Dina

De fleste kvinder bliver mødre, oven i købet ofte til mere end et enkelt barn, og alligevel lykkes det de fleste at finde tid, kræfter og overskud til dem alle. Og mange af disse mødre er ofte også sammen med faderen, så de er to til at deles om opgaverne. I øvrigt kan man betale sig fra mangt og meget, fx rengøring og en luftetur midt på dagen. Og hvis man arbejder meget, tjener man vel også nok til slige udskejelser. Det lykkes i hvert fald for de fleste at få tingene til at gå op, trods en travl hverdag. Og jeg synes IKKE, at det er ok pludselig ikke at have tid og kærlighed til en hund, man har boet sammen med i 5 år. Den mening forbeholder jeg mig altså ret til at have.

Når jeg hører ordet surfer, så tænker jeg på et menneske, der surfer. Derfor fik jeg det skøreste billede. Jeg har heller aldrig set redebyggende fugle på strandene på nordkysten, og de trækfugle, man kan se meget snart, slår sig aldrig ned der heller. De foretrækker steder, hvor der er mad og ly.

Medmindre du kender familien, så ved jeg ikke, hvad du pludselig bygger den historie op på? Jeg er bare så træt, træt, træt af folk, der kasserer deres hunde og lige som du har ret til at være forstående, så forbeholder jeg mig retten til at sige, at jeg finder det trist og sørgeligt.

Og sååååååå passende....PUNKTUM. Om jeg nogensinde lærer at forstå de mennesker, der ikke gider hunden mere, så snart der kommer et barn i huset. :damn:

Jeg tænker næsten, at du ville anvende en eller anden form for vold, hvis en fremmed hund pludselig sad i kinden på din søn. Der kan altid være situationer, hvor vi siger, at netop her skal der handles hårdt og prompte. Selv elsker og beundrer jeg hunden som væsen, men hvis en fremmed hund helt umotiveret sprang på mig og bed mig hårdt, ville jeg blive afsindigt rasende over sådan en frækhed og tage ethvert beskidt kneb i anvendelse.

Jeg selv har aldrig gået der, så jeg kender ikke forholdene, men det lyder trist for de hunde, der plejede at tumle sig der. Men det behøver faktisk ikke at være en naturlig konsekvens af, at folk ikke har styr på deres hunde. Vi har en lokal lille skov, hvor alle altid (i hvert fald de sidste 25-30 år) har gået med deres hunde i løs tilstand. Der har aldrig været vrøvl hverken mennesker eller hunde imellem, men nu er et par af markerne, der støder op til hundeskoven, blevet bebygget af helt nye og fine villaer. Disse tilflyttere har set sig sure på de løse hunde, som de kunne træffe, når de gik ned i skoven - og nu er der kommet skilte op med snorepåbud. DET er trist.

Må man det? :banan: Jeg synes, at jeg har hørt noget om, at det er af hensyn til naturen og fugle/insekter (eller noget), at der skal være snor på hundene om sommeren. Og så selvfølgelig af hensyn til de solbadende. Det er okay med mig, for vi beholder bare snoren på, når vi bader sammen med hunden. Der har aldrig været nogen, der har kunnet føle sig generet af det, for vi holder os lidt for os selv ude i vandet.

Lige på det punkt er jeg temmelig artig.....medmindre der ikke er en mors sjæl i sigte. Men kommer der nogen, så ryger han omgående i snor.

Tak for info. Det er dejligt, at du gider undersøge så meget. Men lige med det sidste, placeboeffekten - det gælder kun for mennesker og kan ikke bruges på hunde, for det kræver jo, at hundene tror på det.

Ja, det er et dejligt syn, men jeg forstår også godt, at folk, der ligger og soler sig, ikke gider blive betrådt af våde, tilsandede hunde.

Tak! På strandene i Nordsjælland er der simpelthen ikke mulighed for at gå med løse hunde (må jo sådan set heller ikke) om sommeren, for når man bevæger sig der iført hund, så er det med "tæt til benet", indtil der kommer et stykke med bart, så hunden og vi selv kan få en dukkert - stadig i snor. Dog kun hunden.

Om ikke meget længe kan hundene atter løbe frit på de danske strande. De to billeder er fra sidste år, hvor en ung og måske lidt overdrevent modig lille tæve forvildede sig ind i drengeflokken. Det varede dog ikke længe, før alle 4 kastede sig ud i bølgerne med efterfølgende fangeleg på stranden.

Jeg taler ALTID af erfaring. Min paletædagog siger altid, at det mås jeg ikke. Jeg skal være ligesom alle andre, men....I er jo så mange, og jeg er bare mig?!

