Alt der er opslået af Doberfan
-
En rigtig dum 10 års fødselsdag
Puh, det lyder slemt for jer allesammen! God bedring til både hunde og mand. Håber hans operation gik godt, men det går jeg ud fra, siden du ikke kommenterer videre på det. Har du mulighed for at give Oskar akupunktur? Det kan virkelig hjælpe utroligt meget på nerverelaterede ting. Krydser fingre for at begge hunde får det bedre lynhurtigt.
-
efter Sterilisation er dette normalt
Det ser for mig meget irriteret ud, som om hun har slikket alt for meget i det. Du siger det er over 14 dage siden? Med selvopløselige sting burde det nu være helet pænt og uden rødme eller hævelse. Hvis hun ikke har haft krave på eller på anden måde har været forhindret i at slikke i det, kan det være betændt. Jeg ville absolut tage hende til dyrlæge og få det tjekket.
-
Agilitytræning 2015
Tak for forklaringen @korvis. Jeg forstår godt blindkryds og vi øver dem også, da Leah jo nogen gange tøver, og så kommer jeg foran hende. Det jeg ikke forstod var, at der åbenbart er nogle der laver kryds/skifter side, uden at de skal ændre retning. Det forstår jeg ikke meningen med. Alle kryds er for mig at se fordi man skal ændre retning?
-
Agilitytræning 2015
Jeg forstår ca. halvdelen af det der bliver diskuteret. Hvad er krogen? Og jeg tror det var Amocca der skrev noget om at man ikke må krydse medmindre det er for at skifte retning. Er der nogen som helst anden grund til at krydse end for at skifte retning? Det kan jeg slet ikke se for mig.
-
Agilitytræning 2015
Har ikke læst alle indlæg, men hvad er ulempen ved blindskift? Det ser for mig (som nybegynder) genialt ud og sparer tid. Jeg gad godt at den sad i skabet hos mig og Leah.
-
En rigtig dum 10 års fødselsdag
Åh nej, Jane, det gør mig ondt at læse. Prednisolon kan nogle gange udføre mirakler, selvom det jo selvfølgelig ikke er det bedste på sigt. Håber du får meget mere tid med Oskar. :ae:
-
APRIL billeder
Forældre til min næste hvalp. Det er helt surrealistisk, hvem havde troet jeg nogensinde skulle have en hvalp fra kendte forældre? De er ikke engang parret endnu! Det er så vildt. Men jeg har ventet over et år på at rescuen skulle finde mig en terapihund. Vi har bestilt en hanhvalp og jeg er ved at dåne i spændthed!
-
APRIL billeder
Til dem der ikke kommer i Alt & Intet tråden - Hector skal alligevel ikke herhjem og bo. Opdrætteren viste sig at være en skovl, så jeg venter med utålmodighed på, at der kommer hvalpe hos en super god opdrætter.
- APRIL billeder
-
Gammel med gammel på :(
Det skal ikke koste dig noget. Tag det som en gave til Vinnie. Men vi kan vel aftale, at hvis/når du engang om lang tid ikke har brug for det mere, sender du det videre til en anden HF'er der mangler et?
-
Gammel med gammel på :(
@Umulia, jeg har et BoT netdækken som du gerne må få. Jeg købte det til Sadie i sin tid, og det var så stort at hun nærmest svømmede rundt i det. Hvis du sender mig din adresse i en PB, så kan jeg sende det til dig.
-
Agilitytræning 2015
Jeg får en gratis tunnel. :banan: Jeg kigger tit på forskellige forhindringer/udstyr, men jeg er simpelthen for nærig til at købe de dyre ting. Nu har en af mine holdkammerater lige fundet ud af, at hun havde en ekstra tunnel gemt væk i garagen, så den får jeg i løbet af de næste par dage. Det er så fedt!
-
Agilitytræning 2015
Jeg bliver helt ked af det, når du skriver at du ikke gider agility. Det troede jeg var umuligt. Altså generelt, ikke bare for dig. Jeg har det lidt sådan, at jeg ville miste modet på livet en anelse, hvis jeg ikke havde agility at se frem til.
-
Agilitykonkurrencer 2015
Og i dag vendte usikkerheden så af en eller anden grund tilbage. Jeg tror det startede med, at der var nogle store presenninger der hang ned fra loftet nær opvarmningsspringet, og da det blæste lavede de noget larm og flappede lidt rundt. Det brød hun sig bestemt ikke om. Hun startede fint nok i vores AG løb, men så blev hun lidt usikker og begyndte på lidt overspringshandlinger. Jeg fik hende dog tilbage og det endte med et godkendt løb med lidt tidsfejl. Det rakte alligevel til en førsteplads, da der ikke var andre i klassen der var godkendt. I SP løbet startede hun super fint, men hun poppede ud af slalomen ved port 10. Da jeg så forsøgte at få hende til at tage den forfra, sagde hun helt fra og løb ud af banen. Det hjalp selvfølgelig ikke, at alle vores holdkammerater stod lige ved udgangen, så der syntes hun da at det var det fedeste sted at løbe hen. Jeg ved ikke, om det bare er for meget for hende med to stævner lige i rap, eller om der er andet der spiller ind. Vi har aldrig været på denne stævneplads før, og det er jo ikke optimalt at hun starter med at blive skræmt under opvarmningen, men jeg må tage en snak med min træner om hvordan vi takler det i morgen. Men altså, når man ser på alle hundene i Master/Excellent som stadig river pinde, laver fejl bane eller misser deres felter, så er jeg sgu vildt taknemmelig for at have en hund, der 7-9-13 aldrig misser et felt og kun en enkelt gang har revet en pind. Hun er overhovedet ikke usikker på nogen af forhindringerne, kun omgivelserne, så jeg føler der er masser at bygge på.
