Dina

Han er søøøøøøød! Nu har du vel taget ham med rundt i samtlige værelser i huset, løftet en advarende pegefinger og sagt: This is NOT your room!

Da jeg fik læst om kravene til lydigheds- og springdelen, kunne jeg ærlig talt ikke se, at det var specielt ekstreme krav at stille til en hund? Kun bide-delen kunne måske tænkes at være noget grænseoverskridende for mange hunde (må bide overalt på et menneske, lige fra tæer til øjenbryn), men jeg kunne nu alligevel godt forestille mig, at mange racer kunne trænes op til det? Når der så tilsyneladende ikke er så mange andre racer, der dyrker den sport, så KUNNE det jo skyldes andre ting, fx hundeejeres manglende lyst til netop denne sportsgren?

Jeg har en lignende erfaring med de unge, specielt piger som var iført høje hæle og kamphund. Det værste eksempel var en anorexi-lignende meget ung pige på ca. 12 kg, det stod og prøvede at holde fast i en vred ambull. Disse ejere og deres hunde er stort set forsvundet fra gadebilledet. Tilbage hos os er en rocker-lignende mand fra en gård et stykke herfra. Han går pænt tur på en sti langs nogle marker med sine 3 amstaff'er, der er i snor og iført mundkurv. De opfører sig alle tre upåklageligt, når nogen passerer, så ingen har spor grund til klage. Faktisk har flere snakket om, at mundkurven vist da ikke var nødvendig, men manden vil ikke risikere noget.

Nemlig. Godt at vi - foruden tommelfingre - også har flere hjerneceller end vores hunde, så vi kan regne sådanne ting ud. Den eneste hund, jeg har set, som ikke havde problemer med bagbenene allerførste gang, den skulle på en stige, var en DSG. Den stæsede elegant op og satte ikke så meget som en (bag)tå forkert. Den race, der havde sværest ved at lære at placere bagbenene ordentligt, var schæferhundene. Så stod de pludselig halvt oppe med tre ben på stigen og et ben i luften mellem to trin - og kiggede anklagende på hundeføreren. :sjov:

Det gør hun da ikke, tsk tsk. :slem:

Hunde HAR generelt ingen speciel god fornemmelse af bagbenene; det er, som om de er vant til, at bagbenene - det er noget, der bare følger med. Det ses næsten allermest tydeligt, når en hund skal lære at gå på stiger. Jeg tror næsten, at den bedste fremgangsmåde er at fortsætte med elefanten. Og hvis du skal træne det i fri ved fod, så måske gå langsomt forbi en høj forhindring (som han ikke ubesværet kan hoppe over), der befinder sig på Valdes venstre side. Lige et enkelt skridt (af dine!) før forhindringen, kan du sætte farten op, smække højre ben ud og dreje ind til venstre og fortsætte et par skridt. Men om resultatet blot bliver, at du ryger på røv og albuer og Valde begejstret hopper op og ned og kysser dig.....det ved jeg ikke. Go' vind med projektet. Jeg er overbevist om, at på et tidspunkt ret snart kan du flashe endnu en video, hvor han smækker bagparten perfekt ind.

Der er s'gu ingen ukyndighed. Der er en glad kæmpehund, der bliver så begejstret undervejs, at mor lige skal have et slask-kys. Det er da en fornøjelse at se. :5up:

Min mand voksede op med en airedale terrier og kunne ikke FOREstille sig nogen anden race. Jeg var lidt ligeglad og ville bare have hundhundhund. Og da vores første airedale-hvalp så kom, tabte jeg totalt mit hjerte til racen. Jeg har aldrig siden fået det tilbage.

:sjov: Hvad er det for hunde, der er avlet til at være ligbærere og brombærruskere?

Lydighedsdelen, inkl. foder-afvisning, stillingsskift og fremadsendelse, kan du heldigvis sagtens træne selv. Det er værre med springene, som skal bygges - og bidearbejdet kræver jo som bekendt en figurant. Hvorfor er det begrænset for dig at træne det i Danmark? Og hvorfor er din træning i klubben begrænset?

Tjaaaa....gætte, gætte....... Politiet ville slet ikke finde mig, for jeg ville opgive den falske identitet til den anden hundeejer. :slem:

Nu ville du jo formentlig i Thors tilfælde aldrig komme ud for et hak i låret, eftersom du ikke er en hund. Men så vidt jeg (måske) har forstået, så var Thor i snor og den lille hund var løs. I sådanne tilfælde bør skylden påhvile ejeren med den løse hund, eftersom det ikke fandt sted i et friløbsområde.

Min plan er dels at opgive falsk navn og adresse, dels at stikke ad helvede til så hurtigt, som mine ben bare kan bære mig og aldrig komme tilbage til stedet igen. Jeg stoler ikke på, at min hund skulle få en fair behandling af politiet. Og jeg er rasende over, at jeg i min høje alderdom pludselig skal opføre mig som en kriminel!!!!

Næ, Mads var skam en pæn man, der blot sagde, at Thor ikke var en god hund. Så kunne politiet jo nemt komme frem til, at Thor var en normal hund, der sagtens kunne få lov til at leve ......?

