Ninjamor

Hvorfor det egentlig? Er der intet som helst negativt at sige om racen? Selv er jeg fløjtende ligeglad med hvad man mener om labradoren, men går gerne ind og retter fejlopfattelser når disse opstår. Labradoren kan have tendens til stress, egetkønsaggressivitet og sexfiksering. Det er da ikke en personlig nedgørelse af mig, hvis nogen skriver sådan, det er bare sådan mange labber er.

Nix det ville vi ikke kunne diskutere. Du drager nemlig konlusioner som ikke er rimelige. Jeg har ikke læst ordet "utrænbar" noget sted, muligvis har jeg overset det, men det er ikke noget du skal pådutte mig hverken at have skrevet eller at mene. Hvis bare du har læst lidt af det jeg tidligere har skrevet om racen, så oppornerer jeg stort set altid mod at man ikke tør slippe en beagle for vel kan den da trænes, vel kan den opdrages, der skal bare mere til for at man kan forvente lydighed end ved de mere samarbejdende racer. Dette kan du ikke være uenig i jvf. det du selv skriver om dit eget hundehold. Det er derfor jeg ikke fatter din reaktion. Helt ærligt synes jeg du opfører dig som om du bliver fornærmet over at andre bruger andre ord om stort set det samme du selv skriver om racen og det er uforståeligt for mig

Ellers kører der tog eller du kunne leje en bil så du kunne aflevere hende personligt. Ville det ikke føles bedre?

Jeg fatter ikke en bjælde? Det du skriver her er da i fin overensstemmelse med det vi andre skriver om beaglen

Så kommer jeg til at spamme tråden, undskyld Stella. Hvad er det der gør, at når en fortæller at hendes dyrlæge har sagt sådan og sådan, her om stress, så falder alt pludselig på plads for flere, når en professionel og erfaren adfærdsbehander (mig) som først sagde sådan ikke bliver taget seriøst? Nej jeg er ikke gnaven, men jeg undrer mig godt nok. Det virker, som om jeg har spildt min tid og det giver stof til eftertanke mht. yderligere indlæg i det hele taget :hmm:

Det er almindeligt at man indenfor adfærdsbehandling anbefaler vitamin- mineraltilskud til hunde som har været stresset over en længere periode f.eks. pga. fyrværkeriangst, da immunforsvaret går i bund efter en tid. Personligt har jeg god erfaring med Solarays Mega B-Stress.

Præcis. Som jeg skrev: Stress alene kan give sig udslag i allergisymptomer. Nu verificeret af en dyrlæge

Det kan godt være du er smuttet, som du skrev, men det er i mine øjne en helt absurd udtalelse du kommer med, ingen har sablet dig hverken op eller ned og det er uretfærdigt at du kommer med sådan en beskyldning. Vi behøver ikke være enige her på forum, men vi kan vel for dælen være enige om at være uenige, uden det skal munde ud i martyrier

Og det har Mette så gjort - her på HF Jeg er med på hvad Ulla hentyder til og flere beagleejere skriver da også, at de ikke kan/tør have deres hunde løs fordi de render ad h...... til. Dette er der da en årsag til. Selvom beaglen med de rette positive midler kan blive meget, meget lydhør er det stadig en mere selvstændigt arbejdende hund med væsentligt større aktionsradius end f.eks. schäfer og labrador. MortilKia, trodsalder beskrivelsen er vist hentet direkte fra børns udviklingsfaser fra den periode hvor de vil alt selv. Hunde har ingen trodsalder, men en fase hvor hormonerne for en tid blæser deres hjerner rene for alt det de ellers kan Dette bliver ofte forveksles med trods og kaldes af mange for lømmelalderen. Det du selv er inde på med kun at træne det hun allerede kan er en rigtig god ide, for det er sjovt og vedligeholder den gode kontakt. Æbleleg er ikke udfordrende nok til de fleste hunde, ej heller pindekast, så hvis du vil styrke jeres relation skal du ind omkring de aktiviteter din hund som race og individ har bedst egenskaber og dermed størst motivation for. Hos en beagle kommer man ikke udenom dens næse og det er indenfor næsearbejdet jeg synes du skal tilbyde aktiviteter sammen med sjove tricks og øvelser. Du får fint din hund med på at du er dens omdrejningsaksel selvom du anvender godbidder. De kommer jo gennem dig. Du kan lege gemmeleg, hvor du gemmer dig indenfor så Kia skal finde dig. Gemme legetøj som hun skal finde og evt. aflevere. Finde en godbid du har gemt på din krop og mon ikke der kommer flere forslag fra andre.. Gemme dig ude, som i at forsøge at forsvinde fra hende uden hun opdager det, det er en rigtig sjov leg som for hunden til at holde øje med én. Hun kan evt være i 20 m line. Hvis du køber eller låner min bog "Sjov på turen med din hund" er der mange forslag til, hvad I kan lave på turene så båndet bliver styrket.

