Ulla H

Så dejlig update.

Min Molly fik jo en voldsom livmoderbetændelse lige inden hun blev 12 år. Hun kom straks på Karlslunde Dyrehospital og opereret samme dag. Hun gik ved udlevering få timer efter selv ud til bilen. Nok pga alder var hun selv forsigtig og ikke vild og hun kom sig hurtigt. Hun blev over 14 år. Tror det er vigtigt, at få det foretaget på et hospital med det bedste narkoseudstyr. Håber hun bliver frisk igen.

Jeg har jo haft samme problem som TS med min Nana, men hun var så ældre, da sådan en 500 meter væk fra mig var småting for hende. Min fejl var jo, at jeg netop tænkte, hun ville blive påvirket af mine spaniels kontakt med mig. Hun fik lov at gå som lille hvalp og lege i haven, tage stand for duer , til hun dirrede så meget, at hun satte efter dem. Hendes mor var vizhla, men faderen nok pointer, evt græsk støver/mix??? Jeg fik først kontrol over hende og korrigeret mine fejl efter samtale med Steen Stenild, som påpegede, at netop tussen rundt alene i haven havde tændt hendes trang til jagt på egen pote. Hun skulle netop som PBC beskriver havde været i lang snor og under konstant opsyn. Min Snoopy ligner jo noget bordermix, han er helt umulig mht indkald, kommer når det passer ham, løber for at løbe og går gerne på jagt .Faktisk er han den eneste hund af de 16 stk, jeg har haft , jeg ikke tør slippe. Han gearet op og vil sandsynligvis hyrde løbere, cykler, knallerter osv, når han bliver det mindste ophidset. I værste fald tage fejl af mindre pelset hund og skade den. Tror nogle af de bordermixer er vanskelige.

Jeg føler virkelig med den hundeejer, der uanset sin beslutning lyder til at ville have dårlig samvittighed. Og selv om jeg er imod at aflive ældre hunde med lidt skavanker, så føler jeg, situationen taget i betragtning, at en evt. beslutning om aflivning er acceptabel. Også for hunden, der nu pga sin alder kun har forringelser af sin livskvalitet tilbage. Problemet er for TS nok dette, at sætte sig til dommer over sin elskede hunds afslutning på livet. Men denne beslutning vil uvægerlig komme indenfor få år, måske måneder. Og hvis TS efterhånden er mentalt påvirket af sin adskillelse fra familie og dette dobbeltliv, ser jeg ikke, at andet er muligt. Hunden har haft et værdigt liv og får en værdig afslutning uden at lide. Tanken om evt. omplacering dur jo ikke , især pga dens alder og vaner. Løsning med evt campingvogn, hvis den kan stå på grunden er god. Men kræver så, der er et hus.

Jeg har åben forhave og der står så blomsterkrukker på granitten. Min hanner kommer der aldrig, vil ikke have de tisser på krukkerne. Men folk står gerne stille på fortovet med deres hunde i Flex og lader dem gå ind og markerer på krukkerne. Synes det er svineri, . Mht lorten på vinterfrakken så tror jeg egentlig, at denne ellers så flinke og hjælpsomme ældre mand bare mistede besindelsen et øjeblik, nok fordi hans kone var meget syg eller ,husker det ikke, måske lige var død . Han stod i indkørsel og lavede bil og det var hans hønsehund, der gjorde ham opmærksom på, at der var nogle ved hoveddørens fliser.

Jeg synes det er en stor provokation at lade lorte ligge på fortov og rabatter i villakvarterer. Kommer ofte gennem en lille sti fra et åløb med kun 2 huse på hver side til stien. Ofte ligger der op til 10 hvide poser i kanten af hækken med meget små lorte i. På altså ca 20 meter. Og der står en affaldsbeholder på stien fra privat husholdning på den anden side. Så i går en anden husejer, der havde revet lorte fra kanten af deres hæk ud på fliserne. Tænker så på min ældre hundeven, der opdagede en schæfer i snor , der sked ved hans indgang til hoveddør. Han spørger kvinden , om hun ikke glemte noget???Om hun ville låne en skovl??? Hun knejsede med nakken og gik videre. Han tog den varme lort , løb efter hende og tværede den ned af ryggen på hendes vinterfrakke. Han så hende aldrig mere på sin vej.

