke på, at en øvelse skal indlæres fra bunden, før man sætter kommando på.

 

Jeg benytter 99% af tiden positiv forstærkning (ros, leg med mig eller legetøj, godbidder), men lige netop ved indkald og nej/stop kan jeg finde på at bruge positiv straf i form af en verbal reprimande. Når det kommer til indlæring af selvkontrol benytter jeg negativ straf eller negativ forstærkning = døren er lukket, indtil hunden er rolig, madskålen bliver ikke stillet på gulvet før hunden er rolig eller linen er stram indtil hunden ikke længere trækker mod noget, den gerne vil hen til.

 

Jeg er i øvrigt helt vild med, at du kan få det til at lyde som om, jeg er et frådende monster i forhold til mine hunde.... Hvordan gør du selv, når du skriver, at du til stadighed skal arbejde hårdt på indkald? Lader du ham bare løbe, hvis han ikke kommer?

Jeg beklager da hvis jeg har fået det til at lyde som noget grimt og det var netop dette jeg ville undgå, at vi skulle ud i at skændes. Jeg ser bare indkald som en træningsting, der for hunden ikke betyder mere eller mindre end zig-zag. Derfor må reglerne være de samme.

 

Jeg vil stadigvæk ikke ind i en diskussion om hvad du gør men for at svare på dit spørgsmål, så kalder jeg stort set aldrig på min hund, vi følges bare ad. Thailo er praktisk taget døv (hvis han er mere end 5 meter væk fra mig, så vi er godt igang med at træne håndsignaler). Jeg kigger mig meget over skulderen så jeg får tid nok til at vinke ham ind hvis der er behov for det. Vi går steder hvor han ikke kan genere andre og han vender selv tilbage hvis han spotter enten mennesker eller hunde. Det har vi trænet i mange år og den sidder faktisk.

[Splinten, mor og mig]

Jeg beklager da hvis jeg har fået det til at lyde som noget grimt og det var netop dette jeg ville undgå, at vi skulle ud i at skændes. Jeg ser bare indkald som en træningsting, der for hunden ikke betyder mere eller mindre end zig-zag. Derfor må reglerne være de samme.

 

Jeg vil stadigvæk ikke ind i en diskussion om hvad du gør men for at svare på dit spørgsmål, så kalder jeg stort set aldrig på min hund, vi følges bare ad. Thailo er praktisk taget døv (hvis han er mere end 5 meter væk fra mig, så vi er godt igang med at træne håndsignaler). Jeg kigger mig meget over skulderen så jeg får tid nok til at vinke ham ind hvis der er behov for det. Vi går steder hvor han ikke kan genere andre og han vender selv tilbage hvis han spotter enten mennesker eller hunde. Det har vi trænet i mange år og den sidder faktisk.

 

Jeg vil bestemt heller ikke skændes - men når jeg svarer på en tråd som denne er det et udtryk for, at jeg gerne vil diskutere forskellige holdninger til dette! Jeg følte mig bare lidt ramt af race-hintet, nu hvor du tidligere har udtalt dig om din holdning til Border Collier, der bliver brugt til andet end at hyrde....

 

Jeg er bare ikke enig.... lydighed og tricks består for mig meget af shaping (ja, jeg klikkertræner/bruger i hvert fald principperne) og hundens eget initiativ. Jeg belønner for korrekt adfærd og når jeg er 99 % sikker på at hunden udfører, hvad jeg forventer, sætter jeg signal på. Inden jeg overhovedet begynder på dette forventer jeg, at nedenstående er på plads, således at jeg kan arbejde med hunden uden line på en træningsplads sammen med andre hunde. Herefter er mit eneste krav på træningspladsen, at min hund ikke generer de andre hunde - et forsøg på dette stoppes med et "ah!" (indlært ved hjælp af Doggie Zen = lad noget være, så får du noget bedre)

 

Indkald, følg med når du er løs, gå pænt i line (kan mine hunde dog ikke), ikke storme ud af døren/bilen, ikke hapse mad ud af hånden på mig osv. er langt mere adfærdsregulering for mig.... Her har det en konsekvens, hvis hunden ikke gør som ønsket - f.eks. at jeg stopper op, når hunden trækker eller går den anden vej/gemmer mig, når hunden løber for langt frem på egen hånd. Det ene er negativ straf (straffen ophører, når hunden går pænt) og det andet er negativ forstærkning... forudsat at jeg er en forstærkning for hunden (jeg forsvinder, hvis hunden løber for langt væk). Ligesom du ville reagere overfor en hund, der napper i sin ejer.... jeg har aldrig selv prøvet dette, men jeg ved, hvordan jeg ville reagere... ligesom jeg ved, hvordan jeg f.eks. reagerer på at hunden ikke reagerer på indkald. 1. gang er det en verbal reprimande, 2. gang Trine, der henter hunden og 3. gang er det lang line i en periode, hvor jeg genindlærer indkald.....

[Gæst Ninjamor]

Har vi et eller andet sted misforstået den possivtive og motiverende opdragelse/træning en smule.

 

Afgjort!

Der er mange misforståelser og nogle af de gængse er at man ikke må sige "nej" til sin hund og at alt helst skal indlæres 100% operant.

 

 

Er vi derhenne hvor vi var med den fri børneopdragelse i 70erne hvor børn ingen grænser havde .

 

Tjah... Hvis du ser på dagens børn...

Mange forældrer vil ikke påtage sig opdragelsen af egne børn, børnene får magt til at beslutte ting de slet ikke skulle bekymre sig om.

 

Den lille 4 års i Irma hvor moderen spørger:"Hvad synes du vi skal have til aftensmad?"

Osv osv.

 

Hvorfor skulle det blive så meget anderledes med hundene

 

Vi lærer at vi skal aflede vores hund, hvis den gør noget uønsket.

 

Mmm.. Afledning er jo det ældre og dermed klogere hunde ofte anvender for at få det de ønsker (få fjernet en anden hund fra en ressource) men afledning alene lærer en hvalp ikke noget om grænser af.

 

Afledning har absolut sin berettigelse når vi taler om at skulle ændre en hvalps/hunds holdning til noget det ellers kører op over/er bange for.

Men som opdragelsesmiddel bør det ikke stå alene.

 

Vi analysere hunden i alle ender og kanter, for at finde årsagen til at Fido gør dit og dat.

 

I orden hvis der er tale om problematisk adfærd.

Ellers mener jeg man skal slappe lidt af.

Selv er jeg der hvor jeg anerkender at hunde gør meget jeg ikke kan forklare og det er ok.

 

Er vi blevet så berørings angste at vi ikke tør gå ind og sige det der vil jeg bare ikke have og dermed basta. Men sådan er reglerne her i huset kammerat.

 

Mange, mange hundeejere er.

De er super bange for at gøre noget forkert ift, hvad de har læst eller er blevet belært om.

 

Hvor er den sunde fornuft blevet af?.

 

Den stoler mange hundeejere ikke på at de selv har.

 

Jeg mener helt sikker at det er godt, at vi i dag har en større forståelse og viden om vores hundes adfærd og sprog. Jeg går helt sikker også ind for possitiv og motiverende trænings metoder. Men det udelukker ikke at jeg sætter grænser. Der er stor forskel på at være hård og være konsekvens.

 

For at kunne være konsekvent i opdragelse og træning kræver det at hundeejeren overhovedet har gjort sig klart hvad hunden må eller ikke må, hvad hunden skal lære og hvad den skal bruge sin energi på.

Mange hundeejere har ikke gjort sig disse overvejelser og står pludselig i det til halsen og så løber situationen ofte af med dem.