Dina

Man kan vel gøre, som vi andre med store hunde ville gøre....holde styr på vores hund, så den slet ikke kan komme til at skade den lille hund. Om man så vælger at losse den lille blidt, men bestemt væk, eller måske "brøle" den til orden, er op til den enkelte. Hovedsagen må være, at man jo på intet tidspunkt kan hævde, at man føler sig truet af en lille hund. Det må trods alt give noget mentalt overskud til at tænke. Mht historien om den hund, der fredeligt lagde sig ned og alligevel senere måtte lade livet....tjah, det er nok en vandrehistorie. Eller også mangler der nogle særdeles vigtige detaljer. Alle store hunde kan komme til at gøre fatal skade på en lille hund. Derfor er det alfa og omega, at vi med linen har styr på vores hunde, også selvom de skal bære mundkurv. Jeg møder fx ofte løsgående katte, og med en stor terrier skal jeg konstant have et øje på hver finger. DET HAR JEG SÅ, og indtil videre har samtlige katte overlevet. :slem:

Du kan nu roligt fæste lid til Aschas opfattelse af, at folk simpelthen ikke gider diskutere kamphunde på så løst et grundlag som TS's artikel. Det er nok ikke helt ved siden af. Nu er det jo ligesom ikke rigtigt nok at "føle og opleve". Du må finde de ord, der giver dig den opfattelse. Jeg mener ikke at have læst noget, der tyder på, at du har ret?! Tværtimod har flere, inkl. jeg selv, klart tilkendegivet, at det var en trist historie, at begge hunde måtte lade livet.

Du er bestemt IKKE til grin, fordi du overholder loven. Det kan man kun respektere dig for. :5up:

Hæhæ, jarmen - så skal det jo nok passe. I øvrigt har mine hunde reageret som Thailo, de få gange en lille hund har spillet kong gulerod. De små banditter har også altid overlevet mødet med mine uden den mindste skramme.

Tjah, eftersom han jo ikke ligefrem æder dine gæster, hvad så med at aftale med dem, at Cujo - som forsøg - får lov at té sig åndssvagt, så længe han vil. På et eller andet tidspunkt MÅ han vel opdage, at man også kan ligge ned og slappe af, selvom det måske tager flere timer at nå til den erkendelse. Og hvis forsøget lykkes, må du jo bare invitere gæster i en lind strøm, så det måske tilsidst kun bliver til et par roterende velkomstdanse - og det er så dét.

Velkommen tilbage, begge to. Det var hyggeligt at se jer igen. :banan:

Hvad mener du? Jeg mente ellers, at jeg havde formuleret mig ret tydeligt, men jeg gentager gerne: Amstaffen blev ikke aflivet, fordi ejeren ikke havde givet den mundkurv på. Amstaffen blev aflivet, fordi den bed en lille hund ihjel. Dette opfattes af de fleste som skambidning. Skambidning er forbudt. Skambidning skal føre til aflivning af den hund, der foretager skambidningen. Nu KAN jeg altså ikke gøre det tydeligere. Ligestillet ansvar? Hvad mener du? Men i øvrigt JA til sidste del af dit spørgsmål. Det viste hændelsen med den aflivede kamphund jo tydeligt. Det bør ikke kun gælde kamphunde. Alle store hunde kan - også af vanvare - komme til at skade en lille hund. Derfor bør vi med store hunde være særligt påpasselige. Og folk med listehunde bør i egen interesse være endog særdeles påpasselige, ikke mindst med at overholde hundeloven. I modsat fald kan de risikere at miste deres hund. Retfærdigt eller uretfærdigt - de kan under alle omstændigheder risikere det, så hvorfor spille fandango med hundens liv? Det var, hvad pågældende amstaff-ejer gjorde ved ikke at iføre sin hund den ved lov påbudte mundkurv OG ved ikke at være i stand til at styre sin hund ved hjælp af linen. Disse ting muliggjorde skambidningen af den lille hund. Jamen, det kan amstaff-ejeren jo så gå rundt og sige til sig selv. Gad vide, om det er en trøst? Jeg tror det ikke.

