Dina

Mit heroin-eksempel skulle tjene som eksempel på magtmisbrug....jeg ved egentlig ikke, hvorfor du bliver ved med din civile ulydighed? Hmmm, dette fører vist ingen steder hen, så jeg tror, at jeg hopper af her.

Ingen har naturligvis ret til civil ulydighed. Men anvender man som i dette tilfælde sit jobs "magtsymboler" (uniform, politiskilt, patruljebil.....), så er det ikke længere noget civilt-nogetsomhelst. Igen - havde det været en almindelig borger, som havde neglet disse "magtsymboler", så havde jeg set ganske anderledes på det. Prøv at forestille dig, at jeg fx var en aldeles forskrækkeligt hårdkogt forbryder, der solgte heroin til små skolebørn, men som bare havde været smart nok til at undgå anholdelse. Måtte en politimand da placere små fikse poser med heroin i mit hjem for at få mig anholdt, fordi det stred imod hans retsopfattelse at stygge mennesker gik løse rundt? Nej, vel. Man skal kunne stole på, at der ikke forekommer alt for megen slinger i valsen hos politiet, hvis det ikke skal blive den rene junglelov.

Du tager fejl. Når en betjent ifører sig sin uniform, så er han repræsentant for magtens ene trediedel, nemlig den udøvende magt. Kan han ikke administrere denne skelnen mellem arbejde og privat, må han finde et andet job. Ønsker han at udøve sin ret til civil ulydighed, skal han være i civil, hvorfor dette må foregå i fritiden. Der er faktisk ikke så meget mere at sige til det emne....beklager.

Ja. Og forskellen er, at kun borgere kan udvise civil ulydighed. Ifører en betjens sig sin uniform, så er han først og fremmest en repræsentant for den udøvende magt. Men Thor-betjenten påtog sig rollen som repræsentant for den dømmende magt, hvilket var yderst uheldigt, eftersom netop denne opsplitning i tre "magter" er grundstenen i et ikke-korrupt demokrati. Jeg havde så langt hellere set, at det havde været en privatperson, der huggede eller lejede en uniform og derefter hentede hunden. Uagtet at jeg synes, at Thor-afgørelsen er tåbelig og forkert ud fra de oplysninger, der har floreret i dagspressen, så mener jeg alligevel, at målet aldrig må hellige midlet. Aldrig. I øvrigt er det så ikke første gang, at en "arresteret hund" er indsat på internat af politiet og senere forsvundet: I Hillerød er der inden for to måneder forsvundet to hunde, som var sat på internat af Nordsjællands Politi. Den 29. november sidste år blev hunden Bella tilsyneladende fjernet fra et internat om natten. Hunden var placeret i internatet, efter at have overfaldet og dræbt en anden hund den 12. november i Hillerød. - Det er korrekt, at der også har fundet en anden, lignende episode sted, siger pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi til sn.dk. Uden at kende spor til Bella, ville jeg temmelig nødigt møde hende. Et er at overfalde en anden hund, såfremt altså dette så virkelig er tilfældet, men ligefrem at dræbe den....det er s'gu lige i overkanten for mig.

Jamen, så er det da en god idé. Jeg troede, at det skulle bruges som bur - med lukket låge.

:5up: Fuldkommen enig med dig.

Næææ, men for en god ordens skyld.....man ve' s'gu aldrig.......

Jeg tænkte umiddelbart, at hvis han både er alene i bryggerset om natten og også om dagen, når I er på arbejde - så MÅ han da få spat af det rum? Når han bider i døren og karmene, så kunne det godt tyde på, at han er træt af at være lukket inde der og gerne vil ud? Kunne han ikke få lov til i det mindste at sove i samme værelse som jer? Hvis I ikke kan give ham hele huset at være i, så kunne han måske få et noget større areal at futte rundt i. Støder bryggerset op til noget, som kunne "lægges til"? Jeg kan godt forstå, at det er et problem med det bideri i huset, og det ER svært at have en hvalp samtidig med, at I har fuldtidsarbejde, men det kan lade sig gøre, hvis I giver den en skalle om morgenen, inden I går (jeg kender jer jo ikke, så måske gør I allerede det). Men det gamle ord om, at "en træt hund er en god hund" har megen sandhed i sig. Hvis han sover sammen med jer, giver det ham måske en bedre nattesøvn og hvis I så også giver ham lidt større areal at futte rundt i (gerne med "vinduesudsigt", hvis det kan lade sig gøre, så han kan følge lidt med i verden udenfor, indtil I kommer hjem) samt - ikke mindst - hvis I kører ham lidt træt om morgenen, inden I går - så vil I måske se en bedring? Go' vind med det hele. Vi har alle været igennem denne hårde, men skægge hvalpetid - og overlevet.

Du kender selvfølgelig din hund bedst, så hvis du frygter, at vand ville ødelægge hundens glæde ved figuranten, så er det bestemt en dårlig idé. Jeg kan egentlig godt forstå din modvilje, for jeg brød mig heller ikke om tanken, men vi havde prøvet i lange, lange, laaaaange tider med alskens idéer, men intet virkede. Hunden mente fortsat, at et pandeslik var den eneste ordentlige "hilsen". Figuranten havde prøvet tricket en enkelt gang før med stor succes, og hun mente, at hun var meget "træfsikker". Derudover vidste jeg, at hun kunne lide min hund (en ikke uvæsentlig detalje, når man overlader noget til en anden) og jeg vidste også, at min hund havde en robust psyke. Så jeg slog korsets tegn - og jeg fortrød det aldrig.

