Ninjamor

Hvor dejligt! Stort tillykke

Prøv at henvende dig til basenjiklubben. Basenjien har tendens til fanconi og jeg ved fra en tidligere opdrættervenide at man tidligere måtte til Tyskland for at få hundene ordentligt testede. Ellers tænker jeg, at en kiropraktorundersøgelse er på sin plads, for hvis en hvirvel sidder skævt ændrer dette funktionen af det organ/system hvirvlen korresponderer med. Tvangsdrikning kan også være et bud, men årsagen til tvangshandlingen skal naturligvis findes for at kunne behandles

Jeg tror den holder fint

Du læser noget "mellem linierne" som ikke står der. Skal vi nu ikke nøjes med at læse det der faktisk står skrevet? Ellers bliver det alt for kompliceret. Lad være med at tage det personligt og så hårdt at der har været misforståelser og uenighed, der kommer der nemt!

Korrekt! Jeg tænker så bare tilbage på 30 år+ hvor opdrættere og andre gode folk beredvilligt holdt liv i myten om at gravhunde og terrier hverken kan opdrages eller trænes. Det er bare så ærgerligt, for det er jo langt fra sandheden og disse hunde går potentielt glip af en masse gode oplevelser og de bliver ofte en pestilens for deres omgivelser

Jeg er enig - og målløs. Jeg mener da vi altid her på HF har kunnet "tale" sammen og være uenige, og her er vi ikke engang uenige. Desværre synes jeg denne aggressive forsvarstone er ved at blive mere almindelig herinde (ikke møntet på nogen i denne tråd) og det gør det mindre rart at færdes herinde, hvis man skal have livrem og seler på så intet kan misforstås når man skriver. Nå men trådstarter er vist iøvrigt smuttet fra denne tråd for længst..

Det er da næsten så atypisk racen det kan være. Synd! Jeg ved fra kollegaer i Jylland at de ser en hel del frygtsomme/angste bernere. Muligvis er det fra en bestemt opdrætter, jeg aner det ikke, men det sætter jo sit præg på racens ry Du kommer bare

Det sagde han også i går... Nå ja det er vel lillelørdag i dag :slem:

Jeg regnede med det var derfra du havde det og tillader mig at stille mig tvivlende til konklusionen, men tak for svaret

Ikke desto mindre har jeg kendt flere af racen, som fint gik løs uden at smutte og kom på kald. Dette var blandt andet på et strandareal med tilstødende marker med masser af dyrefært.

Jeg tror sgu ikk nogen tør spørge mig om noget Til gengæld kom jeg engang med det tåbeligste svar på et spørgsmål, det ligger 35 år tilbage, før jeg blev så bister at folk ikke længere spørger. Jeg kom gående med vore to hunde, den ældste en han og den yngste en tæve. Så spurgte en dame mig: "Er det mor og barn?" Hvortil jeg svarede: "Nej, det er en han og en hun!" :stupid: Hun skyndte sig bare at gå..

Naturligvis skriver jeg, hvad jeg har erfaring med, ligesom alle de andre hundeejere og naturligvis er mine løsninger ofte insisterende, som du kalder det. Det er mit fag og godt nok ved jeg langt fra alt, men der er en hel del erfaring og viden bag de insisterende svar, om du så synes du kan bruge det eller ej. Men, godt, jeg fik svar og det var hvad jeg bad om, så tak for det, nu får du fred for mig Flaffy, Luna og Zozo, Hallgren skrev allerede i 80'erne en opskrift på en stressbehandling, som nok er den du nævner. Det var C-vitamin, og andre vitaminer samt magnesium. Opskriften blev blandt andet bragt i et IMMI blad. På mange punkter var Hallgren forud for sin tid

Det er rigtigt spændende at læse om den side af hundene, tak skal I have. Det er lige til en bog Udover første punkt, tænker jeg mere "hund" og ikke racebestemte særpræg. Mht belønning så opfandt jeg en, når jeg selv skal sige det, genial, belønning til Mettes Mille, som du jo kender. Mette skulle lave musespring og man må sige hun var heldig. Første gang hun lavede musespringet kom Mille styrtende til og fandt en mus! Mette blev pludselig GUD Jeg ved at shibaen har ord for at være vanskelige at træne, det er bare slet ikke min oplevelse! Jo traditionel lydighedstræning giver ingenting, men de mere moderne og muntre metoder virker jo. Bankov herinde har lært sine shibaer mange ting. For nogle år siden havde jeg en shiba unghund i indkaldstræning og efter vel 3 træningslektioner kom hun spurtende ved kald og ikke nok med det, hun holdt sig tættere på sin ejer efterfølgende. I familien fandtes en voksen shibatæve som aldrig fik lært "lydighed" og det var familien blevet noget trætte af, derfor kom unghunden i træning. Hvor er jeg glad for at du siger det, Altså ikke på racens vegne, men jo flere som oplever det des hurtigere sker der vel noget Det må vel næsten være genetisk? Jeg mener, hvis træningen altid har været for hård og dette ikke har givet de problemer du beskriver, så må det vel være avlen?

Den domesticerede hund?

Host host... Aggression er en følelse ikke en adfærd De aggressive hunde er ikke dem jeg ser flest af. Hvis en hundeejer står med en stærkt egetkønsaggressiv hund vil h*n ofte først henvende sig som "sidste udvej" og dette betyder reelt at ressourcerne er brugt op og der ikke er meget at arbejde med. Langt de fleste aggressive hunde jeg har set er hunde som har haft grimme oplevelser med i bagagen og det er værd at arbejde med. Der er to årsager til egetkønsaggresion: Den medfødte tendens hos visse racer og den er svær at træne væk, men man kan hæve tærsklen og dermed få kontrol over hunden og så er der aggression overfor eget køn, som ofte er resultatet af chok, mobning og kraftig eller hyppig grænseoverskridende behandling. Sidstnævnte er det absolut værd at bruge timelange konsultationer hos eksperterne for, da den ofte bunder i frygt hvilket må være rædselsfuldt for den ramte hund. Jeg synes absolut ikke egetkønsaggression generelt følger med det at have hund. Gjorde det det, gad jeg ikke have hund. Konkurrence indenfor samme køn er jo helt naturligt, og kan medføre aggression, men ikke egetkønsaggression som standard.

Tak for jeres svar Dejligt så mange vil være med

Det er derfor man anbefaler to tests med kort interval, ormene lever i forskellige stadier og tages prøven i en "hvilefase" kan de ikke ses i en prøve. Den forklaring fik jeg

Det lokale dyrehospital fik en prøve fra Pelle: 660 kr og så skulle jeg selv ringe (og vente længe i tlf) for at få svar. Der var intet og de rådede mig til at få taget en test igen hurtigt efter. Den kørte jeg til min gamle dyrlæge med: 255 kr og hun ringede og gav mig resultatet som var negativt.

Andre må gerne have kritik til min race og til min hund. Der hvor jeg bliver gusten er som da en tidligere kollega (adfærdsbehandler) sagde at h*n skulle aldrig have labrador, for der var ingen udfordring i dem. Det underliggende i det, og det som jeg opfattede som personlig nedvurdering af mig som hundeejer var, at man ikke behøver nogle særlige evner for at have lab for de er jo så nemme. Jah! Det er derfor ca 1/3 af problemhundene er labrador! Folk må mene hvad de vil og de må også gerne sige det højt, men de skal helst have lidt at have det i og ikke bare kritisere løs ud fra noget de har hørt og i grunden ikke selv har nogen erfaring med.

Mine erfaringer med ambull er at de meget gerne vil træne og lærer lynhurtigt

Der er et foto af en bulldog i min bog. Winston tror jeg han hedder, det var hans "lillebror" som guffede sig gennem træningen i ananas Disse gamle fordomme trænger til at blive aflivet!

Det er heldigvis ikke "typisk golden" endnu, men jeg har efterhånden mødt en del af de store modeller som ikke var særlig minded for at træne og samarbejde i det hele taget. Hvor hanhunde rent ud sagt sked på afvisninger fra tæver, bare ville have deres vilje (med tæverne) og blev knotne hvis nogen ville fjerne dem fra tæven. Samme goldentype "gider" ikke træne, kan ikke lokkes, stort set ikke holde fokus og er i det hele taget mere eller mindre konstant udadrettet i sin kontakt/opmærksomhed. Det er langt fra den blide og medgørlige hund vi er vokset op med at golden er. Jeg tror det var sidste år jeg spurgte mig for hos DKK, om det bare var mig der havde gjort den observation og fik det svar at man i avlsudvalget også var opmærksom på det, så lidt må der være om snakken.

Den sidste bulldog jeg havde til træning gad godt træne! Hans godbidder var iøvrigt ananas!

Nåe så skulle jeg bare have skrevet at jeg var hundeejer som har haft mange hunde og dermed mange års erfaring Det gjorde jeg ikke, nej. Jeg skrev nok lidt halvhjertet fordi jeg har erfaring for at du som regel ikke kan lide det jeg skriver. Men jeg har tonsvis af indlæg herinde om stressbehandling og det må vel være stressen som skal ned? Omvendt kunne du have spurgt hvad du kunne gøre for at afhjælpe stressen samt effekterne heraf hvis du ville vide det. Nå, det skal ikke ende ud i "du sagde"og "jeg sagde" jeg takker for svar Jeg slår ikke og slet ikke med køller. Jeg forstår bare ikke din indlæg så, for hvorfor dele/spørge om råd hvis du ikke kan bruge andres erfaring? Tak for svar. Jeg kan se af både dit og Stellas svar, at I mener det ikke er nok at skrive som jeg gjorde. I vil have en løsning også. Det gav da noget mere at tænke over.

Inspireret af en tråd hvor der bliver gået lidt heftigt til den over formentligt misforståelser om en hunderaces adfærdstræk, synes jeg det kunne være interessant at høre, hvilke negative sider din race eventuelt har. Jeg tænker adfærd og mentalitet ikke sygdomme og skavanker. Jeg har labrador og nogle negative tendenser hos denne race er lav stresstærskel, egetkønsaggression for hannerne og en ofte stærk sexfksering. Egetkønsaggression og sexfiksering findes ofte sideløbende med mindsket villighed til at samarbejde. Tæverne kan være meget følsomme i det med tendens til at krybe. Så er det værste vist også sagt Naturligvis findes der mange hunde af racen som ikke har disse træk/tendenser og naturligvis er der linier som er helt fri for disse ulemper ligesom der er linier hvor disse træk findes oftere. Hvad med dig, ser du din race genem en sky af candyfloss eller ser du dens evt. negative sider?