luciente

Hvad man er nødt til, påvirker naturligvis ens valg, men vel kke ens vurdering? De sidste 15 år har jeg været nødt til at holde ferie i mit hjem, men jeg ville hellere holde den på New Zealand, i USA, Skotland, osv.Men jeg fik svar på mit spørgsmål og det er dejligt at dine DcH-trænere er på højde med privatuddannede:-D

Ja, det giver vel sig selv (eller hvad:confused:), men hvordan har det så påvirket den træning du har deltaget i?

Det var synd at I skulle have sådan en grim oplevelse. Måske blev ejeren også forskrækket og var derfor noget uhøflig. Du kan håbe på at hun er mere fremkommelig, når pulsen er i ro. Hvor gamle er børnene?

Jeg aner ikke hvad DcH-konsulenter lærer. Generelt er jeg noget forbeholden overfor at frivillige (DcH og DKK) arbejder med de meget tunge problemstillinger, ofte over telefonen. Det er vel et tilfælde hvem man får i røret den dag man ringer. Min erfaring med både DKK og DcH er, at der findes rigtig dygtige folk (trænere) og knap så dygtige folk. Når først man har taget en uddannelse, bliver man næppe bedt om at gå pga. manglende opdateringer (jeg er så gammel at jeg var med dengang det var god tone at straffe hunde for al uønsket adfærd) Jeg håber virkelig at alfarullekonsulenten har fundet noget andet at bruge sin tid på.

OK, jeg misforstod det totalt:-D Ja, enhver kan kalde sig træner og tage sig godt betalt for det, hvis nogen altså vil betale.

Det er et sjovt spørgsmål, synes jeg - det kommer vel helt an på hvad der er vigtigt for dig. For nogle er det konkurrenceresutater, for nogle uddannelse fra et bestemt sted, for nogle er det faciliteter, for nogle er kemien det vigtigste. Nogle vil have alpha-rul, andre belønningsbaseret træning. Find ud af hvad du vægter højest og få en snak med træneren og evt. kursister. Måske kan du få en aftale om at komme og kigge.

Jeg tilslutter mig Ninjamors grundige svar:-) Til dit spørgsmål om hvad en adfærdsbehandler kunne gøre anderledes, tænker jeg også, et par friske øjne (rent fysisk til stede) en person der ikke har noget i klemme, rent følelsesmæssigt, og som er trænet i at skelne mellem at iagttage og fortolke. Som nævnt ovenfor, langt mere omfattende og detaljerede tiltag. Jeg forstår godt hvis du oplever spørgsmålene som nærgående, men du kan være sikker på at de udspringer af oprigtig bekymring og omsorg.

Jeg bliver meget bekymret over at man kan forholde sig til så tunge problemstllinger, uden at have set hunden og ydermere udtale sig om dens fremtid på det spinkle grundlag. Jeg håber for jer at træningen virker. Det er fornuftigt at forhindre hunden i at komme ud i de ophidsende situationer, men jeg savner noget træning i hvordan hunden skal kunne magte møder, på længere sigt

Jeg tror det er afløb for ophidselse, som du selv er inde på. Som der bliver foreslået ovenfor, synes jeg du skal gå alene med hende. Hunde er lynhurtige tl at opfatte når vi kke har fokus på dem. Jeg ville starte med at arbejde på at komme roligt ud af døren. Hvs hun begynder at stresse op, sætter du dig roligt og læser et blad. Gentag så mange gange det er nødvendgt. Naturligvis skal du ikke forvente mirakler de første dage. Sker der noget der stimulerer hende på gåturen, små balanceøvelser, den rigtge vej rundt om lygtepælen, osv? Du kan evt.lave nogle søgeøvelser på turen. Jeg vlle også træne ro udenfor (sid og betragt verden sammen). Vi kan let komme til at lære vores hund at de skal være rolige indenfor, men at der er fuld fart på ude.