-
Voksen hund søges
Hvad med den 7-årige Aussie, var det ikke noget alligevel? Eller søger I bare for at se om der er andre alternativer?
-
Agilitytræning 2015
Træner I egentlig dagen før et stævne? Vi var jo til stævne sidste weekend og skal igen lørdag-søndag. Vi trænede let onsdag sammen med nogle holdkammerater, og så synes jeg egentlig det er nok. Hvad gør I andre?
- livmoderbetændelse
-
Om dyre dyrlæger mm.
Nu er det længe siden jeg har været til dyrlæge i dk, men ved ikke om der er den store forskel. For mig er der to slags dyrlæger: dem der vil det bedste for dyrene, og dem der vil det bedste for deres pengepung. De er heldigvis ret nemme at genkende. Da Sadie fik konstateret HD, blev jeg sendt til en ekspert, der ville give hende en helt ny hofte, operation dagen efter. Så gik jeg til en anden ekspert, der sagde hun sagtens kunne klare sig uden operation. Og det gjorde hun også og blev 12 år. Min egen dyrlæge stoler jeg 100% på. Jeg får altid alle muligheder lagt på bordet og kan så med deres vejledning selv vælge hvilken vej jeg vil gå. Derfor klager jeg heller aldrig over prisen.
-
Efter sygdom mindre appetit
Hvis hun har haft både sår i munden og ondt i halsen, gjorde det sikkert ondt at spise, så hun har måske fået den ide, at det at spise ikke er så fedt. Det kan også være at noget af det medicin hun fik under behandlingen gav kvalme? Jeg ville nok først prøve at give hende noget ekstra lækkert og gerne blødt, der nemt glider ned. Får hun tørfoder kan du evt opbløde det i vand og så tilsætte noget lækkert og blande det godt. Evt give hende et skud B12, det er godt til at øge appetitten. Hvis det stadig ikke hjælper ville jeg afgjort vende det med dyrlægen.
-
Agilitytræning 2015
@korvis, kan sgu godt forstå det må være frustrerende at hun sådan selv leger banebygger og sjusker med springene, men det er jo ren glæde, lyder det til, så mon ikke der kommer mere styr på det, når I får mere hyppig/kontinuerlig træning? Hun kan jo det hele.
-
Omplacering - spørgsmål om alder? (aussieejere især se her)
Det er vel et spørgsmål om, hvad der vægter mest hos dig, er det ambitionerne eller er det at give denne hund et godt hjem og så tage hvad du kan få ud af den? Hvis den er sund, så ville jeg ikke betænke mig. Den kan jo have rigtig mange gode år i sig. For nogle år siden adopterede jeg en 13 år gammel hanhund. Han nåede at blive 14 og fik de bedste 8 mdr. af sit liv her. Jeg har aldrig fortrudt, og han er dybt savnet. Og selv om han var døv, lærte han faktisk meget mens han var her. Men hvis jeg stod i den situation at jeg kun kunne have en hund, så var det nok blevet en yngre model, det vil jeg gerne indrømme.
-
livmoderbetændelse
Hvis hun har fået taget et senior panel for nylig og alle tallene var fine, så ville jeg ikke betænke mig på at operere. Jeg tror, det er hårdere for hunden at gennemgå flere livmoderbetændelser (hvis uheldet er ude) og penicillin-behandlinger, end det er at få foretaget et forholdsvis enkelt indgreb. De få jeg selv har fået steriliseret (mine hunde er som regel allerede "ordnet" inden jeg får dem) - har været top friske dagen efter og har undret sig over hvorfor de dog ikke måtte løbe og lege. Den største udfordring er faktisk at holde dem i ro indtil de er fuldstændig helet. Jeg håber I finder en dyrlæge I er fuldstændig trygge ved, og som kan berolige jer i forhold til narkose, indgreb osv.
-
Agilitytræning 2015
Vi var ude at træne hos en veninde i dag, som har en vippe. Leah fløj totalt af vippen i søndags til stævne, hun tog den i fuld fart som om hun troede det var balancen, og lige pludselig var der kun luft under hende (hun fik dog alligevel taget feltet ). Jeg var spændt på, om hun ville være usikker på den, men der var overhovedet intet, hun vidste det var vippen og tog pænt farten af, gik ned og stillede sig i 2o2o hver gang. :banan: Nu er jeg lidt mere rolig ved at tage til stævne igen i weekenden.
-
Nedsat hørelse
Vi har bemærket at Greta's hørelse ikke helt er hvad den har været. Hun er minimum 10 og kunne være 11 eller 12 år gammel. Er der noget som helst man kan gøre for at forbedre hørelsen og forhindre at hun ikke bliver helt døv? Umiddelbart tænker jeg at der ikke er noget at gøre og det bare er den vej det går med en ældre hund, men det er da værd at høre om nogen har nogle råd?
-
Agilitykonkurrencer 2015
Det har godt nok været en op-og-ned weekend! Seks starter, fire disks, to fejlfri runder med en første- og en andenplads. Vi ville have haft et godkendt løb i dag i AG hvis jeg havde tænkt mig om, men det glemte jeg. Hun sprang et "broad jump" diagonalt og hvis jeg bare havde husket, at jeg kunne gå tilbage og tage det igen, ville vi have haft det, men jeg løb bare videre. :stupid: Nå men sådan går det når man er nybegynder. Man lærer lidt hver gang! Alt i alt er jeg super tilfreds med hende. Det er mindre end et år siden at vi havde vores første stævne, hvor hun forlod ringen af bare skræk.