Hop til indhold

Dina

Members
  • Antal indlæg

    4.037
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Dina

  1. Jeg er dybt imponeret. Hvordan kan du holde gnisten i 1½ år ved et enkelt delmoment som at holde fast? Nå, jeg er nok bare langt mere utålmodig af natur, og så passer en airedale jo fint til mig. Den energi er alletiders til netop at træne stimuluskontrol. "Lav en fejl, Møffe - og der udleveres ingen fed belønning. Gør noget rigtigt, Møffe - og den fede belønning falder straks!". Så synes jeg, at lyset plejer at gå op for hunden. Elsk den sprængfyldte energi og brug den MOD Møffe - og HAN vil elske det. Jeg er altså ikke ude på at drille dig eller noget, men jeg får en lille fornemmelse af, at du måske - MÅSKE - har lidt for megen respekt for øvelsens sværhedsgrad. Der kan vi alle kigge på børn, der slet ikke tænker i de baner, men bare kaster sig ud i leg med hunden og derved lærer den en masse selvkontrol - for ellers gider ungerne sgutte lege med den.
  2. Jeg har skam stor respekt for andres egne idéer, så din baglænskædning er formentlig mindst lige så god som min "lokke-metode". Hvor længe har du kædet apporteringen?
  3. Nu lyder jeg nok som en gammel grædekone, men .... der skal tages fat på knaldet, allerede første gang det forekommer, for den uvane skal knaldes ned med det samme, hvis du forstår. Hvis jeg læser det rigtigt, så kan han godt hitte på at knalde en gang imellem (det plejer nemlig at gå op og ned)? Må jeg komme med et lille råd? Nu gør jeg det s'gu. Prøv at bevæbne dig med mega-guffer (superlækre), stil dig i gangen med Møffe i grundstilling og med apportbukken i den ene hånd og gufferne i den anden. Lad være med at kaste! Giv i stedet Møffe en guf - vent et øjeblik og giv ham endnu én og gør det 4-5 gange (med lille pause imellem hver guf). Kast så apporten og giv ham LYNhurtigt 2-3 guffer, en ad gangen, mens apportbukken ligger derude, klar til opsamling. Og giv så først kommandoen "Apport", når Møffe sidder og kigger op på dig i forventningen om endnu en lækkerbidsken. Denne metode plejer at stoppe knaldapportering for tid og evighed - såfremt man lige husker at bruge den de næste par gange, man træner apportering.
  4. Næ, jeg læser skam med og fryder mig over, at din hund er ved at blive dygtigere. Hvordan går det med knaldapporteringen?
  5. Dina

    Den sundeste race?

    Hvis han hed Laban, så har han ikke været redningshund. Den eneste ariedale, udover min egen, der opnåede det, hed Trold. Jeg ved godt, at airedalen har været politihund, men der er formentlig en god grund til, at den ikke er det længere i hvert fald i DK.
  6. "Sån noget 2-5 min træning" er guld værd - såfremt det gøres 5-10 gange om dagen. Mange bække små, du ved. Jeg ved ikke, hvilken slags træning du gerne vil i gang med, men der findes tonsvis af bøger på biblioteket desangående. Og hvis det skal være lidt mere, så kig på youtube for at finde inspiration....eller læs om øvelserne enten i LP eller DcH og udvælg en enkelt eller to. Og træn så dette, når du alligevel venter på, at vandet til teen skal koge. Bare du husker, at det skal være skægt for både dig og hunden, så kan det aldrig gå galt. Eller meld dig ind i en lokal DcH-forening eller på et LP-hold, hvis du ikke synes, at du kan komme i gang selv.
  7. Dina

    Den sundeste race?

    Annelise, hvis du får noget om en brugsprøve, så smid beskrivelsen ind her. Eller opret en ny tråd. Jeg ved, at der var en airedale terrier i Kiel, som var uddannet politihund, for jeg mødte sidst i 90'erne en tysk betjent, som blev helt salig ved synet af vores første airedale. Men jeg tvivler lidt på, at airedalen er i anvendelse som politihund særligt mange steder. Den har s'gu nok for megen humor til at være helt pålidelig.
  8. Men ikke et ord om, HVORDAN disse øvelser er indlært. Havde man brugt andre metoder, havde resultatet måske set lidt anderledes ud, for når man ved, at forskellige hunde lærer bedst på "forskellige måder" - så kan testen sikkert ikke bruges til ret meget. Hvis de havde sluppet nogle airedales løs sammen med katte, rotter eller oddere, så tror jeg, at airedalen havde ligget højere. :slem: Det kan jeg godt forstå, men den evne tror jeg ikke lige, at man har målt. Det har sikkert være mere á la dæk-sit-stå-slip-fir-& la' gå, kunne jeg forestille mig.
  9. Dina

    Den sundeste race?

    Det tror pokker - disse arbejdshunde undgår jo netop at blive udsat for, at "nogen" fokuserer på det ydre for at "forbedre" det. Og disse "forbedringer" kommer så ikke til at hindre arbejdshundene i deres arbejde.
  10. Bare skidesurt, hvis lynlåsen ryger sig en tur - og du er med bussen.
  11. Dina

    Den sundeste race?

