Alt der er opslået af Ninjamor
-
Den "rigtige" uddannelse til adfærdsbehandler/hundepsykolog.
Jep hun gik det meste af uddanelsen hos LG og da denne så blev syg, gjorde jeg din veninde færdig. Hun er en god pige Lone genoptager ikke uddannelse af instruktører og adfærdsbehandlere, men "nøjes" med adfærdsrådgivning og hundtræning - ifølge det sidste hun har sagt
-
Blodtørstig hund bider lille pige
Der er jo masser af ting og situationer man ikke tænker over simpelthen fordi man aldrig har oplevet noget uhensigtsmæssigt ved dem. Men. f.eks. en hund som jager bold får opøvet sin reaktionsevne og kan "opdage" at fugle og andre smådyr i hurtig bevægelse også kan jages. Hunde som får lov at stå og gø ad forbipasserende og "passe på" haven kan udvide repertoiret til at omfatte mere fysisk beskyttelse af området hvis de slipper ud af haven. Der er flere muligheder for, at man helt uden at vide det får lært sin hund ting man ikke et øjeblik ville acceptere, hvis man var klar over, hvad det kunne føre med sig, hvis man var uheldig. Jeg tror ikke man behøver være i tvivl, hvis hensigten er alvorlig. Hunden løber lynhurtigt, det er jo jagt, og blikket i dens øjne er ikke til at misforstå. Det er almindeligt at de hurtige jagthunde som mynder ikke slippes sammen med småhunde, simpelthen fordi de i farten kan opfatte disse som byttedyr. Min venindes hvalp var en basenji og de andre hunde var af store racer. Samme veninde fik engang dræbt en basenji unghund af nogle irske ulvehunde som basenjien kom for tæt på under leg. Jeg har ikke hørt om, at hunde har opfattet hvalpe af egen race som byttedyr, det er typisk store hunde og bittesmå hunde det drejer sig som.
-
Den "rigtige" uddannelse til adfærdsbehandler/hundepsykolog.
Jeg giver ikke rådgivning som sådan over telefon, men noget er altså muligt. Hvis nu du ringede til mig og fortalte at din hund ikke kunne falde til ro og når jeg udspurgte dig kom det frem at dine tre børn løber rundt i huset med legekammerater stort set hele dagen, kaster bold til hunden osv osv osv, så vil jeg kunne forklare hvorfor dette er uhensigtsmæssigt og fortælle hvad der skulle til for at give en hund ro. Problemet ville højst sandsynligt stoppe lige der. Det kan jeg have brugt 3 kvarter på og den tid kan jeg ikke bruge til andet hvorfor det er rimeligt nok at hundeejeren betaler. I DKK kan medlemmer få tlf rådgvning, men denne må helst kun tage x minutter og kan problemet ikke klares indenfor denne tid, skal der henvises til en adfærdsbehandler. Man kan ikke tjekke op på noget, men hundeejeren kan ringe for at evaluere. Du har ret i at klienten kan snyde samt undlade at betale. Præcis. Som jeg oplever det er der en hel generation af adfærdsbehandlere på vej med en alt for rosenrød og romantisk holdning til hunde. Adfærdsbehandlere som ikke har lært at sætte fornuftige grænser, men hvor al uønsket adfærd skal behandles genem afledning og intet andet og al opdragelse/træning skal ske gennem tilbudt adfærd. Stefan: Der findes ingen statsanerkendt uddannelse udover uddanelsen til etolog og derefter speciale i hundeadfærd. Det var helt klart den vej jeg ville vælge hvis jeg skulle i gang nu. Oveni skal der så en masse praktisk træning indenfor stort set alle træningsgrene inkl. snuse til IPO og gerne jagt, selvom IPO og jagtfolket som regel ikke er de store kunder, konkurrencedeltagelse og naturligvis en masse praktik med problemhunde, pædagogik osv. Da jeg i sin tid startede var det på baggrund af mange års praktik