luckyluna

Ja hobby, for ingen her til lands lever vel af det? De kan have et erhverv som træner ved siden af, som de lever af, men mig bekendt er der ikke så store penge premier eller sponsorater i hunde sport at det i sig selv er nogens levebrød. Og langt de fleste har vel et helt andet borgerligt arbejde. Der findes en del heste folk der vil gengæld lever at det der følger med at være på topplan.udover store premier for at vinde.

Kan i se den video? Jeg skal hen og høre dyrlægen. Øv med Bella. Tror i hun har dem hele tiden eller hun får ny smitte?

Mine pensionister ercirka på tur i halvanden time om dagen. En halv time morgen og mellem en halv og en time til aften. Det trækker så op at de cirka tre dage om ugen er på en to timers tur. For bare få år siden hed det nok to til tre timer mindst.

Jeg kan faktisk ikke forstå at der ikke er flere konkurrence hunde ejere som ikke køber lidt ældre hunde? Når det er så super vigtigt at hunden skal kunne det de vil, så er det altså meget nemmere at bedømme hvad hunden indeholder når den er 6 måneder bare. Det er jo en af grundene til at jeg er stærkt tiltrukket af at få en unghund igen næste gang. Fordi jeg så meget bedre kan vide om kemien er der. For når man har haft en sjæle hund, så er det svært At nøjes med mindre. Det har intet med konkurrencer at gøre, men forihunde ejere hvor det er det vigtigste, kan det da sammenlignes. Køb en af de misforståede fejlkøb s hunde der har det drive der søges. Skal man sammenligne med hesteiigen, så er det meget få professionelle konkurrence ryttere som køber deres kommende hest som føl. De vil som regel gerne se den under rytter først og have en hvis ide om at den har talentet. Så er der nogen der er så dygtige at de kan få super heste ud af næsten alt, så de avler selv. For eksempel prinsesse Natalie.

ja det har jeg og jeg lærte også at der hos nogle hunde kan ske en udskillelse af slim efter løbetiden. det kan potientielt bliv til livmoderbetændelse, så du skal holde øje med hende. Jeg fik min steriliseret fordi hun var gammel og fordi der dukkede knuder op efter samme løbetid (havde næppe noget med hinanden at gøre). men min den anden tæve havde det ogå her sidste gang hun var i løb. Det gik over.

Jeg tænker spor? måske lære at lægge vidtspor?

Sheila viser nok mere et lege grin, hvilket hun er meget god til:) men mysla smiler med tænderne, me jeg har desværre ikke nogen billeder, for det går lynhurtigt;)

Det jeg ikke kan forstå, og nok aldrig kommer til at forstå, er at en sportsgren på hoppyplan (som al hundesport er) kan betyde så meget for en at man ønsker at skille sig af med hunden. Især ikke når hunden sagtens kan konkurrere i for eksempel en anden diciplin end lige ens foretrukne og klare sig flot. I min verden må det da kunne tilfredsstille ens lyst til at arbejde med sin hund med et formål? Kort og godt forstår jeg ikke at konkurrecer kan være det vigtigste i ens hundehold. Men jeg kan godt acceptere at andre har en anden måde at have hund på, så længe de tager sig tiden til så at finde det helt rigtige hjem til hunden i stedet. Jeg ville selv elske at overtage sådan en vovse:) har man købt en hund til avl, og den viser sig ikke at være værdigt avlsmateriale, så synes jeg igen det er acceptabelt at man finder et godt hjem. Til gengæld bryder jeg mig ikke om opdrættere som konsekvent skipper alle brugte avlshunde ud til højre, når de ikke kan bruges mere. Så lugter det lidt for meget af penge i et eller andet omfang. Men jeg kan hverken forstå eller acceptere at man omplacerer en hund på foreksempel 6 måneder fordi man da ikke lige havde tid, eller skal flytte, eller den er i vejen. Så har man ikke tænkt sig godt nok om og det er bare ikke godt nok! noge andet er så, at hunden SELVFØLGELIG skal videre fra sådan nogle halvhjerner, det skal jo ikke død og pine beholde den. Men de bør så have lært af det og ikk bare anskaffe sig en ny hund et halvt år senere. Men i guder hvor er der mange af den slags opslag på DBA. DERFOR ville jeg sådan ønske at dem der skal af med en hund, vrkelig gjorde sig umage med at lave en ordentlig annonce og skrive en masse om hunden og om hvorfor man skal af med den. Jo mere information man som køber får - jo bedre kan man forstå at det ikke kan fungerer lige der hvor hunden er, me måske sagtens hos selv:) Jeg kunne sagtens få en omplassering igen næste gang, men jeg vil god nok helst hjælpe nogen med at give deres hund et godt hjem, hvor man kan mærke at de virkelig har holdt af hunden og ikke bare sælger til den første den bedste.