Med hensyn til forsvarsarbejdet så orker jeg ikke at kigge for meget på det. Dog har jeg bemærket, at det adskiller sig fra det mere traditionelle forsvarsarbejde ved, at hunden må bide overalt på figurantens krop. Af samme grund er figuranter iført heldragter. Men her er kort, hvad jeg udtrak fra et af dine links: Den Franske Ring er en forsvarssport, der oprindelig blev udviklet for at teste potentielle avlsdyrs arbejdsegenskaber. Programmet indeholder præcisions-lydighed, ekstreme spring og "teknisk" forsvarsarbejde og er udfordrende som ingen anden hundesport i verden. Uanset konkurrenceniveau er hunden uden halsbånd og må derfor være lydig og efterkomme den mindste kommando fra føreren. Sporten kan dyrkes af alle personer over 16 år. Øvelserne er opdelt i 3 hovedkategorier: Lydighed, spring og forsvarsarbejde. Lydighed Lineføring med dirigering af dommer. Hunden skal gå ved førers side under hele øvelsen. Fri ved fod med mundkurv, som hunden ikke må ikke vise modstand imod. Dommer dirigerer. Sit / dæk i 1 minut med fører ude af syne. Apportering af forskellige genstande (vante, brilleetui, sokker). Derudover to forskellige apporteringer: Hund ser fører "tabe" en genstand, hund bryder pladsposition, smutter hen og opsamler og smutter så tilbage og afleverer genstand til fører. Den næste apportering er en blanding af apportering og næseprøve. Fører lader en genstand falde uden at hunden bemærker det. Hund og fører fortsætter deres gang, mens en tilsvarende genstand imens placeres tæt ved den genstand, som fører tabte. På signal fra dommer sender fører hunden tilbage for at finde og opsamle genstanden med førers fært. Foder-afvisning Fører forlader stedet, hvorefter mad smides hen til hunden, som forbliver i sin position. Der placeres ligeledes adskillige stykker mad strategisk fordelt over hele området for at friste hunden, som ikke må berøre maden under hele konkurrencen. Stillingsskift Fører kommanderer hund fra en afstand af 18 meter. Hund må under øvelsen ikke forlade det malede felt, hvor stillingsskiftet finder sted. Fremadsendelse Hund kommanderes fremad og skal fortsætte med at løbe indtil fører kalder hund tilbage. Spring En sammenklappelig forhindring på 90 - 120 cm. Den skal passeres både frem og tilbage. Ved den mindste berøring fra hundens side klapper forhindringen sammen. En træpalisade på 170 - 230 cm. Også her er der frem- og tilbagespring. Et længdespring på 350 - 450 cm, som ikke må berøres. Her springer hunden kun fremad.

Det kan vel ikke være for svært at opremse de enkelte discipliner i lydighedsdelen, for dem træner du jo selv? Og vel heller ikke umuligt at forklare, hvad den atletiske del består af?

Hvilke øvelser skal hundene kunne i lydighedsdelen? Er den atletiske del en slags færdighedsbane med stiger og vippende hængebroer og andre morsomheder? Hvad er det, der gør, at du mener, at fransk ring, belgisk ring og KNPV er nogle af de sværeste programmer i verden? Hvad er det, der gør, at du mener, at næsten kun en enkelt hunderace i hele verden kan gøre sig i de programmer? Hvad er KNPV?

De uddanner redningshunde.

Det måtte jeg lige google og så vidt jeg kunne forstå, så var det noget bidearbejde? Kan du ikke fortælle lidt om det, for jeg tvivler på, at specielt mange kender til programmet. Hvilke discipliner indgår fx? Går du til konkurrencer i mondioring?

Nu kan ordet træning jo dække over rigtigt meget, men hvis nogle mennesker ikke har overskud til at beskæftige sig ordentligt med deres hunde, så skulle de måske slet ikke have haft dem? Det er måske også det, der ligger som årsag til de alt for mange omplaceringshunde?

Jeg har selv trænet i mange år i Beredskabet med min airedale terrier - sammen med både nogle border collier og adskillige schæferhunde. Det er en alsidig træningsform, som passede gevaldigt godt til min hund, og det så da for mig ud, som om det samme gjorde sig gældende for både border collierne og schæferhundene, og i øvrigt også for de andre racer eller blandinger på pladsen. Dem, der ikke trivedes, var hunde (eller hundeførere), som ikke egnede sig til "jobbet", så de holdt hurtigt op. Det var hyggeligt at træne, men ingen hyggetræning. Jeg forstår nok bare ikke, hvad du mener, men hvad præcist er det, at du mener, man skal træne, for at leve op til kravet om at "bruge sin hund"?

Hvad træner du med din schæferhund?

Jeg tror ikke, at du har ret i dette. Tænk på, hvor mange der laver frivilligt arbejde for at hjælpe andre, der trænger. Tænk på indsamlinger for det ene og for det andet, hvor folk frivilligt går fra dør til dør og samler store beløb ind. Det kan godt være, at vi alle ind imellem pludselig er lidt egoistiske, men generelt tror jeg, at vi evner at tænke på andre. Jeg tror heller ikke, at postyret kommer, fordi det er Familien Danmarks hunde, der rammes. Jeg tror, at det er det helt tilfældige i, at det er folks adresse, der har betydning for, om en hund dømmes til døden eller ej. Vilkårlighed i domme er altid provokerende. Du har sikkert også venner, der politisk stemmer helt anderledes end du. Man kan jo godt være venner, selvom man ikke er enige i alt.

Hvor er hun sød og DYGtig til at smække rumpen ind til dit ben. Hende vil Sofus vist gerne giftes med, for jeg kan se af de mange fine pokaler, at det er en pige med en flot medgift. :slem:

Men hvad dælen skulle hindre en gennemsnitlig dansk familie i at have en border collie eller en schæferhund.......? Hvis man da ellers gider gode lange ture, masser af leg og regelmæssig træning, så ser jeg egentlig slet ikke problemet?