og erfaring indenfor træning/konkurrence samt en glødende interesse for adfærd, en interesse der blev vakt via mine egne hundes problemer/mine problemer med at få øvelser til at lykkes. I dag ville jeg selv vælge en erfaren adfærdsbehandler, en med noget alder og succeser og fiaskoer, da det er en god værktøjskasse at have. Vi skal ikke glemme at adfærdsrådgivning handler mest om hundeejere og derfor er noget livserfaring også godt at have med. Hr. Hansen på 65 som er blevet presset af konen til at få en adfærdsbehandler hjem, til et problem han iøvrigt ikke synes er et problem for ham, kan være svær at nå for en 25 årig. Ellers ser instruktør/adfærdsbehandleruddannelser ud til at følge øjeblikket, hvem der i øjeblikket tales mest godt om og/eller ser eksotisk ud. Eksotisk som i udenlandsk
-
Fotos i Familie Journalen fra DcH Ungdomslejr 2012
Det tillader jeg mig at sige tak til, da jeg er en af initiativtagerne Dyrenes Beskyttelse synes også om initiativet og har i mange år støttet lejren økonomisk, ligesom vi hvert år søger sponsorater mange steder.. Hovedkonceptet går ud på at lære børn og unge at respektere deres hunds behov og adfærd og at kommunikere med hundene. på en rolig og kærlig facon Vi har i mange år haft adfærdsteori og hundemassage som obligatorisk emne. Massagen er nu erstattet af "hør en fugl", som i principet bare er afslapning og ro, da nutidens unge har så travlt med alt og nemt kører i for højt gear. Både hundene og de unge falder ofte i søvn på græsset under dette emne og vi lader dem bare sove i fred. På fotos'ene kan man ikke se, at der også gås spor, laves andet næsearejde og er skovtur på programmet for bare at nævne få af vores aktiviteter. Der er altid en gæst, som arbejder profesionelt med hunde, så de unge kan få nye vinkler på hvad hunde faktisk kan, I år var det en hundefører fra Toldvæsenet, Torben hedder han, de unge kendte ham fra TV, så det var jo mægtigt! Et andet år var det Emmy Simonsen som satte dem i gang med dogdancing. I år havde de unge natteløb og vende tilbage til tændte bålsteder hvor de kunne riste pølser og skumfiduser, dagen efter sov de helt til kl 9 ellers biver de vækket kl 7 Nå jeg må hellere stoppe nu, men det er jo mit "barn" vi taler om
-
Fotos i Familie Journalen fra DcH Ungdomslejr 2012
Hvor sjovt. Vi har gennem årene haft flere af "børnene", som efterhånden blev for gamle til at deltage, med som hjælpeledere. Nå, sumsum lydene, det er på Fyn i Skallebølle hvor lejren har været afholdt flere år. I Kolding regnede det hele ugen, men jeg kan ikke lige huske indendørs forholdene der. Jeg er jo mægtignysgerrig, kan du huske hvad dine grupperedere hed? Soffi husker jeg desværre ikke. Hvilken hund havde du?
-
Fotos i Familie Journalen fra DcH Ungdomslejr 2012
Man skal ikke altid stole på journalister, vi havde bedt om at få det rettet, men det blev det så ikke. I år havde lejren, og dermed også jeg, 20 år på bagen, så vi må have mødt hinanden! Hvor var lejren, da du var med?
-
DcH Lydighed
Det følger jo med opgaven. Da jeg i sin tid lagde IPO spor ved DM skulle vi møde op kl 03
-
Månedens udfordring - august + september
Shit, skal jeg ligefrem bestemme noget... Hmm... Tænker lige lidt
-
Månedens udfordring forslag
Bukke har vi haft, Pelle ligger ude på Youtube og viser det... Men derfor kan man naturligvis godt tage det igen. Muligvis vil Pelle gerne være med. Han kan bare ikke nikke (må ikke pga. nakkeproblemer) så hvad med at der er to øvelser, hvoraf man kan vælge den ene?
