Ninjamor

Velkommen til ' Gøen sidder jo løst på den race, så det er vigtigt man får lagt låg på tidligt hvis ikke hunden skal blive et gømonster. Jeg tør vædde på, at hun får jeres opmærksomhed når hun gør? Enten ved at I ser på hende, siger noget til hende, skubber hende væk eller andet. Hunde gør kun det de får noget ud af - eller hvis de er rigtigt desperate for at få opfyldt deres behov. Dit "hvis hun får lov at komme op" i sofaen fortæller, at hun engang imellem får det ud af sin opførsel som hun ønsker ved sofaen - at komme op. Denne måde at belønne på (kaldet variabel belønning, hvis det skal være fint) er den stærkest virkende måde en hund kan blive belønnet på. Det kaldes også lotterieffekten- at man har held nogle gange og måske er det i dag Hvis I også nogle gange lader hende stå og hoppe/gø i længere tid før I giver jer, har I utilsigtet fået lært hende vedholdenhed så hun nu tror at bare hun bliver ved længe nok får hun succes. Hvis det så "går over tid" bliver hun frustreret og mere insisterende i sin adfærd., hvilket lige præcis den adfærd alle som træner ønsker af sin hund Giver det mening? I kan gøre det at I sætter hunden i gang med en aktivitet før I går i gang med det som får hende til gø, så hun på forhånd er afledt. Det kan være at søge foder/godbidder, gnave i en tyggeting, få foder i en aktivitetsting eller andet hun gerne vil. Kommer hun og begynder at gø eller hoppe op af jer skal I lige så stille, men straks, flytte jer fra hende uden at give hende nogen opmærksomhed. Ved rolig adfærd skal hun roses stilfærdigt og have den kontakt hun har brug for.

Hvilken farve er din pc? Nej, undskyld Ulla, jeg blev bare nødt til at drille lidt. Må jeg stille et spørgsmål om min pc i din tråd?

Surt med tilbagefald... Du fortæller at Tjaldur skal have beroligende en times tid før I skal gå tur og at en adfærdsbehandler skal se ham om nogle uger, når det beroligende er begyndt at virke? Hvordan hænger det sammen, er det to midler han er på?

Det er jo det! Jeg tænker også at "Alt om hund..." det er sgu en stor mundfuld at skulle komme rundt om alle de råd man som uerfaren hundeejer kan få brug for. Det vil jo være lige fra hvad er giftigt for min hund, hvad gør jeg når min hvalp har været inde i brændenælder, min hund blev skrækslagen hvad gør jeg og og og... Jeg bliver helt træt bare af at tænke på alle de råd der skulle med. Så hellere skrive om et enkelt emne og gå i dybden med det

Så gør tråden sjov igen

Sikke noget møg! Hvad siger dyrlægen? Jeg håber hun ikke tager skade mentalt

Fik du at vide hvilke bivirkninger?

Hvis jeg skulle have min hund kemisk kastreret ville jeg kræve daglig medicin i pilleform. På den måde kan man regulere dosis efter behov, så hunden ikke f.eks. bliver "kugleskør" og skal bruge 4 uger på at komme igennem sådan en periode. Med piller kan man straks regulere efter individets reaktion.

Du må da kunne forstå at det drejer sig om at holde potentielle konkurrenter fra døren? Jeg så gerne at nogle af de gode udenlandske adfærdsbøger blev oversat og bearbejdet, for de er en mangelvare. Så længe her er flere mennesker end hunde vil romanerne nok fylde mere end hundebøgerne

Absolut, det fungerer fint!

Selv tak Herinde er der mange med stor erfaring med hunde så spørg endelig, folk vil gerne hjælpe Det er også fint nok, så har han bare hørt dit nej, så prøv at lade være med at sige noget. Du har måske nogle billeder af basserne du kunne lægge ind på et tidspunkt? Som Dorte skriver lægger en voksen hund sig ned for at være i niveau med hvalpen. Er de lige store? Hvis Balou fortsætter med at lege med Debbie når han ligger, underkaster han sig ikke. Som voksen hund ved han garanteret lige præcis hvor han har hende og vil sige fra når hun går for vidt, når bare han får lov (du ikke siger nej) Det er først og fremmest gennem leg voksne hunde opdrager "snothvalpe" Leg kan lyde meget voldsomt med knurren og gøen, det hører bare med. Hvis Balou viser, at han ikke gider Debbie ved at forsøge at komme væk fra hende, så hjælp ham med det, ellers klarer han det bedst selv.

