Ulla H

Så talte jeg lige de nævntes hjemmeside, og det blev til 13 hanhunde. De bor der nødvendigvis ikke alle. Nogle kan jo sagtens bo hos andre. I spanielverdenen er tæver ofte som hos Hopsa. De forlanger eneværelse til de små er mindst 3-4 uger. Jeg tør intet andet pga frygt for stress og nedsat mælkeproduktion. Derefter introduceres de for de andre hunde i huset i stuen og især i haven. Min veninde har dog haft en mor og datter i hver sin store indhegning i stuen.Uden problemer.Og uden adadskillelse fra 4 ugers alderen. For mange år siden skulle jeg passe et par kuld i en kennel i weekenden pga udstilling. De havde købt en god svensk hanhund der var voksen og havde lovende hvalpe i Sverige. Han var så flot på den svenske hjemmeside og jeg var spændt på at møde ham. Nå, han stod i hanhunde stalden i et hjørne, var sikkert ikke trimmet og børstet i mange måneder,( filtret og beskidt med søvn i øjnene) og var virkelig en trist opgivende hund. Ikke engang en gåtur kunne skabe lidt glæde.Hans HD index i DK havde været en skuffelse ved importen, som jeg forstod det og han flyttede senere til en anden kennel, for han var co-ejet. Men jeg husker ham og det gav mig stof til eftertanke mht hunde, der kun kan bruges til udstilling og avl. Jeg vil se glade harmoniske avlsdyr , der foruden avl har et liv, et aktivt liv som familiehund, også selv om det er( besværlige) pelsdyr.

Til Ninjamor. Nej Freddys træning er desværre gået i stå pga mig. Til korvis. Min Snoopy var vel nok et år før jeg bemærkede dette med at stirre. Min Laura hader det og bliver ophidset og derfor elsker han at stirre på netop hende

Jeg synes det er interessant at tænke på, at mange der opdrætter rigtig meget , kun har gamle hanhunde og sjældent tæver over den fødedygtige alder. Ved godt at nogle udgåede tæver stadig får nye hjem, men hvad med de andre??? Hvis folk har for mange staldhunde, er de jo sjældent stuerenlige. En bekendt var for nylig ude at parre med en udenlands hanhund, der midlertidig var i DK. Begge de voksne i denne kennel avler ,( hver sin race) og der var 3 kuld, + et helt nyfødt og tillige 3 formegenlig drægtige tæver. Jeg synes personligt, det lyder af meget, og ville ikke købe nok så lovende hvalp fra dette sted. Jeg er af den mening, at staldhunde burde være en undtagelse, der kun skulle foregå i f.eks en løbetid, men kan godt se, at folk med måske 6 hanhunde ofte ikke kan styre dem sammen.

Jeg har jo min græske vizhlamix- der faktisk kom som nok max 12 ugers til mig. Hun har aldrig været særlig trænbar og selv på Hund og Træning klikkerkursus ,stod hun ofte og kiggede væk med højt hævet hoved og viste tydeligt, at det eneste hun ville var at komme fri og løbe stærkt. Og oksemørbrad hjalp heller ikke. Jeg kan simpelthen ikke motivere hende til at synes det er rigtig sjovt. Det går helt anderledes med cockerne og den anden græske.

Jeg ville aldrig være bange for at ikke kunne lære en cavalier at have respekt for en Jaco. I sær hvis fuglen er ung og sund. Jeg erkender , det er fuglehunde, men slet ikke alle er som jagthunde. Jeg har selv haft en af hver, altså en jæger og en der ikke kunne drømme om at jage. Hvis hvalpen lære at holde afstand fra lille og der kommer fortrolighed, skal det nok gå. Mht jagerer, så kommer min amazon ikke ud af buret med hunde i nærheden, men han er ikke så kvik , har boet med andre hunde før og er fra 1970. Så med 6 jagthunde i huset er Pedro fredet.

En AF MINE BEKENDTE DER PLEJER AT DYRKE TRÆNING MED SINE SPRINGERER, HAR FÅET EN BORDERHVALP NU. Jeg mødte hende på Roskildeudstilling og spurgte ind til dette , med det stirrende blik, som jeg på min egen bordermix??? ofte ser misforstået af andre hunde. Hun sagde, det trænede hun væk, hen af vejen. Det undrede mig lidt, at det skulle kunne lade sig gøre??? For mig er små hvalpes indføring i hjem, ikke reel træning, men nærmest vejledning i, hvordan man gebærder sig, så også andre end ejer kan holde én ud, og helst kunne lide én. Men det hele, altså god opførsel og at kunne adlyde en kommando , hvad der er det ene og det andet er nok en personlig opfattelse. Men for mig er træning mere ala , nu skal Freddy lære Elefanten, eller sik /sak eller at blive i Dæk i 10 min.

