Ninjamor

Det kan være vanskeligt at avle væk fra sygdomme. En veninde var opdrætter af en småt repræsenteret race, og denne race kan udvikle en nyresygdom. Denne sygdom viser sig typisk først når hunden er 4 - 6 år og først i de senere år har man kunne teste for at tjekke om hunden var bærer og/eller for sandsynligheden for at den ville udvikle sygdommen. Min veninde gjorde et kæmpe arbejde i at finde sunde hunde til sit lille opdræt, blandt andet ved at importere sæd og ved at indkøbe hunde fra oprindelseslandet (Afrika). I den anden ende af landet sad der så en opdrætter med en World Champion, som blev brugt til stort set alt der kunne kravle og gå af tæver. Det viste sig desværre at hanhunden fik påvist denne nyresygdom i vist nok 7 års alderen, men da havde han fået mange, mange hvalpe og var også blevet "bedstefar" til flere kuld.

Eftersom jeg ikke har set Hera, tager jeg i mine råd udgangspunkt i det sikre. Det er en grundregel indenfor hundeadfærd, at den mest usikre/utrygge part er den som skal nærme sig den anden part for kun derved sikrer man at ingen grænser bliver overskredet. Så, det er Hera, som skal nærme sig og være opsøgende. Sker det omvendte, at andre hunde/personer er opsøgende kan lille Hera jo ikke unddrage sig den uønskede kontakt og dette øger hendes utryghed. Min tilgang ville være som før beskrevet gerne koblet sammen med ture med andre hunde (en af gangen) hvor Hera kan gå bagest og luftsnuse sig til hvem den anden er. Det samme med mennesker. Disse mennesker og hunde skal ignorere hende og når hun tør op tager hun selv kontakt. Samtidig skal du gøre en meget afslappet figur, snakke smilende og i positiv tone "om" de mennesker og hunde Hera ser på. Det kan gå rigtigt stærkt den rigtige vej, hvis hun ikke får overskredet sine grænser. Hun skal selv skubbe sine grænser og det kommer hun til. Hvis hun er en madglad schäfer, de findes jo, kan du lade hende søge lidt godbidder når hun vil, imens i ellers laver ingenting, når I er ude at se på livet. Hvis hun kan abstrahere fra det "farlige" ved at søge guffer er det ikke så slemt endda Men forsøg ikke at lokke hende med godbidder i hånd, for det er potentielt risikabelt, godbidderne skal tages fra jorden, hvis de skal i spil. Har du billedet?

Du skal også være obs på, at indtil du klart mærker, at Hera møder omverden med en positiv/neutral forventning skal du helst lave disse "udflugter" dagligt, så hun så hurtigst som muligt for nye billeder i sin hjerne. Turene kan krydres med "tilfældige" møder med mennesker og hunde hun er trygge ved, så hun lagrer positive oplevelser.

Kan du køre hende lidt tættere på, hvor der sker mere, sådan i udkanten af "mylderet"? Der bliver du så siddende med hende, så hun kan betragte det pulserede liv på tryg afstand uden at skulle forholde sig til andet. Dette er i øvrigt en vigtig del af en hvalps opdragelse. Bare sidde og være - intet andet. Du skal være opmærksom på at tid er vigtigt her. Det giver langt mere at sidde sådan et sted en times tid en gang dagligt end 10 x 6 minutter på en dag. Dette fordi når en hvalp bliver lidt utryg og forlader situationen i den stemning, vil det være samme stemning, og dermed opfattelse, hun møder samme eller lignende situationer med næste gang. Dette har den konsekvens, at hun allerede formoder at det som venter hende ikke er rart. Dette har ingen af jer glæde af og hun vil gang på gang blive bekræftet, hvis hun når at blive utryg. Hvis hun derimod er i en situation, som måske kører lige på kanten af det utrygge, i længere tid vil hendes opkørthed nå et leje og derefter dale til hun er afslappet. Først da forlades stedet og da et det afslappetheden hun tager med sig fra situationen. Det kan betale sig at gøre dette dagligt og at introducere nye steder og gradvis nærme sig "mylderet" i takt med at hun kan klare det med løftet hale Der er flere ting du kan gøre, men giver ovenstående mening for dig?

For pokker da også... Først og fremmest hvad er Hera vant til hos opdrætteren: Hvor meget har Hera været hjemmefra der? Bor du i et væsentligt andet miljø (trafik, lyde, underlag mm.) end Hera har haft hos opdrætter? Du kan ikke lære en hvalp, at fordi du ignorerer noget den synes er farligt er dette ok. Hvalpens fokus er ikke på dig men på det "farlige" og dermed opdager hun slet ikke, at du er tryg i situationen. Ligesådan skal der været knyttet et tillidsbånd mellem hvalp og ejer, før man kan påvirke sin hvalp gennem ro og afslappethed. Det handler om tillid. Når en hvalp stopper op og evt. sætter sig ned, er dette altid et udtryk for, at den oplever situationen som overvældende, for meget, og dette bør respekteres. Det gør du ved også selv at stoppe op, gerne noget foran hende, så du dermed kan vise at du ikke er skræmt, hvis hun der på dig, men uden at lokke eller trække i hende. Schäfere er uhyre sensitive og som hyrdehunde ser de stort set alt - oplever hele pakken så at sige. Når du ikke oplever Hera som frygtsom hjemme, er der den mulighed at det slet ikke er fremmede mennesker som sådan, der er grundårsagen til hendes reaktion, men at de bare fylder bægeret. Kan det tænkes, at hun reagerer på lyde og trafik, bliver fyldt op med dette så der ikke også er plads til fremmede hunde og mennesker? Uden at se din hvalp er det umuligt at sige om det er bedst at blive stående eller sætte dig hos hende. Hvordan reagerer hun, når du sætter dig hos hende?

Hvilket får mig til at mindes en episode i 80'erne: Didi, vores schäfer/pudel var strejfer om en hals og en dag han var stukket af igen (suk) var jeg ude at lede. Vi boede udenfor bygrænsen så der var lidt langt mellem husene og masser af plads til at strejfende hund. Da jeg kom forbi en meget nysgerrig "nabo", som undrede sig over, at jeg gik forbi i stedet for at køre i bil, måtte hun ud og have en forklaring og da jeg havde fortalt hvorfor jeg gik der, sagde hun, at hvis jeg lige ventede et øjeblik, så ville hun hente sin hundefløjte og fløjte efter Didi. Min forklaring om, at han ikke havde lært at komme på fløjte fejede hun af banen og stod kort efter og peb igennem en "lydløs" fløjte. Hendes undren over, at Didi ikke straks kom piskende var næsten til at tage og føle på og jeg gik videre...

Enig i ovenstående Jeg kan tilføje, at jeg har en speciel indkaldslyd (tidligere brugte også jeg fløjte) som kun anvendes til indkald. Det er en lyd min hvalp ikke hører på andre tidspunkter og ikke mindst - det er en lyd den selv har lært sig at tage som signal til at ville komme i en fart. Denne lyd bruger jeg ikke før jeg kan se, at hvalpen vender på en 5 øre, når den hører lyden. Indlæringen er simpel, men det er et krav at ens hund vil være sammen med en, hvilket for nogle hundes vedkommende først skal bygges op og dette gøres udenfor indkaldssituationen. Lyden får denne betydning for hvalpen: "næste gang du kikker efter mig er jeg på vej væk i fuld fart" og dette får hvalpen/den voksne hund til at komme prompte, når det markerede ovenfor er i orden. Associationen skabes ved at give lyden fra sig, når hvalpen er relativt tæt på og så gå/løbe stik modsat hvalpen. Hvis lyden er markant nok vil hvalpen tjekke hvad det var for en lyd og se at man er på vej væk. Når jeg ud af øjenkrogen (jeg ser aldrig på hvalpen i denne situation fordi jeg vil virke nonchalant) kan se at hvalpen er vendt, bliver jeg interessant for den. Det kan være at jeg "tager stand" for en godbid, "fanger" en pippernas i luften som "pipper i min hånd", kaster en godbid, boget helt fjerde eller bare modtager min hvalp med opmuntrende råb hele vejen hjem og derefter leger med den. Forleden hørte jeg i et TV program, at forskning viser, at en forholdsvis neutral episode skal vare 8 sekunder for virkeligt at hæfte sig i hukommelsen hos mennesker. Hvor mange sekunder en forholdsvis neutral episode skal vare for at sætte sig i hunden ved jeg ikke men jeg ved, at jo længer tid man bruger på sin belønning, des større betydning får denne får hunden. Derfor bruger jeg gerne meget tid (et par minutter+) på en belønning, så hunden virkelig synes at det var en fest den gerne vil deltage i en anden gang.

