Dina

Det er ikke mere øv end at du kan ringe dertil. Der står telefonnummer. Vi havde en kanongod dyrlæge, en Jens et eller andet. Han havde også indlagt guldspiraler i sin egen unge hunds ene forben, men han syntes, at det ikke hjalp nok, så hun er nok aflivet nu. Stella, du skal virkelig overveje, hvad du gør, for det er så smertefuld en tilstand for hunden, så hvis du ikke næsten omgående kan få en slags løsning (som sagt virkede guldet kun et halvt år for min hund), så er det mest barmhjertige at aflive ham. Man skal ikke give det FOR lang tid, for det fortryder man bagefter.

Næ, jeg er en værre én, men min staveplade trænger vist til at blive vasket af. Det går jeg så lige flux ud og gør.....

Prøv dette link: Københavns Dyrehospital Jeg kan ikke huske prisen, men mener, at det var ca. 5.000 kr.

Selvfølgelig har du da verdens NÆSTskønneste hund. Den skønneste bor nemlig hos mig. Det er dejligt, at du foretrækker de blidere metoder, men undertiden kommer man til kort alligevel. Sad du virkelig på kanten af bagagerummet i stive 45 minutter og forsøgte at lokke din hund op i bilen? Du foretrækker (heldigvis) den gode Victoria frem for Millan, men hvad tror du, at hun havde gjort i en lignende situation? Jeg tror, at hun ville have smasket misbilligende med sine koralrøde læber og sat begge stilethæle i jorden - og så havde hun fundet på noget. For den pris, som din hund kom til at betale (ingen tur i parken) var s'gu ærlig talt for høj. Da jeg var i din situation som nybagt hundeejer, reagerede jeg som du. Min hund skulle lære at gå på tagrygge (store stiger, der var sat sammen foroven og stod på jorden som en omvendt V). Jeg kørte i ugevis til pladsen med færdighedsbanen og hver eneste gang gik hunden let og elegant 2-3-4 trin op - og stoppede. Ikke om han ville længere, skønt der var mindst 6 trin tilbage. Jeg talte godt for ham, jeg minerede hvert trin med mager bov, men intet hjalp. Så fortalte jeg sønderknust min mand om mine trængsler. Han har aldrig trænet hund, men er opvokset med en airedale, så han kender deres sind. Han tog med op til pladsen og iagttog grinende mit (sædvanlige) forsøg. Så gik han hen, løftede hunden op på 4 trin og sagde: Så kan du godt gå videre selv (eller noget). Hunden kiggede surt på ham - og fortsatte til toppen og elegant ned på den anden side. Nogle gange må man bruge de ekstra hjernevindinger, man har i forhold til hunden. En hund skal ikke bestemme, om den vil op i en bil lige så lidt som et barn skal bestemme, om det skal have cykelhjelm eller sikkerhedssele på. Nogle ting skal bare gøre. Så hvis jeg var dig, ville jeg et par dage fodre hunden oppe i bagagerummet. Gå derud, stille madskålen derinde og uden videre dikkedarer løfte hunden derop. Efter et par dage ville jeg nøjes med at gå derud med hunden i snor og nogle gode godbidder, som jeg ville kaste ind i bagagerummet. Så ville jeg sige: Spring - og mon ikke hunden gerne vil have fat i godbidderne, nu hvor den allerede har spist adskillige måltider deroppe? Og mht humperi og tandmærker i armen - sig venligt, men bestemt NEJ og fjern hunden. Han skal lære at behandle dig ordentligt, den søde dreng. :5up:

Det er snart 4 år siden, så prisen er sikkert ændret. Prøv at surfe på Københavns Dyrehospital og Gold Treatment. Det er din egen afgørelse, hvad du vil forsøge. Vi ville også forsøge noget først, men det gør jeg aldrig igen. Det er så min erfaring.

Ved spondylose dannes en masse overflødigt knoglevæv mellem to eller flere ryghvirvler (?). Dette knoglevæv adskiller sig fra almindeligt knoglevæv ved, at det - udover at det er gennemsyret af rigtig mange nervetråde - er meget porøst. Ved forkert bevægelse bliver dette stykke knoglevæv trykket sammen, fordi der af gode grunde ikke er plads til dette "ekstramateriale", så der kommer en revne - og det gør allerhelvedes ondt på hunden. Vi fik Sofus' forgænger behandlet på Københavns Dyrehospital. Behandlingen hed Gold Treatment og bestod i, at hunden blev lagt i narkose, blev smidt i en scanner og så indførtes nogle guldspiraler omkring de inficerede knogler. Denne behandling gjorde ham øjeblikkelig smertefri - og det holdt lige præcis i 6 måneder. Så var den gal igen og det blev kun værre. Tilsidst måtte vi aflive ham, for det var ikke et liv at byde ham. Har din hund også "en svær spondylose" som vores blev diagnosticeret som, så ville jeg i dit sted få ham aflivet. Det er et helvede at se og høre en hund, der skriger af smerte. Du skal tænke dig rigtigt godt om, så du ikke bagefter bebrejder dig selv, at du var for længe om at beslutte dig for aflivning, såfremt han virkelig har så mange smerter.

Søde Annette, så sarte må I altså ikke være. Det var en grim oplevelse og jeg tror egentlig mest, at den sidder i dig, fordi du ikke greb ind omgående. Men heller ikke det bør du bebrejde dig selv, for du er ny og mente, at træneren vidste, hvad hun gjorde. Det gjorde hun så ikke, og du har lært en vigtig lektie. Overlad aldrig din hund til NOGEN SOM HELST, som du ikke kender godt. Men din hund har ikke lært en skid af det, hverken godt eller dårligt. Han har forlængst glemt alt om episoden. Tro mig. Så fortsæt du bare med at elske ham og lege med ham og træne med ham, og alt er godt. VIRKELIG! At han humper er garanteret på grund af, at han er ved at blive kønsmoden. Stop det venligt, men bestemt og leg så et eller andet med ham lidt efter. Helst en øvelse, hvor han skal bruge "den rigtige ende" for at løse opgaven. :slem:

Jeg troede egentlig, at det sidste vers i den sang (hunden skal gøre det, fordi jeg siger det!) forlængst var afsunget - og affærdiget som hårdhændet og småstupid træning? Så sarte er normale hunde altså slet ikke. Disse tanker er alt for indviklede for en hundehjerne. Der skal langt mere til. Så forhåbentlig er du kommet helt væk fra den idé. Skråt op med, om du træder nogen over tæerne. Det var DIN oplevelse og DU har al mulig ret til at fortælle om den, samt om hvor den foregik.

Halsbåndsøvelsen har sikkert været lige så anstrengende for hans åndsevner som et lille begynderspor. Sove...sove....sove.... Vi er ikke alle lige store og stærke, og jeg ved, at kommer der en stor hund, så kan jeg ikke sparke den ned. Er den sur og ryger i hovedet på min hund, besvarer min hund omgående uforskammetheden. Det har jeg oplevet to gange, hvor min hund var i snor og den anden var løs, men alligevel kunne et sådant uønsket møde hurtigt blive dyrt - for min hund, der den ene gang bed to gedigne huller i den anden hund. Så i stedet for at sparke ned er jeg fx henvist til at lyve (efter at have gjort mit yderste for at deltage i kampen på min hunds side, men det er hammersvært at komme til at få fat). Nå, risikoen er forhåbentlig ikke så stor, at man ikke kan tillade sig at gå en fredelig tur på stranden, trods alt.

Haha, den lille øvelse havde jeg helt svedt ud. Men nu husker jeg, hvor morsomt det var. Heldigvis er det hurtigt overstået, men meget forståeligt, at en lille hvalp bliver lidt mistroisk over at skulle have noget om halsen. I dag snakkede vi om at tage på stranden og straks fik jeg - for første gang! - den tanke, at så måtte vi da håbe, at Sofus ikke kom i håndgemæng med en anden hund og måske kom til at give den et hak. Ikke at det nogensinde er sket på stranden, hvor alle går afslappede rundt, men tanken kom. Jeg er fast besluttet på IKKE at opgive korrekt navn og adresse. Synd, hvis en anden hundeejer selv står med en dyrlægeregning, men jeg vil ikke risikere Sofus' liv. Han er en god hund, men alle hunde kan provokeres eller være uheldige, og det må jeg så tage højde for ved at lyve, så det står ud af øregangene. Pis er det.

Helt enig. Jeg siger også som Valdemar Sejr, da han i år 1241 fik "udgivet" sine samlede tanker i Jyske Lov: Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvedes ingen Lov. Ak ja, var vi bare alle fornuftige, så behøvedes ingen lov eller sagt på nudansk: Så var alt der her fis ikke nødvendigt. Desværre har de forløbne snart 800 år ikke hjulpet nævneværdigt på sagen. Nå, slut med at drille dig. Du opdager det sikkert alligevel heller ikke, for du skal ind og lege med lille Goliath.

Forstår jeg dig rigtigt....mener du, at der ikke burde være blandingshvalpe generelt eller blot blandingshvalpe af udvalgte racer? (Min morgenmokka virker ikke rigtigt i dag, så jeg kan godt være lidt tung i optrækket, sorry.)

Så længe der ikke laves grundig statistik på antallet af bidskader (hvor og hvordan skete det, hvilke bidsår var der tale om, hvilke racer var indblandet m.m.), så kan man ikke afgøre, hvor mange af bidskaderne der måske var "hændelige uheld" og hvor mange der skyldtes direkte uansvarlighed fra ejerside. Medmindre naturligvis, at man uden dikkedarer altid går ud fra, at bider en hund, så har den en uansvarlig ejer, bum-basta.

TAK for adskillige gode grin!!!

Han har NATURLIGVIS ikke mistet tilliden til dig. Der skal meget, meget, MEGET mere til - og det ondsindede skal komme direkte fra dig. Så tænkt ikke mere på det. Afled ham med legetøj og guffer, som Irene foreslog, gå gode lange ture, hvor I undervejs laver lidt smålydighed eller tricks, og når du kommer hjem, så ruller du en stor våd berlinger sammen og slår dig selv oven i hovedet med. For oplevelsen er et skoleeksempel på, at man ALDRIG skal overlade sin hund til folk, man ikke kender. Og selvom man kender dem, er første betingelse, at de kan lide ens hund. Rigtig lide. Ellers bliver de nemt fristede til at være lidt hårde, hvis deres idéer ikke lige virker. Nå, jeg har selv været ny hundeejer engang, så jeg skal ikke hærge dig mere, og du var jo også ganske uforberedt og chokeret, da det skete. Og det vigtigste er, at du aldrig i evighed gentager det stunt. Husk også, at oplevelsen var langt hårdere for dig end for din hund. Hunde er heldigvis meget mere tolerante over for underlige hændelser end vi andre er. Men jeg synes også, at du skulle fortælle i det mindste HVOR denne mærkværdige træning fandt sted, så andre kan advares i god tid.

Jeg ville bestemt også reagere på det. Jeg ville vende mig om og kysse Sofus, hvis han gjorde sådan. Jeg ville opfatte det, at han lagde sig på min ryg og kyssede mig i øret som en tillidserklæring. Ikke alle hunde "tør" det. Men om det er rigtigt i dit tilfælde, aner jeg selvfølgelig ikke. Det lyder bare fredeligt.

En vild og glad airedale-leg. Kæft, de kan være "fysiske" og når man griner, bliver de endnu værre. Herligt.

Lonny, jeg tror, at du læste lidt for hurtigt. Ascha skrev: "Jeg har ingen skrupler ved at der er vedtaget en terrorpakke der giver politiet bedre redskaber for at gribe ind overfor yderligtgående terrorister". Jeg tror, at du måske læste, at Ascha generelt går ind for terrorpakker? Det er naturligvis muligt, at hun gør det, men det var altså ikke, hvad hun skrev. Men du bør ikke på forhånd afvise, at I nogensinde kan være enige om væsentlige spørgsmål. Måske - hvis I sad over for hinanden og diskuterede fx terror - måske der så alligevel var mere, der samlede jer end skilte jer? Ingen i dette land synes vel om yderligtgående terrorister, og noget må der ske for at hapse dem. Så kan man begræde den kendsgerning, at der er en massiv overvågning af os allesammen. Det er noget møg, for vi vil gerne være frie mennesker, men det er på den anden side godt, når det bruges til at fange de skiderikker. Man kan diskutere, hvorvidt prisen for al den snagen i folks telefonsamtaler og emails og sms'er er tilpas eller for høj, men vel ikke, om det er godt eller skidt, at politiet har midler til at gribe ind over for netop de yderligtgående terrorister? Selvom man er rygende uenige på nogle områder, kan man alligevel ved fornuftsargumenter som regel nå hinanden. Man behøver ikke altid at BLIVE enige, men bare det at lytte kan tilføre en selv en ekstra dimension eller to på en sag.

Mit indlæg skal ses i sammenhæng med Brians, hvori han hævdede, at der var kommer flere og flere uansvarlige hundeejere. Det fik mig til at pointere nogle af forskellene på "dengang og nu".

Man er IKKE dum, fordi man lader sin(e) hund(e) sove i sengen. Det var omtalen af hundene.....guldklumper, der skulle ligge i smørhullet. Lige som når nybagte forældre begejstret taler om deres lille nyfødte. Kærligheden til en hund er nøjagtig lige så stærk som kærligheden til et barn, men det er en god ting i mine øjne at være helt klar over (og værdsætte) forskellen. :slem: Det siger jeg så HELLER ikke, at du ikke gør.

Det er dog ikke helt det samme som at hævde, at de uansvarlige hunde-ejere er blevet flere og flere. Om folk generelt er blevet dummere end før til at holde hund - tja, folk opfører sig i hvert fald temmelig meget anderledes i dag, synes jeg. Nu har mange ikke hunde, men guldklumper, små prinser og prinsesser - som skal ligge i smørhullet. Det var nok lettere at være både hund og hundeejer før, da man vidste, at man var ejer af en af verdens dejligste skabninger: en HUND. :slem:

Hvad får dig til at tro, at "tumperne", der før havde amstaff'er, nu er gået over til at vælge en moppe eller en fransk bulldog? "Tumperne" havde jo netop kamphunde som potensforlænger, så springet til de to andre racer forekommer mig noget....mærkeligt?

Hvor har du det fra?

På den anden side er specialtilladelserne jo ikke en potte vand værd, hvis hvalpene sælges intakte? Jeg forstår godt din modstand imod konsekvent at neutralisere, men hvorfor kunne du så tænke dig, at hunde uden stamtavle skulle neutraliseres?

Velkommen i klassen. Nogen siger godt nok, at vores klasse hedder obs'en, men jeg synes, at vi har det skidesjovt her, så....velkommen til. P.S. Jeg har hørt, at vores nye lærer er en whippet.