Jeg kommer heller aldrig til at forstå det, men det hører nok til i en anden tråd. Held og lykke med at finde et godt hjem, han lyder jo skøn og dejlig, så det skal nok lykkes:-D

Skønne billeder, flere af dem:-D

Google har det, tror det er det samme som altid:-D

Så skulle den være god nok. Hun skulle være i gang igen. Man skulle kunne få mere information ved at ringe til hendes nummer:-D

Jeg skriver jo netop at der ikke er noget galt i det du gør;) Men for at det kommer ind på positiv kontoen er det bedst hvis hun når at blive mere tryg inden situationen forlades. Ville hun umiddelbart hilse på hunden idag så? Egentlig ville jeg bare understrege at mange møder ikke er ensbetydende med mange GODE møder. Og det er de gode møder hvor hvalpen er tryg eller blivr det, som betyder at hun får en opfattelse af at hunde er søde og rare. Hvad er hun for en?

Først hyggelit med en Sheila mere herinde udover min hund;) Det er ikke sket før. Nu ved jeg ikke hvad din sheila er for en, men fik lige lyst til at kommentere på den med at hunden ikke bliver løftet fordi man gerne vil sikre den gode hundemøder... Det lyder jo fint nok, men så skal DU være HELT sikker på at det bliver et godt møde. Og et godt møde i hvalpeøjne er ikke sådan et du lige beskriver. Der er din hund jo utryg og hvis hun er det når den anden hund går videre også, så er det stadig den følelse hun står tilbage med. Selvfølgelig kan en hvalp starte med at væe forsigtigt og er er hller ikke noget galt med din fremgangsmåde, men for at du kan sige at hvalpen fik en god oplevelse ind på kontoen, så skal din hvalp ikke blive utryg eller som minimum nå at blive så tryg mens mødet varer at den tør interagere med den anden hund. Et lille forslag til en anden gang er tage ekstra lækre godbidder med på tur og når i ser en hund så giver du hende e godbid hver gang hun ser på den anden hund. Hvis det det så er en hund der er god til hvalpe og gern må hilse kan du e om sheila tør på samm måde sm du hidtil har gjort. Hvis hun ikke tør helt op og bliver tryg, så prøv at spørge den anden hundeejer om i må følges lidt sammen med dem og så simpelthen gå efter den anden hund. Det plejer at få de fleste hvalpes nysgerrighed frem og de tør meget mere at snuse til bagenden af en hund end til forenden. Her er det jo så bedst hvis det er en voksen og olig hund man gør dette med. En vild unghund med glade legepoter er ikke den bedste start.

Har i bare fået længere arbejdstider eller hvordan? Mon ikke Sofus i så fald i stedet ville sætte pris på en hunde lufter et par gange om ugen, i stedet for at skulle lægge sit liv helt om. ? Eller en pensionist i jeres område som kunne have glæde af ham et par gange om ugen?

I dette tilfælde for eksempel sammen med håndtering og finde egnede hunde venner og så selvfølgelig klassisk kontra betingning. Jeg bruger bat teknikker til min ene hund i forhold til andre hunde og i forhold til heste.

Ja bat træning er rigtig godt sammen med andet.

har han nogle hundevenner fra før i stadg ser? Det kan være en udfordring ja, men her er det jo en fordel hvis du kender mennesket og af den vej kan give noget igen i form af godt selvskab på en skovtur. hvis du ikke lige kender nogen, så er det jo bare at melde dig til noget træning og af den vej komme i snak med folk. Jeg er hele vinteren været igang med at introducere sheila for venindes hund. Jeg tror vi er på tur nr. 7-8 stykker siden oktober og nu kan hun da fint genkende ham, han kan løbe rundt i lang snor og de kan også komme tæt på hinanden, men HILSE skal han ikke endnu. Det er ikke super vigtigt at de kan sammen, men det er hyggeligtat gå tur sammen engang imellem og det ville være endnu mere hyggeligt hvis hun ikke troede han var farlig. Det er det længste det nogensinde har taget at introducere hende til en hund, men det skyldes klart en dårlig start, hvor hun fik en negativ opfattelse af ham. Vi har sjovt nok flest "ligesindede" hundevenner. Altså hunde som ikke kan med altog alle, men hvor deres mennesker ntop så er villig til at lægge en ekstra indsats i at deres hund får en god ven og det kan da godt være at det ikke sker i samme tempo for begge hunde, men hvad så - så længe prossessen derhen er hyggelig:)

