-
Antal indlæg
4.037 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Dina
-
Jeg er faktisk enig. Det er først, når en sådan hund slippes løs, at der bliver ballade og skader opstår. Holder ejer den altid forsvarligt i snor, evt. med mundkurv, så er der ingen problemer for andre hunde.
-
Nu er jeg ikke ude efter at få aflivet en af dine hunde, bestemt ikke! Men hvis en hund decideret går efter en anden hund med det sigte at skade/dræbe, så har jeg ikke lyst til at være spor nuanceret. Var det min egen hund, der opførte sig sådan, måtte jeg gå den tunge gang. Men jeg ville gå den.
-
En hund, der ser rødt, når den ser en anden hund, bør i mine øjne have fred. Det samme bør vi andre have. Altså fred for en sådan hund. Danmark er alt for lille et land til at spørge, om det har "relevans om denne hund ikke er en del af bybilledet", medmindre folk da har købt en lille privat ø. Så nej - det har ingen relevans, om hunden bor langt ude på landet på en gård. Der kommer med garanti folk forbi af og til, nogle iført en hund. Utænkeligt er det i al fald ikke. Er vi ikke ude i noget flueknepperi her? Min klare holdning er, at er en hund aggressiv, så skal den aflives. Hvis du er uenig, er det fuldt lovligt.
-
Det er mit svar på dit indlæg, hvor du skrev: Jeg har lidt svært ved at se din tænkte situation for mig - sådan helt entydigt. Dog vil jeg sige, at såfremt en stor hund straks tygger så voldsomt til (glem ikke, at også store hunde kan administrere bidstyrken og gemme det store hug, til dette bliver nødvendigt!), så er det en hund, som bruger stærkere midler end nødvendigt og en sådan hund hører ikke til i det danske samfund. Den er simpelthen for ustabil og farlig for sine omgivelser. Og så er det egentlig ligegyldigt, hvilken race der er tale om. Derfor svarede jeg generelt: Bliver en hund aggressiv ved synet af andre hunde, så mener jeg, at den bør aflives.
-
Jeg tror egentlig, at Ninjamor siger det ret fint: "Noget helt andet er, at en superaggressiv hund nok har bedst af at blive aflivet, det må være stressende at gå og blive gal i skralden hver gang den ser en anden hund". Hvis enten din eller min hund kan komme ind under den hat (og det kan de heldigvis ikke, går jeg ud fra), så ER aflivning i mine øjne den eneste rigtige mulighed.
-
En hund, der indskrænker sig til at true eller markere, skal ikke aflives. Hundes overfald på mennesker (her medtages så ikke lige indbrudstyve!) skal altid medføre aflivning. Hmm, og så alligevel - for man kan snildt udtænke adskillige situationer, hvor det så ikke skal gælde. Men naturligvis er det relevant at inddrage skadens omfang. Der er jo forskel på, om der er tale om et lille lynhurtigt haps eller et eller flere voldsomme bid.
-
Arj altså, Dennis, helt ærligt - du er s'gu lidt hurtig på aftrækkeren med dit spørgsmål, som du selv kender svaret på, eftersom Sitto omhyggeligt skrev: "Så længe det er mus, rotter, mosegrise, muldvarper osv. som er dyr som lever frit i naturen - så ville reaktionen for mig have været fuldkommen ens uanset hvilken race som havde nedlaget byttet". Mener du virkelig, at Sitto med sit "osv." rask væk inkluderer "råvildt, ræve, harer, fasaner, agerhøns og meget mere"?
-
Vores første airedale legede hver dag på en kæmpestor brakmark i nærheden af vores hus. For enden var der en å og i brinken væltede det med musehuller. Han fik ofte en lille snack. Han smækkede tuden ned på musen og så skovlede han den op og åd den, head first. Det så rimeligt ulækkert ud, men jeg sagde aldrig noget til det. Jeg vidste, at der aldrig blev sprøjtet med noget som helst på den mark, så.... Der fandtes rigtig mange mus på den mark, så jeg tror næppe, at nogen ræv måtte gå sulten i seng pga min hund. Og for mig er det egentlig ligegyldigt, om det er en kat, en ræv eller en hund, der snupper en mus.
-
Kunne du ikke prøve at hitte denne søde hunds ejer og invitere på hundeleg i haven engang imellem? Eller evt. aftale en tur i hundeskoven med dem, for så passer den store hund sikkert på sine små venner - og desuden er I så to til at afværge evt. overfald?
-
Hunde er jo meget forskellige. Vores første airedale gav andre hanhunde et fast blik, og så holdt de andre hanhunde sig væk. Vores anden airedale kunne have været brug af FN til at skabe fred i verden. Han havde sit kig-op-trick og masser af dæmpende signaler og det virkede altid. Sofus ligner mest vores første airedale. Han opsøger ikke andre hanhunde, men han inviterer dem heller ikke på en lille mandfolkesludder. De to gange, hvor han blev overfaldet, hakkede han resolut tandsættet i den anden hund, og så var det overstået. Jeg synes måske ikke, at der på de små 25 år er kommet flere mærkelige hunde, men jeg synes, at der er kommet en del mærkværdige hundeejere.