Og gnask evt. lidt i den udefra, mens du klasker dig på ørerne og hvisker: Stemmerne, stemmerne...... Så bliver du garanteret aldrig stoppet igen.

En dejlig historie (der heldigvis endte godt) om en skøn hund og en go' go' GO' hundeejer. :5up:

Enig. Jeg tror bare, at du måske blev lidt misforstået. Måske folk troede, at du ønskede at snakke om hukommelse OG ros/skæld ud, hvor du måske blot ønskede at snakke....hukommelse?! Selvfølgelig kan en hvalp huske, specielt hvis en hændelse har gjort stort indtryk. Sofus blev fx rullet brølende hen ad græsset, da han var 8 uger og 2-3 dage af en hundevens tæve. Han skreg af rædsel og de blev smidt ud af haven med fuld musik af en rasende mig. Hundevennen kom først på besøg igen (uventet, men uden hund), da Sofus var omkring et halvt år eller lidt mere. Han sprang glad hen til havelågen, da han hørte den blive åbnet, men veg tilbage med en knurren, da han så, hvem det var. Han havde ikke set hende i mellemtiden. Så selvfølgelig kan hunde huske, hvis de bliver mindet om det.

Jeg tror gerne, at det i høj grad afhænger af den arresterende betjent, men man skal nok tage en sådan oplysning med et gran salt, for ikke alle almindelige politibetjente er lige veluddannede, desværre. Det passer i hvert fald slet ikke sammen med de lovtekster, som Anne fornylig gav os link til, og dem er jeg nok mere tilbøjelig til at fæste lid til. Trods alt.

Også en sådan håndspålæggelse må høre ind under begrebet erhvervsrisiko.

En forespørgsel i Fødevaredirektoratet i 2004 gav dette svar fra Ulla Bertelsen, Akademisk medarbejder i Kontor for Fødevaresikkerhed, FAZ: »Fødevaredirektoratet vurderer ikke at indtag af alfa-tomatin via grønne tomater er et sundhedsmæssigt problem. Begrundelsen er, at toksicitetsundersøgelser ikke tyder på, at alfa-tomatin er mere toksisk end glycoalkaloider i kartofler (hverken de gastro-intestinale eller de neurotoksiske effekter). Indholdet af alfa-tomatin (20–200 mg/kg) i grønne tomater er omtrent som glycoalkaloider i kartofler (20–150 mg/kg) og konsumeringen af grønne tomater skønnes at være langt lavere end af kartofler i Danmark. De toksikologiske undersøgelser af dette område er dog sparsomme og utilstrækkelige, men ud fra den viden, vi har i dag, anses indtag af grønne tomater ikke for at være et sundhedsmæssigt problem.«

Når vi er i København, så går vi aldrig i parkerne (vi har masser af grønt hjemme og synes, at gader og forretninger og den slags er vildt eksotiske), så vi møder ikke alle disse hunde. Jeg var bare nysgerrig.

Medmindre du er over to meter høj OG stærk nok til at holde Taiki i strakte arme, til der kommer hjælp, så lad være. Det synes at tirre hunde, hvis andre hunde bliver løftet op. Bare min mening.

To af vores amerikanske venner bor i Florida lidt ude på landet-agtigt, og hvis de når at alarmere politiet, så varer det mindst en times tid, før de ankommer. Disse venner har derfor revolvere liggende overalt i huset og i bilerne, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, de de vil blive brugt uden spor tøven. Det er vildt underligt for en gemen dansker.

Lidt fristende, hvis man ikke kan lide sin nabo. "Kom ind til kaffe tirsdag aften, så snakker vi om tingene!". Og ja, det er tåbeligt at påstå, at arbejdsmiljøloven skulle gælde tyveknægte. Ikke om jeg ville betale en krone til sådan en tyv, tsk tsk.

Du har fået bundet en historie på ærmet, er jeg bange for. Kun hvis hundeejeren stod ved siden af hund og tyv og pudsede hunden på tyven, kunne der blive tale om erstatning. En erstatning afgøres i retten, og de fleste dommere har den måske lidt småborgerlige vane at følge loven. Og i følge loven er en hund "skyldfri", hvis den er alene, når tyven bryder ind. Vi har en jurist her på forum og hun har omhyggeligt fundet ting og sager frem, da emnet sidst var oppe.

Hvorfra mener du at vide det så sikkert? Kender du nogen, der har måttet betale en indbrudstyv erstatning? Og hvis ja, hvordan lød historien så?