Doberfan

Nej, desværre. De må blive hjemme sammen med hundesitteren.

Også mig - og hvad du ellers formår, Ulla, det er virkelig imponerende. Og jeg håber inderligt, at du har ret i, at Victoria nok har absorberet hvalpene, så Hundefar ikke skal se døde hvalpefostre.

Kan godt se, at historien lægger op til en film, men jeg ville seriøst have koldbrand i ballerne, hvis jeg havde set den mere end en gang. Hvor laaaaannnng er det lige nødvendigt at den er?

Enig med de andre, tror det betyder total tillid til at det ikke giver ballade.

Godt der var en naturlig forklaring på hvorfor han ikke ville spise.

Stakkels, stakkels dig at skulle igennem sådan en omgang. :megaked:

Hun kan allernådigst modtage lidt ørenus, men fornærmet, DET er man stadig! Hvor er hun kær - stor personlighed.

God tur, alle jer der skal til Vejen, og held og lykke med udstilling og konkurrencer! :5up:

Hvor er tråden med de magelige hunde? Denne her kan vist godt kvalificere sig.....

Vi har slet ingen butikker indenfor gå-afstand, så det giver ligesom sig selv. Men som Korvis er inde på, tror jeg, det kommer meget an på hvor man bor. Skal man lige ind på tanken/i kiosken for at hente en enkelt ting, hvor man hele tiden kan se hunden, ville jeg ikke være urolig, men at stille den foran Føtex mens man handler stort ind, det kunne jeg aldrig drømme om. Hunden kan blive stjålet, blive overfaldet af en forbipasserende hund eller komme løs og være til fare for sig selv og andre i trafikken.

Hos os er det gået fuldstænding gnidningsløst, men det skal siges, at det jo mest er voksne hunde, vi tager ind. Renligheden har været på plads hos dem alle, og mht. rangorden, så er det altid den nyeste, der er nederst på skamlen. Generelt er det dog tæverne, der har bukserne på. Transport er en udfordring, men det er yderst sjældent vi skal afsted med alle fire, så må vi bare tage to biler. Kan godt til nød have tre i en bil, men der går grænsen. Mht. luftning, så er det kun de to yngste, der kommer på deciderede gåture, Sadie må ikke pga. HD, dvs. hun skal passe sit eget tempo og motionsmængde, og Rocky er 13 og kan ikke gå ret langt. Men vi har syv tønder land, som de alle får lov at boltre sig på så meget de lyster. Vi har aldrig haft nogen, der ikke kunne enes, og har aldrig haft alene-hjemme problemer. Der hjælper det uden tvivl, at der som regel altid er mindst to hjemme.

Sikke dog en forfærdelig oplevelse! Stakkels lille pige, hvor er det synd, at hun skulle se det.

Kæft, hvor er I seje!! Mine var flygtet ind i teltet.

Tillykke med ham!

Hvordan går det med Bosse og Kalle?

Stort tillykke - hvor er han kær.

Synes der mangler lidt billeder.........

Hvor er hun kær. Stort tillykke!

Skønne billeder! Men I guder hvor er Katla blevet stor allerede.

Du kan evt. give ham alt hans mad som fodersøg, og gemme godbidder rundt omkring, så han skal bruge hovedet mere end benene. Det plejer at gøre dem dejligt trætte.

Hvor er de bare super søde sammen. Maggie er super kær, når hun prøver at hoppe op til dig.

Jeg har en 10-årig tæve med hofteledsdysplasi, hun er nu på 4. år efter diagnosen uden symptomer. Svømning lyder som en god ide - i det hele taget al motion, der styrker musklerne uden at være belastende for hoften er godt. Waterwalking er muligvis bedre, da den der ikke så nemt kan "snyde" og aflaste benet. Sørg for at holde hunden slank, og giv den et foder der er beregnet til hunde med hd/gigt. Tilskud i form af glucosamin, chondroitin, MSM kan også hjælpe. Og så vil jeg nævne min personlige kæphest - akupunktur. Jeg tror virkelig det er hovedårsagen til, at min hund ikke har ondt. Held og lykke med din Jack.

Umulia, jeg synes det er synd, du stadig betvivler din beslutning med Leroy. Havde jeg haft alle penge i verden og stod i din situation, ville jeg have gjort det samme. Indlæggelsen alene ville jo have været ufatteligt stressende for ham, så jeg synes, du gjorde det helt rigtige. Ved dem jeg har fået aflivet, var der ikke den store tvivl. Dini fik sandsynligvis en hjernesvulst og lå i krampeanfald, medmindre hun var bedøvet. Lucky var så udsultet, at hans system var gået i stå, det var simpelthen for sent at redde ham, så han fik hurtigt fred. Cash løb ind i et træ og brækkede ryggen. Bagparten var lammet, og dyrlægen ville have jeg skulle se tiden an og få en hundekørestol til ham. Der sætter jeg grænsen. Ved godt, der er nogel hunde der tilsyneladende trives fint med sådan en, men jeg kan ikke med den slags. Cash var den bedste hund jeg nogensinde har haft, og jeg ville have givet en arm for at beholde ham - men han skulle ikke leve sit liv på den måde.

Ozzie :lun:

Alto :lun: