Ninjamor

Han har måske taget en uddannelse for nylig Arhhh... Så hundene skal bare "æde" ham i en eller anden form

Så er der jo kun dig tilbage til at sikre hunden et bedre liv.. Jeg VED det er rigtig svært og ville selv hade at stå i situationen, men nu står du altså i lortet så må du også handle på det. Nu er det også dit ansvar og alverdens tårer og gode ønsker hjælper ikke hunden, der skal handling til. Tag et foto af hunden og det svineri den står i og gør som en foreslår: Kontakt en avis eller andet. Der findes også andre dyreværnsforeninger end DB, du kan henvende dig til

Som nævnt er jeg adfærdsbehandler og bor på Sjælland, men måske melder andre sig

Øv, jeg kan ikke se videoen. Nogle der vil gengive lidt?

Det kan være der kommer nogle til som kender en på de kanter, jeg gør ikke, men er ikke så stiv i geografien. Har du prøvet at google?

Ved at se Dinas indlæg med dette citat kan jeg ikke lade være med at spørge: Er der slet ikke nogen du har tillid og tiltro til? Det har du ikke til DB, Politiet, adfærdsbehandlere og dyrlæger. Hvem skal så kunne hjælpe dig i almindelighed og hunden i denne tråd i særdeleshed?

Velkommen til Jeg er adfærdsbehandler og vil lige sige, at naturligvis kan man ikke garantere at en terapi vil hjælpe uden at have set og vurderet en hund og haft en grundig snak med dens mennesker. Adfærdsbehandleren lægger en plan, som det er op til ejeren at følge til punkt og prikke. Gør vedkommende ikke dette kan selv den dygtigste adfærdsrådgiver ikke hjælpe. Den garanti jeg kan give er at du, hvis du følger den rette plan, kan få din hund så meget under kontrol, at du kan styre ham. Ingen kan, uden at have set ham, garantere at han vil kunne lære at omgås andre hunde uden aggressivitet. Hans egene grænser er muligvis blevet overskredet af større hunde - og af mennesker, og det er et stort arbejde at rette op på. Der skal gøres noget og det så hurtigt som muligt og indtil da er det vigtigt du sørger for at han ikke får mulighed for at bide. En chihuahuas bid kan man lidt smile ad, det gør ondt, men giver ikke de store fysiske skader, men hensigten, at skade, mærker andre hunde som hvis din hund var en stor hund og det kan give dem psykiske traumer.

Et års tid står der

Markeringen:Men du stiller vel ikke bare op som ny hf på et hold og siger sådan? Det er klart at det skal trænes, men på det niveau den enkelte hund er parat til og den chance får hundene ikke når en hundefører forbeholder sig ret til at kaste bold som hun vil og det er det, der spørges om holdning til

Ingen andre end jeg på en træningsplads skal beslutte hvilke forstyrrelser og fristelser min hund skal kunne håndtere. Så er den ikke egentlig længere! Hvis jeg ankommer til en træningsplads hvor der allerede foregår noget, jeg skønner min hund ikke er parat til at håndtere, må jeg trække væk, men hvis jeg går på et hold og der kommer en ny til, skal vedkommende ikke dominere træningen i den grad du beskriver. Hundeejeren kunne passende stikke en finger i jorden før hun gik i gang med at kaste bold

netdyredoktor - Dyrevrnsloven Af dyreværnsloven fremgår det blandt andet at: "enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Dyrenes behov skal tilgodeses i forbindelse med indretning af de rum og arealer, hvor dyrene holdes."

Dit problem er helt almindeligt Du kan gøre rigtig meget hjemme ved at træne kontakt og småøvelser og ikke mindst give Nala erfaring for at visse ting ikke sker uden hun samarbejder. Mine hvalpe finder f.eks. hurtigt ud af at dørene ikke "kan" åbne sig hvis hvalpen ikke søger øjenkontakt. Øjenkontakt får døren til at åbnes Når dette sidder er næste skridt at man skal kunne komme ud af døren i ro og genoptage øjenkontakten med det samme. Med dette er kontakten der og så er det ellers med at belønne sin hvalp, inden den begynder at trække fremad ned næsen i jorden. Belønne lige så meget der er behov for for at holde hvalpen beskæftiget og naturligvis give mange snusepauser med et tydeligt verbalt signal! I min verden "kan" man ikke bevæge sig fremad uden slap line det er ganske umuligt

Som jeg ser det må du vælge mellem din konfliktskyhed som gør at du intet foretager dig og at redde et dyr fra kummerlige forhold. Valget er dit. Det er en lortesituation hvis der er familie blandet ind i det, men på et eller andet tidspunkt er man bare nødt til at gøre det, der skal gøres - eller lukke øjnene Der er en lov om at hunde skal have dækket deres adfærdsmæssige behov og behandles forsvarligt. Det er ikke forsvarligt at den står i lort til knæene og har en voldsom ubehandlet diarré

Du kan tænke over, hvad du gerne vil se igen hos gravmanden, det han bliver påvirket af som hvalp er det han husker resten af livet. Selv ville jeg lade min hvalp hilse på mange for at få positive oplevelser, men i samme øjeblik han viste at han forventede at skulle hilse ville jeg vide jeg havde overdrevet, for han vil jo ikke komme til at hilse på alle vi møder resten af sit liv. Derfor ville jeg lade ham hilse på udvalgte personer, udvalgte ift. udseende påklædning, gangart mv. så han får stiftet positivt bekendtskab med så mange forskelligt udseende og forskelligt agerende personer som muligt. De måtte for min skyld gerne give en lille godbid og de ville blive instrueret kort i hvordan de skal hilse. Det samme gælder fremmede hunde (dog uden godbidden ) gode positive møder med forskellige hunde.

