Ninjamor

Jeg tror sgu ikk nogen tør spørge mig om noget Til gengæld kom jeg engang med det tåbeligste svar på et spørgsmål, det ligger 35 år tilbage, før jeg blev så bister at folk ikke længere spørger. Jeg kom gående med vore to hunde, den ældste en han og den yngste en tæve. Så spurgte en dame mig: "Er det mor og barn?" Hvortil jeg svarede: "Nej, det er en han og en hun!" :stupid: Hun skyndte sig bare at gå..

Naturligvis skriver jeg, hvad jeg har erfaring med, ligesom alle de andre hundeejere og naturligvis er mine løsninger ofte insisterende, som du kalder det. Det er mit fag og godt nok ved jeg langt fra alt, men der er en hel del erfaring og viden bag de insisterende svar, om du så synes du kan bruge det eller ej. Men, godt, jeg fik svar og det var hvad jeg bad om, så tak for det, nu får du fred for mig Flaffy, Luna og Zozo, Hallgren skrev allerede i 80'erne en opskrift på en stressbehandling, som nok er den du nævner. Det var C-vitamin, og andre vitaminer samt magnesium. Opskriften blev blandt andet bragt i et IMMI blad. På mange punkter var Hallgren forud for sin tid

Det er rigtigt spændende at læse om den side af hundene, tak skal I have. Det er lige til en bog Udover første punkt, tænker jeg mere "hund" og ikke racebestemte særpræg. Mht belønning så opfandt jeg en, når jeg selv skal sige det, genial, belønning til Mettes Mille, som du jo kender. Mette skulle lave musespring og man må sige hun var heldig. Første gang hun lavede musespringet kom Mille styrtende til og fandt en mus! Mette blev pludselig GUD Jeg ved at shibaen har ord for at være vanskelige at træne, det er bare slet ikke min oplevelse! Jo traditionel lydighedstræning giver ingenting, men de mere moderne og muntre metoder virker jo. Bankov herinde har lært sine shibaer mange ting. For nogle år siden havde jeg en shiba unghund i indkaldstræning og efter vel 3 træningslektioner kom hun spurtende ved kald og ikke nok med det, hun holdt sig tættere på sin ejer efterfølgende. I familien fandtes en voksen shibatæve som aldrig fik lært "lydighed" og det var familien blevet noget trætte af, derfor kom unghunden i træning. Hvor er jeg glad for at du siger det, Altså ikke på racens vegne, men jo flere som oplever det des hurtigere sker der vel noget Det må vel næsten være genetisk? Jeg mener, hvis træningen altid har været for hård og dette ikke har givet de problemer du beskriver, så må det vel være avlen?

Den domesticerede hund?

Host host... Aggression er en følelse ikke en adfærd De aggressive hunde er ikke dem jeg ser flest af. Hvis en hundeejer står med en stærkt egetkønsaggressiv hund vil h*n ofte først henvende sig som "sidste udvej" og dette betyder reelt at ressourcerne er brugt op og der ikke er meget at arbejde med. Langt de fleste aggressive hunde jeg har set er hunde som har haft grimme oplevelser med i bagagen og det er værd at arbejde med. Der er to årsager til egetkønsaggresion: Den medfødte tendens hos visse racer og den er svær at træne væk, men man kan hæve tærsklen og dermed få kontrol over hunden og så er der aggression overfor eget køn, som ofte er resultatet af chok, mobning og kraftig eller hyppig grænseoverskridende behandling. Sidstnævnte er det absolut værd at bruge timelange konsultationer hos eksperterne for, da den ofte bunder i frygt hvilket må være rædselsfuldt for den ramte hund. Jeg synes absolut ikke egetkønsaggression generelt følger med det at have hund. Gjorde det det, gad jeg ikke have hund. Konkurrence indenfor samme køn er jo helt naturligt, og kan medføre aggression, men ikke egetkønsaggression som standard.

Tak for jeres svar Dejligt så mange vil være med

Det er derfor man anbefaler to tests med kort interval, ormene lever i forskellige stadier og tages prøven i en "hvilefase" kan de ikke ses i en prøve. Den forklaring fik jeg

Det lokale dyrehospital fik en prøve fra Pelle: 660 kr og så skulle jeg selv ringe (og vente længe i tlf) for at få svar. Der var intet og de rådede mig til at få taget en test igen hurtigt efter. Den kørte jeg til min gamle dyrlæge med: 255 kr og hun ringede og gav mig resultatet som var negativt.

