Ninjamor

Ja det er der da Hvad hedder sådan en spirrevip?

Min søster og svoger har fået hvalp og for at sætte dem godt i vej, har jeg tilbudt "træning" en gang om ugen et stykke tid fremover. Jeg ville gerne at Cæsar, som hvalpen hedder, får leget med andre hvalpe og tilbyder derfor hvalpeejere som har hvalp der matcher i størrelse/vægtklasse at deltage. Det er gratis at deltage. Cæsar er en fox terrier/dansk svensk gårdhund/cavalier blanding på 11 uger og de øvrige hvalpe på holdet skal være af tilsvarende størrelse. Det vil sige størrelse "gårdhund"... Træningen foregår som når jeg har almindelig legestue: Indhold: En del teori om opdragelse og hvalpes udvikling. Øvelse i afslapning, opvarmning og udstrækning, gennemgang af soignering af din hvalps krop (kløer, øren, øjne osv.), opstart af den vigtige kontakt og motivation af din hvalps samarbejdslyst gennem sjove og nemme aktiviteter der involverer alle områder af hvalpens sanseapparat. Samarbejde, følges ad, indkald og at passere andre hunde og personer i ro er det der lægges størst vægt på i den egentlige træning. Opstart af færdigheder som dæk, stå, vente mm. Provokationstræning i den grad din hvalp kan håndtere det, den daglige aktivering. Og naturligvis en del fri leg i det omfang hvalpene passer til hinanden. Teorien foregår på træningspladsen imens din hvalp lærer at kunne slappe af på et tæppe. Vi mødes onsdage kl 11 i Faxe Ladeplads. Kender du nogen som gerne vil deltage kan de henvende sig til mig på tlf 2940 6628

Næh det er ikke altid lige nemt at gennemskue

Joe til dels for en hund som er angst vil ofte finde tryghed i at gøre noget kendt, f.eks at skulle forholde sig til et "sit" signal. Når jeg arbejder med angste hunde er der altid et element af kendte situationer med alene fordi det giver hunden noget kendt at forholde sig til og dermed daler stressen/angsten. Hunden ved også af erfaring at en kendt "øvelse" gerne efterfølges af noget positivt og allerede der begynder stressen at sive ud af hunden. Ligesådan vil det, at hunden oplever at ejeren er mere bestemt end sædvanligt, også give tryghed eller andet at forholde sig til.

Store sorte øjne tyder på stress/angst i situationen. Stress/angst kan gå begge veje fra total underkastelse og krybende adfærd til forsvarsangreb. Som andre skriver er hundeverden ved at rykke sig og det går tjept. Ikke alt nyt er godt, men vil du tage udgangspunkt i hvad hunde forstår, må du skele til hvordan velfungerende hunde behandler hinanden når der ikke er belastning på som f.eks. for lidt plads, løbske tæver, for få ressourcer etc etc. Det du da vil se er en enorm overbærenhen overfor bagateller og en konsekvent handling ved overskridelser af på forhånd definerede grænser. Dette vil i vor hverdag betyde noget ala: Vælg dine kampe med omhu og lad være at lægge betydning i bagateller. Hundenes dagsorden er langt fra at sætte sig på magten, tværtimod er få dyr som hunden interesseret i et aktivt samarbejde og i at indordne sig fornuftige (forståelige) regler i gruppen (familien) Ved at være inkonsekvent i vores udmeldinger og tiltag indgyder vi hunden utryghed og forvirring. Derfor er det vigtigt at reglerne er de samme, at situationerne stort set er ens hver gang og at vore hunde kan forudse hvad der skal ske når en kendt situation opstår. Det kan de kun ved at lære at situationen "altid" ser ud på en bestemt måde. Når dette sidder, synes jeg det er en rigtig god ide så småt at begynde at ændre på situationernes forløb, så hunden får udvidet den base den reagerer og handler udfra. Dette øger dens selvtillid og dens kompetencer. Dermed bliver hunden mere sikker på og i sine omgivelser. Der skal mere til at rykke den ud af kurs. Derfor, først forudsigelighed. Litteratur: Lone Greva Hvalpen. Samme forfatter: Familiehunden. Mig selv (Irene Liliequist) Sjov på turen med din hund, som kommer pænt rundt om opdragelse Anders Hallgren: Alfasyndromet Freddy Worm Christiansen: Ulve og hundes adfærd Disse bøger, som er på dansk, vil gøre din kæreste og dig bedre rustet som hundeejere. Til sidst: Flot at du underkender Cesar Millans metoder og ikke bare anvender dem selvom du ikke har andet at sætte i stedet! :5up:

Velbekommen. Hold os opdateret ikk?

Velkommen til Bortset fra at din kæreste er røget ud på et sidespor hvad opdragelse angår, så er de hundetyper du har potentielt meget farlige at opføre sig sådan overfor. Her kan du læse hvorfor Millans metoder ikke bør anvendes, vis din kæreste artiklen, som jeg skrev for nogle år siden ”Hundehvisker” Cesar Millan I disse dage føres der på internettet en ophedet debat om den mexikanske ”hundehvisker” Cesar Millans arbejdsmetoder. Tilhængere af Millans metoder fremfører dels, at Millan dømmes på forkert grundlag, da vi ikke kan vide hvad der er sket før kameraet blev tændt, dels at han redder hunde fra aflivning netop gennem sin behandling, så lad os se lidt på disse argumenter: Uanset hvad der er sket, før kameraet blev tændt, så ændrer dette intet ved den behandling Millan giver problemhundene og man må derfor tage stilling til, om målet retfærdiggør midlet. I Danmark ser vi efterhånden på hunde, som det de er, nemlig dyr for hvem flokfællesskabet betyder mest og vi ser på hundene individuelt, aktiverer mentalt, træner med vores hunde og integrerer dem i familien som et kært medlem. Det er blevet gradvist mere almindeligt, at en dansk hundeejer respekterer sin hund, som hund, med de medfødte egenskaber og behov den har. Vi lærer om hundes adfærd, deres kommunikationsmidler og hvilke behov som skal dækkes, hvis hunden skal have et optimalt liv. De problemer, vi ser de amerikanske hunde vise i Millans udsendelser, ville for størstedelens vedkommende ikke været opstået, hvis hundene var blevet stimuleret og opdraget med rimelig grænsesætning og en fornuftig omgang med andre hunde/mennesker. Imidlertid ser vi Millan selv fremprovokere de dramatiske scener med snerrende hunde og hunde, som i desperation bider ud efter ham. Dette gør han ved at ignorere hundenes signaler. Signaler som viser, at hundene føler sig presset af ham. Først ser vi hundene udvise dæmpende signaler ved at se væk, lægge ørene tilbage, have lange mundvige, sænke kroppens holdning og halen. Allerede her ville en velsocialiseret "dominant" hund (den rolle Millan vil spille) bakke ud af situationen, da en sund hund ingen intention har om at optrappe en konflikt undtaget i helt specielle tilfælde. Dette er bevist utallige gange både i virkelige situationer og i faglitteraturen. Dernæst viser hunden afstandsøgende optrappende til truende signaler. Disse signaler vises samtidig med signaler der skal formidle hundens usikkerhed og utryghed ved situationen: Lav kropsholdning, bortvendt blik, tilbagelagte øren etc. Igen ville en normalt fungerende hund ophæve situationen for ikke at skabe en uløselig konflikt. Cesar Millan fortsætter imidlertid sin, med hundens øjne, anmassende fremfærd og tilbage har hunden nu kun et yderligere virkemiddel: At forsvare sig selv eller flygte. Flugt er umulig da hundene hyppigst er trængt op i en krog eller sat i line. Hunden som er trængt op i en krog kan ikke få løst situationen på normal vis og bider derfor i nødværge. Ser man på hundens vejrtrækning, dens kropssprog og mimik ser man en stærkt skræmt hund, som handler i stor frygt for, hvad der vil ske. Stressniveauet er højt og i denne tilstand er hundens læringsevne meget nedsat. Den er i en flygt eller bliv og kæmp tilstand, den har nu brugt alle sine virkemidler og har ikke flere muligheder for en fredelig løsning til sin rådighed. Når Cesar Millan går ind i en behandling i sine udsendelser, har han en enkelt skabelon, som bliver presset ned over alle hunde: Han tolererer intet mindre end den ultimative underkastelse, den passive underkastelse. Dette fordi Millan opererer ud fra en forældet holdning til hunde, nemlig opfattelsen af at alle hunde kun går og venter på at overtage magten i hjemmet, og at vi skal slå hårdt ned på dette ved hjælp af fysisk magtanvendelse. Millan henviser til ”Mother Natures” egne metoder, men overser, eller ved ikke, at hos ulve og hunde løses konflikter helst uden drama, da det vil være alt for ressourcekrævende at skulle igennem udmarvende kampe, hvor flokmellemmerne risikerer at blive sårede og derfor uegnede til at trække deres del af opgaverne i flokken. Ulves og hundes sprog og adfærd består af flest konfliktdæmpende og fredelige signaler! Hos ulve og hunde har ”Mother Nature” sørget for så meget harmoni som muligt, så der er et stærkt fællesskab at trække på omkring opgaverne og i pressede situationer. Dette er dokumenteret af adskillige adfærdsforskere. Med den viden i baghovedet vil man kunne se, hvordan