Ninjamor

I '85 brugte jeg spande til at lære Fie lydighedsrundering med. Sikke et udstyrsstykke! med 14 - 16 spande! Nå, men pointen med spande, eller andet synligt, er at de efterhånden skal stå så langt ude at hunden først kan se dem, når den er ude over den ønskede længde på udslaget, så problemet med at der ikke er spsnde i konkurence kommer man hurtigt ud over. Er der nogen som helst grund til at ændre din sædvanlige måde at øve på? Hvis noget fungerer er det efter min mening spild af tid og energi at ændre på det bare fordi...

:hjerte: Der burde være forbud mod at vise sådanne billeder, man bliver jo helt ødelagt af al den nuttethed på en gang :hjerte: Et spørgsmål: Når der er en "fejlfarve" i kuldet bliver der så ikke nedlagt avlsforbud på alle hvalpe? De bærer jo de samme gener.

Chlomicalm virker angstdæmpende og før man begynder at give sådan medicin, ville det være fint lige at finde ud af, om det er en angst hund man har med at gøre. Separationsproblemer tilskrives automatisk angst, men der behøver ikke være angst involveret i problemet.

Næ, næ, næ.. Sådan gør vi ikke. Du vender naturligvis tilbage og fortæller hvordan det går uanset resultatet.. Venligst

Du kan sagtens klikkertræne at gå uden at trække. Start evt. hjemme i stuen, line på og klik for at han ikke begynder at gå. Gå et skridt og klik straks han begynder at tage et skridt fremad ved siden af dig. På den måde kan du, hjemme, skridt for skridt bygge det op så han får en forståelse af hvad han skal gøre for at opnå klikket. Ude vil jeg nok foreslå en line på 3 - 5 m, så du kan give mange fripauser hvor I bare står og han kan snuse det han vil indenfor linens begrænsning. Inden du begynder at gå fremad efter pauser skal du have kontakt med ham og så gør du som du gjorde hjemme, stort set et skridt af gangen. Hvis du vælger at lade ham gå i den lange line uden du træner en gang imellem, så vend om på stedet straks han kommer foran dig. Han må ikke komme ud i fuld line mens I går, men skal lære at indse, at når han går hurtigere end dig vender du om og går modsat.

Jae og nu læser du dette på nettet Jeg vil mene, der er et gran i sandhed i det du har læst, dog med et twist og men slet ikke på den måde, at hunden tror den er leder som sådan. Mere som at en hvalp kan lære, at den sætter alt for stort præg på en situation, hvis den får lov at "gå forrest" ind i alle mulige situationer. Du kan ikke styre eller kontrollere en situation, hvor du hænger efter din hund, hunden har allerede vurderet og handlet før du når at gøre det. På den måde "leder", ja, det kan man godt sige. "Leder" som i at hun lærer ikke at vente på dit "ja" eller "nej" Hun snuser for at opleve og at gå tur "låst" til sit menneskes side er ikke noget en hund har meget brug for. En hvalp har behov for at opleve og at lære at det bedste i verden er at foretage sig noget med sit menneske, så jeg vil i stedet foreslå at du deler jeres ture op i 3 dele: Din del, hvalpens del og jeres fælles del. Jeg kalder det Pelletid, Irenetid og Pelle og Irenetid her i huset. Pelletid: Snuse, tisse prutte, opleve, opdage, hilse på, lege, grave mus og alt det Pelle har lyst til. Ting jeg overhovedet ikke blander mig i. Irenetid: Her sætter jeg dagsordenen og der er intet til diskussion. Det kan være at gå "på plads" fra A til B, at komme når jeg kalder, stoppe et eller andet, passere en hund uden kontakt osv. I det hele taget det man kalder ren lydighed. Pelle og Irenetid: Der laver vi noget sammen, øver på lydighed tricks, leger tagfat, jeg finder noget til Pelle, sætter ham i gang med aktivitet og alt det sjove man laver sammen. Jeg vil tro at de fleste hvalpe har godt af at den halve tur er fælles og resten deles ligeligt. God mening er bare så fedt Husk at langt hen ad vejen, til hun begynder at forså at hun ikke skal i kontakt med andre hunde, skal du gå pænt stort udenom og meget gerne aflede lidt og belønne med godbidder. Noget for noget!