Andre må gerne have kritik til min race og til min hund. Der hvor jeg bliver gusten er som da en tidligere kollega (adfærdsbehandler) sagde at h*n skulle aldrig have labrador, for der var ingen udfordring i dem. Det underliggende i det, og det som jeg opfattede som personlig nedvurdering af mig som hundeejer var, at man ikke behøver nogle særlige evner for at have lab for de er jo så nemme. Jah! Det er derfor ca 1/3 af problemhundene er labrador! Folk må mene hvad de vil og de må også gerne sige det højt, men de skal helst have lidt at have det i og ikke bare kritisere løs ud fra noget de har hørt og i grunden ikke selv har nogen erfaring med.

Mine erfaringer med ambull er at de meget gerne vil træne og lærer lynhurtigt

Der er et foto af en bulldog i min bog. Winston tror jeg han hedder, det var hans "lillebror" som guffede sig gennem træningen i ananas Disse gamle fordomme trænger til at blive aflivet!

Det er heldigvis ikke "typisk golden" endnu, men jeg har efterhånden mødt en del af de store modeller som ikke var særlig minded for at træne og samarbejde i det hele taget. Hvor hanhunde rent ud sagt sked på afvisninger fra tæver, bare ville have deres vilje (med tæverne) og blev knotne hvis nogen ville fjerne dem fra tæven. Samme goldentype "gider" ikke træne, kan ikke lokkes, stort set ikke holde fokus og er i det hele taget mere eller mindre konstant udadrettet i sin kontakt/opmærksomhed. Det er langt fra den blide og medgørlige hund vi er vokset op med at golden er. Jeg tror det var sidste år jeg spurgte mig for hos DKK, om det bare var mig der havde gjort den observation og fik det svar at man i avlsudvalget også var opmærksom på det, så lidt må der være om snakken.

Den sidste bulldog jeg havde til træning gad godt træne! Hans godbidder var iøvrigt ananas!

Nåe så skulle jeg bare have skrevet at jeg var hundeejer som har haft mange hunde og dermed mange års erfaring Det gjorde jeg ikke, nej. Jeg skrev nok lidt halvhjertet fordi jeg har erfaring for at du som regel ikke kan lide det jeg skriver. Men jeg har tonsvis af indlæg herinde om stressbehandling og det må vel være stressen som skal ned? Omvendt kunne du have spurgt hvad du kunne gøre for at afhjælpe stressen samt effekterne heraf hvis du ville vide det. Nå, det skal ikke ende ud i "du sagde"og "jeg sagde" jeg takker for svar Jeg slår ikke og slet ikke med køller. Jeg forstår bare ikke din indlæg så, for hvorfor dele/spørge om råd hvis du ikke kan bruge andres erfaring? Tak for svar. Jeg kan se af både dit og Stellas svar, at I mener det ikke er nok at skrive som jeg gjorde. I vil have en løsning også. Det gav da noget mere at tænke over.

Inspireret af en tråd hvor der bliver gået lidt heftigt til den over formentligt misforståelser om en hunderaces adfærdstræk, synes jeg det kunne være interessant at høre, hvilke negative sider din race eventuelt har. Jeg tænker adfærd og mentalitet ikke sygdomme og skavanker. Jeg har labrador og nogle negative tendenser hos denne race er lav stresstærskel, egetkønsaggression for hannerne og en ofte stærk sexfksering. Egetkønsaggression og sexfiksering findes ofte sideløbende med mindsket villighed til at samarbejde. Tæverne kan være meget følsomme i det med tendens til at krybe. Så er det værste vist også sagt Naturligvis findes der mange hunde af racen som ikke har disse træk/tendenser og naturligvis er der linier som er helt fri for disse ulemper ligesom der er linier hvor disse træk findes oftere. Hvad med dig, ser du din race genem en sky af candyfloss eller ser du dens evt. negative sider?

Hvorfor det egentlig? Er der intet som helst negativt at sige om racen? Selv er jeg fløjtende ligeglad med hvad man mener om labradoren, men går gerne ind og retter fejlopfattelser når disse opstår. Labradoren kan have tendens til stress, egetkønsaggressivitet og sexfiksering. Det er da ikke en personlig nedgørelse af mig, hvis nogen skriver sådan, det er bare sådan mange labber er.

Nix det ville vi ikke kunne diskutere. Du drager nemlig konlusioner som ikke er rimelige. Jeg har ikke læst ordet "utrænbar" noget sted, muligvis har jeg overset det, men det er ikke noget du skal pådutte mig hverken at have skrevet eller at mene. Hvis bare du har læst lidt af det jeg tidligere har skrevet om racen, så oppornerer jeg stort set altid mod at man ikke tør slippe en beagle for vel kan den da trænes, vel kan den opdrages, der skal bare mere til for at man kan forvente lydighed end ved de mere samarbejdende racer. Dette kan du ikke være uenig i jvf. det du selv skriver om dit eget hundehold. Det er derfor jeg ikke fatter din reaktion. Helt ærligt synes jeg du opfører dig som om du bliver fornærmet over at andre bruger andre ord om stort set det samme du selv skriver om racen og det er uforståeligt for mig

Ellers kører der tog eller du kunne leje en bil så du kunne aflevere hende personligt. Ville det ikke føles bedre?

Jeg fatter ikke en bjælde? Det du skriver her er da i fin overensstemmelse med det vi andre skriver om beaglen

Så kommer jeg til at spamme tråden, undskyld Stella. Hvad er det der gør, at når en fortæller at hendes dyrlæge har sagt sådan og sådan, her om stress, så falder alt pludselig på plads for flere, når en professionel og erfaren adfærdsbehander (mig) som først sagde sådan ikke bliver taget seriøst? Nej jeg er ikke gnaven, men jeg undrer mig godt nok. Det virker, som om jeg har spildt min tid og det giver stof til eftertanke mht. yderligere indlæg i det hele taget :hmm:

Det er almindeligt at man indenfor adfærdsbehandling anbefaler vitamin- mineraltilskud til hunde som har været stresset over en længere periode f.eks. pga. fyrværkeriangst, da immunforsvaret går i bund efter en tid. Personligt har jeg god erfaring med Solarays Mega B-Stress.

Præcis. Som jeg skrev: Stress alene kan give sig udslag i allergisymptomer. Nu verificeret af en dyrlæge

Det kan godt være du er smuttet, som du skrev, men det er i mine øjne en helt absurd udtalelse du kommer med, ingen har sablet dig hverken op eller ned og det er uretfærdigt at du kommer med sådan en beskyldning. Vi behøver ikke være enige her på forum, men vi kan vel for dælen være enige om at være uenige, uden det skal munde ud i martyrier

Og det har Mette så gjort - her på HF Jeg er med på hvad Ulla hentyder til og flere beagleejere skriver da også, at de ikke kan/tør have deres hunde løs fordi de render ad h...... til. Dette er der da en årsag til. Selvom beaglen med de rette positive midler kan blive meget, meget lydhør er det stadig en mere selvstændigt arbejdende hund med væsentligt større aktionsradius end f.eks. schäfer og labrador. MortilKia, trodsalder beskrivelsen er vist hentet direkte fra børns udviklingsfaser fra den periode hvor de vil alt selv. Hunde har ingen trodsalder, men en fase hvor hormonerne for en tid blæser deres hjerner rene for alt det de ellers kan Dette bliver ofte forveksles med trods og kaldes af mange for lømmelalderen. Det du selv er inde på med kun at træne det hun allerede kan er en rigtig god ide, for det er sjovt og vedligeholder den gode kontakt. Æbleleg er ikke udfordrende nok til de fleste hunde, ej heller pindekast, så hvis du vil styrke jeres relation skal du ind omkring de aktiviteter din hund som race og individ har bedst egenskaber og dermed størst motivation for. Hos en beagle kommer man ikke udenom dens næse og det er indenfor næsearbejdet jeg synes du skal tilbyde aktiviteter sammen med sjove tricks og øvelser. Du får fint din hund med på at du er dens omdrejningsaksel selvom du anvender godbidder. De kommer jo gennem dig. Du kan lege gemmeleg, hvor du gemmer dig indenfor så Kia skal finde dig. Gemme legetøj som hun skal finde og evt. aflevere. Finde en godbid du har gemt på din krop og mon ikke der kommer flere forslag fra andre.. Gemme dig ude, som i at forsøge at forsvinde fra hende uden hun opdager det, det er en rigtig sjov leg som for hunden til at holde øje med én. Hun kan evt være i 20 m line. Hvis du køber eller låner min bog "Sjov på turen med din hund" er der mange forslag til, hvad I kan lave på turene så båndet bliver styrket.

Selvmodsigende, hvordan det? Hvis det nu f.eks. er loppemidlet + noget andet som giver en reaktion over tid. Hvis en hund ligger lige på grænsen til at have en reaktion, men stadig ikke har det - eller har andre symptomer end de fysiske, og en anden udløser tilføres f.eks. noget spiseligt, medicin, en oplevelse som tærer på hundens kræfter og stress oveni, vil den have en synlig reaktion. Stress alene kan give sig udslag i allergisymptomer Da jeg selv i sin tid blev testet for allergi skete det i første omgang via udelukkelsesmetoden = En måned på kost uden tilsætningsstoffer overhovedet. Efter mange år med allergi blev jeg symptomfri i mange år, men nu efter nogle år med stress har jeg igen symptomer, det er ikke anderledes for hunde, vi fungerer ens - også på dette område