Jeg tror, dem der skal bruge hunde kontakter DKK, for at hører hvad der evt bor i nærheden af de ønskede racer . Jeg har selv været kontakter for hvalpefoto og det blev så gjort herhjemme.

Jeg er enig til en vis grad, men synes der findes overlapning. F.eks vil en cockerhvalp , der skal lære apport, være stærkt motiveret for at finde, hente og bringe en kastet apport. Så snart den kastes. Men den skal så lære at blive siddende i ro???til kommandoen kommer. I starten vil motivationene jo være så høj, at den knaldapporterer.

Jeg vil sige, nok ikke en nybegynder hund. Men det ved man ofte ikke med brugshundemix. Måske vil den kræve en del motion, men som ung nok ligeså mange timers lydighedstræning.

Dejligt at høre fra en , der har brugt stedet.Og dejligt med viden om, at disse weekender har bragt fremskridt. Jeg har 6 hunde, de danner så deres egen flok, og kun een af dem ville nok have evner for at føle sig "hjemme" i en i forvejen dannet flok.Og dette ville nok ikke kunne lade sig gøre på under en uge. Jeg vil forvente, at voksne hunde har det ala et menneskes møde med nye kolleger på 1 ste arbejdsdag i nyt firma. Man får for mange oplysninger og skal forholde sig til alt nyt. Selv mine 3-4 mdr´s græske plejehvalpe har for manges vedkomne skulle have flere dage til at komme på plads i huset her.De skal lige afklimatiseres, før de viser deres rette jeg, og jeg kan bedømme dem. Jeg kan godt se, at med danskejede hunde har denne hundelytter jo en beskrivelse af hundens problemer, men hvis ejer har aflæst hunden forkert,misforstået hunden, er udgangspunktet ringe. Og så mener jeg stadig, at en 100 % omprogramering af en hunds evner og medfødte egenskaber, ikke kan skabe en harmonisk hund.

Så har smukke dejlige Fia idag mødt min Laura.Og efterfølgende en del andre hunde- Laura havde i forvejen været en time ude og hun er faktisk en yderst tilbagelænet type.Og lidt over 10 år gammel.- Vi mødte først en ældre kvinde, hvor jeg sagde gå til siden.Hun havde 3 stk nok Chi typer og spurgte om de måtte hilse. Ja, men ikke på den hvide westie(Fia). Nå Laura fik lang snor og 2 af dem snappe ud efter hendes næse.Laura fattede som vanligt intet. Få markstien kom de løs og alt fint, så kom en stor brun labber mod os, der kom også i snor enden de mødtes.Han er rimelig voldsom, men vi stod og snakkede i mange minutter med fint ro på. Da vi skilte os fra ham kom en meget nervøs toller ungtæve bag os og jeg råbte, at hun kunne passere.Hun trænede tydeligvis. Da hun passerede fik hun forklaring på vort hundetræf med Fia og fulgte så med os, både frem på stien og tilbage for hendes hund var jo også usikker.Og det viste sig at hun havde gennemgået 1 1/2 år kursus hos Irene Jardved.Men manglede den adfærdsdel der er overbygning. På hjemtur kom så en stor fed labberhan, hvor jeg igen , igen skældte ejer ud, for hans fede hund. Så fik vi lige et grin ud af, at jeg turde konfronterer ham med hans hunds mistrivsel.For et par år siden sprang et ledbånd, så det kunne jo ske igen , med den overvægt den havde. Håber virkelig vi kan ses igen og evt at Fia og tolleren kan mødes til fælles leg. Ejer af tolleren er selvfølgelig indviteret herind på HF.

Jeg tænkte faktisk på TS fordi Græske hunde muligvis får overdraget en lænkehund, der ville klæde Luca. Han er dog en komondor.Han skulle være sød og rar, men har været lænkehund, i meget kort snor., Han vil blive klippet ned og kastreret inden han evt sættes til adoption.Og skal jo først mentaltestes og deslige mht blodprøver.Men en temmelig stor hund skulle han være.