Millan selv presser hundene ud i uløselige konflikter, hvorefter han straffer dem ved at hugge til dem med stive fingre, småsparke dem på bagdelen, stramme godt op i linen, som er placeret lige bag hundens øren, hvor den ved nok tilstramning lukker for blod- og dermed ilttilførslen til hjernen med det resultat, at hunden på et tidspunkt vil midste bevidstheden. Vi ser ofte, at hundene ender med at ligge udmattede, men ikke afslappede på jorden. Millan fremfører, at hunden når den giver et tungt suk fra sig er afslappet og at det er dette, han venter på. Dette stemmer ikke overens med at hundens vejrtrækning er heftig, benene ofte stritter ud i luften og øjnene kører rundt. Det tunge suk der kan fremkomme efterfølgende er muligvis snarere tegn på, at hunden igen kan trække vejret helt igennem, efter linen er blevet løsnet. Millan redder hunde fra aflivning Retfærdiggør Millans behandling, at hunden derefter kan leve videre? Ikke i mine øjne! Dels, som nævnt overfor, fremtvinger Millan selv de voldsomme reaktioner fra hundene, dels findes der langt mere hundevenlige og uskadelige behandlingsmetoder til hunde med de problemadfærd vi ser på TV! Gennem de seneste tiår er der fremkommet en mængde materiale om hundeadfærd, problemstillinger, statistikker mv. som fagfolk på området, og mange hundeejere, har taget til sig. Som moderne adfærdsbehandlere arbejder vi med hundene ud fra den viden vi har om normal hhv. patologisk adfærd, smerter, sygdom og indlæringspsykologi. Med denne viden sikrer vi, at problemerne bliver løst uden at hundene lider overlast. Vi arbejder også med den type problemstillinger vi ser Millan ”kurere” på TV. Og med langt bedre og holdbart resultat! En veluddannet adfærdsbehandler kommer ikke susende ind fra venstre og fremtvinger en konflikt med en fremmed hund, hvorefter vedkommende bruger fysisk magt til at kontrollere hundens krop. I stedet for arbejder vi under hundens konfliktgrænse, styrker hunden i den ønskede adfærd samt relationen mellem hund og ejer og lader hunden selv skubbe grænsen for hvad den kan håndtere længere og længere væk. Vi arbejder med årsagen til problemet. Denne måde at arbejde på giver varige, positive ændringer hvorimod det Millan udfører er ren symptombehandling! Ved kun at adressere symptomet, ser man en hurtig tilsyneladende bedring, som kan virke meget stærkt på hundeejeren. Der er dog den hage ved symptombehandling som står alene, at den skal repeteres med jævnligt interval for stadig at virke. Problemet blev jo ikke løst. Det fungerer som at tage en panodil for en stresshovedpine: Hovedpinen lindres, men fortsætter stresspåvirkningen, vender hovedpinen tilbage. Der findes imidlertid en måde at symptombehandle på, hvor resultatet holder længere, det er ved at være chokagtig brutal i sin håndtering af hunden, så den oplever stor frygt forbundet med at udføre den uønskede handling. Det er sådan påført straf virker og det er dette Millan arbejder med i TV programmerne. Millan arbejder med hundens krop og spiller med sine armmuskler, den moderne adfærdsbehandler arbejder med hunden mentalt og spiller med ”hjernemusklerne” i stedet! Men som Millan selv udtrykker det i et af afsnittene: ”Jeg elsker denne kamp med hunde”... Lad dig ikke forføre til at anvende Millans metoder af udsagn om, at Millan redder hundeliv. Dels er Millans metoder smertefulde for hunde og dermed ulovlige i Danmark, dels er det uværdigt for dig selv at slås med et dyr hvis intelligens er mindre end din, dels er det aldeles unødvendigt for at løse problemerne! Litteratur, blandt andet: Anders Hallgren ”Adfærdssymdromet” Freddy Worm Christiansen ”Hundes og ulves adfærd, ny indsigt i aggression” Steven R. Lindsay ”Applied Dog Behavior And Training” Jeg vil kraftigt anmode TV3puls om ikke at sende flere programmer med Cesar Millan jvnf. Ovenstående. I er ved at sende programmet medvirkende til at udbrede dels unødvendige dels hårde træningsmetoder. Selvom programmet sendes som underholdning og selv om den enkelte hundeejer selv bør kunne tage stilling til det viste, er det en kendsgerning at programmet tilsyneladende legaliserer hård behnadling af hunde. Dette mener jeg TV3 burde se sig for gode til. Venlig hilsen Irene Liliequist Adfærdsrådgiver _________ På denne side T. Gustavsson, L. Flt m. fl. - No Cesar Millan kan du og din kæreste læse hvad e lang række fagfolk skriver om Millan, min artikel herover er også gengivet. Hvis I har spørgsmål skal I være meget velkommen