Selvmodsigende, hvordan det? Hvis det nu f.eks. er loppemidlet + noget andet som giver en reaktion over tid. Hvis en hund ligger lige på grænsen til at have en reaktion, men stadig ikke har det - eller har andre symptomer end de fysiske, og en anden udløser tilføres f.eks. noget spiseligt, medicin, en oplevelse som tærer på hundens kræfter og stress oveni, vil den have en synlig reaktion. Stress alene kan give sig udslag i allergisymptomer Da jeg selv i sin tid blev testet for allergi skete det i første omgang via udelukkelsesmetoden = En måned på kost uden tilsætningsstoffer overhovedet. Efter mange år med allergi blev jeg symptomfri i mange år, men nu efter nogle år med stress har jeg igen symptomer, det er ikke anderledes for hunde, vi fungerer ens - også på dette område

Jeg tror ikke her er hjerterum i Danmark.. Selv så jeg gerne ulven tilbage, men tror det er urealistisk. Måske er her plads til en enkelt flok, som indretter sig efter fødegrundlaget, men hvor skal efterkommerne tage hen?

Det at blive gammel er jo ikke en sygdom, bare en tilstand som indtræder gradvis. Jeg er vild med gamle hunde. Det er fantastisk at have en hvalp, dejligt at have en voksen hund, men en gammel hund :hjerte: Nå ja, der er skavanker og hensyn der skal tages og det gør man så. Selv vågner jeg med smerter hver dag, har stress og depression men vil nødig aflives af den grund

Nånå skal du være flabet Jeg er enig med Umulia. Du kan fjerne Tulles usikkerhed mht. om hun skal med eller ej, ved at give hende sele på før du gør dig selv klar til at gå - altså når hun skal med, og sige "bliv hjemme" før du begynder at gøre dig klar, når hun ikke skal med. Så melder du tidligt ud hvad der skal ske og hun behøver ikke være usikker på situationen. Du kommer nok ikke udenom at træne separation med hende for hurtiigt at få stoppet hendes gøen og hurtigt give hende tillid til at du kommer igen. Jeg ville gøre som jeg har skrevet ovenover og gå ud og komme ind igen før hun begynder at gø, mange gange, så hun så hurtigt som muligt finder ud af at du kommer igen hurtigt. Hvordan tager hun at du henter post, går med affald, vasketøj og de andre småærinder man har udenfor i løbet af dagen?