For cockere vil der oftest stå i kritikken at hunden ikke viser sig med glæde, hvis halen ikke er aktiv. Det problem har jeg nemlig haft med Freddy , især indendørs, for det gider han så ikke altid.

Og så lige denne her. Husker ikke, men tror dette er sidste år på Crufft.Denne blev ikke kun løftet, men svinget frem og tilbage, inden den fik fodfæste.

Mht bevogtning af egen grund omkring huset, ser jeg ofte, det er de yngste der tager den tjans. Tror de naturligt gør dette, da det jo ofte er førertæven i flokken eller evt. hendes datter, der vil være med hvalpe. Her er bevogtning en alvorlig sag, når en tæve er i løb, højdrægtig eller med hvalpe. Også for hanhundene. Ved små hvalpe i huset er flokmentalitet meget forstærket mht bevogtning. Når hvalpene kan komme med i haven, synes jeg ,det aftager og ændres mere til opmærksomhed. Lidt svært at forklare.

Selvom man er ældst og har det forkromede overblik , tror jeg ofte, det f.eks er yngstehunden, der er vagthund. En opdrætter med rigtig mange hunde synes i hvert fald, det var gældende hos hende. Hos mig var Molly nok overvovse til få dage før sin aflivning. Jeg kan ikke se hvem, af de nu 3 tæver, der har overtaget. Den ældste gider i hvertfald ikke.

På de til mennesker lægeordinerede står Ved indhold; glycosaminsulfat, kaliumklorid.

Nu har jeg i alle mine år med cocker ikke kendt en eneste eller hørt om en med albueproblemer. Men her i 2015 har 2 stk ejere på facebook, beskrevet en albuelidelse på deres cocker . Og i går fik min Freddy så også en diagnose. Ledforandring i højre albue. Jeg er knust over, at en hund med sådan et drive skal belastes med dette. Jeg håber så, at Alm. Brand vil dække en evt operation, hvis de på Faxe mener, den kan afhjælpe ham. Hvilke erfaringer har I med en sådan operation eller evt indlæg med guld. Undrer mig over hvor dette kommer fra, hvis det er arveligt.Jeg ved godt at albueer efter operation aldrig bliver 100 % som perfekte. Han løber stadig stærkt og halter kun svagt, men går ofte ikke rent i trav.

Lige dette med den flotte krøllede pels på halsen. Der står ingen steder at krøller er ønskeligt. Faktisk står flere udstillere med glattejern inden de skal i ringen. Jeg tror, de fleste dommere dømmer en hund ned, hvis dens trim ikke er den i øjeblikket ønskede/ mode. Det forvirret sikkert deres øje. Min hanhund fik en bemærkning, ikke fra dommer i ringen , men én der så på og godkendt til racen, at det var synd at hans finish ikke var OK. Nok fordi han ikke havde været pakken ind i dækken eller bleer om natten efter føntørring, så rygpelsen lå 100 % glat.

Er du sikker på , at den stille hvalp hører, som den skal. Ved ikke om døvhed ligger til racen. men uanset det skal den stille mere i hænder og have mere positiv kontakt med jer. Vægtkurver er ikke altid ens for hvalpe i samme kuld.

Jeg synes ikke om, at en opdrætter sælger 2 af samme køn til en køber . Har gennem årene hørt for mange kedelige historier med især tæver, ikke alle af samme kuld, nogle bare for jævnaldrende. Min erfaring er desværre, at sterilisation ikke hjælper, hvis resourceforsvar eller kønsaggresion ligger til hundene. Det går også galt hos erfarne hundefolk, som ud af den blå luft. Men ofte går det jo godt, det er aldrig til at vide. Og mht uoverens konflikter kommer disse sjældent før tidligst omkring kønsmodning. Som hvalpe bør de ikke skilles , efter min mening, bare opleve lidt hver for sig, da de fleste konflikter efterfølgende kommer ved sammenføring.

Hvis jeg stod for sådan en anskaffelse, ville jeg klart se efter kennel Jabina.

