Dina

Skift du da roligt ud til Ludvig. Det tror jeg ikke, at han tager spor skade af, bare han får et kødben og et ordentligt trutkys midt mellem øjnene, når du (om)døber ham.

Jeg ville sætte stor pris på, om du modererede dine udtalelser og undlod at kalde andre mennesker tankeløse. Tak.

En sådan hund er i mine øjne unormal og burde bestemt aflives. At politiet ikke er af samme mening, KAN skyldes, at de ikke fatter den nye hundelov? Man kan håbe, at hvalpens ejer kører sagen helt igennem (har ikke læst artiklen - den er sikkert for grum).

Jeg kan så fortælle, at selvom en hund er godt og grundigt socialiseret, så kan den sagtens udføre et stykke arbejde, OGSÅ samtidig med en anden hund. Det kræver hverken socialisering eller fravær af samme. Det kræver "blot" træning. Med min ene airedale har jeg prøvet kæderundering om natten under ledelse af en politihundefører. Vores "kæde-nabo" og min hund kunne normalt ikke fordrage hinanden, men på dette job ignorerede de hinanden totalt, til trods for at de jo i hvert andet udslag løb direkte mod hinanden. Vi har altid gjort meget for at socialisere vores airedales, og det tror jeg bestemt har været en god ting.

Et dyr kan vælge mellem at sætte sig til modværge eller at flygte, hvis noget truer. Jeg ser begge valgmuligheder som udtryk for ren overlevelsesinstinkt. Valget er så afhængigt af såvel situationen som af dyret.

Siri, Siri...det er da et underligt surt og tvært humør, du er i i dag. Du kalder andre menneskers hunde for møghunde og hævder, at folk er komplet ligeglade og bare slipper deres uopdragne dyr..... Lad os nu være lidt venlige mod hinanden i det dejlige vejr, vi har i dag. Du har fuld ret til at mene, at dine hunde kan gå løs og altid være under din fulde kontrol. Men vi er bare nogle stykker, der sagtens kan forestille os situationer, hvor enhver hundeejers kontrol kunne komme til kort, fx hvis hunden pludselig bliver forskrækket over noget. Og det kunne dine lydige hunden vel også komme ud for eller.....?

Så er det, at man siger: "Dét plejer han ALDRIG at gøre!". Det er rigtigt, at mange hunde kan gå gennem livet, løse og glade, uden at komme spor til eller at falde for fristelsen til at tage en sniffer på den anden side af vejen, men man kan ALDRIG være 100% sikker.

Vi har to hunde på luksusmåden. Vi har selv Sofus på 1½ år og så har vi - den daglige fornøjelse af - Nikolaj, naboens labrador, der er to år ældre. Det fungerer fint. Hundene elsker hinanden og der er aldrig bøvl. :banan:

Jeg kender et par tollere, og de er temmelig spagfærdige i det. Måske ikke decideret nervøse/sky, men de trækker sig nu ret hurtigt. Egentlig ville jeg nok foreslå en labrador. Den bliver let både lydig og har en god størrelse, også til de mindre børn.

Heldigvis står der: Der er dog i loven hjemmel til, at Justitsministeriet kan dispensere for så vidt angår hunde, der deltager i organiseret træning. Man kan vel med fuld ret hævde, at også træning i DKK-regi er "organiseret træning", så jeg tror ikke, at du behøver at blive hverken vildt harmfuld eller irriteret. Så vidt jeg forstår Bienes indlæg, så kan kommunen intet gøre, hvis Justitsministeriet dispenserer fra et evt. forbud, blot træningen er organiseret og der er passende skiltning hist & pist på træningsarealer.

Jeg ved ikke, om du fik set Bienes indlæg, hvor der bl. a. stod, at Justitsministeriet har meddelt DcH, at "organiserede hunde" er undtaget fra et evt. fremtidigt kommunalt påbud om linepligt? Og har du evt. fået bekræftet i DKK, at samme undtagelse også gælder dér? Jeg spørger, fordi du jo var noget bekymret og fordi, du måske har overset Bienes indlæg.