Hvor stærk en psyke har hun? Når jeg spørger, så er det, fordi Sofus' forgænger - uanset hvad fanden vi alle fandt på - elskede at springe op og slikke figuranten kærligt i panden. Så kom der et lidt smågroft forslag, som jeg i desperation tog imod. Det gik ud på, at en figurant, som jeg vidste kunne administrere det, tog en flaske vand med ud i buskadset. Da jeg hujede "Rundér", tog hun en ordentlig slurk i munden, og da hunden så kom springende, fik han hele strintet lige i panden, inden han nåede at sætte af til et kærligt goddag. Lynhurtigt stak hun ham så en godbid og stor ros. De næste mange, mange gange instruerede jeg omhyggeligt enhver figurant (jeg afviste nogle figuranter som uanvendelige i den sammenhæng) om at lade som om, at vedkommende havde vand i munden (pustede kinderne op), hvis de kunne se, at han måske ville falde tilbage til kysse-vanen. Det skete aldrig. Han elskede fortsat sine figuranter, men han indskrænkede sig til at gø ad dem i rundering hele resten af sit liv. Men er en hund lidt blid i det, så kan en sådan oplevelse formentlig ødelægge en rundering for lange tider, såååå .....

Må hun komme med ind på biblioteket? Det kunne vores biblo lære meget af, tsk tsk. Jeg bliver helt misundelig.

Hvordan stresser hun? Springer hun op, napper hun eller støder hun eller.....? Dejligt at se dig på banen igen herinde. :5up:

Næsten enig, men nogle racer var måske lige lovlig skarpe engang. Det er nok meget rart, hvis der er ændret lidt på det.

Jeg tror, at der menes, at man kan konstatere, om forældredyrene er bærere af noget grimt (et reccessivt gen for en sygdom), hvis man laver linieavl. For parres to bærere med samme defekte gen, vil defekten slå igennem og dermed opdages. Hvis en defekt hund derimod parres med en sund hund uden denne gen-defek, så opdager man aldrig, at der er noget, der ligger og lurer. Hmmmm, sådan tror jeg nok, at det skal forstås.

Hvis en hund har en kronisk skade (HD eller spondylose som i tilfældet med min forrige hund), så er der intet galt i at have en endog stor æske smertestillende piller stående på badeværelset. Vi købte en æske med 180 piller i, og jeg legede på intet tidspunkt hverken dyrlæge eller "bolsje-uddeler". Med instruktion i, hvor mange piller en hund kan tåle på en dag, er der ingen fare for overdosering og den bedste til at vide, om hunden har smerter, er vel ejeren? Jeg forstår slet ikke din uvilje. Gisp - der gjorde jeg det igen.....glemte at se efter, om der var tale om et nyt eller gammelt indlæg. Fy mig!

Hvorfor i alverden skulle du da også skille dig af med hende? Det er noget vrøvl at tænke sådan.

Du kan evt. gemme hendes yndlingspivedyr enten inde i huset eller uden for i haven bag en busk eller oppe i et træ - og så lade hende finde det. Det er gratis og med garanti skægt for en terrier (og mange andre racer, ups). :slem:

Hun lyder da til at have det godt hos jer?! Skråt op med, hvad alle andre gør. Din hund lyder til at trives med det, du tilbyder hende. Og det er FINT.

De fleste hundefolk ville nu nok kalde denne hund "stakkels". Det er ikke specielt positivt for en hund at skifte familie, heller ikke selvom det går godt. Jamen, så må vi da håbe, at næste familie - som jo i lighed med alle os andre heller ikke kender fremtiden - ikke også kommer ud for at måtte tage "den tunge beslutning". Heldigvis lykkes det for langt de fleste at beholde deres hunde - hele livet. Jeg krydser fingre for, at netop denne hund ender hos Anne og hendes familie. For så er fremtiden så sikret, som den nu kan være. Ja, lad os være realistiske. Er dette noget du ved om familien eller noget, du bare gætter på?

Det ville nok drive alle til vanvid, gætter jeg på? Det er misforstået godhed, tror jeg, at man kan kalde det. Det ville svare til, at hundeføreren hvert andet øjeblik snakker i mobil under træningen, og så vender tilbage, når samtalen er forbi. Hunden ville da gå i stå og tænke sit....sådan da. Det er samarbejde, der skal gang i, og begge parter skal føle det sådan. Ideologier er rigtigt gode, men man skal kunne se bare en lille fremgang, hver gang man træner. Der er nogle mennesker tålmodige, andre er ikke. :slem: Fandme nej! Og jeg er endda meget tålmodig, når det gælder indlæring af spor.

Det er bare så fristende at "knalde" nogle råd af, når man hører om en øvelse, hvor man måske selv har løst problemet hurtigt. Så vil man jo gerne gi' en hånd. Fint, at du er ved godt mod og bare bliver ved. Så skal alting også nok lykkes.

:sjov: Du er intet mindre end genial!!

Anne - snup hende, snup hende, snup hende, snup hende, snup hende, snup hende, snup hende, snup hende .......

Det håb deler jeg!!!! Godt, at det ikke er mig, der har en "uforudset, men nødvendig flytning" i vente. Det må ikke være rart at have så lidt indflydelse på sin egen tilværelse, at man huhej er nødt til at komme af med sin hund. Godt, at du sætter annoncen herind. Vi krydser fingre for, at hun kommer et godt og blivende sted hen, den stakkels hund.

Det er da okay. Han var vist også lidt af en laban engang imellem, sååå.....:slem: