Ninjamor

Det troede jeg da, du vidste??? Godt

Som var dette: Når han oplever situationen "gennem godbidderne", kommer godbidderne til at fungere som afledning fra den anden hund og dermed er han ikke så fokuseret på at han ikke reagerer på hunden, fordi motivationen for godbidderne kan få ham til helt at overse/glemme den anden hund og han derfor ikke lærer at håndtere passeringen, men egentlig bare distraheres forbi hunden. Giver det mening? Hvis vi bare afleder en hund i en situation lærer den ikke at mestre situationen fordi den ikke behøver tage stilling til den. Som en hund der ikke kan fordrage andre hunde og får sin bold i munden ved passering. Bolden giver hunden "skyklapper" på, så hunden ikke beskæftiger sig med den anden hund og passeringen går fint. Men uden bolden i munden kan hunden stadig ikke passere den fremmede hund uden at reagere, for den har ikke lært noget ved at lukke sig inde i en "boble" med sin bold.

Uden at have set jer i aktion: Jeg ville ikke tilbyde godbidder/legetøj, når han allerede er på vej op i opkørthed. Efter dit "ikke i dag" ville jeg resolut vende om og gå modsatte vej, altså væk fra den hund han kører op over. Dermed tager du kontrol over situationen og han skal egentlig bare føge efter, det er ikke oppe til debat, du går, han kommer med! Når vi tilbyder godbidder/legetøj som vore hunde ikke vil have, oplever de rigtigt at de har et valg og i det øjeblik de vælger belønningen fra, står man rigtigt skidt for hvad har man så mere? Prøv at sammeligne det med moderen og det mindre barn i Brugsen, moderen vil til kassen, barnet vil se på legetøj og sætter sig ned på gulvet. Moderen kan nu vælge at føje barnet eller tage kontrol. Vælger hun at lokke barnet med en is eller andet, har barnet stadig et valg (jeg vil ikke have is jeg vil have legetøj) hvilket lærer det at det har indflydelse på situationen (denne specifikke situation) og sine egne valg i denne situation. I lige netop denne situation skal barnet ikke belemres med valg, men bare med moderen fordi det er hende der ved bedst og har en dagsorden/tidsskema som skal følges. (Naturligvis skal både børn og hunde opleve at kunne træffe valg og have indflydelse på deres egen situation, men i nogle situationer er der ingen gevinst for nogen af parterne hvis de får lov til dette) Derfor vælger jeg at tage fuld kontrol i sådanne situationer og udstråler "vi skal denne vej og det er ikke et tilbud". Det kan naturligvis betale sig at vende om på nogen afstand, så er det nemmere, men ellers i samme øjeblik hunden kører op, så vender man på hælen. Når hunden igen er afslappet vender man og går videre af sin tænkte rute. Godbidder er egentlig i vejen her fordi de nemt kan tage fokus fra det der sker og hunden oplever situationen anderledes gennem "godbidsfiltret" Giver det mening?

For mig er det to forskellige situationer nemlig, idet der, når vi passerer en hund, ikke er udsigt til at hilse. "Udsigt til at hilse" er hos mig angivet ved et signal inden vi når den anden hund, enten ved at "værsgo/ja" eller at Pelle slippes. Eller får han signal til at vi skal videre og der dermed ikke er udsigt til at få nærkontakt. Hvis en hund aldrig ved på forhånd, altså inden hundene er i passeringshøjde med hinanden, om den får lov at hilse eller ej, vil den lære af erfaringen og reagere ift. denne. Dvs. hvis den ofte nok får mulighed for at komme i nærkontakt uden signal fra ejeren, vil den forvente at skulle dette ved alle møder og så kommer opkørtheden/forventningen og den eventuelle konflikt hunden kommer i når ejeren - eller den anden hunds ejer/evt. den anden hund, vil noget andet. Derfor synes jeg, det er en rigtig god ide at sætte signal på og at lære sin hund, at andre hunde ikke automatisk skal hilses på. Det mindsker opkørtheden og den frustration der opstår, når mødet ikke bliver en realitet

1 2 Hvad er det, vi skal tage stilling til, udsagn 1 eller udsagn 2?

Næh det kan han ikke, ikke ret lang tid og ikke ret voldsomt, så får han smerter, men han får lov alligevel og får smertestillende bagefter. Han skal jo også have et liv

Bliver folk ikke også længere tid i hundeskoven end ved et tilfældigt møde, hvor man er på vej i hver sin retning? Jeg tror at mange hundeejere netop kommer i hundeskovene for at deres hunde kan lege. Den gruppe af hunde i Søndermarken som mere eller mindre dagligt mødes for at lege ser heller ikke ud til at have problemer med møder. Jeg kender naturligvis ikke alle disse hunde, men har da set, at de løse, legende hunde derinde sjældent udgør noget problem for andre hunde. Jeg er sikker på dette blandt andet handler om at de er mættede og, naturligvis, at de lærer at begå sig.

I mine øjne er tilfældige møder ofte noget rigtigt møg af flere grunde: Hundene får en opskruet forventning til at disse møder sker og har derfor ofte svært ved at ignorere andre hunde. De bliver skuffede/frustrerede, når de ikke får lov at hilse og lad os bare være helt realistiske her: Det er ikke alle andre hunde de kan få lov at hilse på. En anden ting er, at sådanne tilfældige møder som regel afsluttes, inden hundene er blevet færdige med hinanden, dvs. har gennemgået alle et mødes faser afsluttende med leg/enighed om ikke at lege! Hvis der opstår leg, afsluttes denne desværre som regel alt for tidligt, nemlig når den ene af hundene bliver "for vild", kører op og evt. vil humpe, ligger nederst og hvad har vi ellers her. Hundene har jo en mening med leg og når legen ikke afsluttes ordentligt, dvs. en af hundene er i øjeblikket den "stærkeste", den ene hund trækker sig og vil ikke mere eller begge hunde afslutter legen, ofte med at tisse eller begynde at søge/æde græs, som er en fælles nedtonende og beroligende adfærd, vil der opstå frustrationer pga. manglende afslutning. Disse frustrationer vokser for hver gang legen bliver afbrudt i en uhensigtsmæssig fase og på et tidspunkt bliver hunden frustreret og opkørt bare ved synet af en anden hund idet den ved, den nu kommer i en konfliktsituation. Denne hund vil oftest engagere sig i legen på en uhensigtsmæssig facon, overreagere, blive vild og/eller gå i stressmode. Dette bryder fremmede hunde sig ikke om og så har vi balladen! I stedet for tilfældige møder/hilsning bruger jeg at lade to hunde mødes "tilfældigt" og gå tur sammen uden nærkontakt mellem hundene. På denne tur kan de lige lure hinanden af, de kan snuse til hinandens efterladenskaber og derved danne sig et billede af hvem den anden er. De kan have pissekonkurrence hvis det er det der skal til og ofte vil de allerede der have afgjort hvem der lige nu har størst selvtillid Efter ca 20 minutter slippes hundene lige så stille og ejerne går videre. Dete giver som regel en meget roligere leg. Det er min erfaring, og en regel jeg selv overholder, at det er bedre med besøg/ture med anden hund af lang varighed f.eks. et par timer + engang imellem end mere eller mindre daglige hurtige møder, fordi begge hunde derved når at falde til ro i den anden hunds tilstedeværelse. Når hundene skilles, skal de være færdige med hinanden. Denne følelse tager de med sig videre. Dette får den konsekvens at de, når de mødes næste gang, har et helt andet syn på hinanden, sine egne og den andens grænser og går ind i leg/omgang med en helt anden indre ro. De kan naturligvis godt give den gas under leg, men nu kender de hinanden og det gør forskellen. Pelle får kun sjældent lov til at gå ind i tilfældigt opståede møder, det er faktisk kun når der kommer en løs hund styrtende og dette er sjældent. Da bliver han til gengæld sluppet så han kan gøre det der skal gøres: Lege eller sige fra. Derfor kører han normalt ikke op fordi han ser en fremmedhund på vores rute, jo hvis den kommer tæt forbi vil han naturlivis gerne i kontakt, men det er ikke noget som stresser ham ikke at få lov.

Det er da ikke at afvente at gå i gang med hilsetræning

Jamen hvis han er stresset er der mange tegn hvor der kan være et eller flere til stede, f.eks.: skæl i pelsen, kedelig pels rastløshed, almindelig uro, manglende afslapning overreaktioner overdrevet glæde, hidsighed, oversexet mm drikker meget røde øjne og/eller uroligt blik svedige trædepuder sover kun lidt om dagen, skal følge med i alt, sover som en sten om natten spise"forstyrrelse" f.eks. høvler mad ind men uden at tage på, spiser ikke ret meget eller kun om natten løs/tynd afføring evt. meget luft i tarmene med fisning til følge Situationsbestemt opkørthed/stress er, når han kun kører op i helt bestemte situationer, f.eks. ved hundemøder og da kan det som sagt være møderne der er selve problemet, men også bare i møderne han viser, han er overstimuleret. Under alle omstændigheder kan du se om det hjælper at skifte taktik i de situationer hvor du ser problemer, det gør det oftest.

Glædelig hvalp

Inden du går i gang med en massende afstressende aktiviteter og problemløsningsopgaver, er det vigtigt at afdække om Bobo overhovedet er stresset eller "bare" bliver opkørt når han møder andre hunde. Hvis det sidste er tilfældet kan du tage alle dine afstressende aktiviteter og gemme der hvor solen aldrig skinner, for det vil ikke hjælpe det mindste. LuckyLuna er også inde at berøre dette. Problemløsningsopgaver vil udover, måske, at afstresse en hund (dette er nemlig langtfra altid tilfældet) også give hunden en større grad af selvstændighed, for den kan jo selv, hvilket normalt ikke gavner en begyndende skridende lydhørhed (lydighed) overfor ejeren. Hvis Bobo generelt kan slappe af, når der intet sker og generelt reagerer uden at handle overdrevent ift. den aktuelle situation, er han højst sandsynligt ikke stresset og så hjælper de nævnte aktiviteter ham ikke. Ud over de muligheder andre har nævnt som eventuel årsag, kan han være ved at være overstimuleret med et belastet system. Dette vil altid få en hund til at reagere i de situationer de er lidt utrygge ved. Dette kan være årsagen til hans overreaktion overfor passerende hunde, men behøver langt fra at være det. Jeg ville nøje gennemgå hans daglige aktivitetsniveau og sammenholode det med det jeg vidste om Bobo fra tidligere, inden jeg styrtede mig ud i ekstra aktivering og træning rettet mod adfærden. Husk at et adfærdsproblem som regel kun er symptomet på at der er noget skævt et sted ofte er den synlige adfærd ikke selve problemet, men kun den måde hunden udtrykker sit problem på.

Jeg bruger frivillig øjenkontakt som adgangsbillet til at gå ud af døren, senere kombineret med forbudsord, hvis Pelle viser han kunne tænke sig at gå ud af en dør jeg ikke er i nærheden af og jeg ikke ønsker dette. Det er typisk når jeg lader en af dørene stå åben for at få lidt luft ind, her er tæskevarmt når solen skinner Øjenkontakten bør indlæres før selve dørtræningen, så bliver dørtræningen nemmere. Der skal nok også noget træning af børnene til og det er måske i virkeligheden den største opgave. De skal jo vide hvordan de skal reagere, den dag du ikke superviserer dem.

At skide har da ikke noget med smukhed at gøre? Altså MINE børn havde ikke de dersens knopper i ansigtet, bare så du lige ved det Hihihi du er dejlig, en "rigtig" hundeejer! Jeg håber ikke dette er den største kvalitet du kan komme i tanker om ved dit barn

Stakkels barn - så grim at han skal have et stykke flæsk om halsen før hundene vil nærme sig...

Mødre der siger sådan er tåbelige efter min mening og det er aldrig i orden at nedgøre/nedvurdere andres følelser i det hele taget er jeg lidt træt af hele holdningen til graviditet hos nogle gravide. Før var det naturligt, nu er det nærmest en sygdom og fødsler er nærmest unaturlige og utrolig heldigt man overhovedet overlever Sat lidt på spidsen ganske vist... men tendensen er der nogle steder. Man kan da ikke sige, at jeg elsker mine børn højere end du elsker dine hunde, hvem i hede hule h...... skulle kunne afgøre det - iøvrigt er det heller ingen konkurrence

Forudsigelighed er ikke det samme som grænser og du skriver selv at hunden ikke har oplevet grænser i 8 måneder. Vi får ikke mange oplysninger yderligere, men racen kan have et skrøbeligt sind med stort krav om en "lederfigur" som tager ansvar, sætter grænser, beskytter, viser overskud, overblik og alt det der. Får sådan en hund ikke dette, må den selv agere "leder" og påtager sig det ene ansvar efter det andet som : Vagthund der skal holde øje med alt og følge med i alt, advare om alt (gø) og konstant være på forkant med situationen. Dette vil stresse hunden på længere sigt hvilket igen sætter skub i adfærden, hvilket stresser endnu mere osv. osv. osv. Hvis ejerne også er meget aktive og f.eks. ikke sidder længe et sted så hunden kan nå at falde rigtigt til ro, før den "skal" noget igen får den ikke hvilet ordentligt igennem. En anden faktor er vane, når en hund har vane for en bestemt opførsel kører vanen afsted med den. Hunden kan ikke selv ændre sin adfærd, men skal have hjælp udefra. Ved at sætte hunden i line bliver vanen brudt og man kan også overveje om en hund i line ikke har fået ejeren til selv at forholde sig mere i ro? Det er da en mulighed. En anden mulighed er, at hunden har mærket en ny bestemthed hos ejeren, som jo har haft besluttet at nu er det nok og sat line på. Alene denne beslutsomhed vil af hunden opleves som en skarpt optrukket grænse og kan få den til at falde til ro. Giver det mening?