Jeg opfatter det lidt ala Ninjamor, mht denne alenetid. Tror hans mening er, at den ankomne hund egenlig skal mærke, at den nu er alene med fremmede , der ikke viser den positiv eller negativ interesse. Så vil alle hunde med tilknytning til deres ejer blive noget usikre på , hvad sker der nu.De står uden valg og kan føle sig hjælpeløse. Når træning så begynder, vil de jo ofte være mere samarbejdsvillige for at få positiv kontakt. Jeg har også kendt folk, der f.eks op til udstillinger siger, at dagen inden den skal i ringen og er pelsklargjordt, bliver netop den hund lagt LIDT på is, mht opmærksomhed, for så går den som en drøm i ringen. Ham der fortalte dette, ville så kun bruge den metode overfor sin ene tæve, det virker slet ikke på alle hunde. En bekendt blev i år nr 3 til Ipo og udtaget til VM.Hans hund har boet i hundegård fra lille af og det kan jo undre nogle, at en sådan hund er så samarbejdsvillig, eller måske netop derfor. Men jeg kender ikke hans tidsforbrug sammen med hunden.

Du kan ikke forvente at en 7 årig hund skal kunne lide andre hunde. Måske kommer hun fra et sted, hvor hun måske kun har set og mødt hunde af egen familie og race.Hvad slags er hun.??? Nogle hunde er blevet racediskriminerende.Ofte hvis de ikke kom til hvalpemotivation i blandet raceklub eller kun kom i racespecalklubben. Det er langsom tilvænning uden dårlige oplevelser for jer begge. Altså negativ reaktion, så er i for nær ved den anden hund. Denne afstand skal du kende og overholde, gå evt over på det andet fortov ved møde med fremmede hunde. Og kom først nærmere, når hun kan kaperer det. Det er et stort plus, hvis hun som hunden på denne vidio vil tage godbidder uden at ophidses, så slappes mere af. Superstressede hunde spiser ikke godbidder.

Jeg er vild af beundring over dennes træners evner. Tænk at kunne dette, og så nok helt sikkert uden stor baggrundviden. Eller uden at ville røbe sit navn og sin uddannelse, incl.baggrundsviden. Jeg vil anbefale ham til HUND og Træning, for de mener, det vil tage oceaner af tid at få omkodet min græske Snoppy, til det , jeg kalder et ubetinget indkald.Dog går de nu bedre med dette. Desværre tør jeg ikke benytte mig at hans ellers gode tilbud. Lidt pudsigt at hans navn aldrig er blevet kendt i hundekredse???? At manden har gået som et orakel og næsten være ukendt alligevel.

Hej Janni. Det har du da helt ret i, men jeg mener dog, at hvis man ikke kan læse hundens grund til angst, så må der søges hjælp. Og fordi, at tiden der bruges på stress og usikkerhed hurtigt kan sætte sig til et mønster, der er svært at bryde. Og fra min erfaring tror jeg så også, at hvis man for de mere end 25 år siden, havde gode beroligende midler til hjælp, så havde denne omkodning af så skræmte hunde, jeg overtog været bare lidt nemmere. Det er min mening at jo længerer tid i stress og opgivende adfærd, jo sværere er det at bryde.

Jeg mener så stadig der bør proff hjælp til en sådan hund.Alene fordi , hvis ens erfaring kun kommer fra almindelig velfungende hunde, kan bare ens kropssprog være udslaggivende for frygt.Ens stemmeleje osv. Derfor mener jeg en proff kan ændre samværet ved at være OBS på reaktionerne fra hunden. Man ser jo ofte ikke, hvad man selv gør galt, fordi den forrige hund eller andre hunde ikke reagerede på det.

Du har ret i din formodning om, at hun ikke skal behandles som en almindelig tryg familiehund. For sådan een , er hun jo slet ikke. Hun er jo bange for livet og det skal jo ændres radikalt. Jeg har selv overtaget sådanne hunde, bare lidt ældre og vejen kan være lang. Men de har alle ændret sig , men for nogle tager det mindst 1 år og visse ting vil ofte blive tilbage i dem, af negative opfattelser af verden. Mine de første kom hertil for over 25 år siden, der fandtes vist kun Etologisk institut at få hjælp fra. Og selvfølgelig superrutinerede hundeejerer. Hvis jeg var dig , ville jeg ofre en uddannet adfærdsbehandler, der skal se hunden og aflæse den og så få en plan vedrørende de første kridt på vejen.Telefonkontakt er ikke nok i starten. Senere rigtig godt med en at sparre med , så du ikke misforstår hunden. Jeg ville nok også overveje lidt beroligende medicin i starten , især hvis adfærdspersonen mener det kan gavne. Held og lykke med staklen.

Jeg har også normalt 2 hanhunde i huset.Også med fertile tæver og her sker det ikke. Jeg har een gang set Freddy ligge an til et strint på et bordben og nåede at stoppe ham.Her lignede det sådan noget ala en overspringshandlling, rimelig ubevidst. Jeg ville nu tro en kastration kunne hjælpe ham , men det er jo ikke en sikker ting mod en indgroet handling.