Ja det billede genkender jeg fra da jeg havde hanner og tæver sammen. Jeg tror også, at når en han og tæve lever sammen, erfarer hannen at han kan tjekke tæven når som helst og så er der ingen grund til at køre op over det.

Host host... Shii og jeg har altså sluttet fred, hvad med om vi lod det smitte, det er ikke den dårligste "virus man kan få... :pift:

Du kan afgjort bruge legen som belønning, som andre vist også har været inde på. Pind som sådan ville jeg ikke være bekymret for så længe den ikke har spidser. Nogle hunde er kommet voldsomt til skade under pindeleg. Ellers vil jeg foreslå, at du tilbyder hende aktivitet i bytte for at komme på kald for en tur skal jo handle om noget Hunde som bare trisser rundt uden mål og lidt styring har tendens til selv at finde en dagsorden - vel at mærke en dagsorden som ofte ikke falder i vores smag

Det lyder umiddelbart som om Maya har lært at det er sådan det skal være. At hun skal have hele smøren før hun associerer det med et signal til indkald. En masse ekstrakommandoer, som er nødvendige for forståelsen. Hvordan synes du, det lyder?

Nemlig. Selv gør jeg meget ud af at betinge ord som hundens navn, indkaldsordet, roseord mm. så disse netop får betydningen "flæskesteg". Dette er ren rutinetræning for hvalpen hjemme hos mig og denne betingning starter i hjemmet de aller første dage efter min hvalp er kommet hjem.

Ja, det er, som du tænker Man kan tage en hund, som har erfaret, at hver gang den bliver kaldt på - og kommer - får den line på = Indkald er signal til, at det sjove er slut. Omvendt kan man tage en hund, som har erfaret, at indkald = nu skal vi lave noget rigtig sjovt sammen. Disse to hunde vil have helt forskellig motivation og dermed fart på indkaldet. Med det andet spørgsmål vil jeg have belyst, hvad Molly interesserer sig mest for på turene, så man kan finde den helt rigtige belønning til hende

Hvad vil du gerne have, at Molly associerer indkaldet med? Hvad skal hun "tænke" når hun hører dig kalde? Hvad foretager hun sig, når hun er løs?

Jeg er også noget rundforvirret omkring gadehundmærkatet og har ikke kunnet læse mig til, hvor længe Lucca har levet på gaden, OM hun har levet på gaden, OM hun har haft en hjem osv. Derfor spurgte jeg også tidligere i tråden om nogen havde mere info end der var blevet givet i tråden indtil da. Det er min erfaring at mærkatet "gadehund" almindeligvis bruges lidt i flæng om hunde som både reelt har levet på gaderne og hunde der er født af gadehunde på internater i udlandet, så begrebet "gadehund" er nok blevet lidt udvandet.

Jeg vil ikke dette her Kristina. Jeg har fattet, at du synes jeg generelt er sarkastisk og bedrevidende. I denne tråd opfatter du mig ligeledes som nedladende, flabet og med en dårlig opførsel. Du har skrevet det, så jeg ikke kan misforstå, hvad du mener om mig, det er sevet ind. Og så ikke mere om dette herfra.

Du blander nogle ting sammen. Jeg spurgte dig, hvorfor du mener, man ikke kan borttræne lige netop denne adfærd. Du svarer tilbage med at man ikke kan lære en hund at have en anden følelse. Det andet du har skrevet, vil jeg ikke kommentere på, du kan henvende dig på pb. hvis du har mere du vil af med.

