søster lagkage

i øvrigt kalder jeg bare min for "en han". jeg synes dreng lyder fjollet. men jeg er da ikke for fin til at sige, at han er det eneste fornuftige menneske i familien, og det tror jeg virkelig ikke, at han tager skade af

det er da en grundlæggende misforståelse af "menneskeliggørelse" som begreb at sidestille det med overfordring, snavsethedsforskrækkelse eller overdreven grooming/forfængelighed. menneskeliggørelse er at tillægge hunden menneskelige egenskaber. At den f.eks. skulle være i stand til at gøre noget for at drille, at angre noget, den har gjort i fortiden, forstå en straf, der kommer forsinket eller ja... elske at se reality tv eller være vild med at få lakeret negle. DET er menneskeliggørelse. jeg tror, at der er mere menneskeliggørelse af hunde i de familier, hvor hunden får for lidt opmærksomhed, end i familier, hvor den får for meget. pyller og overbeskyttelse er ikke nødvendigvis lig med menneskeliggørelse. og grundlæggende handler begge dele jo om manglende forståelse for hundens behov. jeg har meget svært ved at se, hvad det har at gøre med, hvad vi kalder vores hund. og jeg har i hvert fald meget svært ved at forestille mig, at de der her i tråden kalder deres hunhunde piger, på et generelt niveau menneskeliggør mere end de, der kalder deres hunhunde tæver.

hvad med en lab af arbejdslinjer? jeg ved ikke, om du synes, at de er for store. jeg kender et par stykker, som er helt vildt gode hunde. harmoniske, arbejdsivrige og dygtige. ellers synes jeg jo, at en bc er oplagt. jeg tror ikke, at du kan være sikker på at få en bedre arbejdshund i en kooiker eller toller.

hvis en hund er ensidet kryptorchid, behøver man jo ikke kastrere - man kan nøjes med at fjerne den kryptorchide testikel og på den måde have en hormonelt almindelig hanhund - som man selvfølgelig ikke bør avle på. det gjorde vi. jeg ved, at min hunds kuldbror er udstillet og har lavet flere kuld.

men hvad ville der ske, hvis du meldte dig syg? i sidste ende må du jo gå til lægen og få en erklæring på, at du er uarbejdsdygtig. det ville jeg da gøre, hvis jeg reelt var syg af krise/sorg.

ja, jeg siger det samme! hun ser sød ud, min hund ville helt sikkert nyde det måske skal du prøve hundegalleri, der er mange flere brugere. jeg kan ikke lige på stående fod komme i tanke om nogen herinde, der bor i nærheden af dig.

altså jeg synes, at min arbejdsplads er meget menneskelig og super god og fair, sådan set. og hvis man er uarbejdsdygtig pg.a. stress eller depression, så er man jo syg, der er ingen slinger i valsen. men jeg kan godt forstå, at man ikke pr default indfører fri i ugevis, når folk mister kæledyr. hvis du reelt er uarbejdsdygtig af sorg, må du jo tale med din læge om det og få en lægeerklæring.

på mit arbejde er der en dags fri i forbindelse med nærtstående familiemedlems død eller noget i den dur. jeg aner ikke, om hund ville gå ind under, men generelt bliver vi behandlet virkelig godt og fleksibelt, så mon ikke. adskillige ugers sygdom ville jeg aldrig forvente at få, og havde jeg det behov, ville jeg bede om ferie.

jeg vil sige, at det er MEGET noget andet, hvis de kommer til at kende hinanden godt. ikke at sådan en relation ikke kan gå skævt. men hverken min egen hund eller mine forældres var/er specielt venligsindede over for fremmede hanhunde - særligt ikke i snor. jeg kan også nævne mindst én anden hf'er, der har en mere end almindeligt sur/rimeligt egetkønsaggressiv hanhund (det tror jeg godt, at jeg må kalde ham ), som fint har accepteret, at der flyttede en hanhvalp ind, og også accepterer ham nu, hvor han er voksen.

på et overordnet niveau synes jeg, at turkise sandaler lyder fint. jeg synes, at det er svært at vurdere dem på billedet, altså jeg kan ikke rigtigt se, hvordan de ser ud. bælte er jeg heller ikke til.