Til Hdam Jeg ville i dit sted skrive en mail til Dyreværnet i Rødovre og beskrive din hunds dilemma. Som du beskrev for os, men med vægt på dens kropslige problemer. Og så dit telefonnr. så de kan ringe hurtigt for yderligere oplysninger. Hunden får jo mad og vand, og vor dyreværnslov er ikke krævende herhjemme. Så du skal slå på manglende kropslig pasning, som ubehandlede hudproblemer, lange negle, der gør almindelig bevægelse smertefuld osv. Og lige, hvis din hund er købt hos en DKK opdrætter, og du tillige har dens fødselsdag og kennelnavn i hovedet, vil én herinde nok kunne finde ud af, hvem den oprindelig er solgt til. Ville være rart at vide.

Man redder ikke mange dyr fra private , ved at starte med at fordømme dem. Uanset om grunden for dyrets mishandling er ligegyldighed eller ejers egne dårlige situation.Også, hvis det drejer sig om manglende indsigt i sit egen dyrs helbred. Denne kvinde er vel følelsesmæssig alene i sit forhold til sin forhenværende hund , og som det lyder ikke i god kontakt med exmanden. Håber virkelig vedkomne vil vende tilbage, for der er mange organisationer som hun nok ikke kender, der gerne vil hjælpe.

Jamen den kvinde har ikke brug for skyld, men hjælp. Jeg synes at trådstarter skulle fortælle hvor i landet hun bor , så nogle konstruktive råd kan komme på banen. Hvis hun f.eks bor på Sjælland, vil Dyreværnet i Rødovre nok være det letteste. En mishandlet hund uden den fornødne pleje er jo en dyreværnssag. I må ikke skræmme vedkomne væk herfra.

Man kan ikke forlange af en vinterhvalp, at meget renlighedstræning fra opdrætter er påbegyndt. Man har jo flere hvalpe i et kuld og en hvalp, der f.eks er ude for længe og bliver kold, får hurtig dårlig fordøjelse eller urinvejsproblemer. Og renlighed fra 8 ugers alderen har en del at gøre med opvækst. Kuldets størrelse i forhold til den plads de har til rådighed. Altså afstand mellem sov, spise og areal til toiletsted. Og som 9 ugers hvalp er der slet ikke behov for reelle gåture. Bare at komme lidt ud hver dag og se lidt mere af verden. Jeg har ikke prøvet at have hvalpe i lejlighed, men forestiller mig, at hvalpen ville kunne lære at gøre sig ren på aviser på et badeværelsesgulv.

På en cocker der er klippet ned, tager det mindst et halv år at få den i pels til udstilling.

Hos DKK skal stamtavle altid følge hunden. Hvis man kommer senere og ansøger vil ens evt specialklub nok indberette til en diciplinærsag.Med avlkarantæne for øje.

Selvfølgelig man, men hvis dommeren synes at hunden ikke ligner sin race, er det penge ud af vinduet. Spørg en opdrætter af racen.

Én til. Flerfarvede cockere er blidere end helfarvede.

Jeg ville synes I skulle arbejde hårdt på at finde en familie, der gerne vil overtage hende. Evt. en efterlønner med kendskab til racen, og en der ikke bekymre sig om tidsforbrug. For næsten alle voksne hunde kræver meget tid ved omplacering, før de helt slapper af. Omplacering giver usikkerhed og stress og er hunden krævende og klæbende, er det ofte , fordi den føler mangel på accept, at høre rigtig til. Også selv om man er der for den hele døgnet. Desværre er lige jeres race ofte meget på, lette at kører op i gear og nogle vil så have svært ved at falde ned i ro. På sådan en hund må der ikke leges bold og pindlege, da de akkumulerer stresshormoner i kroppen i for højt niveau. Næsearbejde med spor søg er meget bedre. Her vil hun med tiden kunne koncentrere sig og sikkert få mere selvtillid. Ofte er denne race jo også vilde med almindelig lydighed, fordi de elsker samarbejde. Hvis jeg var jer, ville jeg starte med at finde en repræsentant for racen og se om ikke klubben kender én, der kan overtage hende.