Det lyder i mine øren, som om du har et reelt problem med mig, jeg har intet med dig, men vil have lov til at kommentere/besvare. Jeg kan kun beklage, at du synes jeg er sarkastisk og bedrevidende. Jeg var sarkastisk i mit svar til dig, ja, men det er sjældent jeg ellers er dette. Bedrevidende, tjah.. Den er lidt svær ikk? For jeg bør da være bedre vidende end dig, da du ikke arbejder med mit fag. Ligesom du er bedre vidende end jeg omkring rejsebranchen. Jeg mener ikke, jeg har tillagt dig en holdning, men du er mere end velkommen til at skrive pb. til mig, hvis du vil tale om det

Takker

Hvordan mener du, at jeg skal kunne skille den del af mig som "kun" er hundeejer med den del af mig som er adfærdsbehandler? Jeg er den samlede pakke på godt og ondt Historien herinde viser, at I andre ikke bare kan pakkes sammen og det ved du. Det markerede er jeg da enig i, dette er ofte en del af den træningsplan en hund med problemer får Hvorfor gå fra den ene yderlighed, at en hund har det svært med andre hunde, til at stræbe efter den anden yderlighed, at hunden lærer at elske alle andre hunde? Sådan hænger verden som regel ikke sammen, men en hund kan lære at have det ok med at være sammen med andre samt at lytte efter sit menneskes anvisninger i forskellige situationer.' Jae? Hvis det er sådan du mener, du kender mig, så kan jeg næppe sige noget, som ændrer din opfattelse

Hvad er målet, hvis jeg må være nysgerrig? Først om 3 måneder, det var lang tid for ofte er der væsentlige detaljer som skal justeres efter kort tid for uanset, så ændrer en hund sig ret hurtigt. Som Lenschow siger er den regel om at man skal bruge den tilsvarende tid, som en hund har haft et problem på at afhjælpe problemet, ikke korrekt. Hvis dette var en fast regel, ville det ikke nytte at gå i gang med adfærdsbehandling på hunde som i 5 - 6 år havde haft et problem og tro mig - det nytter! Naturligvis danner en hund også vane for sine reaktioner og adfærdsmønstre og disse tager tid at ændre, dog tager det som regel ikke mere end få uger at ændre vaner ved samtidig at ændre de mønstre som følger op til adfærden. Uanset problemtype vil en hund vha. et korrekt tilpasset træningsprogram, som følges optimalt eller næsten optimalt af ejeren, meget hurtigt give positive ændringer, måske bare små, men dog ændringer og disse ændringer kan betyde, at hele træningsplanen skal justeres. Så, jeg beklager, hvis dette forvirrer dig og det er ikke ment som kritik af din adfærdsbehandler, måske har hun ikke udtrykt sig tydeligt, men jeg vil anbefale, at du kontakter hende allerede efter et par uger om ikke andet, så for at få bekræftet, at du er i gang med det rigtige og lige sådan hvis der opstår spørgsmål, hvilket der ofte gør.

Tak for belæringen Shii, du taler til en erfaren adfærdsbehandler Hvem siger man skal det? "Min hund kan ikke være alene så jeg arbejder hjemme og undgår dermed problemet i stedet for at arbejde med min hund". Det er naturligvis en måde at håndtere situationen på

Det markerede kan meget vel være en del af forklaringen. Som andre har skrevet er det altid en god ide at være i bevægelse og gerne på rimeligt neutrale arealer, hvor hundene ikke går og for ejerfornemmelser og/eller føler sig for meget på hjemmebane.

Jeg skal lige have forstået det ret. Er det, når der kommer en ny hund i gruppen det går galt? Og, Er det når den nye hund er en tæve, det går galt. Okay, og hvor i hvilket terræn går I, på åbne arealer eller på et lille lukket område? Så bliver jeg vældigt nysgerrig, er hun steriliseret? Med mobning forstår jeg at en hund er opsøgende og derefter gør som du beskriver. Er hun opsøgende? Og hvis den anden tæve bare overgiver sig, hvad sker der så? Hvor bed Lucca den anden tæve og hvor dybt? Jeg ved, du har kontaktet adfærdsbehandler hvilket er godt og det er sådanne spørgsmål du typisk vil få samt meget mere uddybning. Jeg ved det er noget møg for dig, men nu har du jo skrevet herinde, så derfor spørger jeg videre hvis det er OK?

Godt du har kontaktet en adfærdsbehandler. Og så er jeg nødt til at spørge igen: Hvad er det for en hundegruppe du kommer i, hvor det lyder som om, flere hunde generelt er for voldsomme ved andre? Det lyder ikke særlig rart for nogen og slet ikke for de hunde, som det går ud over. Hvad mener du selv er forskellen på disse episoder og at hun trives fint med hunde i hundeskoven?