For mig er det vgtigt at træneren er blevet gjort bekendt med klagen. Når jeg hælder vand ud af ørerne over dårlige steder jeg har trænet, har jeg (så vidt jeg husker) præsenteret min utilfredshed for træneren og givet hende muligheden for at gøre noget ved det. Jeg har ikke megen respekt for folk der nikker og smiler og derefter fortæller hvem der gider høre, hvor elendigt det har været. Der kan naturligvis være gråzoner:-)

Velkommen til HF, jeg håber du vil bidrage, også i fremtiden:-D De fleste steder hvor jeg har trænet, har der været den service. Hvor har du trænet henne? Har du nogensinde haft brug for at ringe til træneren? De trænere jeg kender, vil med glæde tage en snak med en kursist.

Tråden er næsten et halvt år gammel og alle hunde er afsat forlængst:-D

Jeg læste nu også din historie som - en historie Jeg kommer til at tænke på min gamle tæve, hun var en noget følsom hund. I gamle dage kom ungerne om eftermiddagen og ringede på og sagde: "ka Josie lege?" og det kunne hun naturligvis godt:-D Ungerne råbte alle mulige kommandoer til hende, i en uendelighed, men hun overhørte det og morede sig. Hvis jeg havde råbt til hende på den måde, havde hun været et rystende nervevrag. Jeg kan naturligvis ikke vide hvordan hun så børnene, men de legede dejligt sammen:hjerte:

Ja, det er tungt at miste en ven og vi tænker "jeg får aldrig en hund som ham/hende igen". Det gør man heller ikke - og sådan er det med venner. Knus til dig og glæd dig over minderne, når du kommer dertil:ae:

Det er en meget effektiv form for indlæring du er igang med:-D Din hund lærer at hvis den bare bliver ved længe nok (men den ved aldrig hvor længe), så virker det til sidst. Jeg har haft held med at have rutiner med de sidste par hvalpe (men de voksne hunde tager helt sikkert en del af slæbet), dvs. at når hvalpen har fået mad, gåtur, træning etc. og tid til at falde ned, så kommer der et tidspunkt hvor der med garanti ikke sker noget. Jeg bruger "kærlig tvang" hvis hvalpen ikke vil falde til ro. Jeg sidder ved den, evt. med snor på og er neutral, ingen guffer, ingen snak, bare ro. Det virker hvis man er vedholdende. Det har også gjort alene hjemme-træningen meget lettere:-)

Jeg sidder og tænker på om hun har lært at hun skal gø? Det ville sikkert hjælpe at lære hende den del først og så arbejde sig baglæns derfra.

Jeg synes du skal spørge hvor mange hunde der er på holdet. En kollega startede (og stoppede efter første gang) på et hold med 13 hvalpe og en træner.

Hvordan leger I med hende? Nogle gange kan man forme legen i en anden retning, så den bare bliver mere rolig. Eks: hvis hunden er interesseret i en bold, kan man trille den, eller lade hunden finde den, i stedet for at kaste den. Hvis man har en hund der let hidser sig op, kan man med fordel planlægge at man kun vil lege rolige lege. Det er ikke sikkert at hvalpen er med på den, lige med det samme, men hvis man er venligt insisterende, så plejer det at lykkes, efter nogle forsøg:-D

I stedet for at bruge time-out ved leg, kunne I måske prøve at lege noget der ikke kører hende så meget op.

Det gør jeg også, men tak for svaret alligevel.

Er det ikke lige kækt nok at antyde at TS digter?

:ae:Det er hårdt at sige farvel til en god gammel ven.

Jeg prøver lige at spørge igen (har spurgt i en anden tråd: har du selv fået passet din hund der og hvad er det ved en pension, som du lægger vægt på?

Det ville ikke hjælpe hvis I greb ham i det, desværre. Hvordan har I lært ham at være alene hjemme?

Ang. hvad kiropraktorer mm. kan finde: Jeg husker engang hvor jeg var til fysioterapeut og efter en halv time, sad jeg med en dyb undren over at jeg havde været i stand til at bevæge mig ind på klinikken af egen hjælp. Der var ingen ende på elendigheden. Jeg tror at behandlere med fordel kunne øve sig på at dele ubalancerne op i forskellige kategorier, f.eks: 1. akut behandlingsbehov (og det havde jeg, ellers var jeg ikke kommet) 2. kan med fordel gøres noget ved 3. vil muligvis genere engang i fremtiden 4. det kommer nok ikke til at genere synderligt, men det er der. På den måde ville man være i stand til at foretage et kvalificeret valg.