Ja, omplaceringshunde er noget vi kan lære rigtigt meget af. Og det kan være rigtig hårdt. Jeg tænker at Hugo vil have godt af at løbe, lege vildt eller på anden måde få rørt sig i højt tempo, så han kommer af med den fysiske stress, så hvis dette ikke allerede er tilfældet vil jeg anbefale at han får mulighed for det. Løb er jo en kendt stressreducerende aktivitet. Bachs synes jeg du skal fortsætte med og så kan jeg ikke rigtigt komme videre uden at vide mere eller se ham/dig. Generelt ville jeg sætte 2 - 3 grænser og ikke mere og glide af på det andet uønskede han gjorde (forhindre det helst) Mht øget hæmning og separation er dit bud lige så godt som mit, det er ikke til at forudse, men fra "grænseløs til mere struktureret" plejer også at hjælpe på separationsproblematikker. Uden at have mødt jer og ud fra de få oplysninger der er her, ville jeg træne minimum med ham og i stedet bruge krudtet på at lære ham hvordan hans nye verden ser ud. Træning kan han altid komme efter. Mit bud er: Ganske få krav i starten, 2 - 3 som førnævnt, men de er til gengæld heller ikke til diskussion. Når han begynder at forstå krav/grænser kan disse langsomt øges hvis nødvendigt, men det er min erfaring at hvsi en voksen hund blot får få grænser og accepterer disse, vil den hurtigt acceptere og forstå nye grænser. Kommer han ud i situationer, som du beskrev hvor han skriger eller ryster, ville jeg aktivt gøre noget i situationen, så han bliver revet ud af den og skal forholde sig til noget andet - noget super nemt nemlig dig - så der bliver mulighed for at belønne (jackpot) stort for ændret fokus. Får han stressmave?