-
Fotos i Familie Journalen fra DcH Ungdomslejr 2012
Under årets lejr fik vi besøg af en journalist og en fotograf fra Familie Journalen, som i denne uge har en fotoreportage fra lejren. Der er yderligere fotos her: Børn og hunde på sommerlejr i Vissenbjerg | Se det store galleri med de søde hunde Fine fotos, men desværre, som sædvanligt fristes jeg til at sige, egentligt mest hyggebilleder. Det havde været lækkert med mere beskrivende fotos, da disse giver et billede af hygge og afslapning, hvilket der naturligvis også er, men det meste af tiden går ellers med seriøs træning/undervisning
-
Blodtørstig hund bider lille pige
Hvin og skrig i høje toner kan udløse reaktioner, vi ikke bryder os om, hos hunde. I den forbindelse tænker jeg ind imellem på en episode hjemme hos mig da en veninde var på besg med sine 8 - 9 ugers gamle hvalpe i socialiseringsøjemed. Hvalpene kom først hjemmefra som 12 ugers. På et tidspunkt lød der et rædselsvækkende skrig fra en af hvalpene og mine hunde for op. Den ene havde et blik i øjnene jeg aldrig havde set tidligere, hun var en jagt golden, og havde jeg ikke nået at tage fat i hende er jeg ikke i tvivl om at denne ellers meget fredelige hund ville have nakket hvalpen. Hvalpen var hoppet op på en skibsbriks under leg og må have fået det ene bagben ind mellem skuffen til sengetøj og håndtaget på skuffen. Hendes retning og høje hastig gjorde at hun brækkede lårbenet. Deraf skriget. Jeg er 100% sikker på at de andre hunde instinkt tænkte "bytte" og ville have dræbt hvalpen hvis de havde haft mulighed for det. Det var skræmmende og meget uhyggeligt. Det er min overbevisning af høje hvin evt i kombination med fart hos småbørn i nogle tilfælde er årsagen til angreb fra ellers fredelige og rare hunde. En anden episode: Min genbo havde fået colliehvalp. Genboen var lidt "blondinedum" (undskyld) og i øvrigt et varmt og sødt menneske, hun tænkte bare ikke altid lige dybt. Genboen blev dagplejemor til min ovenbos datter, da moderen skulle starte job efter baselsorlov. På et tidspunkt ville genboen på vaskeri mens hun passer barnet, jo nok noget hun skulle gøre udover arbejdstid, men i allefald sætter hun barnet i hoppegyngen og smutter på vaskeriet. Hun var vel væk 10 - 15 minutter og da hun kom tilbage var hvalpen ivrigt beskæftiget med at nappe i ben og fødder på det lille barn som jo gyngede frem og tilbage og hvinede højt. Stakkels lille unge! Genboen må siges at have haft et forklaringsproblem og jeg blev dagplejemor på den konto. Lonny, din fortælling øger bare min modvilje mod, at der skal være piv i stort set alt hundelegetøj nu om stunder, hvilket har irriteret mig længe. Man skal måske overveje hvor smart det egentligt er når der sker visse uforudsete situationer. Godt der ikke skete pigen noget - og hvor nemt er det ikke for vore hunde at blive misforstået og opfattet som vilddyr selvom de bare opfører sig naturligt!
-
debat på FB, tæve i løbetid i hundeskov
Ja, det har jeg forstået, det er også det jeg taler om. Sådanne hundeejere og tæver findes skam og mine hunde var nogle af dem
-
DcH Lydighed
Fine råd du har fået her af Dina og Riesen :5up: Jeg tænker, at det kunne være klogt, og lægge en rigtig god bund, hvis der blev fokuseret på usikkerheds/utryghedsproblemet først og fremmest og dernæst figurantarbejdet. Ud fra din beskrivelse sidder jeg billedet af en hund som egentlig slet ikke "vil" figuranterne nok, ikke er selvstændig nok til at nyde at få lov at finde figuranterne og kommer dette ikke på plads en gang for alle kan du komme til at stå med en hund, som pludselig kan blive usikker i konkurrencesituationen og derfor fejlrapporterer.
-
Uvidende hundeejer?
Velkommen til Jeg er ikke ubetinget enig med dig i at hunde selv skal finde ud af at fungere i sociale situationer. Mange hunde har slet ikke lært at have den frihed der ligger i at kunne finde ud af det. Mange hundeejere har oplevet rædselsslagne og skadede hunde pga. andres pres med at hundene selv skal finde ud af det. Selv bliver jeg lidt ærgerlig når en hvalpeejer sætter sin hvalp i en situation, hvor man ved den vil blive bange og så selv lader den finde ud af det selv. Det er ikke nødvendigt for at lære den at kunne håndtere svære situationer.
-
Negle for lange eller ej?
Ja, det er normalt med en skvulpe/svuppe/smaskelyd i ørene når du lige har dryppet og masserer lidt.
-
blærebetændelse eller stress?
Det kan nogle gange være en god ide at begynde med den bløde børste hunden har det fint med og så tage et eller to strøg med den ukendte børste og derefter genoptage børstningen med den kendte. Hunden når lige at opdage at der er noget som er anderledes, men da den er afslappet, når den ikke at blive negativ og straks derefter oplever den den kendte børste Princippet med langsom tilvænning med blød børste først, derefter en mindre blød osv osv, kan blive en fiasko fordi en hund kan blive så vant til at situationen skal være ens hver gang (den bløde børste) at det kan være vanskeligt at komme videre. Ikke at det behøver gå sådan, men det er værd at have i baghovedet.
-
debat på FB, tæve i løbetid i hundeskov
Nå ja, du har vel egentlig aldrig mødt mig med en højløbsk tæve men det er da rigtigt, det er ikke rimeligt at det kun er hanhundenes ejere som skal vise hensyn. Da vi først flyttede på landet boede der en goldenblandingstæve lige overfor på en landejendom med store marker bag. Der var en smal vej mellem deres hus og vores have. Når tæven var i løbetid, løb hun stadig rundt uden opsyn på ejendommen - og udenfor og hun fik da også et kuld hvalpe. På et tidspunkt var min mand på trælasten og så da en sød lille hvalp. Trælastejeren kunne så fortælle at hvalpen jo var efter Sam, Sam som i vores gule lab! Så vi var nærmest i familie. Dem på gården havde solgt hvalpene og lige peget over på den anden side af vejen så køberne kunne se "faderen". Fie, min tævehvalp var et produkt af en alliance mellem en Skt. Bernhardblanding og en ukendt hanhund. Tæven løb hjemmefra for at få det hun nu ville have og ejeren gik så langt som til at sige at tæven "havde snydt ham" hvis hun ikke fik hvalpe. Begge historier ligger tilbage i 80'erne, men her "ude på landet" findes der stadig mange hunde, hanner som tæver, der løber mere eller mindre frit, dvs. på ejendommens jorde som kan være store områder.
-
debat på FB, tæve i løbetid i hundeskov
Det gør man vel i og med at man træner et godt indkald og en god kontakt? Dette ved jeg ikke hvad du mener med?
-
Er det let eller svært at være hundeejer ?? hvad synes I ?
Nemlig, så meget man nu kan. Da Pelle måtte opereres i 4½ månedsalderen efter flere uger med halthed, blev jeg ærlig talt så ked af det og nervøs for socialiseringen. Pelle er socialiseret langt mindre end de fleste hunde "ude fra landet" grundet halthed, operation og den efterfølgende genoptræningsperiode. Jeg troede faktisk jeg havde en "socialt handicappet" hund. Hhan har bare så mange gange vist mig, at han kan sit sprog, han kan forstå andre og han opfører sig som de fleste andre hanhunde i de fleste situationer. I andre situationer er han langt nemmere end andre, men det tilskriver jeg opdragelsen. Dette gav mig virkeligt noget at tænke over Det er netop så lærerigt og helst fantastisk at iagttage hunde som kender hinanden rigtig godt og jeg har lært utrolig meget mere om adfærd ved altid tidligere at have 3 - 5 hunde end jeg havde kunne læse mig til. Netop dette med at en hund indkasserer en skideballe uden vi har kunne se baggrunden og bagefter er alt godt igen. Hunden som fik på tæven går ikke og trykker sig, den er ligesom den altid har været, nu skideballen er overstået. Fantastisk Det er næsten skræmmende dette her. DKW jeg er meget ofte enig med dig i det du skriver, man skulle næsten tro du havde smuglæst mine indlæg Næh, jeg holder på, at en hvalp lærer langt mere positivt af at være sammen med én "god" hund, gerne nogle timer af gangen, end den lærer noget positivt af en masse tilfældige møder. Men de tilfældige møder skal den også på et tidspunkt lære at håndtere medmindre man vil holde den væk fra disse hunde. Nemlig - også her! Jeg hører oftere mig selv sige: "Det ved jeg ikke", når det drejer sig om adfærd, for der kan være så mange svarmuligheder afhængig af en mængde faktorer, som vi ikke nødvendigvis kender. Tak, det var sødt sagt Selvsving er velsving som man siger Eller det kunne man sige...
-
debat på FB, tæve i løbetid i hundeskov
Pt. har jeg kun en hund, en han, men jeg har tidligere haft tæver. I begge tilfælde tænker jeg man skal tage hensyn til andre. Jeg kunne ikke drømme om at tage i hundeskov med min løbske tæve, det vil hverken være en god oplevelse for hende eller hanhundene, men sådan er vi så forskellige. Jeg trænede en gang sammen med en schäferejer, som holdt på sin ret til at have sin løbske tæve i sin have. Den ret havde hun naturligvis. Det var semi på landet med skov og marker omkring og havens hegn var en mur på ca 60 cm. Tæven blev altid hjemme, men hanhundene kom jo fra nær og fjern og bejlede til tæven. Hundejeren stod sådan set på vagt hele tiden og ringede til Policen og anmeldte de løse hanhunde. Okay, de skal heller ikke rende løse på offentligt område, men hun vidste jo disse hunde befinder sig på landejendommene og hun vidste også, at de som regel blev hjemme da "hjemme" var et meget stort område. Jeg tog diskussionen med hende om hvorvidt hun syntes det var rimeligt at ligefrem "lokke" hannerne hjemmefra, men hun var isnende kold og holdt på sin ret til at have den løbske tæve i sin have. Hendes naboer må have knuselsket hende...
