Doberfan

Hvis du er helt sikker på, at hun ikke har snuppet en bid af et eller andet som hun ikke burde, så har jeg ikke rigtigt nogen ideer. Det sker vel lidt for sjældent og er for kortvarigt til at tyde på nogen egentlig sygdom. Underligt.

Dorte, fandt du ud af hvad det var?

Det lyder dybt forkasteligt, stakkels hunde!

Bare tænk på 3 x K Kiki, Koda og Kaos.

Lidt Leah SÅ surt det ikke er skarpt! Det kræver sin hvalp at rende af med så stor en bold... Leah og Sadie tager en slapper Frisbee - sådan nogle spiser man da!

Så bliver det bare ikke sødere!

Sadie have en for nylig - både dyrlægen og jeg troede, det var et bistik. Men efter nærmere undersøgelse viste det sig at være en tandbyld, og tanden skulle hives ud. Sadie viste ingen tegn på smerte, hun spiste normalt og var ligeglad med at man mærkede på bulen. Men Maggie er jo så ung, jeg håber da ikke det er en tand.

Det ser godt ud, Stella, dem vil jeg prøve om jeg kan finde herovre. :5up:

Takker for alle svarene. Dem vi køber er flækkede på langs og derfor lettere at gå til. Måske derfor de koster kassen. Må have fat i en nedstryger og forsøge mig. Klove må jeg prøve, hvis jeg kan finde dem. Og ja, gulerødder får de også, men de er jo væk ret hurtigt.

Er der nogen der bruger gevir som tyggeting? Vi har prøvet alt fra grise/okse/kaninører og alle varianter af oksehudsruller men der sker uvægerligt det, at hundene forsøger at sluge et for stort stykke og så må jeg have hele hånden ned i svælget for at hive det ud. Tyretissere og gulerødder er fine men er væk i løbet af et minut. De får selvfølgelig ben af og til, men jeg ville gerne finde noget der ikke sviner vildt og som de kan hygge med indenfor i mere end to minutter. Gevir synes som et rigtigt godt bud da de holder længe, splintrer ikke og det er svært for hundene at bide et stort stykke af og forsøge at sluge det. Problemet er, at de er latterligt dyre i forretningerne. Vi har et par venner der er jægere, som gerne vil forsyne os, men så får vi et helt gevir, og vi har endnu ikke fundet en sav, der kan håndtere dem, og jeg er bange for at hundene prikker et øje ud hvis jeg giver dem hele, da der er mange små takker på. Råd modtages med kyshånd, både mht. gevir og andre alternativer.

Dejlig historie om Sheila. Og så er det både skønt og vemodigt at læse denne tråd igen. Der gik så kun 21 dage efter dette indlæg, før Rocky forlod os. Men sådan er det med de rigtigt gamle, når det sker går det ofte hurtigt. Sadie er 11 nu, og hun får da også lidt fripas på mange områder.

Kan du ikke bare tage det der tæppe ud og hænge til tørre hver gang det er vådt? Ikke nødvendigvis vaske det hver gang, men vådt hundetæppe lugter klart mere end tørt hundetæppe.

Det er lidt svært at svare på, nu da det ikke er din hund og du ikke oplyser om hvordan/hvis ejeren træner ham. Jeg går meget efter at indkald så vidt muligt skal være ufejlbarligt, så jeg træner med en virkelig super lækkerbisken og beder kun hunden komme i en situation hvor jeg ved den kommer. Kommer den af sig selv uden at blive kaldt får den ros og måske en godbid med mindre værdi. Jeg giver aldrig kommandoen mere end en gang.

Man siger tiden læger alle sår, og det er noget vrøvl. Det bliver meget langsomt mindre, og som Fox så klogt siger, begynder man at kunne fokusere på de sjove, søde, fjollede ting, men der vil altid være et hul i hjertet for den der helt specielle hund. Nala var din helt specielle hund, og det vil hun altid være.

Føler med jer, Guano, ikke en sjov situation at stå i. Har desværre ingen erfaring overhovedet, men I skal nok få taget den rigtige beslutning, den som I føler er den rigtige. Må nok sige, jeg heller ikke ville kunne lade stå til, det kan umuligt være behageligt, hverken for jer eller Pixie.

Tillykke, hvor spændende! :banan:

Lykkedes det endelig? Hold da op en kamp for at få billeder til at virke her til aften. Mest "familiebilleder" denne gang. Leah jagter Greta, med Chase og Sadie i forgrunden Leah med flyveører Familien samlet Leah, Sadie og Greta fortæller sjove historier, Chase dør af grin Leah gør af Greta for at få hende til at lege , Og så var det alligevel kun de tre sidste der blev større - det var det ikke i "kladden" men jeg orker ikke at forsøge at rette det....

Slettet, duer ikke, må prøve igen senere.

En af mine dobere havde det to gange - dog nåede vi at komme til dyrlægen hurtigt nok til at hun kunne nøjes med en udpumpning. Efter anden gang fik vi mavesækken syet fast, og det skete ikke igen, hun levede mange år efterfølgende uden problemer. Men det er ikke noget, jeg nogensinde ville få gjort forebyggende, og jeg mener heller ikke det er et stort og udbredt problem overhovedet. Det kan ske, men der er absolut ingen måde at forudsige at det vil ske, eller at risikoen er øget for den enkelte hund, medmindre som Hopsa siger, det er ofte forekommende i linien. Ja, man råder imod fysisk aktivitet lige før og efter fodring, men med Dini var der absolut ro både før og efter fodring, så det er ikke nogen garanti - ligeledes blev hun fodret flere gange om dagen. Jeg ville ikke fravælge race eller foretage forebyggende indgreb pga. en minimal risiko. Men er uheldet ude, er man ikke et øjeblik i tvivl om hvad der foregår, og er man hurtig nok til at komme til dyrlægen, behøver det ikke være fatalt.

En Doberman kan efter min mening sagtens blive en super løbepartner, så længe man er klar over at fysisk udfoldelse alene ikke er nok. De trives bedst med en del hjernearbejde. Og en masse sofatid! Sundhed og langsom optræning er vigtigt, som ved alle andre racer. De største sundhedsmæssige problemer er hofteledsdysplasi, vonWillebrandts (blødersygdom) og forstørret hjerte. Hvis hunden ikke har nogen af disse problemer, ville jeg ikke betænke mig på at løbe langdistance med en dober.

Jeg kan godt forstå, du har lyst til at gøre noget, men jeg tror virkelig det eneste du opnår er sure naboer. Jeg tror ikke, de lige pludselig får interesse for at aktivere hunden, og som Shii siger, er der vist ikke nogen lov de bryder, desværre.

Undskyyyld, havde lidt travlt i går med dyrlægebesøg, hvalpeklasse og andre hvalperelaterede foretagender. Leah putter med Chase Leah putter med Sadie Leah har fundet det store reb Familiefoto. Greta mangler dog, da hun havde for travlt med at holde øje med egern.

Dejlige billeder og sikke en flot sort maske Cleo har! Og Martha

Trei og Minibillen har krævet flere billeder så her er et par stykker fra i dag. Jeg synes hun ser vildt stor ud på billederne, men hun er i virkeligheden lillebitte.

Jamen, jeg er også helt vild med hendes ører. Der kommer aldrig en skalpel i nærheden af dem!!