Hvis I får introduceret hundene til hinanden, mens din er hvalp, bliver der næppe problemer. En lille hvalp lugter ikke af hanhund, så hvordan din søsters hund tager imod ham, afhænger af hans generelle holdning til hvalpe. Vi introducerede vores hanhvalp til mine forældres voksne hanhund på 7 år. Han var ikke sådan særligt vild med fremmede hanhunde. Han var heller ikke meget til hvalp, og gad ikke lege, men fordi de fik etableret en god relation fra start, havde de et helt ukompliceret og konfliktfrit forhold indtil mine forældres hanhund døde i foråret, 12 år gammel. Jeg har to råd: 1. lad dem mødes på neutral grund/udendørs med god plads og i lang line eller uden snor. Hjælp hvalpen, hvis den bliver overvældet og hjælp den voksne hund, hvis den viser, at den vil være i fred. 2. sørg for at mødes jævnligt og gerne i længere tid, mens hvalpen vokser op. Får de etableret en god relation i løbet af det første år, tror jeg ikke, at i vil opleve problemer senere hen. Selv om der selvfølgelig aldrig er garantier.

jeg mindes, at de sager jeg har set, hvor folk har skullet løfte en bevisbyrde, mest har været sådan nogle, hvor hunden er registreret som labrador, men på en prik ligner en pitbull. det bliver der trods alt næppe tale om her.

jeg tror heller ikke nødvendigvis, at det er nok. sådan hvis det ligefrem ender i retten. som sagt er jeg måske naiv, men jeg tror virkelig ikke, at den del ville bekymre mig - sundhed og temperament ville meget mere.

jeg ville ikke være bekymret for det listehundemæssige. måske er jeg bare naiv, men jeg tænker, at hvalpene næppe bliver udpræget amstaff- eller ambull-agtige at se på, og hvis hunden registreres som blanding af ovennævnte racer i hunderegister og hos dyrlægen, kan jeg ikke forestille mig, at man får problemer. dog ville jeg have samme bekymringer som dem amocca lufter. men det er jo en helt anden snak.

vi har også gode erfaringer med grisehaler, som jævnligt kan købes i store supermarkeder. nogle hunde tåler dog ikke griseben så godt, men de funker for os og er virkelig billige.

jeg har prøvet begge dele, og min hund var cirka lige ubegejstret og fungerede ok, jeg så ingen mærkbar forskel.

hvor er hun fin og tyk :hjerte: har i nogen ide om, hvor mange der kommer?

min hvalp var ofte på samme måde, og han er i dag super socialiseret på det meste og helt velfungerende - men stadig en blid hund. jeg ville bare sørge for at være meget ude, men i hvalpens tempo og uden at der sker alt for meget. bare sidde på en bænk eller en græsplæne og observere, lege og hvile. så er jeg sikker på, at hans mod nok skal vokse, efterhånden som han oplever mere og finder ud af, at alt det nye ikke er farligt

Nej

Nejnej, det blev altså ret hurtigt ret meget bedre! Fik bare ikke lige taget mig sammen til at opdatere tråden før for nyligt men jeg ved altså alt om, at det er et ægte og frustrerende problem!

Knæk og bræk det lykkedes for os med helt almindelig tilvænning. Har i haft hunden fra hvalp? Hos os blev det altså bedre, da han modnedes mentalt.

vores har ikke været holdt i pelsen, så de har været ru og vildtvoksende. og gik i øvrigt også fri med nogenlunde stabilt indkald, men der ér bare meget jagt i sådan en sag. de var i øvrigt kuldbrødre, så mindede naturligt jo meget om hinanden. men dem jeg kender her i københavn, virker nu også generelt velafbalancerede og fornuftige.

jeg er også vokset op med borderterrier - to styks intakte hanhunde, en hos min mormor og en hos mine forældre. ekstremt ukomplicerede, velafbalancerede, sunde mentalt og fysisk og virkelig kloge og vilde med at lære. på trods af at de også blot blev brugt som familiehunde, var der virkelig aldrig noget bøvl. de er begge blevet aflivet inden for de seneste to år pg.a. kræft, men da var de langt oppe i alderen. mine forældres sov på spisebordet, når han var alene hjemme og har været en fantastisk tolerant voksenhund for halfdan + verdens mest tålmodige børnehund, selv som gammel og sikkert lidt øm her og der. en fantastisk race med to primære minusser: de har reeeet meget jagtinstinkt og de har virkelig ikke spor blød pels.

jeg ville bruge en "almindelig" rimeligt ren shampoo uden en masse dillerdaller og så i stedet bruge nogle gode produkter i håret efterfølgende. synes ikke volumenshampoo gør nogen som helst forskel

det er to racer, der ikke er vanvittigt væsensforskellige. personligt ville jeg gå efter en puddel. jeg oplever virkelig mange cotoner, som har separationsangst, er meget gøende og også en del skarpe - til gengæld er alle dem jeg kender også virkelig dygtige/træningsivrige/sjove. jeg synes, de dværgpudler, jeg møder, er til den lidt mere blide side, nogle lidt vel forsigtige, men generelt virker de bare lidt mere harmoniske. cotonen har jo også været en modehund en del år, og det gør sjældent noget godt for en race, når der pludselig bliver stort økonomisk incitament til at avle - også for mindre seriøse opdrættertyper. når i overvejer to racer, der ligger så relativt tæt, ville jeg simpelthen finde to gode dkk-opdrættere og spørge dem begge, om jeg måtte komme på besøg. og så vælge den race/opdrætter, der tiltaler jer mest ved besøget.