Ja. Der var fejl på begge sider. Begge hundeejere blæste på hundeloven. Alt var lagt tilrette til at kunne gå galt - og det gjorde det desværre så. I forordet til Jyske Lov, der "udkom" omkring 1241 står der omhyggeligt nogle fornuftige ord, der ligner dine. Noget i retning af, at hvis blot hver mand evnede at opføre sig ordentligt og følge de gængse love, så var der såmænd slet ikke brug for en Jyske Lov. Men som du ser, så er der desværre stadig små 800 år efter brug for lovgivning af en art. Det viser sagen om de to kvajpandede hundeejere, der ikke fulgte gængs lov. Se, hvis der var lavet en lignende lov for airedales, så skulle du se mig være verdens mest lovlydige hundeejer. Ikke om jeg ville risikere, at der kom nogle ind fra højre og snuppede min hund, fordi jeg ikke fulgte loven. Hvis denne historie er korrekt, har du ret i, at der var tale om forskelsbehandling. Det må naturligvis ikke forekomme. Ja. Jeg er ikke tryg ved en mig ubekendt kamphund, når jeg selv går med min egen hund. Er jeg alene, er det en helt anden sag. Men mht Cujos reaktion på den lille hurtighakker, så synes jeg, at han reagerede fuldkommen fint og normalt. Det samme kan så ikke lige siges om den chihuahua'ens ejere.

Jeg vil slet ikke tage stilling til hverken forsikringssager eller lastbiler her. Jeg forsøgte at forklare Lonny, at hendes udsagn "listehunde er totalt uden retssikkerhed" ikke var meget velvalgt lige i sammenhængen med den aktuelle sag. For man kan altså ikke påberåbe sig retssikkerhed eller klage over mangel på samme, når man selv ikke følger lovene. Det hænger simpelthen ikke sammen. Det betyder naturligvis ikke, at små hunde bare må té sig. Men hvis det, som du siger, "går galt", så VED vi jo, hvem det altid, altid og altid går ud over. Nemlig de små hunde, fordi der ikke skal ret meget til, før de går i stykker. DERFOR har vi med store hunde et særligt ansvar og er ens hund oven i købet på listen, så har man et ekstra stort ansvar - over for sin egen hund. Og det kan være dybt urimeligt, men sådan er det altså. Nægter man at forstå det, kan det koste ens hund livet og det er vel næppe meningen?! Og så kan du godt kalde dig selv en stor profet og mig for en intolerant tilhænger af hundeloven. Det ændrer bare ikke ved den kendsgerning, at vi som hundeejere er de eneste, som vores hunde har til at passe på sig.

Ja, men i dette tilfælde kunne man desværre ikke nøjes med at fokusere på den manglende mundkurv. Man valgte ret naturligt at fokusere på den dræbte lille hund. Jo, det udgjorde faktisk sagens udfald - for den lille hund. Havde amstaffen været iført mundkurv OG havde ejeren evnet at styre sin hund med linen, så var udfaldet blevet et ganske andet. Og så lige for at få tingene på det rene - jeg synes IKKE, at din hund er et monster! Og en ting til - i den nye hundelov er det mig bekendt ikke en såkaldt sagkyndig, men den lokale politimester, der SKAL dømme en hund til at miste livet, såfremt der er tale om skambidning. Og man har altså vurderet, at der var tale om skambidning, fordi den lille hund mistede livet. Jeg forstår godt, at du er oprørt, men jeg synes, at du bør rette din vrede det rette sted hen, nemlig mod den "lovløse" amstaff-ejer. Havde hun fulgt loven, ville hendes amstaff have været i live i dag. Det kan du vel ikke benægte?

Det er altså lidt svært at tage ordet "selvforsvar" helt alvorligt, når man ser disse to hunde for sig. Men hvis den lille virkelig har bidt til (?), er den store hund naturligvis blevet rasende. Det er ikke specielt karakteristisk for amstaffer, men vil gælde de fleste hunde, tror jeg. Men der er flere uheldige ting i denne historie. Det ene er størrelsesforskellen, og når den er så kæmpestor som i dette tilfælde, så bliver skaden på den langt mindre hund desværre hurtigt katastrofal. Og når amstaff-ejeren så ikke magter at styre sin hund, trods line, så er det altså født til at gå galt. Det andet er så, at amstaff-ejeren - udover at lade hånt om hundeloven - efterfølgende var så uheldig at møde en anden ejer, der havde samme "afslappede" holdning til loven og derfor havde valgt at se stort på linepåbud. Men det var den manglende mundkurv og intet andet, der kom til at koste amstaffen livet - efter min ringe opfattelse. Den blev simpelthen aflivet, fordi den havde bidt en lille hund ihjel. En handling, der ville have været ganske umulig, hvis ejeren havde valgt at følge loven. Men jeg medgiver, at udfaldet kunne have været det samme, også hvis det havde været en ikke-listehund. Og jeg er også enig med dig i, at det er synd for ejerne, at det gik så galt. Vi begår alle fejl ind imellem, men heldigvis er prisen sjældent så høj som her.

Lonny, jeg forstår godt, at du som ejer af en "forbudt" hund bliver både rasende og ked af det, når du læser om sådanne ting. Men det er altså at gå over gevind, når du konkluderer, at "listehunde er totalt uden retssikkerhed". Netop i denne sag havde listehundens ejer jo ikke fulgt loven? Havde vedkommende gjort det, kunne hendes hund næppe været blevet bidt i næsen, og den kunne heller ikke have bidt den lille hund ihjel. Man skal vælge sine kampe.