Der blev vi begge lige reddet på stregen af Biene, der har fundet "redningen" frem: Såfremt en kommune træffer en sådan bestemmelse, vil den principielt gælde også for offentligt tilgængelige træningspladser. Der er dog i loven hjemmel til, at Justitsministeriet kan dispensere for så vidt angår hunde, der deltager i organiseret træning. Justitsministeriet har meddelt DcH, at de agter at undtage hunde, der deltager i organiseret hundetræning på tydeligt skiltede pladser, fra kommunalt fastsatte regler om båndpligt. Det betyder, at hunde, der ikke er omfattet af forbuddet, kan deltage i hundetræning uden snor, uanset om en kommune måtte indføre regler om båndpligt. Undtagelsen vil imidlertid ikke gælde for de 13 hunderacer, der efter 1. juli 2010 vil være forbudt. Pyha, det var da herligt.

Jeg tvivler stærkt på, at du kan finde et eneste DcH-areal, hvor en BC ikke må trænes uden line. Det ville have givet genlyd overalt og selv mine senile ører ville ikke have kunnet undgå at opfatte det. Men måske der kunne blive tale om linepligt uden for DcH's træningstider.....det ved jeg ikke.

Det gør de nok næppe, for DcH betaler vist godt for at låne arealerne. Og sikke da også et ramaskrig, der ville blive, hvis Danmarks største hundeklub ikke længere havde arealer at træne på. Vi skal blot overholde hundeloven, så er alting ret frit.

Træningsarealerne i DcH er offentlige områder. Alle hunde, der ikke er listehunde, trænes i løs tilstand. Dette er ikke ændret. Ellers kunne ingen hunde jo træne selve programmet.

Du må gerne træne i DcH med en BC - ingen linepligt der.

Nogle træningspladser er offentlige områder. Det er derfor, at listehunde ikke - som andre hunde - kan trænes i fx DcH. De kan naturligvis godt møde op og også få lov at betale samme kontingent, men forholdene for dem er væsentligt anderledes, eftersom de skal bære mundkurv og være i line.

Efterhånden lægger jeg egentlig mest vægt på, om stemningen på et træningshold er god. Så finder jeg selv ud af resten. :slem: Kan træneren eller en af de øvrige hundeførere på holdet komme med noget nyt og spændende, er det bare en bonus.

Det tror jeg faktisk gælder for langt de fleste hundeejere.

Næste gang, du møder hende, må du altså huske at gispe højt og skrige: Nej, NEJ....sig ikke sådan. Så kan jeg ikke holde hende! :banan:

Nu skal jeg ikke skræmme dig og du har vel allerede fundet ud årsagen nu, men sådan opførte vores forrige airedale sig lige pludselig. Uanset hvor blidt jeg rørte, så kunne han fare sammen og skrige. Det viste sig, at han led af spondylose. Hvad sagde din dyrlæge, at årsagen var?

Nu er vi jo sådan set stadig mange, der bliver hundeejere, fordi vi elsker og beundrer hunden som det væsen, den er. Det har ikke noget med mode at gøre. Hvad i alverden bygger du den antagelse på? De produceres daglig, så tag det bare helt roligt, Sigurd. En veltrænet, velluftet, tilfreds hund kan bo overalt på de danske bopæle. Og med hensyn til være upopulære som hundeejere, så kender jeg faktisk slet ikke til det. Det er kun, når jeg møder deciderede hundehadere, at jeg måske får sure blikke, og dét uanset om min hund går pænt i snor ved siden af mig og jeg er bevæbnet med en hundepose eller to i den anden hånd. Det tager jeg oppefra og ned.