Det er nemlig hende det er Jeg ville nok snarere have heddet Storen

Nu har vi haft vendt den privat Velkommen til Hvorfor vil I have hun ikke må gå foran? Som du beskriver det, har I fået lært jeres hvalp at det vigtigste for hende, når hun er ude, er at komme i kontakt med andre hunde. Det er det billede hun har i sit hoved og det mener jeg bør ændres. I modsat fald kan du gange hendes adfærd nu med 100 når hun bliver voksen og det er besværligt og vil også give frustrationer når hun en dag render ind i en uvenlig hund eller en hund hvis ejer ikke ønsker nærkontakt mellem hundene. Når hun kommer i løbetid, er nærkotakt med alle andre hunde heller ikke specielt hensigtsmæssigt. Det bedste for alle parter er efter min mening at din hvalp lærer at kontakt er noget hun får i specielle situationer f.eks. hvis I følges med andre hunde og/eller i legesitautioner hvor hundene er fri. Derefter kan hun lære at tilfældige møder med nærkontakt kan opstå.

Min line er lavet af sejlerreb, tror det hedder skødereb, 1½ cm tyk uden ringe og den har jeg fint om skulderen når den ikke er i brug. Jeg har selv lavet sådanne liner de sidste mange år. Jeg tror jeg sidst gav 300 kr for 10 m reb, som mindst holder én hunds liv ud. En karabinhane sættes på med en bomuldsomvinding, så er linen der. Pelles første line har nu holdt 6 år. Et plus er at den kan vaskes i maskinen når man synes. Min er som disse Nr. 24 - Motivationsline 10 mm splejset sejlertov - ca 2 m dog kan jeg ikke splejse, så jeg laver en omvinding med tynd bomuldssnor.

Der er flere faktorer på spil Et par historier: Da vi fik min dattters golden hjem 8 uger gammel, havde de på kennelen opbygget er grumt ressourceforsvar hos hvalpene. Manden i huset, som brugte hundene til jagt, mente at man tidligt skal vise hvalpen "hvem der bestemmer" og når hvalpene havde en bold eller andet interessant tog han det fra dem bare lige sådan. Hvalpene knurrede pænt, men det var jo begrænset hvad sådanne smålinge kan gøre. Da Topsy første gang fik en rå knogle ude på gårdspladsen sammen med vores to andre hunde, styrtede hun så langt væk hun kunne komme og hver gang vi kom for tæt på eller de andre hunde flyttede lidt på sig knurrede hun. Gårdspladsen var pænt stor men alligevel for lille, syntes hun. De andre hunde var totalt kolde i måsen og ignorerede naturligvis bare sådan en snothvalp og vi mennesker svarede på hendes knurren ved at afvige fra vores gåretning og gå stort udenom. Sådan fortsatte det med en ny knogle hver uge til der var gået ca ½ år. Pludselig en dag kom Topsy hen til min datter som lå på maven og læste og begyndte at gnave ben på ryggen af hende. Fra den dag kunne vi tage alt fra hende uden mindste utryghed. Det var vitterligt fra den ene dag til den anden! Omvendt, da min omplaceringshund Stjerne begyndte at knurre over sin mad (råt foder) lukkede jeg hende først ud i haven at spise af hensyn til min gamle næsten døve cairn. Jeg tænkte at Stjerne bare skulle have fred så ville det nok komme, men nej: Stjernes knurren blev bare værre og til sidst ville hun ikke acceptere at jeg kom ud i haven, når hun havde mad. Hun knurrede simpelthen fordi hun kunne kontrollere situationen på den måde, så jeg måtte lige i tænkeboks og dagen efter da hun begyndte at knurre grumt ad mig fik hun en skideballe af de store. Fra den dag var der intet problem overhovedet med at komme tæt på hendes ressourcer. Hun havde simpelthen knurret bare fordi hun kunne.