Neutraliserede hunde bliver ofte snuset ekstra meget til. Om den anden hund så vælger at humpe er individuelt. Din observation af at overopkørte hunde ofte griber til humpning er jeg enig i, det er som om det er hvad de kan finde ud af i situationen, når noget er for meget

Det er så her hundeejeren desperat afleder og håber det lykkes

Velkommen til Du skal være meget opmærksom på en detalje: Når du siger NEJ til Debbie, hører Balou det også og kan opfatte ordet og din attitude som noget han skal undgå. Derved kan han tro at han ikke må irettesætte hvalpen, hvilket kan skabe store konflikter senere Hvad er Balou for en race? Hvis Debbie ikke får sat grænser af Balou vil hun blive ved og ved og ved at søge dem. Det kan være en god hjælp at have Balou med ude på tur da hunde ofte opfører sig mere frit ude og han måske der vil sige fra. Vær opmærksom på at hvis dine aktiviteter med Debbie er i overkanten, f.eks. kastelegene og muligvis for lange ture, kan hun ikke selv køre ned igen. Når du går alene med hende så prøv at beholde sele og line på, når I er kommet hjem, så du kan kontrollere Debbie uden at skulle skælde ud, hvilket i sig selv er ophidsende for en hvalp af hendes type. Det er helt normaladfærd at hvalpe som det første de gør efter hjemkomst forener sig med de øvrige hunde.. At hun bider i halsen er også almindeligt

Tak til Umulia for dette link http://www.naiaonline.org/pdfs/LongTermHealthEffectsOfSpayNeuterInDogs.pdf hvor forfatteren gennemgår de helbredsmæssige fordele og ulemper ved kastration og sterilisation. Interessant læsning som man måske skulle vise sin dyrlæge når h*n foreslår neutralisering

Det har jeg skam heller aldrig set. Målet lyder som regel på sunde hunde. Jeg er udmærket klar over, at en opdrætter som måske har solgt 20 - 30 hunde ikke ved alt om deres opdræts videre liv og muligvis slet ike bliver informeret om problemer og neutralisering. Men derfor synes jeg aligevel det er et relevant argument at medtage i en debat, nogen skal få tanken til at begynde med. Det er skidt når det sker, ingen tvivl om det, men dyrlægerne kan heller ikke vide noget om en udvikling på den front hvis de fleste tæver bliver steriliserede helt rutinemæssigt. Jeg sad netop og tænkte på hvor mange tæver jeg har kendt gennem årene som fik livmoderbetændelse. Der har været et par stykker, men ikke mange ift. tæveantallet. Jeg kender til gengæld en hundeejer hvis schäfertæve døde hos dyrlægen under opvågningen fordi han havde glemt at underbinde sårene. Der er en risiko ved alt.. Er det ikke netop det du som regel gør? Konkluderer at kastration er vejen frem, når nogen spørger til det herinde? Jeg er glad for at høre at Zamzams urenlighed er overstået (men jeg er lidt forvirret idet jeg troede han skulle fortsætte i avlen?) Jo, magien findes i kastration hvis det er hormonerne som er årsagen til en adfærd, det bør man ikke være i tvivl om. Min svigerfar forlangte sin søns 2 årige hanhund kastreret pga strejfning. Det var i 60'erne. Kuglerne blev fjernet og hunden strejfede lige så meget som tidligere. Sikkert pga kedsomhed. Her hjalp kastration ikke en dyt fordi adfærden intet havde at gøre med hormoner. Det er det jeg gerne vil have til debat. Kastration afhjælper ikke alle problemer ligesom sterilisation heller ikke gør det. Jeg er enig med dig i at man ikke kan generalisere over en enkelt eller få hunde. Årsagen til aggression kan sagtens være de dårlige oplevelser, aggressionen kan ligge latent og så kan sterilisation blive den udløsende faktor. Perfekt det har virket hos dig, det har så været den rigtige løsning i disse tilfælde