-
Jeg forstår dig egentlig godt. Hvis jeg havde en lille hund, så er jeg ikke ganske sikker på, at jeg ville have nerver til at lade den møde ukendte hunde. Jeg har selv en hund på omkring 35 kg med et hundesprog, der er udviklet fint gr. daglige legemøder med to andre hanhunde (naturligvis lejlighedsvis også andre hunde). Han var da også fuldkommen rolig de to gange, hvor han blev overfaldet af hunde, der kom sprøjtende ud fra deres haver med den helt tydelige hensigt at give ham en grundig gang bank. Det kunne have fået fatale følger, hvis han havde været en lille hund. Men derfor skal man alligevel ikke bare gå ud fra, at hundemøder i hundeskove eller på stranden automatisk altid går galt. Jeg har i hvert fald den stik modsatte erfaring.
-
SÅ meget ændrer en hund sig altså heller ikke af at være sammen med en anden hund på en skovtur. I øvrigt stod der jo, at den lille hund allerede ved synet af de store trak ind i skoven, så den havde spottet, at der var en psyko-hund på vej. Jeg er tror egentlig, at damen udmærket kendte til sin hunds aggressive indstilling til andre hunde, men måske blot håbede enten at kunne kalde den til sig eller at der ikke ville "ske noget". Man må så håbe, at GD'en er blevet aflivet siden.
-
Ja, og hvis Ascha også på et tidspunkt skal gå der med den lille hvalp?! Vi må s'gu bevæbne os, må vi. Det er trist.
-
Føj for satan. Der har jeg ofte gået med min Sofus.
-
Petrine, hvordan opdagede du, at Zamzam havde haft tandpine, når han slet intet "sagde"? Var det savlen og madlede eller.....?
-
Jeg har set det blive gjort og det eneste, der skete, var, at angriberen slap taget. Men det var så også kun dens bagben, der slap jorden. Der blev ikke hverken hevet eller løftet (andet end de to bagben). Hunde bryder sig ikke om kun at stå på forbenene, uanset hvor godt fat de har i deres fjender. At tage det roligt er altid en god ting, men at få lukket for en hunds luftveje, er ikke specielt nemt, når to hunde fistrer rundt om benene på én med hinanden i gabet. Og jeg skal personligt ikke have noget af at stikke hånden nogen steder hen for at lede efter luftrør. Det har jeg min hånd for kær til.
-
Jeg forstår så godt, at du blev chokeret, Louise, men hvor havde det været rart, om du havde fået mandens navn og adresse, så du kunne melde ham til politiet. Det er for vanvittigt af ham at lade to aggressive hunde gå løse rundt, og er de oven i købet listehunde, så kan det koste dem livet. I dette tilfælde ville verden ganske vist ikke miste meget, men man må formode, at manden elsker sine hunde og ville blive ulykkelig, hvis de blev aflivet. Skideskørt, at han ikke selv har tænkt den tanke. Jeg synes under alle omstændigheder, at du burde melde det til det lokale politi (selvom de måske er ligeglade) og forlange, at de optager rapport. Du kan vel beskrive begge hunde og også manden, hvis du ikke har været for chokeret? Jeg kan i hvert fald godt forstå, at for dig er charmen ved Nørrebro til at overse.
-
Ja, jeg "kender" nogen, der har yderst indviklede systemer med låger og ting og sager, så hundene kan holdes adskilt. Jeg forstår det ikke. Det må være et helvede at leve sådan. Og ja, der kan ske forfærdelige skader, hvis man hiver en hund af en anden hund, såfremt tænderne stadig sidder i den anden hund. Det giver lange, dybe flænger, som kan være mere komplicerede end selve bidskaderne. Derfor ville jeg selv - såfremt jeg da kunne - løfte bidehunden direkte op i luften, hvilket godt kan forvirre de fleste hunde, så at de giver slip. Din metode med at holde hundene stille kræver to beslutsomme mennesker med nervesystemet i orden, samt - ikke mindst - at man overhovedet kan få hundene til at stå stille. Jeg tror mere, at jeg vil være tilbøjelig til at sparke den anden hund så hårdt, jeg overhovedet kunne eller - såfremt det bød sig - forsøge at brække benet på den anden hund, hvis det var min egen hund, der sad fast i dens kæber og det så ud til, at det var meget alvorligt og at han slet ikke kunne klare tingene selv. Jeg ville måske ikke have evnerne, men til gengæld heller ikke hæmningerne....overhovedet! Men jeg håber aldrig, aldrig at komme ud for en sådan situation.
-
Tja, jeg ved sgutte.... peberspray er jo ikke ret lovligt, men til gengæld virkningsfuldt. Men jeg tror ikke, at man kan stoppe en angriber uden at skade den, i hvert fald lidt. Det ville jeg nu også snildt kunne leve med.