Selv tak, jeg håber det giver noget, fik du læst artiklen?

Hvis du citerer ved hjælp af "quote" er det nemmere for på denne her måde får jeg ikke mine citater med og skal tilbage til indlægget tidligere for at se hvad du svarer på Jeg spurte til om du opdrager med ikke at hjælpe Hugo til at gøre det ønskede, men afventer at han selv f.eks. falder til ro, tier stille mv og i det hele taget afventer at han gør det du vil have/stopper med det du ikke vil have f.eks. at gø/skrige for så at belønne dette i stedet for at stoppe uønsket adfærd med et ord og derefter belønne for at han adlød. Det er for eksempel når en hvalp/hund ikke får hjælp til at håndtere en situation hvori den reagerer uønsket. Hvor ejer venter på at hunden stopper den uønskede adfærd og derefter belønner dette i stedet for at markere at adfærden ikke accepteres/giver bonus og selv stopper hunden. Hvis en hund lever sit liv sådan er det min vurdering at den bliver stresset af dels alle de muligheder den skal vælge imellem dels at den ikke oplever grænser for sin udfoldelse og derfor ikke får den ro der ligger i at vide hvad den "må" og hvad den ikke behøver forsøge sig med. Eksempler: Hvalp jager katten over stok og sten - ejer klikker/belønner når den stopper eller når den ikke jager katten. Hund hopper vildt rundt i møblerne - ejer belønner når den stopper eller når den ikke er vild. Hund gør - ejer belønner når den stopper eller når den ikke gør. Hvis hunden belønnes på det forkerte tidspunkt lærer den intet, f.eks. skal man være sikker på at hunden er bevidst om hvad den ikke gør i stedet for at være bevidst om hvad den gør for at den skal lære at noget er uønsket og for at man som ejer har en stopknap. Det nemmeste for mig er at henvise til min artikel DcH Bladet nr 1 2011ny blad 1/2011 det er det med Chow'en på Okay! Angst og uvilje skal ikke behandles ens Absolut! Jeg har set omdirigeret frustration/aggression flere gang og det er noget grimmer noget. Gjorde du noget aktivt for at rive ham ud af situationen? Er han roligere i situationen nu? Jeg skal vide mere, ellers bliver det bare generelle skud fra hoften. Sikkert og derfor mener jeg at det er ualmindelig vigtigt med helt faste regler og grænser i tilbagevendende situationer, så Hugo ved hvad han skal i situationen, så han får nogle præferencer og dermed bliver mere kompetent til at klare hvad der ellers måtte komme.

Ret mig hvis jeg husker forkert... Du træner operant så vidt jeg husker, opdrager du også operant? Hvis overstimulering er grunden, kan der være flere årsager til dette og operant opdragelse (ingen grænsesætning) kan være en stressfaktor i sig selv. Jeg kender ikke Hugos tidligere tilværelse, men det er ret så krævende at få sit liv vendt på hovedet og hvis alt er mere eller mindre nyt, kræver det sin hund at skulle forholde sig til dette. Separationsproblemet, er du 100% sikker på at det skyldes angst? Jeg har selv haft en omplacerings problematisk hund, som var en stressbombe i ordets egentlige forstand. Stjerne kunne fint træne, hun var 100% på, hun lærte enormt hurtigt, hun kunne være alene, være med osv osv osv. men hvis jeg f.eks. afledte hende fra en situation blev hun klart mere stresset efterfølgende. Det handlede om, at hendes egentlige motivation lå i det jeg afledte fra og mens jeg afledte (klik og godbid) akkumulerede hun frutstration i stedet for at slappe af. Der var absolut ingen ydre tegn. Når hun efterfølgende fik "fri" var hun endnu mere opskruet og intens end før afledningen. F.eks. ved gæster. Den var jeg et stykke tid om at lure. Det jeg vil ind på er, at nogle hunde tilsyneladende kan klare det hele, men efter et stykke tid knækker filmen og det hele ramler, uden man kan se en direkte årsag. Det er den samlede sum af alle indtryk der gør sig gældende. Efter den ahaoplevelse jeg fik med Stjerne har jeg observeret det samme hos mange hunde. Giver det mening?

slettet...

Det er ikke en prispolitik jeg nogensinde har mødt Til gengæld har jeg fået store rabatter de første år da klinikken skulle etablere en kundekreds. De dage er forbi nu

Jeg ville blive SÅ glad hvis jeg fandt ud af det samme. Der går intet fra dig hvis din nabo får store rabatter eller gratis behandling. Jeg tror ikke dyrlægerne sætter priserne efter at skulle tjene nok på de betalende til at kunne tage nogle ikke betalende kunder. Da min Fie blev aflivet, gjorde dyrlægen det gratis. Jeg fik aldrig en regning, men efterfølgende at vide at de vist havde tjent nok på Fie. Ville det også have pisset dig af? Mener du dermed, at man som dyreejer ikke bør kunne komme i en situation hvor man ikke har råd til behandling?