Jeg venter selv med spænding på henvisning til den nyeste undersøgelse. I mellemtiden mener jeg at Umulia har haft linket til tidligere undersøgelser? Min cairn blev sterilisert pga. "hvide" løbetider, altså en hormonubalance, som muligvis kunne være behandlet hormonelt. Jeg konsulterede dyrlægen idet jeg ind imellem slet ikke var i tvivl om smerter i maveregionen idet Trille stillede sig i "bukke" positur ind imellem flere gange dagligt. Dyrlæge undersøgte hende og sagde han kun kunne komme videre ved at åbne maven på hende, hvilket var så stort et indgreb at han frarådede dette, sikkert godt tilskyndet af at han ikke rigtigt troede på mine iagttagelser. Ifm. hvide løbetider senere tilrådede dyrlægen sterilisering og dete blev foretaget. Det viste sig dog at være en god ide for Trille havde år tidligere født hvalpe ved kejsersnit og ved helingen var livmoder og bugvæg vokset sammen! Dette ville medicinsk behandling naturligvis ikke kunne afhjælpe. Hun må have haft skrækkelige smerter. Efter operationen blev Trille mere livlig og havde overskud til mere end hun plejede. Bare sådan en lille ting som at hun altid havde gået udenom vandpytter fordi de var lidt ubehagelige ændredes stort set fra den ene dag til den anden! Der var nu overskud til at kunne klare mere. Trilles væsen forandredes ikke, hun var som altid, men mange andre hunde havde problemer med at identificere hvad hun var for en og blev mere nærgående og intense i deres snusen end de var før operationen, hvilket Trille helt naturligt fandt irriterende og grænseoverskridende, dels selve handlingen dels pga hendes lile størrelse. De fleste andre hunde var jo større og kom derfra oppefra i deres direkte henvendelser direkte i måsen på hende. Trille havde altid været vanskelig at holde sul på, jeg tænker det har været smertebegrundet, og dette blev nemmere. Hendes pels forandrede sig og blev mere blød, men dette tilskriver jeg at jeg ikke trimmede hende, men klippede i stedet. Trille blev 16½ år og blev hverken inkontinet eller fik, som nævnt, andre af de bivirkninger der kan være ved sterilisering.

Ja se at komme i gang.. Vi mangler også noget på skrift på hundesiden, hvor mange netop anvender KKs metode i opdragelsen. Der skal nu rammer til for at give tryghed

Jeg har et modarguent der er: Hvis vi neutraliserer mere eller mindre rutinemæssigt, ved opdrætteren ikke hvilke hormonrelaterede sygdomme h*n evt. avler på. Risikoen for livmoderbetændelse findes naturligvis, men uden at være ekspert på området, mener jeg at dyrlægerne overdriver risikoen. De får det nærmest til at lyde som om hver 2. tæve er i højrisiko for at blive syg hvis hun forbliver intakt.

Lige netop kløe mv. ser vi straks, men vi ved ikke hvor længe hunden har gået med den ubalance der giver de synlige symptomer, det er det jeg mener.

Du kunne da skrive en bog om "Anvendt pædagogik i hundeopdragelse", det er tiltrængt nok

Tjah... En del dyrlæger har slet ikke foden på adfærdsstoffet, det er jo en tillægsuddannelse, og er de mest interesseret i at undgå uønskede hvalpe og i at tjene penge, så er det nok den rådgivning man får. Du kunne spørge din dyrlæge ad..

Gøre med hvad -at han slår hunden og opfører sig dumt eller for at kunne komme på tur igen? Jeg ville nok tage min lille hund på arm i rigtig god tid og så, når jeg passerede, hunden kaste lækre godbidder "i hovedet" på den så den dels bliver beskæftiget dels bliver positivt stemt når den ser dig. Hvis du kaster gufferne ind i haven vil hunden ikke søge ud på fortovet. Det kan naturligvis være irriterende at skulle fodre andres hunde væk, men jeg ville aligevel gøre det. Hvis du gør det skal du huske at godbidderne skal være i et noget større format end du giver Bono hvis kæmpehunden skal opdage dem Brokker ejeren sig ville jeg være "høfligt kold". Jeg har selv med stor succes brugt denne model.

Så er det ikke nemt. God bedring og held og lykke med det

Her er links til nogle tråde om emnet http://www.hunde-forum.dk/debat/19396-kemiske-kastration-bivirkninge.html http://www.hunde-forum.dk/diverse/16339-kemisk-kastration-af-hanhund.html http://www.hunde-forum.dk/debat/18332-hen-og-hjem-er-ikke-lige-langt.html Tak til Kim C for at finde trådene frem