Det lærer du ikke din hvalp... Du kan med tiden lære din voksne hund det. Du kan med flittig delen ud af dig selv, din glæde og hjertelighed få din hvalp til at synes du ikke er værd at forlade og derfor med tiden vælge at blive på trods af kald, men først skal alt det basale være i orden. Træningen foregår som "almindelig" forbudstræning, med en lille fristelse som bliver større i takt med at din hund kan ignorere fristelserne. I min bog er lokken fra andre personer det absolut sidste i træningen fordi det er det sværeste for rigtigt mange hunde

Som jeg tolker det er det er C hold du skal på, men du kan nok ringe allerede i aften og få besked

Den nye dyrlæge har udvist meget lidt konduite, ingen situationsfornemmelse haft og været en dårlig købmand. Dårlig kundepleje simpelthen! Lidt fededback kunne muligvis gavne. Jeg har ikke længere automatisk tillid til dyrlæger, har for ofte oplevet at jeg selv nærmest skulle have en halv dyrlægeuddannelse for at sikre mine dyr en god behandling. Min dyrlæge gennem mange år, sagde jeg farvel til efter han belærte mig om adfærd (smerteadfærd) mens Lobo var under bedøvelse for at få set sine tænder efter for at finde en smerteårsag. Alt andet var undersøgt og jeg fastholdt stædigt at hunden havde smerter. Selvom denne dyrlæge vidste jeg var adfærdsbehandler, hvilket jeg mindede ham om, talte han ned til mig. Lobo blev vurderet smertefri i begge ender, men jeg kunne da altid give ham en loppekur for at være helt sikker. Dagen efter konstaterede kiropraktoren at næsten alt på Lobos overlinie var skævt og at han måtte have haft skrækkelige smerter. Da Rasmus fik symptomer på hjerneblødning, vi var hos dyrlægen indenfor 20 minutter, afviste hun dette og da jeg påpegede han gik i cirkler og ikke automatisk vendte sine poter korrekt når de blev vendt med oversiden nedad, var svaret bare at centralnervesystemet hos gamle hunde ofte svækkes. Selvom der intet var i vejen ½ time tidligere! Dagen efter fiksede kiropraktoren Rasmus' ryg så "centralnervesystemet" igen kørte perfekt. Hun var ikke i tvivl om at han havde haft en hjerneblødning. Rasmus knækkede en hjørnetand og dyrlægen brugte, viste det sig, en forældet form for fyldning som ikke holdt længe. Først da Rasmus tabte fyldningen 2. gang kontaktede dyrlægen en dyretanddoktor for at blive informeret om hvad man brugte nu til dags. Fuld betaling for 3 x narkose og tre behandlinger forstås. Der var også dengang Trille fik to slags medicin som modvirkede hinanden og jeg selv måtte finde ud at det (hurra for indlægssedlen) og påpege det, eller da den vagthavende dyrlæge ordinerede panodil til Rasmus, over telefonen, og en anden dyrlæge to dage senere gav mig en gevaldig skideballe for at have været ved at slå min hund ihjel! Sådan har der været flere episoder på det samme dyrehospital, men jeg stopper her. En ny dyrlæge/behandler oplever nok mig lidt stiv og studs i det for jeg er på vagt og lader mig ikke bare køre med længere.

Mange af disse "meldinger" lærer nogle hunde decideret gennem målrettet træning for at hjælpe deres døve/høreskadede mennesker. det kunne være sjovt/nyttigt at lære hundene flere meldinger. Pelle laver også en "Vinnie" når en af kattene vil ind. Han henter mig dog ikke, men stiller sig hen til havedøren og ser meget stærkt på mig Reaktion kræver der er et vist mål af vågenhed

I forbindelse med en masse indbrud her på vejen har jeg haft besøg af Politiet, som fortalte om det og så sagde den søde betjent: "Nå, men du har jo hund så derfor er du gået fri". Jeg kikkede på Pelle og tænkte "ham der?", men det har sikkert den præventive virkning du skriver om, at have stor hund i huset, selv om de mest hærdede indbrudstyve også kan komme rundt om det, hvis de er forberedt.

Nogle hunde fortæller deres mennesker, at der er noget de skal reagere på. Det er ofte voksne hunde som har erfaret, at når noget sker gør mennesket noget bestemt. Det kan være lyden af postbudet nede af vejen, isbilen og andre lyde som hunden er vant til vi reagerer på. Pelle har lært en ny: Forleden lå jeg på sofaen og fik en lille "mormor", da jeg ikke havde sovet ret godt om natten. Kender du denne dejlige følelse af ikke helt at sove, men være lige ved? Der er lunt under tæppet og kroppen er helt afslappet, fed følelse. Ringggg, rinngg... For H da også, telefonen ringede. Fastnet telefonen. Jeg gad ikke rejse mig, ville sove. Pelle lå også i sofaen og sov. Ved 5. ring lettede han og stillede sig hen og stod og pustede mig i ansigtet. Med den mindste åbning af øjnene, der skulle til for at jeg kunne se, så jeg se hans gule, lodne fjæs se forventningsfuldt :bigsmile: (krav krav, krav!) på mig og at han logrede svagt med halen NEJ, jeg vil SOVE! :sut: Øjnene fast i og "snorkelyde" Logre, logre, logre og nu trippede han også lidt, mens han stod helt oppe i fjæset på mig Tænke, tænke hurtigt: Vil du gerne have dette en anden gang? JA! Han fik mig op ved 7. ring og blev også belønnet. Telefonen fik lov at ringe ud. Men for hulan da

Mit svar er "vagtegenskaber er ikke det vigtigste, men..." Når jeg vælger race er det blandt andet med afsæt i at jeg vil kunne færdes med den uden at andre frygter den, udelukkende ved synes af den. Jeg vil også gerne kunne møde tilfældige personer/hunde uden at skulle være nervøs for om min hund vil "tillade" at vi f.eks. slår følge et stykke vej. For mig er det fint at min hund råber "vagt til gevær", men derfra vil jeg gerne overtage og jeg har slet ikke temperament til at en hund skulle ønske at passe på mig i den grad, at den skulle godkende at andre nærmede sig mig. Også fordi der som regel følger andre, for mig uønskede, bieffekter, med en hund som synes det er dens opgave at passe på mig. En lille oplevelse: For et par måneder siden var der forsøg på indbrud hos genboen. De har haft indbrud tre gange på et år. Det var sommer og varmt så nogle vinduer var åbne. Kl var 5 og det var lyst udenfor. Konen vågnede ved en sær kradselyd og gik ud i bryggerset hvor hun så en ung mand på vej ind ad vinduet som sidder 1½ m over gulvniveau. I stedet for at vække sin mand, jog hun manden på flugt. Den viden sad naturligvis i mig og jeg var lidt utryg ved at være alene om natten, når mændene var på job, og har aldrig tænkt på Pelle som en evt. hjælp hvis noget truede mig. Alligevel var vinduerne åbne med fluenet for pga. varmen. En nat vågnede jeg ved en eksplosiv gøen fra ham, kl var 3 og det var stadig mørkt. Mændene var hjemme. Dumme, dumme jeg vækkede ikke nogen gik bare søvndrukken ud i bryggerset, uden briller, for at se hvad Pelle gøede ad! :stupid: Jeg bad Pelle tie og lade mig komme til. Det gjorde han. Dér i vinduet så jeg et hoved og blev skrækslagen og brølede "kan du komme UD!!" med en stemme jeg slet ikke kunne genkende. Pelle stod ved siden af eller lige bag mig. Hjertet hamrede og jeg var blød i knæene. Da "hovedet" bevægede sig kunne jeg se, det var en sort kat som var smuttet ind og nu sad og hvæsede ad mig i vindueskarmen. Stakkels kat! Jeg fik åbnet døren og efter lidt ro i huset smuttede katten ud. Jeg tror aldrig den kommer igen! Egentlig er jeg tilfreds med at Pelle lod mig overtage (han vidste jo også at en kat sgu ikke ville gøre nogen noget) Kommer den dag, hvor der virkelig er brug for Pelles forsvarsevner tror jeg nok, de skal vise sig. Den bliver forhåbentligt aldrig nødvendigt og indtil videre er jeg fint tilfreds med at have en vagthund som kan stoppes, så jeg selv kan overtage situationen. Mændene? De hørte ikke en skid!

Der er så mange flere muligheder end "kun" kontakt i det Absolut

Jeg havde ikke forstået at du var ligeglad med det, men - markeringen - du kan forhindre at fig. belønner med kontakt osv. efter h*n er kaldt ud, det var sådan jeg mente det, men hvis du selv synes det er skægt er der jo ingen grund til at ændre noget så bliver det en aktivitet som er morsom i stedet for træning der ikke fungerer

Men det virker jo ikke rså godt

Selvfølgelig bør man det, men det kræver jo noget af dommerne Hvis der er tilstrækkeligt mange som klager over uens vurdering ved hhv. hals og rapport bliver retningslinierne ændret. Jeg tror bare aldrig det bliver anderledes end at en dommer kan lide et og at en anden dommer bedre kan lide noget andet. Bortset fra det, så nævnte du noget om at hunde som gav hals alt for tidligt ikke bliver trukket? Den gik ikke da jeg gik DcH program, da ville der blive trukket for "utidig halsgivning" og hvis dette har ændret sig er der noget galt et sted