    Jeg er enig i, at man skal have fokus på såvel egenskaber som udseende, men SKAL man absolut vælge, så vælger jeg altså egenskaberne. :slem:
  12. Jane Killion, forfatter til When Pigs Fly taler om intelligens på en noget anderledes måde end ved blot at udregne, hvor hurtigt en hund genkender og adlyder en ny kommando. Hun mener, at ingen hunderace er bedre til at lære end andre hunderacer og hævder, at til trods for alle distanceblændende talenter, som nogle hunderacer besidder, til trods for at nogle hunderacer bogstaveligt talt sidder og venter på at få fortalt, hvad de skal gøre, til trods for alt dette er disse hunde ikke hurtigere til at lære end alle andre hunde. Hun mener, at den eneste virkelige forskel mellem selvstændige og mindre selvstændige hunderacer er, at ”Hvorfor” er avlet ud af de selvstændige hundens psyke. Hun omtaler nogle problemløsningstests, hvor nogle jagtracer klarede sig bedst "formentlig fordi de fleste opgaver i testen var designet til at teste selvstændig kapacitet, der belønnedes med foder. Som kontrast hertil klarede sheltien, hvis forfædre blev udvalgt for deres evne til at udføre komplicerede opgaver, sig faktisk temmeligt dårligt. Det virkede, som om sheltierne ventede på at få fortalt, hvad de skulle gøre". I disse problemløsningstests lærte fx basenjien hurtigere at løse opgaven end sheltien. Grunden til, at det så er så svært at få fx en basenji til at gøre, hvad der bliver sagt på et lydighedshold ganske enkelt er, at almindelig lydighedstræning er tilrettelagt for racer som sheltien, idet træningen baseres på, at hunden får at vide, hvad den skal gøre. Har man derimod en hund, der er avlet til selvstændigt arbejde, så ender man ofte med at stå og slå hovedet ind i en mur. Problemet er altså ikke hunden, men den metode der bruges til at træne den efter.
  13. En kromfohrländer er en smuk lille hund, men efter min ringe erfaring (har trænet sammen med et par stykker) så er de ret reserverede.
  14. Dina

    Den sundeste race?

    Det var godt nok sejt! Jeg husker engang fra en øvelse, hvor vi skulle have gasmasker på, at jeg glemte det og gik hen til min bil, åbnede den - og fik en rasende hund lige i synet. Først da jeg hev masken af, kunne han forstå, at det såmænd bare var mig, der skulle hente noget.
  15. Det kan da godt være, at det er sket som artiklen foreslår - eller rettere som nogle forskere mener. Men jeg synes lidt, at den halter eller også er det bare mig, der mangler viden og fantasi. Men sætningen "Og hvis nu fortidens hunde gik og rodede i vores forfædres møddinger, så var det måske en god idé, hvis de kunne fordøje et gammelt brød og andre hvedeprodukter" giver mig altså et billede af nogle fastboende, der dyrker jorden. Og så kunne jeg egentlig godt forestille mig, at man også havde et husdyr af en slags - eller to. Og ville man ikke putte overskydende brød, som man ikke selv orkede at sætte til livs, ned hos sådant et dyr? Ikke meget gik til spilde dengang, tror jeg. Andre fortællinger går ud på, at mennesket lige efter sidste istid vandrede nordpå i rumpen på rensdyr og andet godtfolk. Mon ikke man så - udover at æde dem - også ville have fundet ud af at "holde dem som en slags husdyr"? Jeg ved ikke meget om det, men....
  16. Der er vi forskellige eller også har du været heldigere end jeg. Det rørte mig ikke spor at sparke og spraye den voksne løse hund, der overfaldt min hvalp, som i parentes bemærket næsten stod oven på mine tæer. DET var fandme da lige kækt nok af den! Jeg nåede at brøle så højt og rasende, at min stemme kunne have fældet et par af de nærmeste træer, men schæferhunden hørte intet. Det havde først virkning, da jeg "tog fat". Dit fuldtonende brøl ville med garanti ikke have stoppet den, for man skal ikke glemme, at det ikke er alle hunde, der kan skræmmes. Der var intet at tage fejl af, da den kom spænende hen imod os, så jeg har ingen skrupler overhovedet over at have losset den én. Jeg er bare lykkelig for, at jeg kunne nå at redde min hvalp fra at blive et gennemtygget pivedyr.
  17. Det er nok heller ikke grunden til, at en hundeejer frivilligt giver sin hund mundkurv på? Det må være i erkendelse af, at hunden er aggressiv over for artsfæller?
  18. Nemlig, og det har jeg sørget for med alle vores tre, da de var små. Jeg smuttede væk og gemte mig og forblev hårdnakket skjult, indtil de selv fandt mig. Det hjalp gevaldigt på deres interesse i at holde øje med mig.
  19. Ups, så kan du godt starte med at blive vældig forarget over mig, for alle vores tre airedales har som hvalpe rendt løse rundt både i hundeskov og på stranden. Og det var længe inden indkaldet var i orden.
  20. Hva' dævlen - er kædehalsbånd forbudt?
  21. Nome eller myndehalsbånd, hvor den brede del altid automatisk vendes mod det sted på halsen, hvor trækket kommer. Begge er rigtigt gode.
  22. Måske har du ret, men måske skyldes det altså også bare gammel tradition? For 10 år siden fik jeg at vide i en DcH-afdeling, at "det dér apparat" (det var en klikker) skulle jeg i hvert fald ikke bryde mig om at bruge til træning, for "det kunne jo se yndigt ud, hvis alle larmede sådan og ingen hunde kunne koncentrere sig". Mindre end et år efter gik de fleste rundt og klikkede - og hundene kunne selvfølgelig godt koncentrere sig.
  23. Det er langt, langt, LANGT hurtigere at befri en hund for et halsbånd end at stå og fumle med en sele, når hunden fx skal sendes ud på en eftersøgning.
  24. Jeg synes umiddelbart, at det lyder som et rigtigt godt sted, for ligefrem at få tilbudt særundervisning er ikke noget, man hører om andre steder. Godt, at du giver det en chance.
×
×
  • Tilføj...