-
Er det let eller svært at være hundeejer ?? hvad synes I ?
Den hvalp som bliver fornuftigt opdraget af en voksen hanhund udvikler normalt ikke aggressivitet overfor denne
-
Er det let eller svært at være hundeejer ?? hvad synes I ?
Vi skal huske på, at hundene har et medfødt instinkt for at overleve og for at føre generne videre. Dette skaber helt naturligt konkurrence om adgang til privilegier og ressourcer i en eller anden grad mellem hunde af samme køn. Nogle hunde virker lidt "lalleglade" med sådanne ting i hverdagen hvor andre holder meget strengt på deres ret til adgang til ressourcerne om disse så er mad, adgang til ejer, adgang til tæver, legetøj mm. Oveni dette er der en medfødt reaktionstærskel, som bevirker at forskellige hunde skal "provokeres" eller udfordres mere eller mindre for at reagere med aggressivitet. Yderligere er der hunderacer, som har en medfødt aversion overfor eget køn, hvilken kommer til udtryk omkring kønsmodningen. Disse tre faktorer skal med i regnestykket, når man taler egetkønsaggressivitet. En sund, rask voksen hanhund, vil oftest elske at opdrage på en snothvalp, muligvis efter et par dages forbehold overfor hvalpen. Voksne rummelige hanhunde er ekstremt gode opdragere og får de bare lov til at udføre deres arbejde uden indblanding, plejer resultatet at blive godt er min erfaring. Hvis du taler om en hanhvalp, som ikke lever sammen med den voksne hanhund, er det vigtigt at de to ser hinanden meget ofte, så de kan holde relationen ved lige gennem den opdragende leg. Når jeg har haft hanhunde sammen, og samtidigt haft tæver, har der ikke været andet end lidt fnidder, som hurtigt gik i sig selv igen. Det virker smart at en hanhund opdrager på en hanhvalp for han vil jo sikre sig passende underkastelse af den unge, ligesom en tæve gør det samme med unge tævehvalpe. En hanhund med tendens til egetkønsaggressivitet kan som tidligere nævnt, få udløst aggressiviteten på baggrund af oplevelser i hvalpe elle unghundetiden, men en grundig og positiv socialisering på især eget køn, giver noget at tage af. Hvis man forestiller sig, at hver positiv oplevelse en hvalp får bliver sat ind på én konto og hver negativ oplevelse bliver sat ind på en anden konto, kan man også forestille sig, at den positive konto kan komme i minus, hvis de negative oplevelser bliver flest eller mere intense end de positive. I princippet kan én negativ oplevelse, som er stærk nok, tømme positivkontoen hvorimod én positiv oplevelse ikke kan tømme den negative konto, idet det er langt sikrere for en hunds overlevelse at være negativt end positivt stemt overfor potentielle konkurrenter. Derfor er det en god investering at sørge for, at der gennem socialiseringen kommer rigtigt mange gode oplevelser ind på positivkontoen. En hund med en fed positivkonto kan nemmere komme sig over negative oplevelser end hvis positivkontoen er halvtom eller ligefrem i minus. Derfor er en solid, positiv socialisering så ekstrem vigtig, især når vi taler om hunde med tendens eller medfødte anlæg for aggressivitet. Jeg gik vist lidt i selvsving her, men giver det mening?
- blærebetændelse eller stress?
-
Er det let eller svært at være hundeejer ?? hvad synes I ?
Det kan være begge dele. Typisk vil en hund som har fået chok af en for voldsom oplevelse fra andre hunde som hvalp kunne blive egetkønsaggressiv, når den bliver voksen, men hvis den har en medfødt lav tolerancetærskel for eget køn, vil den næsten helt sikkert blive aggressiv overfor eget køn, hvis den oplever grænseoverskridende adfærd som hvalp eller unghund - eller som voksen.
-
Er det let eller svært at være hundeejer ?? hvad synes I ?
Men man ved vel først om ens hanhund ikke kan med andre hanner når han er voksen? Socialiseringsfasen ligger i hvalpeperioden