Det må de i princippet altid. . Det ville jo så give mig et hint om at der var noget vi skulle arbejde på, så det ikke blev nødvendigt. Men nuværende hunde knurre aldrig af mig. En eneste gang er Sheila kommet med et lille knurren samtidig med at hun samlede sit ben op og gik og det var ubetinget mig der havde været totalt tumpet forinden. Hun ejer normalt ikke skyggen af at ville forsvare noget overfor nogen som helst. Men som bekendt kan alle hunde knurre og bide, hvis omstændigheden er rigtigt. Jeg håber da at jeg ser de signaler hunden sender inden den behøves at knurre og jeg dermed ikke får hunde som ser det som nødvendigt. Generelt har Sheila let til knurren overfor fremmede mennesker, men en virkelig høj tærskel for markering og bid, og dermed er hendes knurren rigtigt rar at have, da den tydeligt advarer om at her er noget hun ikke kan lide. For eksempel at få holdt sit hoved fast af en fremmed og blive stirret i øjnene.

Rent etisk er der et problem. Og et problem som desværre er ret stort i Amerika, hvilket var hvor jeg tænkte videoen var fra Tilsyneladende er det helt almindeligt at hunde med handicaps hurtigere kommer ud afiinternatet end raske hunde af måske lidt almindelig type. Folk vil hellere skilte med at de redder end hund. På samme måde er det helt normalt at hunden går rundt med store smerter i deres alderdom, for De logre jo stadig og de siger jo nok selv til når de vil væk. Eller folk lader dem leve til de selv sover ind, selvom de måske det sidste år ikke har kunnet holde sig selv ren eller rejse sig. Eller operere et ben af en gammel hund på grund af kræft og som alligevel kun ville have kort tid igen efterfølge. Faktisk levede han kun har 6 måneder bagefter og med store smerter. Intet af dette finder jeg på, det er selv hørte udsagn.

Da sheila åd en plade mørk chokolade, der havde hun tydeligvis ondt maven og sked den underligste lort. jeg får helt lyst til at teste a38 på dem ve lejlighed...om sommeren eeeeeelsker de dog koldskål og jeg har aldrig oplevet det give problemer..

Kna man ikke forestill sig at nogen hunde kan fordøje det, ligesom nogen katte kan?

uh, hvor må det være skønt for jer at kunne gå og slappe af i fred på jeres ture:) Jeg kender det alt for godt. Og dt er en befrielse at kunne færdes roligt og uden stress for løse hunde om hvert hjørne. Nu læser jeg på ingen måde at du vil træne taiki til at være en alleelskende labrador - og det får du næppe ud af ham, så hvis jeg var dig ville jeg delvist acceptere at han er som han er nu. På den måde at forstå at jeg sagtes synes du kan slappe fuldstændig af omkring yderligere træning af det og i stedet gå op i anden hundetræning, i at få nogle faste gå turs venner i jeres område og så ellers bare undgå situationer han ikke kan håndtere. At jeg så skrivr delvis og ikke helt - er fordi jeg aldrig synes man skal gå i stå, hunde lærer hele livet og det går vi også og selvom man ikke går og pine død træner noget hver dag, så kan man sagtens OPRETHOLDE et vist niveau af at give hunden posititv associationer når situationen byder sig. Et eksempel: Det tog mig nogle år at acceptere at sheila ikke var den perfekte hund, der kunne gå løs, være venlig overfor folk og hunde i alle situationer med mere. Specielt hendes problem med mennesker havde jeg det enomrt svært med. Stille og roligt accepterede jeg dog at det ville følge hende hel livet - at hun i visse situationer altid ville have behov for støtte og at hun aldrig ville blive så ok med det at hun var "selvkørende". Det er ganske nemt i dagligdagen at administrere og der går år imellem at der dukker uheldige episoder op. Så jeg har accepteret det og det ER meget mere afslappende - MEN når chancen byder sig har jeg hele tiden brugt den til at forstærke hende i at fremmede ER ok. Det er et svagt område for hende, så jeg skal være opmærksom på at hun får tilpas med gode oplevelser. Så i situationer der potietielt kan være svære for hende -men hvor jeg HAR muligheden for at gøre dem gode, så træner vi. Det kan somænd bare være at folk der vil hilse på hende bliver bedt om at give hende godbidder. Eller hvs der pludselig løber unge menesker rundt og råbr på gaden, så støtter jeg hende og siger de er ok. Jeg har ingen forventing om at hun bliver bedre - men bare at holde det niveau hun har. Men hun ER faktisk blevet bedre, især til børn, hvilket var et kæmpe problem engang. Giver det overhovedet mening?

Har du hørt om hunde der fik det? For tydeligvis får de hunde som ind i mellem spiser a 38 jo ikke de problemer, så holdt folk vel op...

baby båååt:hjerte: Og alle de andre - ih, hvalpeøjne, suk