Næh, det ser da helt rigtigt ud

Man skal aldrig, aldrig, undervudere figurantkastning, som er en svær disciplin at mestre. Det lader til at Bolchen har haft en god dag med damekast, brølning og det hele :5up:

Du har helt ret, men det er nok ikke anderledes end at man sælger "læskedrik med jordbærsmag" hvor % delen af jordbær faktisk er den mindste del af de øvrige koncentrater. Så hvis det ligner chokolade er det nok en "chokoladekalender"

Du kan tjekke ingredienslisten for om der er cacao eller cacaosmør i

Grundlæggende mener jeg, at man ikke skal røre en hund som allerede har knurret, mens den har noget den vil forsvare. Spisning og berøring hører ikke naturligt sammen, berøring er en potentiel risiko for at få frataget sin føde. Først når en hund er helt tryg ved situationen kan man risikofrit begynde med berøring. Efter hvad du beskriver har du sendt blandede signaler, mens du har prøvet dig frem og det dur ikke. Sikkerhed først og her mener jeg, at hun i et stykke tid ikke skal have forsvarsfremkaldende ressourcer til rådighed, når børnene er der. Jeg ville øve nogenlunde som Peterine beskriver dog uden at flytte skålen ved knurren, men ved at have noget semilækkert i skålen på mit skød/i min hånd tæt på min krop, invitere vapse hen og mens hun spiser lige fjerne skålen for at lægge noget som er mere lækkert i. Hun vil næppe knurre da du har markeret skålen som ejendom ved at have den så tæt på dig. Hun skal ikke skubbes væk, du løfter bare skålen og lægger mere i gerne mens du taler venligt. Dette gør du flere gange under samme seance og afslutter med et SLUT og fjerner skålen helt Sideløbende kan du gøre som du selv beskrev, holde fast i noget, der dermed er dit, og invitere hende til at tygge i det, mens du holder fast. Fjern det et øjeblik af gangen med et TAK eller andet og giv hende det derpå igen med et VÆRSGO eller lignende. Afslut med dit slutord og fjern tyggetingen helt. Jeg ville også begynde at træne respekt for din "kropsdominans", hvor du udnytter den naturlige respekt der er for kropszonen. Det kan du gøre ved, evt. i line, at droppe en lækkerbid på gulvet, sige nej eller lignende i stilfærdig tone, og hvis hun vil nuppe det træder du hurtigt ind foran hende med front mod hende imens du holder hende tilbage i linen. Ligeledes ville jeg øve meget "bytte, bytte købmand" igen hvor du bytter med noget som har højer værdi end det du tager. Du kan tilbyde det mere lækre fra hånden og tage det hun slipper. Efter nogle gange bør du kunne tage emnet direkte fra munden. Husk at sige TAK eller hvad du ellers bruger. Pas på ikke at stresse hende, jeg har en fornemmesle af at hun nemt kan køre op ved for mange bytterier efter hinanden, så kør det ikke længere end du kan se hun kan håndtere det. Sådan træning vil være fint at lægge efter et ekstra stort måltid, så hun ikke er sulten. Nix, det er ikke mig der dobbeltposter