Før du udtaler din om min dobbeltmoralskhed burde du vide noget mere om min situation. Jeg vil ikke sidde her og skulle retfærdiggøre mig overfor dig, men et lille hint kan du få: Min træningsplads bliver betalt på timebasis, hvilket betyder, at hvis jeg er der og der ikke dukker kursister op, så skal jeg betale alligevel. Derfor, blandt andet, betaler kursisterne på forhånd når det drejer sig om træning. Nej, dyrlægen er ikke i samme situation og guess what - du behøver ikke bruge den tone, jeg kan sagtens læse hvad du skriver uden du er sarkastisk og nedladende. ( Hvem sidder højt til hest efter din mening? Du kører vist op i en spids nu, hvem har forlangt dette af dyrlæger? Det må være dejligt for dig at være så skråsikker... Iøvrigt kom min hunds behandling i sin tid op på ca 30 000 kr, hvilket jeg ikke var informeret om på forhånd af dyrlægen for det var bare en behandling + en + en + operation + kontrol og det løse. Over en måned. Svuuup sagde det i kassen. Efter dette burde jeg så aflive min hvalp fordi jeg ikke havde flere penge i kassen til ham?

Det er et helt andet emne hvordan vi behandler vores produktionsdyr, hvilket ofte er skandaløst ringe og respektløst. En dyrlæge som har en klinik/hospital arbejder der for at redde dyr og lindre smerte - går jeg stærkt ud fra. Hvad er motivationen ellers? Jeg tvivler på at dyrlæger, som arbejder fuldtids på klinikken, også arbejder på slagterier, hvis de gør må det klart være for at score endnu flere penge end de hiver ind på deres primære job. Det er altid nemt at kritisere andre for uansvarlighed, faktisk det nemmeste. Selv den mest ansvarlige dyreejer kan komme ud i en uforudset situation. Det kan ikke være meningen man skal have 50 000 - 100 000 kr på kontoen for at have dyr i tilfælde af at man bliver arbejdsløs, manden forlader én så man skal flytte med børnene og kommer ud for andre ting som koster kassen. Der kan ske totalt uforudsete ting som gør at man en dag står med håret i postkassen og kassen er drænet til sidste svup. Hvis man skal have et stort beløb til rådighed til sit dyr bør man have endnu flere til rådighed til sine børn, måske skulle vi tage en runde og høre hvor mange penge dyreejerne har sat til side til nødsituationer som involverer deres børn? Vi har et socialt sikkerhedsnet hedder det sig, men det dækker langt fra børns behov, så vi bør ikke få børn hvis vi ikke kan se 18 år frem i tiden og sikre os økonomisk på forhånd. Det må være konklusionen. Hvis man altid skal have et stort beløb på sin konto i tilfælde af dit og dat plus have et stort beløb stående til sit dyr, er det kun en elite som kan tilade sig at have dyr - og jeg skal i så fald af med Pelle for selvom en forsikring dækker noget, dækker den ikke det hele og kun op til et vist beløb årligt Er det hvad debatten handler om, hvem det er mest synd for?

Der er vist ingen som påstår det er dyrlægens ansvar. Klart vi selv har ansvar for vore dyr. Derfor kan man godt være i en knibe alligevel og have brug for en håndsrækning og dyrlægens lidenskab er at redde dyr og lindre smerter, vel ikke at aflive raske dyr? Vi er mange som synes det er totalt tåbeligt at dyrlæger tvinges til at aflive raske hvalpe fordi disse er forbudte. Raske katte må vel også gælde?

Nix, for holdet kommer ikke op at stå før der er kursister nok som har meldt sig til gennem betaling. Men, du kunne bestille en adfærdsrådgivning og brænde mig af ved ikke at være hjemme når jeg kommer eller nægte at betale mig. Jeg kan intet gøre der. Nogle har haft brændt mig af, men det betyder ikke at jeg kræver betaling på forskud. OG jeg har skam haft flere klienter som har betalt af flere omgange fordi de havde brug for hjælp men ikke havde det fulde beløb på dagen. Ligesådan har jeg, efter aftale, ventet en måned på at få min betaling. Jeg mener dyrlægen er udbrændt hvis han nægter at redde et lidende, men iøvrigt rask dyr, fordi det er billigere og nemmere at aflive det. Jeg kender en dyrlæge som har hjulpet katte og efterfølgende fået betalingen af Kattens Værn. Uden at ville pudse min glorie så mener jeg, der er forskel på om en dyrlæge ikke vil behandle et nødstedt dyr og om jeg vil arbejde gratis, hvilket jeg iøvrigt har gjort i rigt mål gennem årene.

Tjah. Pelles første test for lunge/hjerteorm foretaget på det lokale dyrehospital løb op i 660 kr og så skulle jeg selv kontakte stedet og høre resultatet med meget vente tid ("tast 1 hvis du skal, tast 2 hvis... desværre er alle vore linier optaget"). Ved næste test brugte jeg min egen dyrlæge, som ligger længere væk, og det kostede da 250 kr plus at hun ringede resultatet til mig. Nøjagtig samme test 660 kr og 250 kr

Dogathon 4 september i Klampenborg STH-Servicehunde

Præcis! Men der er noget der hedder afdragsordninger, hvilket jeg selv har været tvunget ud i og det kan fungere fint. Jeg synes det er uetisk at en dyrlæge vælger at aflive en rask kat og, forhåbentligt, raske ufødte killinger, fremfor at ville redde dem. Måske ville han komme til at arbejde gratis, men vi skal ikke glemme at han ikke mister 15000 kr, han mister noget på medicin og lægger så gratis arbejdskraft til. Ved at operere har han større sandsynlighed for at få sine penge end ved bare at aflive den fødende kat. Han må virkelig være udbrændt den dyrlæge.

Når vi træner øvelse med vore hvalpe er vi oftest meget pertentlige med ikke at stille større forventninger til udførelsen end vi er sikre på hvalpen kan honorere. Der venter belønning forude og vi forsikrer os mod fiasko fordi vi synes øvelser er vigtige og helst skal læres uden fejl. Det er nemt for hvalpe at lære øvelser efter disse præmisser. Når vi taler opdragelse ("god opførsel") stiller vi derimod ofte hvalpen i den hårdest tænkelige læringssituation: Ingen opbygning mod målet, men selve den belastende situation og håber det går godt. Det er ikke nemt at lære god opdragelse uden hjælp, ligesom vi hjælper med øvelser, altså bygger op mod at hvalpen kan klare gradvis større belastning, skal vi også hjælpe når det drejer sig om opdragels . Er det rimeligt at forvente/kræve af en hvalp, at den ikke opfører sig som hvalp? Jeg mener at en 6 års barn er udstyret med bedre forudsætninger for at kunne håndtere den pågældende situation end et dyrebarn. Der er den mulighed at du møder din kæreste og barnet udenfor og sammen går det sidste stykke hjem, så Simba og din datter får set hinanden an samtidig med, at der er noget som fjerner Simbas fokus lidt (gåturen). Hvis turen er lang og begivenhedsrig nok, bør Simba være lidt træt og meget tilfreds når I kommer hjem og kan efter lidt tid puttes til at sove. Selvsagt skal din datter hjælpe til ved ikke at opildne Simba til vildskab. Sideløbende kan du, hvis du ikke allerede er i gang med det, øve afslapning i line når Simba alligevel er træt og vil sove, så han vænner sig til situationen uden pres og stress. Giver det mening? Tvangsnusseri går jeg ikke ind for og slet ikke på hvalpe, som ofte slet ikke bryder sig om at blive kælet.

Loven har ingen betydning haft for mig personligt Hvis jeg havde en forbudt race ville jeg skulle se mig mere over skulderen idet jeg ikke ville følge mundkurv- og kortlinepåbuddet. Dermed kan jeg konstatere at jeg, som så mange andre, ville være en lovbryder. Love er til for at følges, men når man vedtager en lov som sætter dyrevelfærdet til side, så har loven ikke min sympati eller respekt. Det jeg har oplevet er at kunne sætte mig ind i hvordan de "rigtige" forbrydere muligvis tænker: "Loven er ikke ok og derfor ski... jeg på den". Det er lidt skræmmende! Efterhånden er Danmark til grin på mange punkter...

Jeg har aldrig haft problemer og mener at hvis forskellen mellem de to hunde er stor nok og den ældste får lov at opdrage den yngste, opstår der ikke disse problemer.

Jeg ved ikke, hvordan det er nu, men for år tilbage var der en lagdeling i nogle DcH afdelinger. IPO folket syntes at det eneste hundearbejde man kunne have respekt for var IPO. IPO og lydighedsfolket syntes at agility ikke var noget at skrive hjem om og muligvis blev det også sådan med rally, jeg ved det ikke. Jeg holder ind imellem kurser i DcH regi og kender rigtigt mange mennesker der og jeg hører ikke noget om snobberi, men snobber findes jo alle vegne..