Men spørgsmålet lægger vel op til at man villigt påtager sig faren for at dø for at redde sin hund og da vil du være i akut fare

Det betyder bare, at moderinstinktet er langt stærkere end det der ville få os til at redde en anden art. Mødre ofrer ofte sig selv for at redde afkommet, det er biologisk betinget, men hos mennesket er der også tanker involveret. Men igen, man ved aldrig hvordan man ville reagere i situationen og forhåbentlig finder man heller aldrig ud af det

Svaret kan være at hvis hunden er så opkørt og urolig fordi den ikke oplever den hjælp og tryghed der er i faste rammer og grænser, så oplever den dette når den kommer i line. Ved at ejeren sætter hunden i line overtager hun hele ansvaret, og hundens begrænsede bevægefrihed kan være en enorm lettelse for den. I line "kan" den ikke handle og kan lige så godt bare slappe af. Så jeg gætter på at adfærdsbehandleren har vurderet hunden til at være grænseløs og derfor rådet til begrænset frihed. Der bør følge mere med, men det har der sikkert også gjort

Velbekommen og tro nu ikke han er syg, men der er en mulighed for at han kan have en hormonel ubalance eller noget andet, så det kan du lige så godt være opmærksom på og pas lidt på med eddiken, at det ikke er så meget så han selv bliver generet af det. Jeg ville nøjes med at påføre noget på halepåfæstningen og lidt ned ad lårene, så burde andre hunde bakke væk. Du må meget gerne lige fortælle hvordan eddiken og evt. andre tiltag virker for jer

Svaret kan ligge i for lidt fornuftigt at lave og mangel på hundeselskab. Men din hund må også have en speciel fært, når andre hanner går på ham. Du kan forsøge at tørre ham kun på bagpartenmed en eddikeklud inden de to hunde mødes og se om dette giver en effekt. Eddike tager dels noget lugt dels kan hunde ikke lide lugten. Ellers kan du prøve at give ham klorofyltabletter som vi giver løbske tæver: Str. labrador 10 tabletter x 3 dagligt og se hvad der så sker. De er ganske uskadelige og tager meget lugt. Ved at bruge eddike eller klorofyl får du svar på, om din hanhund lugter af noget andet eller om han lugter for lidt af hanhund. Hvis hundene lader ham være i fred synes jeg godt vi kan konkludere, at han lugter for meget af noget andet end af hanhund. Du bør være opmærksom på at den tiltrækkende lugt kan have en medicinsk årsag, så det er værd at nævne overfor din dyrlæge. Nogle hunde reagerer som ved løbske tæver, når en hund har en sygdom/lidelse der ændrer dens egen lugt. Dette synes at forvirre dem og så griber de til sexuel adfærd.

Det ved jeg ikke, men hvorfor er det interessant Vi reagerer forskelligt i faresituationer og intentionen kan være god nok, men handlekraften lammet i situationen. Jeg vil til hver en tid beskyttte min hund bedst muligt og forsøge med alle forhåndenværende midler at redde ham ud af en faresituation, men bevidst risikere at berøve mine børn deres eneste levende forælder for min hunds skyld, tror jeg ikke. Der er moderinstinktet nok stærkest. Jeg kan også redde min hund og selv dø af det og hvad sker der så med ham? Han vil garanteret blive aflivet, for hvem kan og vil have ham? Men Anne: Jeg håber, jeg aldrig bliver i stand til at kunne besvare dit spørgsmål udfra erfaring

Velkommen til Nej, jeg ville ikke bruge jeres service, men jeg ville heller ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på, at min hund kom hjem. I vinter var der flere forsvundne hunde og jder gik vist kun et par timer før der var stablet frivillige hundeejere sammen til at lede. Sådan en flok frivillige hundeentusiaster tror jeg faktisk ofte har større mulighed for succes end nogle hundeførere på timebetaling. Som hundefører ville jeg selv blive mægtigt frustreret, hvis jeg var i søg efter en hund og ejeren måtte stoppe eftersøgningen pga. økonomi, før hunden blev fundet. Pengene hænger jo ikke på træerne i disse tider. Må jeg spørge hvilke hunde I skal bruge til jobbet? Det er jo begrænset hvor længe en hund kan søge effektivt

Det er bare sådan det er i hundeverden, der er konkurrenter overalt, og hvorfor egentlig ikke? Jeg var først med hvalpelegestue og nogle andre tiltag, f.eks. aktive gåture og 1 - 2 torden skyder den slags hold op som paddehatte rundt omkring. I starten blev jeg lidt mopset, omvendt kan man aldrig vide om flere går med tankerne om noget nyt samtidig og skynder sig at starte op når de hører at andre også er på vej. Sådan kan det også ske. Om ikke andet kan man glæde sig over at have bidraget med et godt tiltag som kommer mange hunde/hundeejere til gode