Grundlæggende mener jeg, at man ikke skal røre en hund som allerede har knurret, mens den har noget den vil forsvare. Spisning og berøring hører ikke naturligt sammen, berøring er en potentiel risiko for at få frataget sin føde. Først når en hund er helt tryg ved situationen kan man risikofrit begynde med berøring. Efter hvad du beskriver har du sendt blandede signaler, mens du har prøvet dig frem og det dur ikke. Sikkerhed først og her mener jeg, at hun i et stykke tid ikke skal have forsvarsfremkaldende ressourcer til rådighed, når børnene er der. Jeg ville øve nogenlunde som Peterine beskriver dog uden at flytte skålen ved knurren, men ved at have noget semilækkert i skålen på mit skød/i min hånd tæt på min krop, invitere vapse hen og mens hun spiser lige fjerne skålen for at lægge noget som er mere lækkert i. Hun vil næppe knurre da du har markeret skålen som ejendom ved at have den så tæt på dig. Hun skal ikke skubbes væk, du løfter bare skålen og lægger mere i gerne mens du taler venligt. Dette gør du flere gange under samme seance og afslutter med et SLUT og fjerner skålen helt Sideløbende kan du gøre som du selv beskrev, holde fast i noget, der dermed er dit, og invitere hende til at tygge i det, mens du holder fast. Fjern det et øjeblik af gangen med et TAK eller andet og giv hende det derpå igen med et VÆRSGO eller lignende. Afslut med dit slutord og fjern tyggetingen helt. Jeg ville også begynde at træne respekt for din "kropsdominans", hvor du udnytter den naturlige respekt der er for kropszonen. Det kan du gøre ved, evt. i line, at droppe en lækkerbid på gulvet, sige nej eller lignende i stilfærdig tone, og hvis hun vil nuppe det træder du hurtigt ind foran hende med front mod hende imens du holder hende tilbage i linen. Ligeledes ville jeg øve meget "bytte, bytte købmand" igen hvor du bytter med noget som har højer værdi end det du tager. Du kan tilbyde det mere lækre fra hånden og tage det hun slipper. Efter nogle gange bør du kunne tage emnet direkte fra munden. Husk at sige TAK eller hvad du ellers bruger. Pas på ikke at stresse hende, jeg har en fornemmesle af at hun nemt kan køre op ved for mange bytterier efter hinanden, så kør det ikke længere end du kan se hun kan håndtere det. Sådan træning vil være fint at lægge efter et ekstra stort måltid, så hun ikke er sulten.

Eller bare lidt humor

Endelig uden hund, kast med hund kunne gå hen og blive grimt

Jeg er en elendig kaster, og det er ingen underdrivelse! Til en konkurrence engang kastede jeg med underhåndskast, så apporten landede bag mig Dommeren kom pludselig til at se meget træt ud og sagde "Sådan kaster min kone også" og så fik jeg en ommer. Ved en juleafslutning som jeg stod for i klubben, syntes jeg det kunne være spas, at en af opgaverne var at skulle lande en apportpind i et bildæk. Det kunne være rigtig sjovt for alle os madammer med dårlige kast, så vi kunne få noget at grine ad. Om ikke jeg så som den eneste af alle af begge køn landede pinden i dækket. Rent uheld! En anden gang til bowling formåede jeg at sende kuglen bagud så den trillede ind på cafeområdet næste forsøg gav mig en strike! Der sad et par mænd som højlydt undrede sig og var en anelse forarget over at jeg måtte være der. Da jeg brugte bold til fremsendelsen var "bolden" en kong med snor i, den lærte jeg at være ret præcis med. Alt andet jeg kaster :stupid:

Variation er også godt, det og faste ritualer er rigtigt godt at have på sine ture synes jeg

Han tjekker at stavningen er korrekt! Nej, under "r" i "bær" ligger der en godbid, han gerne vil have

spild af plads

Jah, vi får bare ikk brugt det. Pelle leger ikke meget selv og gør han det er det f.eks. en 1½ liters sodavandsflaske han kegler rundt med, vandslangen og sådan noget. Han er rigeligt tilfreds med små trænings/aktiveringsopgaver og det vi ellers laver sammen. Ellers en god ide

Gælder Zuluboxen optaget på harddisc som DVD? For jeg så White Collar til den helt store guldmedalje mandag

Den bliver svær at slå