Du har fuldkommen ret i, at det er en trist sag. Og det ér skideirriterende, når folks løse hunde render hen til ens egen hund, der reglementeret er i snor. Men det skjuler ikke den kendsgerning, at begge ejere hver især begik en eklatant fejl, en fejl, der kostede hundene livet. Den lille hunds ejer, fordi vedkommende ikke tog højde for hundens "storhedsvanvid" ved at have den i line, og staff-ejeren, fordi hun ikke som lovpligtigt havde mundkurv på sin hund, specielt når hun nu ikke - trods line - evnede at styre sin hund. For det var ikke hundenes skyld, at det gik så galt. Sørgeligt!

Jo. Det hedder knofedt. :slem:

Selvfølgelig skal der da også lægges meget arbejde i træningen af en BC, og ingen hundefører kommer sovende til et godt resultat. Men du kommer nok ikke udenom, at det er en kende mere udfordrende at træne så mange andre racer i lydighed end lige netop en BC, der er langt mere føreropmærksom af natur end fx en mynde.

Jeg vil bare aller, aller, allerhelst have en airedale, men hvis det ikke var muligt, så er stort set enhver anden hund velkommen hos mig. Om den er over eller under knæhøjde, har underbid og overskæg....jeg vil formentlig elske den himmelhøjt. Men det er lidt skægt at læse, at mange ikke ville eje hverken terriere, mynder eller spidshunde. Der er ellers mange herinde, der elsker at træne hunde, og de ville da VIRkelig vække beundring, hvis de kunne nå langt i fx lydighed med netop ovennævnte racer. :slem:

Skift du da roligt ud til Ludvig. Det tror jeg ikke, at han tager spor skade af, bare han får et kødben og et ordentligt trutkys midt mellem øjnene, når du (om)døber ham.

Jeg ville sætte stor pris på, om du modererede dine udtalelser og undlod at kalde andre mennesker tankeløse. Tak.

En sådan hund er i mine øjne unormal og burde bestemt aflives. At politiet ikke er af samme mening, KAN skyldes, at de ikke fatter den nye hundelov? Man kan håbe, at hvalpens ejer kører sagen helt igennem (har ikke læst artiklen - den er sikkert for grum).

Jeg kan så fortælle, at selvom en hund er godt og grundigt socialiseret, så kan den sagtens udføre et stykke arbejde, OGSÅ samtidig med en anden hund. Det kræver hverken socialisering eller fravær af samme. Det kræver "blot" træning. Med min ene airedale har jeg prøvet kæderundering om natten under ledelse af en politihundefører. Vores "kæde-nabo" og min hund kunne normalt ikke fordrage hinanden, men på dette job ignorerede de hinanden totalt, til trods for at de jo i hvert andet udslag løb direkte mod hinanden. Vi har altid gjort meget for at socialisere vores airedales, og det tror jeg bestemt har været en god ting.

Et dyr kan vælge mellem at sætte sig til modværge eller at flygte, hvis noget truer. Jeg ser begge valgmuligheder som udtryk for ren overlevelsesinstinkt. Valget er så afhængigt af såvel situationen som af dyret.

Siri, Siri...det er da et underligt surt og tvært humør, du er i i dag. Du kalder andre menneskers hunde for møghunde og hævder, at folk er komplet ligeglade og bare slipper deres uopdragne dyr..... Lad os nu være lidt venlige mod hinanden i det dejlige vejr, vi har i dag. Du har fuld ret til at mene, at dine hunde kan gå løs og altid være under din fulde kontrol. Men vi er bare nogle stykker, der sagtens kan forestille os situationer, hvor enhver hundeejers kontrol kunne komme til kort, fx hvis hunden pludselig bliver forskrækket over noget. Og det kunne dine lydige hunden vel også komme ud for eller.....?

Så er det, at man siger: "Dét plejer han ALDRIG at gøre!". Det er rigtigt, at mange hunde kan gå gennem livet, løse og glade, uden at komme spor til eller at falde for fristelsen til at tage en sniffer på den anden side af vejen, men man kan ALDRIG være 100% sikker.

Vi har to hunde på luksusmåden. Vi har selv Sofus på 1½ år og så har vi - den daglige fornøjelse af - Nikolaj, naboens labrador, der er to år ældre. Det fungerer fint. Hundene elsker hinanden og der er aldrig bøvl. :banan:

Jeg kender et par tollere, og de er temmelig spagfærdige i det. Måske ikke decideret nervøse/sky, men de trækker sig nu ret hurtigt. Egentlig ville jeg nok foreslå en labrador. Den bliver let både lydig og har en god størrelse, også til de mindre børn.