Jeg har svaret for længe siden i denne tråd, men kan alligevel ikke lade være med at svare igen.
Jeg har jo 2 græske hunde og en dkk Shih Tzu. De græske kom først.
Det var tid til, at jeg skulle ha hund igen efter mange års hunde pause, og jeg kiggede lidt rundt omkring. Både på hvalpe og voksne hunde, både på danske internater og de græske, som jeg ved en "tilfældighed" en dag kom ind på.
Der så jeg Flaffy og blev forelsket, jeg var blevet lige så forelsket hvis han havde siddet på et dansk internat. Heldigvis var han i pleje i Kbh. så jeg kunne køre ind og besøge ham. Han kom selvfølgelig med hjem, og nogle måneder efter kom Zozo.
For mig er det ikke romantisk at redde en hund fra Grækenland, man kan ikke hjælpe alle, men jeg har gjort en forskel for mine 2 græske. Det har været en fornøjelse at se dem blive trygge og glade hunde.
Jeg var åben og indstillet på de kunne have problemer med sig, men jeg tænkte at dem ville jeg hjælpe dem med, og hvis jeg ikke selv kunne, få hjælp til det. Det samme hvis det var en dansk omplacerings hund.
Det mener jeg man SKAL være indstillet på når man overtager en voksen hund, specielt uden at kende dens fortid.
Jeg lærer såå meget af mine hunde, og selvfølgelig havde de deres oplevelser med i rygsækken, men de er begge 2 meget velfungerende hunde idag. De har et super godt hundesprog, jeg kan have dem med alle vegne hos familie, venner og andre hunde.