For mig har hver alder sin charme. Men for mig sætter ældre hunde en begrænsning i vort daglige liv. F.eks ville min gamle Molly blive dybt ulykkelig, hvis jeg gik en 6 km ´s tur med de unge uden hende. Også selv om en anden blev hos hende.En sådan tur tør jeg ikke udsætte hende for. Jeg er næsten altid nød til at tage alle med, lige på nær træning eller udstilling med kun een hund med.Molly blive blive frygtelig ophidset og sikkert hyle huset ned. Men når de er gamle , er man jo ofte så obs på dem og deres opførsel, at det indimellem overskygger glæden ved at bo med dem. Her er det vanskeliger hvis hunden er lidt tilbagetrukket i sind, så er det vanskeligerer at vurderer deres livsglæde.Molly er jo en altid PÅ HUND, der følger med i alt, hendes kusine Laura er lidt modsat, sådan lidt ,"lad mig ligge i fred i mit sofahjørne lige nu.Jeg kommer når maden er færdig."

Tak for hilsner til Molly. Og vi har været på fin tur med alle vovserne og aftensmaden til dem var kogt kylling med gulerødder, ærter og ris, ca altså halvdelen.Resten tørkost. Jeg ved godt at jeg har været uhyre heldig med hende, aldrig så meget som en skåret pote, halthed efter spring, dårlige øre eller hud, aldrig. Eller dårlig sart mave.Og simpelthen supergener, som jeg håber hendes datter Debbie, 7 år , har arvet.

Jeg går hjemme hver dag , med undtagelse af , hvis barnebarnet er sygt. Jeg bor i Tåstrup og hvis du har bil er du velkommen her.Jeg har 6 hunde , fra 3-13 år , både hanner og tæver, og vi kunne jo starte op med en gåtur med de 2 gamle tæver. Eller bare den ene.Ingen af dem gider lege , de er 10 og 13 år , og kan gø af fremmede hunde( kun i start ved første syn), men ingen af dem har nogensinde gjordt udfald eller været underdanige. For mig er denne metode jo een tilvænningstræning og som andre mener jeg princippet er gammelt. Jeg har da brugt noget tilsvarende i over 25 år med mishandlede hunde , jeg overtog, der var bange for livet. Ring til Ulla på 43521587, hvis du er interesseret.

Jeg tror at opvækst hos opdrætter betyder en del. Her menes også de forhold, der bydes tæve og hvalpe fra 3 ugers alderen , hvor mange begynder med tilskudsfoder.Og tæven opgiver at holde rent. Hvis opdrætter fuldtidsjobber , vil kuldet uvægerligt gå mange timer i deres eget lort.Især , hvor deres areal er lille, og hvalpene ikke kan gå væk fra sove og spisested for at forrette deres nødtørft.Hvis man har plads til at indrette rene sove-og spisesteder og have aviser i en fjernere krog, vil de fleste hvalpe lære at holde rent omkring sove og spisesteder med tiden. Hvis man går hjemme og har have, vil de små i godt vejr jo gerne ud for at opleve noget og så sker det der. Hvis sådanne hvalpe først kommer til ny ejer i f.eks 10 ugers alderen, tror jeg det ville være lettere for en nybegynder at indkøre renlighed. Jeg mener dog, at hvalpene lærer, at det sker udendørs af de voksne hunde.I hvertfald til en vis grad Men jeg møder ofte nye hundeejerer der slæber deres trætte hvalpe rundt på villavejene fordi de nu skal tisse, inden de tager dem ind.De fatter ofte ikke , at det slet ikke hjælper , da mange hvalpe slet ikke tør tisse , hvor der stinker af optaget af så mange andre voksne hunde. Uanset hvor de gør sig rene , må det være ejeres skyld, at hvalpen var på det forkerte sted, da det skete.

Jeg har oplevet 2 tæver, der gjorde dette. Jeg havde dem ofte med på langtur med vor egen hanhund og så de mig komme til deres opgang fra altanen med min hanhund, så sprang de rundt og sjattissede.Tror da det var overstadighed og begejstring over at kunne komme med på langtur.Det var mor og datter og af typen d/s gårdhund.

Det skal lige tilføjes , at Molly er boldidiot. Hun optrænede min mor, der jo var hundepasser, mens jeg jobbede til at kaste bolde. Og min mor blev ved til hun var 90 år.Trods jeg sagde , hun ikke måtte.