Det er så nemt at have principper og en holdning til at hvis.... Livskvalitet er en variabel størrelse og min grænse har flyttet sig gennem årene. Jeg lever nu med en hund, som jeg for 20 år siden nok ville have vurderet skulle "have fred" - på papiret altså. Vi har alle en holdning til hvad et godt hundeliv er og især hvad det ikke er. Pelle har en lang ryg som giver problemer og et opereret knæ som har resulteret i stivhed. Begge dele giver ham smerter fra tid til anden - muligvis dagligt? Der er lys i øjnene på ham, han opfordrer til aktivitet er altid villig til spas og ture, han er eminent til hvalpe og nyder at lege og hygge med dem. Efter hvalpeleg skal han have smertestillinde medicin. Der er dage hvor han er opfarende og overreagerer og da får han smertestillende. Det var slet, slet ikke det liv jeg havde tænkt for ham, da han kom hjem som 8 ugers hvalp. Slet ikke. Jeg glædede mig til dagsture med rygsæk og udstyr, til træning og alt det der normalt følger med, når man får en stor hund. Pelle kan ikke klare lange ture uden at få smerter efterfølgende, det samme med hundeleg. På papiret ser det kedeligt ud, men sandheden er nok snarere at Pelle lever et optimalt liv ift. hvad han kan klare. Han virker tilfreds og glad og selvom jeg i mine mørke stunder tænker, at nu må det være nok, så tror jeg han holder lidt endnu - og har det godt med det Min omplaceringshund Stjerne derimod var fysisk sund og rask, en fantastisk hund at træne og aktivere, men hun kunne ikke kapere udefrakommende stimuli. En dag hvor postbudet eller andre bankede på døren var en dag hvor Stjerne hang oppe under loftet hele resten af dagen. Min søn måtte vente udenfor huset hvis nogen skulle hente ham for at undgå at Stjerne blev mega stresset. Hun magtede ikke et almindeligt familie- eller hundeliv og jeg så mig gradvis indskrænke mit liv for at hjælpe hende med sit. Hun fik en afdeling bag huset i haven, så hun ikke kunne se forbipasserende, gåturene blev indstillet og det nederste af ruderne i vinduerne blev blændet. Havedøren kunne ikke stå på klem og radio eller TV måtte køre konstant for at dæmpe lyde udefra, så hun ikke eksploderede i gøen. Hun fik det bedre da de daglige ture blev indstillet og hun kun fik et par ture om ugen. Sterne var hundeaggressiv og "forsøgte" et par gange at overfalde fremmede hunde. "Forsøgte" fordi hun gerne ville, men alligevel ikke turde! Stjerne var angst og aggressiv, en rigtig dårlig kombination da angsten ikke kan behandles før aggressiviteten - som er der pga. angsten, så det kører bare i ring. Efter to år med al den terapi og behandling som findes på markedet gav jeg op og Stjerne blev aflivet. Det blev hun den dag hun to gange angreb min anden tæve, som var væsentligt mindre og jeg så udtrykket i hendes øjne. Ingen hund har fået mig til at tvivle så meget på mine egne evner som adfærdsbehandler og fået så mange tårer ud af mig, som Stjerne gjorde. Da jeg kom hjem fra dyrlægen efter aflivningen opdagede jeg hvor meget Stjerne havde fået mig til at ændre i min hverdag og det var en fantastisk befrielse at kunne åbne havedøren, selvom det var iskoldt i februar, slukke radioen, pille afdækningen af ruderne og faktisk ånde frit igen på trods af smerten over at måtte tage afsked med hende. Stjerne var en fantastisk hund, som jeg lærte utrolig meget af, men set i bakspejlet skulle hun ikke have haft det sidste år med. Problemet med sådanne situationer er, at de oftest opstår gradvis og derfor er man ikke lige så opmærksom på ændringerne hos hunden, som hvis ændringen kom fra den ene dag til den anden.

1. Luk døren til vasketøjet 2. Få indlært en apportering vis sokken. Dvs. ros for sok i mund og byt med godbid. Herefter SLUT signal og adgang til sokker spærret. 3. Forud for de tidspunkter hvor I ved, at hun ønsker opmærksomhed kan I sørge for at hun er dækket ind og/eller aflede hende med andet, så hun ikke tager sokker. 4. Træne med sokker - at det er ok at have dem i munden, men ikke at tygge i dem.

Der må være en del utryghed forbundet med adfærden tænker jeg. Det er en hyrdehunderace, som skal holde sammen på sin flok. Dette kan være svært eftersom hundene er i line, men så kan man da altid forsøge at holde andre væk. Det kan hænge sådan sammen. Hvis hundene er løse, hvordan reagerer de så? Der er også andre muligheder f.eks. at din veninde ubevidst giver advarende signaler som at spænde op i kroppen, blive febrilsk i stemmen og stramme linen.

Jeg går ud fra at "hun kan næsten ikke holde den" refererer til at hunden er i line... Din venindes hunde gør det åbenbart også ind imellem når hun går alene med dem. Jeg synes det er bekymrende at hvalpen er udfarende og derfor ville jeg straks stoppe med at gå med begge hundene på en gang, hvis hun gør dette, så adfærden ikke smitter fra den ene til den anden. Da begge de hvide tilsyneladende har et problem med forbipasserende når de går i flok, bør der arbejdes på dette med en hund af gangen med en blanding af veltimet afledning, belønning for ønsket adfærd og øjeblikkeligt stop af uønsket adfærd, altså med andre ord: Opdragelse

Som sådan ser jeg intet forkert i at modtage en findeløn, hvis sådan en tilbydes. Jeg prøver at se det fra hundeejerens vinkel og blev Pelle, eller en af kattene, væk og blev afleveret ville jeg blive så lykkelig så lykkelig, at jeg gerne ville belønne finderen (og her er penge noget alle kan bruge) sådan har andre dyreejere det sikkert også Højst sandsynligt ville jeg ikke tage imod penge, men jeg ved det ikke. Det kommer helt an på hvordan det føles i situationen

Det er ikke fordi jeg absolut vil have at han reagerer på loppemidlet, men du kan ikke konkludere som du gør ud fra at han ikke plejer/ikke har reageret. Hvis der er en overfølsomhed overfor et emne, kan både dyr og menneske gå et stykke tid uden at reagere. Jeg har selv oplevet at tage medicin nogle uger og så pludselig få en krafig hudreaktion. Ligesådan kan visse emner forstærke hinanden og tilsammen give en reaktion. Allergi/overfølsomhed kan skabes hvis der er flere emner som tilsammen giver en reaktion.

Jeg farer vild, bare jeg drejer rundt om mig selv, giver postnumrene dig ikke en ide om hvor kiropraktoren holder til?

Det er jeg helt overbevist om. Desværre er afledning blevet stort set det eneste en del hundeejere griber til, når der opstår uhensigtsmæssige eller potentielt farlige situationer. Til spørgsmålet om hvordan: Selv bruger jeg først og fremmest at sørge for mest at gå steder, hvor jeg har god oversigt, så jeg kan nå at handle før min hund reagerer. Dette viser hunden (hvis den overhovedet iagttager mig) at jeg har overblikket Jeg har en plan for hvad jeg vil gøre i x situation. Dette giver en beslutsomhed og ro som hunden kan mærke. Derudover siger jeg fra overfor uacceptabel opførsel også uanset årsagen! Hvis Pelle f.eks. snappede ud efter en person, ville han blive irettesat med det samme. Selvom han havde snappet pga. frygt, så mener jeg det er vgtigt at vise, hvad man vil tolerere og hvad man absolut ikke vil tolerere. Det er naturligvis mig som fik sat ham i situationen og derfor er han på sin vis undskyldt, men det ved han ikke og tager derfor ikke dette med i sine "overvejelser", blandt andet også derfor gives irettesættelsen. Årsagen til den uacceptable adfærd skal naturligvis adresseres på passende vis, så hunden kan blive styrket og få tillid til, at den kan mestre situationen, men i selve situationen skal der handles hvis man vil have, hunden skal lære at f.eks. snapperi ikke er en passende strategi. Når dette er sagt, så skal man ikke automatisk gå ud fra at en hund oplever, at man har styr på tingene hvis man gør enten dit eller dat. Det kommer helt an på hvor hundens fokus er og hvis hunden er optaget af alt andet end ejeren, oplever den slet ikke at ejeren udstråler "jeg har situationen under kontrol". Udstrålingen af "jeg har tjek på det" starter i hjemmet under rolige former blandt andet med fornuftig grænsesætning, hvor hunden erfarer at man mener det, hvis man vil have den til at stoppe en uønsket adfærd. Hvis ikke dette fungerer optimalt hjemme vil det slet ikke fungere i en opkørt situation på udebane. De uønskede adfærd man vil have hunde til at lære at stoppe opstilles som træningssituationer, f.eks. at man har kage/mad stående fremme, som man ved hunden vil tage når man vender ryggen til. Det træner man forbud og tilladelse på til man kan styre situationen. Der er mange muligheder for anden fornuftig grænsesætning i hverdagen

RC Hypoallergenic foder virker på Pelles allergisymptomer, muligvis kan det også hjælpe Tjaldur, Du kan købe det i små portioner hvis du vil prøve det først. Kløe kan også være et stresssymptom, det behøver ikke være allergi. Han kan være følsom overfor loppemidlet eller reagere på hvordan du har det

Du kan spørge Vordingborg Dyrehospital om Sune fra Faxe kommer derned nogle gange. Jeg ved, nogle af dyrlægerne er begge steder. Ellers kan du google vet. kiropraktor og se hvad der kommer op

Tillykke med konkurrencen Ærgerligt at vinde en konkurrence uden at få præmie Jeg har været så frimodig, at jeg et par gange har været på Admins profil for at se om han er helt væk, for er han væk, er det tidspilde at holde liv i denne tråd. Det er han ikke. Admin var på HF d. 8/10 og derefter d. 11/10. Så jeg aner ikke hvad der sker, måske har han bare mistet interessen

Pelle har ingen dårlige vaner, han er bare klædeligt excentrisk