Helt enig. Problemet er bare, at disse ting kan man ikke vide, før man har fulgt kurset. Det dyre kursus, jeg tilmeldte mig, havde jeg været ude og kigge på i forvejen og det så lovende ud. Men da jeg så trænede der, opdagede jeg, at samtlige gode træningsidéer var baseret på border collier og absolut ikke på en airedale. Og det viste sig desværre, at instruktørens forslag til mig ikke duede, for min hund faldt mere og mere i søvn. For sagen er, at selve samarbejdet for en airedale ikke er så skide selvbelønnende, at det gør noget. Der må andre ting til, og der kunne instruktøren sgutte hjælpe. Heldigvis kunne jeg selv få hunden op på mærkerne (bidetov, et kvikt feltsøg, indlagte pauser med sniffeture osv.), og så kunne jeg snige nogle fornuftige lp-øvelser ind i et kvarters tid, inden han gik død igen, men jeg følte i samtlige 8 timer, at jeg egentlig bare gik og trænede selv. Og så var det altså ikke prisen værd, selvom jeg lærte flere søde mennesker at kende.

Bodil, du har valgt at fokusere på ordene "den slags trænere" i stedet for på ordene "Jeg er fuld af beundring over folk der stiller deres tid til rådighed og ikke får noget for det (så jeg langer ikke ud efter dem),.... ". Hvis du havde fokuseret på de sidste, tror jeg ikke, at du ville have følt dig nedgjort. Så vidt jeg læste Aschas indlæg, så brugte hun betegnelsen "den slags" i forhold til "den anden slags" trænere. Der var formentlig ikke andet i det end lige det?

Ikke altid, min skat, ikke altid. Når jeg lidt udfordrende skriver "jeg har ofte spekuleret på, hvad i alverden der får nogle folk til så selvsikkert at mene, at de og deres træning er så mange penge værd?", så er det, fordi jeg faktisk har noget at have det i efter at have trænet hos folk, der af egen lomme har betalt, hvad jeg ville kalde små formuer, for at blive fx uddannede klikkertrænere. De har troligt fulgt samtlige kurser i undervisningen og kan en masse teorier. Al respekt for det. Men de minder nu ofte om nyuddannede lærere, der efter 4 år på seminariet føler sig fuldt udrustede til at klare de opgaver, som folkeskolen måtte udsætte dem for. Men ikke alle bliver med tiden gode lærere....eller trænere, blot fordi uddannelsen er taget. De bedste trænere, som jeg har mødt på min vej, har været kendetegnet af et vågent blik for detaljer, en dyb forståelse af, hvad en given ekvipage har brug for her og nu for at komme videre, samt en grundlæggende interesse i at finde nye veje, hvis en hund ikke lige reagerer som flertallet på en given metode. Nogle af mine trænere har været gratis (Beredskabet), andre har været fra enten DKK eller DcH og atter andre har været "de dyre drenge/piger". Nogle af dem har været rigtig gode, andre - øh - ikke. For lige som der er gode håndværkere og dårlige håndværkere, så er der også gode trænere og dårlige trænere. Jeg har ikke rigtig erfaring for, at prisen er så afgørende for kvaliteten, og af den grund ærgrer det mig så grusomt, hvis jeg har betalt for noget, som jeg ikke føler....er prisen værd. Stakkels trænere egentlig....der stilles godt nok store krav til dem, men hva' fa'en....sådan ér vi hundeejere jo. Kun det bedste er godt nok for vores små pus. :slem: Det vigtigste, jeg selv nogensinde har lært i hundetræning, lærte jeg helt tilfældigt ved at overhøre en samtale mellem en træner og en meget ung teenage-pige. Træneren ville have hende til at lave en øvelse på en bestemt (og helt uvoldelig og fin) måde, men pigen sagde: Det har jeg prøvet, men så bliver han ikke glad! Træneren så noget perpleks ud, men det slog mig, at disse ord i virkeligheden var alfa og omega i al hundetræning, i hvert fald for mig. Ikke sådan at forstå, at hunden skal have lov til alting, bare den bliver glad....der må jo være en kant, men selve princippet er guld værd.